Klamhuse Kokainlager er atter blevet ramt af ulykke eftersom en kæmpestor kokaintønde i dag blev destrueret over Klamhuse Vestermark. Beholderen skulle transporteres til Nordsjælland, via luftskib, men grundet en talentløs pilot ved navn Rolex Rakkelpot gik der hul på containeren og hele det dyrebare produkt dryssede ud over et større område.
Landskabet er nu dækket af det reneste, hvide kokain. Det er en økonomisk ulykke for Klamhuse Kokainlager, men en stor glæde for den jævne nordvestjyske borger. Det opkvikkende pulverprodukt har allerede lokket unge som gammel udenfor hjemmet. Her bliver der leget og kælket med store smil og opspærrede øjne.
”Jeg elsker at lege udenfor,” siger den 92-årige Polly-Ester Kröbbelknæ der har tumlet hele dagen i det kokaindækkede landskab med latter og begyndende næseblod. I området er der allerede begyndt at opstå spontane teknofester på oldingehjemmene og i børnehaverne.
KokaininspektørDon Dinglebob meddeler fra i dag at han i fremtiden ikke længere ansætter flere personer fra slægten Rakkelpot.
“Et brunt badeforhæng er gået ned gennem Nordvestjylland. I fremtiden vil alt Nordvestjysk land på den anden side være afskåret fra frihed, lighed og latrinbroderskab”. Så dystert udtalte nu pensioneret amtmand Winston Skovskider Malbrosgård sig under sin tale til dimitttenderne fra Foulum Mejeristskole sidste sommer. Nu har de seneste politiske udviklinger vist, at Sir Winston fik sørgeligt ret i sin Foulum-tale.
Winston S. Malbrosgårds aldrig opgivende lederskab bragte i krigens år Nordvestjylland sejrrigt ud af den store Krig mellem amterne. Russen har historisk betragtet Thy-og Vendelboere samt enkeltgravsfolk som et vildledt broderfolk, der ville hilse genforening velkommen.
Her på redaktionen husker vi Winstons formaning, da det så allersortest ud: “Jeg kan ikke love jer andet end blod, sved, kolik og tamslyng. Vi vil kæmpe på stranden i Blodhavn, vi vil kæmpe på Klamhuse Hede, vi vil kæmpe på Usseldrug folkebordel og i Feta Knøhls tyrestation.” Nu har vor store amtmand så endnu engang fået ret i sin forudsigelse.
Efter flere års tovtrækkeri mellem sognerådets Tekniske Udvalg og storentreprenør Creilert Märgellgrau lykkedes det sent i aftes endeligt at nå til enighed om etablering af et topmoderne og eksklusivt etagebyggeri på Blodhavn Nordstrand. Byggeriet vil, når det står færdigt, forventeligt tiltrække en tusindtallig skare af ferierende pampere og burgøjsere fra hele Nordvestjylland.
Sagsbehandlingen af byggeriet har ellers været præget af skandaler og bestikkelsesanklager. Sognerådsforperson Lalla Popp tilbageviser alle anklager og forklarer sit nye luksusvehikel med “arv fra en rig onkel i Amerika” og fortsætter:”Og hvad fanden rager det i øvrigt jer!”…..
Oprindelig var sognerådets holdning, at projektet ville blive for dyrt, men entreprenør Märgellgraus forslag om finansiering blev vedtaget med applaus.
De ikke ubetydelige midler vil blive fremskaffet ved en 30-årig femogtyve procents reduktion af aldersrenten til sognets pensionister. Som fr. Popp anfører: ”De bruger jo alligevel alt for mange penge på kattemad, og som pensionister har de jo ikke stemmeret, så det går nok.”
Bygningskomplekset vil komme til at indeholde stor wellness-afdeling med kolde bade og obligatorisk grøntsagsjuice, hårdtstampede lergulve overalt og styrtlatriner direkte til havet, hvor også de attraktive badestrande ligger. I wellness-afdelingen er der også opstillet løbebånd, som både vil bidrage til gæsternes velbefindende samt forsyne komplekset med grøn energi.
Og grønt bliver det! Der er planer om at importere palmer og andre eksotiske vækster som supplement til den barskere, nordvestjyske flora. Grænserne til det naturskønne område, som omkranser bygningerne, vil blive forsynet med nedgravede afbrændingsbrønde til bortskaffelse af udtjente bildæk og andet affald for at forhøje temperaturen i området til glæde for den kommende, subtropiske vegetation og badegæster.
Til de mindste vil der være fastmonterede, glatbarberede klappegeder og spændende skattejagter på de vidtstrakte strand- og klitområder, som endnu ikke er ryddet for landminer.
“Vi glæder os til at kunne byde vore gæster velkommen, og på åbningsdagen vil der være et stort premierearrangement med optræden af både Masturbantgarden og Blodhavn Nasalcroonerensemble samt udskænkning af iskoldt grundvand!”, udtaler storentreprenøren.
Det har længe været en offentlig hemmelighed, at De Knockelske Blade de sidste par år har været mere og mere (tryk)presset på det tekniske område.
Den hidtidige datamat, som stammer tilbage fra redaktør Knockels far, Albert Knockel, var ved at bukke under for belastningen af den stærkt stigende ordreindgang og plakattryknings-opgaverne i forbindelse med det netop afholdte sognerådsvalg slog hovedet på sømmet! Man forsøgte en kort overgang med importeret, manuel arbejdskraft, men måtte hurtigt sande, at de sproglige og menneskelige kvalifikationer hos ansøgerne slet ikke stod mål med de høje krav, der stilles til mediebranchens frontkæmpere.
Mange ansøgere kunne ikke gøre sig forståelige, hverken på deres modersmål eller på nordvestjysk, og flere protesterede over den uhyre rimelige arbejdstid på 18 timer dagligt. Her ses tydeligt resultatet af en alt for blødsøden afstraffelsespolitik!
Noget måtte gøres for stadig at fastholde positionen som Nordvestjyllands førende medieudbyder. Redaktionen undersøgte markedet for siliciumbaserede datamater, men kunne konstatere, at manglen på datamatkomponenter umuliggjorde en økonomisk acceptabel løsning. Man valgte derfor en lokalt baseret løsning og kontraherede med pens. remiseforvalter Yrvan Gaffeltrogg og klejn- og rørsmed Rolfus Pickelhaube, som med to kasser Gul Hestepilsner og redaktionens aflagte budcykel som betaling fremstillede en hydropneumatisk offset-trykpresse.
Det nye anlæg er udelukkende bygget af genbrugsmaterialer fra et nedlagt lokalhospital i Burkino Faso. Anlægget drives af 100% grøn energi, idet trykpressen er koblet op mod motionscyklerne i Oldingehjemmet og trædemøllerne i Klamhuse Genopdragelsesanstalt.
De Knockelske Blade ønskes hjertelig til lykke med nyanskaffelsen!
Den utilstrækkeligt ærede hr. P. Dahl-Trampe har i en hel menneskealder været vor garant for den uanset vejrlig rettidige sogneudbringning af pakker, breve og fækaliogrammer i julemåneden, uden at have modtaget andet end sit yderst beskedne honorar, inklusive 12 velsmurte fyraftenslussinger, en for hver aktiv times upåklageligt udført arbejde, som tak.
Det er for længst på tide, at vi belønner denne brave hædersmands helt uvurdérlige indsats med en speciel anerkendelse, for årtiers tro tjeneste!
Jeg citerer fra egnspoet V. Røvlenbergs proletardigte, “Jens Begmand og Andre Stoute Arbejderskikkelser” (1951):
Hvem står op en morgen kold? Hvem trodser elementers vold? Hvem strider sig igennem land? Det gør vor sande julemand!
Med bøger der skræmmer, og ting fra en kræmmer,
og afrevne lemmer, der koster en femmer.
Med vingede balder, og Vangede Billeder,
og dejlige trøfler, og gammelmandstøfler,
og hollandske kakler, og julens mirakler…
Han, som står op en morgen kold, og trodser elementers vold, og strider sig igennem land, han er vor sande julemand!
Den lokale forfatter Mambert Mango nomineres hermed til Den Gyldne Kazoo for sin virkelyst og sit flyvske sind. Den produktive forfatter har beriget lokalsamfundet med overlødig litteratur siden han begyndte at skrive som 2-årig i 1934.
Hr. Mango er kendt for sin samfundskritiske tekster, sine hyppige toiletbesøg, sine stive fingre og sit gigantiske høreapparat, fremstillet af brødrene Kahllun.
Selv om han både er tunghør, har en massiv synsnedsættelse og lider af kronisk kirkehoste, har han alligevel bedrevet at udgive mere end 8.000 bøger på Forlaget Mellemkød, hvor han selv har aktiemajoriteten.
Han er god mod dyr, i særdeleshed sin førerhund, Bærlinda, som han i maj måned indgik ægteskab med. Mambert Mango er uundværlig for det litterære miljø i Nordvestjylland. Han er en æresborger, der bør og skal forgyldes.
For et omsiggribende rengøringsprojekt på Latrinskolen nomineres rengøringsfunktionær Lancelot Larsen til prisen.
Den 90-årige herre fik ansvaret for at rengøre Latrinskolen efter et uheld, der gjorde bygningen uegnet til undervisning. Lancelot Larsen tog opgaven på sig og gik i gang.
Uheldigvis mistede han begge arme i en stangtennisulykke og har derfor måtte rengøre hele bygningen og dens interiør ved hjælp af tungen. Dette har forlænget rengøringsprocessen en smule, men efter 21 års flid har han nu endelig slikket den sidste flade ren, og Latrinskolen kan genåbne til glæde for unge og gamle.
Sultanen af Brabrand, Hjalmar Selassie, De Troendes Behersker, Kronjyllands Løve nedstammer i lige linie fra Kong Salomon og er spirituelt overhovede for Nordvestjyllands betydningsfulde rastafarianske mindretal. Hans nylige besøg i Klamhuse var derfor ventet med spænding og trak en rekordstor skare af regionale rastafarianere til byen.
Vor journalistpraktikant Nalle Tosh forklarer:
> Legaliser det!
> Og lad være med at kritisere det!
> Doktoren koger
> Advokaten tjaller den
> Selv amtmanden fyrer den fede.
Rasta Jørgens sprøde reggae musik emmer ud fra det uanseelige hus med det regnbuefarvede bast og perleforhæng i Klamhuse Amatør Reggaeklub og Hampcooperativ. Indenfor mødes vi af den sødlige dunst af brun rygemarok, Rød Stribe lagerøl og egnsretten ackee med skidtfisk.
Formanden, Viggo Trenchtown, ser op fra sin tjalle og byder os velkommen. “Hjalmar Selassie er vort samfunds elskede spirituelle overhovede, og her i klubben var vi beærede over at måtte organisere et folkemøde under Sultanens nylige mellemlanding på ruten Tirstrup-Addis Abeba.”
Klubmedlem Folke Rastamand fortsætter: “ Jeg voksede som ung dreng op i Govenment Yards i Gjellerupparken. Alle vi børn hørte historien om den sorte prækemand, der en dag vil stige ned fra himlen i en stor hvid fugl og gøre os alle sammen høje. Men aldrig havde jeg troet, det skulle ske i min levetid”.
Sultanens korte besøg involverede et folkemøde i hampcooperativet, en reception hos amtmanden, samt kranseledlæggelse ved Wamberg Prunkhorsts grav. “Dr. Prunkhorst var som direktør for Nordvestjysk Storrygerforbund den første til at opdage, at den gode urt kan ryges og ikke bare bages i småkager. Han var derved ene mand ophav til den spirituelle fornyelse, som mine følgere i Axum, Kingston og Klamhuse i de senere år har gennemlevet”, udråbte en entusiastisk Sultan Hjalmar.
Dog forløb besøget ikke aldeles uden dramatik, idet visse lokale unge har fundet sultanens fremmedartede beklædning og aristokratiske fremtonen voldsomt provokerende. “Hvad skal sådan en bagbordsabyssiner her på egnen, han hører ikke hjemme her”, hvæser en tydeligt indigneret Horst Pickelhaupt, talsmand for Usseldrup Brune Landbodrenge.
“Vores kultur er ved at skride! Før i tiden var fækalietobak godt nok, men nu skal alle være fine på den og ryge ganja. Dansktop og dødsmetal var altid på repetoiret ved halballerne, men nu er selv Gade Jørgen faldet for deres ækle negermusik. Almindelige landbodrenge har svært ved at få en kæreste, fordi rastafarianerne i gennemsnit måler 45 cm i erigeret tilstand. Sultan Hjalmar skal passe gevaldigt på, han jo kunne risikere at rende ind i Voldsduoen Ballezlau,“ slutter unge Horst med en slet skjult trusel.
“Jeg kendes ikke for ingenting som Kronjyllands Løve og er ikke bange for nogle bette voldsparate landbounge” udtaler en selvsikker Sultan Selassie på vej tilbage i den hvide sølvfulgs bug for at sætte kursen mod Addis Abeba. “Jeg har bekæmpet såvel Mussolinis fascister som grønjakker og skinheads i Greve Strand, så jeg tager disse trusler helt roligt. De unge lømler får 30-40 år med tvangsarbejde i Kong Salomons Miner, så ser de helt anderledes på sagen,” slutter Hans Højtidelighed før stewardessens sidste udkald.
En festlig, folkelig og fornøjelig middelaldervise til fælles afsyngelse i skoler og hjem, på arbejdspladser og overalt, hvor mennesker i øvrigt mødes.
Indsyngning og akkompagnement: Gade Jørgen. Komponist: Gade Jørgen. Tekst: Wolle Cavling-Onsdagsgaard, Louis B. Knockel og Gade Jørgen.
Klik her og lyt:
Syng med på teksten:
1. Ved middagsbordet hos kong Volmer
serveredes den kraftigste krydrede dolmer,
dertil øl og snaps i de strideste strømme;
snart lå gæster på gulvet i søvn uden drømme. Men midt om natten vågner junker Jokum, til en kø, kø, kø ved kongens lokum.
2. Riddersmænd og fruer, klædt i smukkeste stof,
åd og drak og hored’ ved Volmer konges hof;
lystigt gik dansen til trommer og bas —
og banjospilleren var også på plads! Men midt om natten vågner junker Jokum, men der er kø, kø, kø ved kongens lokum.
3. Kong Volmers røv var tung, da han ordned’ Tove,
men var for ingenting at regne imod Ridder Ove,
der fik sin svaber sat i klemme i fru Kirstens blære,
så Kirsten takkede ham for den store ære. Men her til morgen sover junker Jokum i den forbandede kø, kø, kø ved kongens lokum.
Stor tak til Gade Jørgen, Kong Volmer og de øvrige medvirkende. Flere fællessange herunder:
Vore ældre læsere husker nok kollega Nidding Halunks prisbelønnede reportage om rullepølsen Rulle-John, der i ugevis terroriserede lokalsamfundet. Nu gentager historien om de voldsparate viktualier sig, blot er forbryderen i dette tilfælde at finde i den anden ende af kostpyramiden. Vor udsendte til Klamhuse Lazaret forklarer:
“Jeg havde egentlig gjort klart til at lukke klinikken for i dag”, udtaler en stadig svækket Buko von Slankenstein, Nordvestjyllands feterede slankeekspert, i daglig tale kendt som “Osteslankeren fra Osted”, hvis bulimiklinik har behandlet så kendte mennesker som Britney Spears, Ole Thestrup og Bwalia Mugabesgaard.
“Men pludselig var den der som et lyn fra himlen, og det sidste jeg husker er en overvældende duft af lagret Stilton og en brændende smerte af ostefondue, der trængte ind under min kittel. Jeg får stadig modgiftsbehandling med dadler og portvin to gange dagligt,” fortsætter dr. Slankenstein, indtil sygeplejerskerne insisterer på at køre ham til oste-åreladning i lazarettets dialyserum.
Som muligvis forventet peger alle spor fra de voldsparate oste tilbage til Tolne Banden og Consiglieri Tonny A. Tunfisk. “Siden syndikatet i Tolne kom ind på ostemarkedet, har vi set en optrapning af osterelateret vold her på egnen, herunder oste-oporose, oste-boarding og, som her, oste med lav impulskontrol, der går amok og bruger vold, hvor en kammaratlig samtale før i tiden ville løse tvisten,” forklarer landbetjent Ludbert Stavknald. “På mange måder er vi i lokalsamfundet ikke parat til at håndtere denne type kriminalitet. Der er tale om hensynsløse, gamle, lagrede oste, der er uden nogen for for hæmninger og totalt blottet for samvittighed.”
“Jeg er en helt almindelig jysk krejler, der nu er kommet hjem for at nyde mit otium efter en lang forretningskarriere i Chicago og Las Vegas”, udtaler en irriteret Tonny A. Tunfisk, da vi foreholder ham beskyldningerne i baglokalet til hans Casino i Tolne. “Jeg er belønnet med Ridderkorset af 2 Grad for mit arbejde for Danmark i udlandet, herunder den måde, hvorpå jeg skaffede det lokale firma Nordvestslam kontrakten på natrenovationen i Chicago. Min lille nebengeschȁft på ostemarkedet er mest for at udfylde pensionisttilværelsen, og der er intet suspekt ved den,” slutter herr Tunfisk, før han påny pøser rom på det højtbelagte stykke garneret med sky og løjringe.
Vort interview er forbi, kan vi forstå. Men stadig: Sporene er for mange til, at consiglieriens forklaring kan tages for gode varer.
