Kategoriarkiv: Oldinge

Humørpenge regner ned over landsdelen

2 svar

For firehundredesyvogfirsindstyvende gang har Den Knockelske Humørfond med rund hånd uddelt legater til medborgere og venner, som i særlig grad bidrager til at opretholde nordvestjysk humør og livsglæde.

Se præsentation af de værdige modtagere herunder — og overvej, hvem der skal forgyldes næste gang!

Kulturskribenten og arkitekturkenderen Ronny Hansen belønnes for et visionært indlæg om Nørre Usseldrups byplan. Læs det her og nyd de frapperende billeder af byens nutid og fremtid.

Avisens mangeårige gode ven, hr. Severin von Münchhaus, belønnes med et ekstraordinært stort rejselegat, der uden tvivl vil kaste nye etnografiske observationer og billedfund af sig. Nyd en af hr. von M’s exorbitante kvalitetsartikler her.

P.S. Et rygte gående ud på, at stammekriger nr. 2 fra højre på billedet skulle være hr. von Münchhaus selv, indsmurt i brun skosværte, dementeres hermed.

En sønderknust ægtemand, baron Hambert Lupus-Bobb tilkendes et opmuntringslegat på kr. 0,89. Som ejer af herregården Ulveborg er han en hovedrig mand, men han har mistet den største skat i sit liv, hustruen Dullah, der blev bortført af et teatermonster. Reportage med rystende fotos kan ses her.

Udover det symbolske kontantbeløb får baronen et 14-dages frikort til søstrene Peckelmeiers kalkunbordel i Blodhavn.

Fru Isadora Pretzel behøver ingen nærmere præsentation. Alle kender den humørfyldte olding, og hun har flere gange tidligere modtaget knockelske legater. Denne gang belønnes hun for sin helt ekstraordinære indsats i luftfartens tjeneste.

Doktor Ronald Børsting modtager sit legat post mortem. Vi er overbeviste om, at hans to- og firbenede arvinger vil forvalte det i hans positive og humørskabende ånd. Han gjorde en fantastisk medicinsk karriere i Chicago og kastede dermed også glans over sin nordvestjyske hjemstavn.

Næststørste legat i denne omgang tilgår hr. Eberhard Stürwolt. Vi kender ham ikke blot som skribent og debattør, men også som avisens tekniske redningsmand under en alvorlig krise for nogle år siden. Ingen har mere end han fortjent nogle glade nætter i Blodhavns røde lygte-kvarter. Læs hans stærkt gribende katastrofereportage her.

HVEM SKAL NÆSTE GANG hædres og belønnes for humørskabende handlinger og ytringer? Begrundede forslag af enhver art modtages via kommentarfeltet herunder. Skriv af karsken bælg, ordet er stadig frit i denne avis!

Retur til vor bugnende forside

Dødsfald: Hr. postillon Hauge Hornblæser

Skriv et svar

Det er min sørgelige pligt at meddele d’herrer ærede læsere, at vor alles Hauge Hornblæser er død efter kort tids kamp mod PTGH (post-traumatisk gul hestepilsnersyndrom).

Hr. Hornblæser var uddannet postillon, men blev af i kraft af sin lungekapacitet og musikalitet af postvæsenet tildelt den vigtige funktion at spille på signalhorn foran sognets utallige landevejskroer, når der til stedet var leveret nye forsyninger af gul hestepilsner. Han passede i hele 8 årtier sin daglige rute og blæse-arbejdet til punkt og prikke, men kom aldrig til at udbringe breve og pakker, idet han i løbet af en normal arbejdsdag blev så kraftigt påvirket, at han ikke kunne ramme folks brevsprækker.

Alle borgere i sognet elskede den umiskendelige skratten fra Hauges instrument, og den vilde vrinsken fra bortgalopperende heste, der var tegn på, at nu var fadene fyldt op, og at der atter flød herlig gul hestepilsner gennem hanerne.

Desværre begik hr. Hornblæser den elementære fejl at ophøre med at indtage alkohol, hvilket beseglede hans skæbne. Blot fjorten timer og fireogtredive minutter efter at have slået proppen i, faldt han død om af akut PTGHS. Signalhornet, hans eneste personlige ejendel, vil overgå til vort hospitalsmuseums rædselskabinet, sammen med historiens fine morale:

“Man må ALDRIG holde op med at drikke!”.

Ære være Hauge Hornblæsers minde. Med ærbødige hilsner,

-Hartmann

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Hr. Galfrands Krafteder er omsider tavs

2 svar

Vi har forleden modtaget den triste besked om hr. Galfrands Krafteders bortgang, og bringer i den anledning følgende mindeord.

Galfrands var en skattet person i Gustenhuse Sogn. Måske ikke så meget i kraft af sit charmerende og vindende væsen, snarere pga. sin uhøviske tale og daglige harske tilsvininger af både godtfolk, børn, kvinder og fæ. Mange af hans meget opfindsomme ukvemsytringer er således indgået i den daglige sprogbrug blandt vore medborgere. I flæng kan nævnes: kloak-beduin, tyfontåbe, spathat, kanaljesæk, lokumsbajads og bagdørstolder.

Hans berømmelse uden for sognet skyldtes dog en tilfældighed, idet han på Humlum Forårsmarked ved meddelelsen om Kong Christian Xs død og i adskillige hundede vidners påhør udbrød de nu udødelige ord: “Skimlende stank fra stinkende plattenslager-skidt!”.

Denne tilkendegivelse indbragte på stedet Krafteder Struer & Omegns Humeurforening af 1832s Legat på 242 lussinger, samt en natpotte (tom) i anløben diskometal, fra Thybalt E. Schrammels kræmmerstand.

Begejstrede markedsgæster strømmer her frem mod hr. Krafteder, for i fællesskab at tildele ham den velfortjente pris for det spontane, morsomme og fantasifulde udråb.

Rygter har imidlertid påstået, at dette var affødt af raseri over, at Kongen skyldte ham kr. 2,71, som han så måtte skyde en hvid pind efter, men man skal jo tage den slags ting med et gran salt.

I alle tilfælde er Galfrands Krafteder ikke længere i stand til at fortælle historien, og for så vidt angår hans bisættelse i næste uge, kan vi desværre ikke offentliggøre tid og sted, idet det tydeligt fremgår af mandens testamente, at: “det Fanden gale mig ikke rager Dem!”

Ære være hr. Krafteders minde!

Med ærbødige hilsener,
-Hartmann Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

80-årig navlemodel eksploderet efter kønsskifte

Skriv et svar

Danmark er blevet en navlemodel fattigere. Tangus Klaphage er ikke længere iblandt os. Han forlod denne jord grundet en spontan overgæring i kroppen, der førte til en eksplosion foran Kønsskifteklinikken.

Allerede som 5-årig følte Tangus Klaphage sig utilpas i egen krop. Det var dog først for seks måneder siden på sin 80 års fødselsdag at der var økonomisk råderum til at gennemgå den første kønsskifteoperation. Tangus skiftede køn fra mand til hjort.

Efter blot fem minutter som hjort skiftede han mening og lagde sig under kniven på ny.
Sækkepibe, jaguar, pulverslukker, valmuemark, karamelstang, elefantfod og bordtennisbord er få eksempler på de køn som Tangus Klaphage i perioder identificerede sig som, og derfor lod sig omdanne til.

Tangus efter en af de utallige kønskifteoperationer.

78.912 kønsskifteoperationer på et halvt år blev det til. En imponerende livsbedrift.
I dag kunne kroppen uheldigvis ikke længere holde til de konstante kropsjusteringer. Tangus var netop trådt ud af Kønsskifteklinikken som en kombineret kalkun-, katte- og hønsekødstærtekønnet, da kroppen gav op og eksploderede midt på åben gade og tilsølede alle forbipasserende i en lunken gummikødmasse.

Tangus var en ven af folket og vil blive savnet.

Når oprydningsholdet har skrabet resterne af Tangus sammen, vil den blævrende substans blive sendt videre til kødfoderfabrikken og vil i fremtiden fungere som smagsforstærker.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Ø. G. Bladtkramer døde i lufthavnen

2 svar

Mindeord i den sørgelige anledning af hr. Øjgil Godot Bladtkramers død. Manden, der i en menneskealder forgæves ventede på sit fly fra Gustenhuse Lufthavn til sin feriedestination på Bikiniøerne, er ej iblandt os længere.

Øjgil var fungerende formand for flæskespiludvalget i Gustenhuse Masturbations- & Idrætsforening, en post han med ildhu og stor dygtighed indtil sin død varetog pr. telefon fra lufthavnens transithal, hvor han var yderst populær blandt såvel rejsende som personale.

Det er med sorg, vi i dag tager afsked med vor kære ven, som med enorm stædighed og retfærdighedssans, på eksemplarisk vis og til det allersidste, holdt på sin ret. Ironisk derfor, at flyruten helt tilfældigt blev erklæret genåbnet blot 1:16 minutter efter, at Bladtkramers hjerte var holdt op med at slå.

Vi besluttede at lade Øjgil fuldføre sin sidste rejse posthumt, og lade negerbefolkningen i den fjerne østat tage stilling til, hvad der skal ske med hans afsjælede legeme, som han generøst havde doneret til velgørende formål. Dog har vi for en sikkerheds skyld ladet hans returbillet destruere.

Ære være hr. Bladtkramers minde!

Med ærbødige hilsner,
Hartmann Stahl-Eisenmann

Retur til avisens forside

Adelsslægt og slot genfundet efter 83 år

Skriv et svar

Jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Gylla Peckelhage

Et storslået firefløjet slot er kommet frem i lyset på Klamhuses vestegn efter 83 års glemsel. Muffenborg, som de yngre på egnen aldrig har hørt om, åbner nu dørene såvel for nordvestjyder som landsdelens turister, oplyser lensbaron Mustafa Prunkhorst-Muffenborg, født 1934.

Hans far, lensbaron Abdul Cassander Prunkhorst-Muffenborg (1871-1975) væltede en februardag med et vognlæs grus i slottets indkørsel, og al trafik til og fra stedet ophørte dermed. Parken groede til og skjulte med tiden slottet og dets beboere for omverdenen.

Egnens landproletariat har for længst forvandlet de tilliggende 1200 tønder land til fækalieindsamlingsterræn, hovedsagelig dækket af lynghede. Lensbaronen forestiller sig ikke, at landbrugsdriften kan genoptages, men vil satse på turisme.

GOD OG RIGELIG ERNÆRING

– Hvad har flere generationer af adelsfolk så levet af under de mange årtiers isolation? spørger vi baronen.

– Vi havde først og fremmest et talstærkt tjenende personale, som vi kunne fortære. Jeg husker fra min barndom, hvordan forvalter Q. Drüppert og dennes familie blev omdannet til skinkestege, suppeben og anden lødig kødmad. Det var prægtige, flæskede mennesker, som hver for sig leverede måneders god ernæring. Den sidste datter slagtede vi så sent som i 1971. Også vor husbestyrerinde Lorna Gnostik-Gephardtsen og hendes kongepudler har ydet langtidsholdbare bidrag til slottets spisekammer. Vi mindes dem i stille ærbødighed.

Adelsslægtens avlsarbejde er i de 83 år foregået med kalkuner, geder, de ovenfor nævnte pudler og en i sin tid fra Borneo importeret næseabe som objekter, ophængt i de historiske smedejernskopulationsstativer, der pryder gangene overalt på slottet.

Baron Prunkhorst-Muffenborg har straks efter befrielsen, som skete med en grensaks, sat sine tvillingesønner Ali og Yasser i tjenerlære på Nørre Usseldrup Stationshotel.

– Vi imødeser en rig og lykkelig fremtid inden for turistindustrien, siger baronen, mens han med en karbolklud i højre hånd gør sig klar til aftenens avlsindsats.

SIDSTE NYT: ADELSFÆKALIEAUKTION LØRDAG

Avisen erfarer, at Prunkhorst-Muffenborg-slægtens legendariske slagfaste afføring bliver tilgængelig for samlere, konsumenter og alle andre, der stiller op og giver et bud ved en auktion lørdag middag i Nørre Usseldrup Bedehus.

– Vi forventer at kunne præsentere brunvare af en kvalitet, som næppe frembringes noget steds på kloden nu til dags, udtaler auktionarius, prokurator Lambert Braunkombüschen, Nørre Usseldrup.

– De adelige produkter er i sin tid håndsorteret og skånsomt nedlagt i tønden. Enkelte særligt prægtige faconeksemplarer vil efter den tids tradition være svøbt i pergamentpapir eller skræppeblade.

Auktionen er iværksat af kreditorer, som har leveret lussingmaskiner, kopulationsstativer og andet nyt inventar til det genåbnede slot.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 16:25

Skriv et svar

Den jernbeslåede dør til diskotek “Wankers 101” gik op, og et spontant glædesskrig fandt vej ud mellem Gyllas røde læber.

På trappen foran diskoteket stod en 207 centimeter høj mandsperson, iført støvler, skridtbeskytter, skudsikker vest og hjelm, sidstnævnte modelleret efter den prøjsiske pikkelhue, som kejser Wilhelm II bar ved særlige lejligheder indtil 1918.

Manden var Bob, Gyllas Bob, og hun spurtede over gaden fra det parkerede advokatvehikel, sprang i vejret og fik fat med begge arme om halsen på ham.

“Bob, åh Bob, jeg har savnet dig som en vanvittig!”

“Totalt aldeles i lige måde, Honningtærte, men giv slip og gå til side, nu, lige nu. Jeg er på arbejde og skal rydde gaden for afviste masturbanter og andet menneskeligt affald. Smut indenfor og be’ om en cola med citronskive på min regning.”

Gylla parerede ordre. “Wankers 101” hed stedet, som hun aldrig før havde besøgt. Var der 101 til stede i det rødligt oplyste rum? Noget i den retning. Var de wankers alle som en?

Det skulle meget snart vise sig. Hun var kun nået halvvejs hen til baren, da en fedladen herre, iført lilla smoking og halsklud, spærrede vejen.

“Du kommer i rette tid,” sagde han. “Vores poledancer har meldt sig syg med mæslinger, tyfus og difteri, så tribunen er ledig. Smid frakken og kom i gang!”

* * *

Hjemme på Knockelborg havde advokat Willy Best med stor forsinkelse samlet sit tøj op fra gulvet og taget det på. Grædende gik han gennem slottets tomme sale. Hvor var komtesse Gylla og grev Lambert? Hvor var tjeneren og tamgrisen? Hvad var det for et mareridt, han optrådte i?

Han kiggede ud ad vinduet. Hvor f***** i h****** var hans specialbyggede storvehikel?

Damp sivede ud gennem sprækkerne i en frønnet dør. Dr. Best åbnede den og kiggede ned ad en trappe. Gnækkende latter og motorlyde steg sammen med gullige dampskyer op fra slottets kælder. Urinkraftværket var gået i gang.

Snøftende bevægede han sig ned ad de slidte stentrin. Kunne julen endnu nå at blive reddet?

(Fortsættes her)

Versificeret hæder til hr. Stahl-Eisenmann — SYNG MED!

4 svar

Jeg oplevede for nyligt den udsøgte fornøjelse at blive personligt hædret ved det årlige julekalas i Gustenhuse Sogneråd.

Til lejligheden blev der skrevet en lystig vise til min ære, og denne vil jeg hermed i al beskedenhed gerne have lov at dele med avisens læsere. Her er melodien, alle synger med på:

Og her kommer sangteksten, første til sjette vers:

Vor Hartmann har haft formandskab, lige sid’n han fik det fået
– han er aldrig blevet gået
– han er aldrig blevet gået
ja, se blot på de resultater manden har opnået
han vil aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG blive gået!

Og julefattighjælp har vore borgere aldrig fået
– de har aldrig fået noget
– de har aldrig fået noget
det er noget disse proletarer ikke har forstået:
de skal aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG have noget!

Vor servitrice hun er køn, og meget kvik i ho’edet
– hun er aldrig blevet slået
– hun er aldrig blevet slået
men hvis hun spilder vores snaps, så får hun én på låget
men er endnu aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG blevet slået

Hun får jo nok et klask i måsen, når vi bli’r lidt kåde
– det er altid sår’n, med måde
– det er altid sår’n, med måde
og der vanker nok lidt drikkepenge, sådan, indforstået
det er altid, altid, altid, altid, ALTID sår’n, med måde

Vor kære formand drikke vil vort hele sprutforråd
– mon vi andre vil få noget?
– mon vi andre vil få noget?
han har drukket 8 flasker, og er ik’ engang omtåget
men har virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, VIRKELIG fået noget

Og spunsen på vor tønde hestepilsner er udslået
– nu skal alle have noget!
– nu skal alle have noget!
og vi går ikke hjem igen, før bunden den er nået
vi går aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG hjem, før den er nået!

SKÅL! Leve Hartmann, og leve Gustenhuse! Hurra x 9 prc.

Som en lille ekstra julespøg havde vi besøg af hr. opretstående entertainer Andrew Bajs Kløj, der reciterede diverse morsomme børnerim, hvoraf jeg herunder gengiver et lille, men repræsentativt udvalg, til d’herrer læseres generelle adspredelse:

“Dippe, dippe, due
Nu vil mormors luge
Åbne sig for hver en mand
Det er sæd i dette land
Dippe, dippe, due

Alabadoster!
Hvad koster din moster?
To mark for 2,
Til knald er hun go’!

Nikke nokke nambo
No se rambo
Nikke nakke nildo
Stor, sort dildo!

Der var engang en mand
Han gokked’ i en spand
Og spanden var af ler
Og konen vasked’ bleer
Medens manden masturberer
Og han sig koncentrerer
Det’ lige før det sker
For nu kan han ikke mer’…

Ælle, bælle, mig fortælle
Turen går til Holstebro
Købe mig en gammel so
Splitte hendes røv i to
Ølle, bølle, hun fik kølle
Turen, den går hjem igen
Vasker mit beskidte lem:
Sår’n var juleferièn!”

Glædelig Jul og godt Nytår til alle (på nær arbejdsløse og marxister), fra os i Gustenhuse! Med festlige højtidshilsener fra Deres til anledningen svært beduggede

-hartmann

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Fækaliemægler P.Q. Blodhave død efter 89 1/2 års sygdom

Skriv et svar

Nekrolog: Crass Børsting
Foto: Fatwa Blodhave

En af Nordvestjyllands ranke og myndige erhvervsmænd, statsaut. fækaliemægler og valuar Pulman Qvolmer Blodhave, Blodhøj Banke, er død efter 89 1/2 års svær sygdom. Han blev 91.

Pulman var født ind i en slægt af stovte storbønder og litterære fyrtårne, kendt for at have såvel åndeligt som økonomisk overskud til at præge Nordvestjyllands offentlige liv.

Fremtrædende friluftsmasturbanter og lussingidrætsmænd er udgået fra Blodhave-familien, men da Pulman allerede som 1-årig mistede begge arme ved en uforklarlig soloulykke i sin barnevogn, måtte han i stedet opdrages og skoles til en fremtid i handelslivet.

Fem edsvorne søstre fra oldingeplejen i Blodhavn
vedtager her, at P. Q. Blodhave (stående midt i
billedet) definitivt kan erklæres død.

Tabet af armene var ikke den eneste helbredsmæssige begivenhed, som ramte P.Q. Blodhave. Flere af hans ribben forsvandt sporløst ud af kroppen, testiklerne blev meldt savnet i henholdsvis 1946 og 1958, og tandsættet viste også tidlige tendenser til at gøre sig usynligt.

– Alt i alt var det kun i en 18-måneders periode omkring 1950, at Pulman fremtrådte nogenlunde rask og rørlig, fortæller hans kusine, turistsexualitetsinspektrice Qvalma Blodhave.

Trods al modgang, herunder også et overfald, begået af en jaloux kalkun, som afbed hans venstre øre, opbyggede Blodhave en betydelig, gennemsolid forretning, baseret på det bedst fungerende af hans tilbageværende organer, nemlig næsen.

– Pulman havde en usvigelig sans for, hvor den lødige og langtidsholdbare brunvare befandt sig, og han skabte i årenes løb en samling af ædelfækalier, som nu ved hans død tilfalder det genopbyggede aktivitetscenter Pubæland i Blodhavn, oplyser kusinen.

I sine sidste år blev mægleren visiteret til 4 x 4 minutters hjemmepleje om måneden, og det var et specialhold af kærlige plejesøstre, som i går blev enige om at erklære den stærkt afmagrede og efterhånden næsten ubevægelige mægler for endeligt afgået ved døden.

Skelettet er overført til Nørre Usseldrup Lighus, og da der ikke skønnes at være flugtrisiko, vil det mod sædvane blive bisat i hel tilstand.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Bliv festmusiker efter kortvarigt og prisbilligt kursus

Skriv et svar

Fornøjelses- og erhvervsmuligheder som aldrig før: Kursus uden tilmelding på Blodhøj hver onsdag kl. 17.21 til 18.04 prc.

Kursuspris pr. lektion kr. 0,33 (velkomstlussing, 2 lakridspastiller og drikkevand inkluderet). Inkontinente, hostende, lallende og på andre måder besværlige kursister anbringes over gummibelægningen bagest i salen.

Kommunevand er af hygiejniske grunde den eneste tilladte drikkevare i kursuscenteret, men Klamhuse Sognebryggeris salgsvogn vil efter hver lektion være at finde på pladsen udenfor.

De herunder fremviste oldinge gennemførte sidste års kursusrække og har nu en halvprofessionel karriere som humørmusikere.

Længst t.v. på plakaten er det fhv. beslagsmed Gylbert Waffelkrage, Klamhuse, kendt gennem mange år som opvisningsmasturbant.

I midten fhv. sparekassekasserer Harding Phlummer, der indledte sin showbusiness-karriere straks efter pensioneringen i fjor. Han er far til ni børn og har også været særdeles aktiv i kalkunavlen.

Til højre trioens refrænsangerinde, fr. Gyda Halunk, som i mange år optrådte sammen med sin mand, komponisten og elastikharpevirtuosen Hermod Halunk (1898-2001). Efter Hermods alt for tidlige død holdt hun en pause fra det kunstneriske virke, men er nu tilbage for fuld styrke. Vi ser hende herunder, som hun fremtrådte i al sin skønhed cirka 1967.

Sidste torsdag inden jul underholder årets aftenskolehold i ukulelespil og Hawaii-dans under ledelse af cert. kapelmester Ludolph Pödenphant jr.

Bemærk: Jernhård disciplin håndhæves under samtlige nævnte arrangementer.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Kategoriarkiv: Oldinge

Humørpenge regner ned over landsdelen

Dødsfald: Hr. postillon Hauge Hornblæser

Hr. Galfrands Krafteder er omsider tavs

80-årig navlemodel eksploderet efter kønsskifte

Ø. G. Bladtkramer døde i lufthavnen

Adelsslægt og slot genfundet efter 83 år

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 16:25

Versificeret hæder til hr. Stahl-Eisenmann — SYNG MED!

Fækaliemægler P.Q. Blodhave død efter 89 1/2 års sygdom

Bliv festmusiker efter kortvarigt og prisbilligt kursus