Tag-arkiv: parade

Stor festlig svinomobilparade på Blodhøj: Alle møder frem

Nordvestjysk Svineavlerforbunds Propagandakomité indkalder i samarbejde med Usseldrupegnens Storslubbertselskab til årets festlige svinomobil-parade på Blodhøj. Såvel fastboende som turister forventes at møde frem i tusindtallige begejstrede skarer. Afbud uden vedlagt dødsattest accepteres ikke.

Piggomobil02
Blandt årets favoritter er fr. Bella Peckelmühle med dette luxuspersonautomobil.

Vehiklerne starter fra Blodhavn Landport lørdag kl. 10.34 prc. med det knockelske familiepedalvehikel i spidsen. Når sidste dommervehikel er kørt gennem porten, kan publikum sætte sig i bevægelse. Opmarch over Blodhøj sker i rask tempo, og alle anvisninger fra det uniformerede kontrollørkorps skal følges uden tøven.

Piggomobil01
Nr. Usseldrup Eksamensskole står som ejer af skolebussen “Mister Piggy”.

Piggomobil03
En outsider er slagtermester Bænnie Karbunkels salgsvogn “Copulating Piggies Mark II”.

91553402_10158091088138232_8975247511262330880_n
Også et prægtigt to-hjulet svinomobil, ejet af hr. Gideon Drüppert, Blodhøj, stiller op.

Dommerkomiteen med Louis B. Knockel i spidsen uddeler lussinger, diplomer og sponsorerede præmier. Tredjepræmie er i år 4 kg flæskesvær og et par gummiovertræksbenklæder. Andenpræmie: 12 kg flæskesvær og 2 sæt slidstærke lussinghandsker, der kan anvendes såvel i familien som i husdyrstaldene.  Førstepræmie:  18 kg flæskesvær og 80 liter blå drikkepetroleum.

Svinomobil
I griseparadernes barndom lod man i et vist omfang dyrene styre de deltagende vehikler. Trods forudgående træning og skarp disciplin gav det så store tab af liv og materiel, at praksis måtte ændres.

Piggo
Krigsårenes benzinmangel umuliggjorde motoriserede parader, men muntre landproletarer trak under taktfast sang festgrisefigurer som denne op over Blodhøj.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELPARADE

Tilbage til forsiden

14 pragtvehikler og 1 liggasballon er klar til parade

TILMELDING STADIG MULIG. SE HERUNDER

Sommerens traditionsrige vehikelparader fra Nørre Usseldrup (med startopstilling ved folkepissoiret bag avisens trykkeri) over Klamhuse Hede til Blodhøj og Blodhavn Midtermole indledes om en god uges tid.

Vehikler af enhver art, pedaldrevne såvel som motoriserede, kan tilmeldes i kommentarfeltet nederst på siden eller her.

1. Blandt de sikre trækplastre vil igen i år være storsognets borgmestertransportvehikel, som styres og til dels fremdrives af certificeret vehikeloperatør Ludman Peckelwaber, også kendt som masturbationsidrætsmand med talrige mesterskaber 1971-94.

Pamperbefordringsvehikel

2. Et eksempel på afrikansk frontteknologi er dette selvbyggervehikel, som får en hædersplads i processionen.

Foto fjernet

 

3. Alle vil glæde sig over at se eller gense cirkuspuddeldomptør Ludovika Lenin-Larsens luxusprivatvehikel fra 1961:

Vehikelparade04

4. Kaj Nikolaj Dimiti Olsens fyrige fyrværksvogn. En modificeret 2000-pund-flyverbombe. Afstedkommet af nogle uheldige episoder i foregående år beder vi hr. Olsen venligst huske at fjerne rester af pikrinsyre inde i bombebøssen ved udvaskning med et egnet opløsningsmiddel.

Vehikelparade06

5. Også i det nordvestjyske vinder asiatisk design indpas. Tilmeldt er dette vehikel – en lykkelig fusion mellem en generator og et udtjent das – konstrueret af sønner fra vor stolte mongolske søsterprovins Bajankhongor:

Foto fjernet

6. Disse karrosseribesparende vehikler skal nok vække jubel ved Midtermoleræset i Blodhavn. De præsenteres af aut. kondomvulkanisør Grebart Schlamberth og søn (sidstnævnte en beklagelig reklamationssag):

Vehikelparade08

7. Vehikler, der landsættes fra fjerne destinationer og/eller har midlertidige fremdriftsproblemer, bringes frem til start af vognmand Olbert Peckelfritz, Vester Usseldrup:

Vehikeltransport

8. Opfinderen, dr. Y. Pezzelwaber, Blodhøj, deltager med et nyudviklet raketvehikel, som forventes at skyde en fart over de 318 km/timen, der er den hidtidige lokale rekord. Vehiklet vil blive ført af dr. Pezzelwabers søn, dynamitfisker Ruben Ö. Pezzelwaber, som for nylig er vendt hjem fra et succesrigt togt i de caribiske farvande.
(Bemærk: Af navneskiltet på Yolbert Pezzelwabers portræt fremgår, at han er cand.scient.soc. Han blev imidlertid sidste tirsdag pr. luftpostbrev udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Bulawayo, Zimbabwe, og skal derfor fremtidig, såvel i avisen som i daglig tale, tituleres dr. Pezzelwaber. Overtrædelse heraf straffes med øjeblikkelige dobbeltsidige svirpelussinger.)

Raketvehikel

9. Husdyrfremdrevne vehikler høster altid applaus:

Vehikelparade

10. Ligeledes er der begejstring for de familievehikler, der glider hen over Nordvestjylland med et minimalt forbrug af fossilt brændstof:

Vehikelparade08 (2)

11. Lad os fortsætte denne vehikelparadepræsentation med et ferieforslag til den store familie. 11 voksne og cirka 40 børn kan transporteres og leve fornøjeligt sammen i dette gigantjubelvehikel, udtænkt og håndbygget af vor geniale unge opfinder, hr. Nathan Mandrik.

Storferievehikel

12. Et terrængående Marsvehikel, som snarligst ventes retur fra en ekspedition til den røde planet, er tilmeldt paraden og vil give den et kosmisk præg. Vehiklet gengives efter den plakat, vort alsidige konstruktørgeni Nathan Mandrik offentliggjorde før dets afsendelse for 9 måneder siden.

Marsvehikel

13. Den kendte opfinder Ferdinand Ølsnitz og hans pedaldrevne militærvehikel, beregnet på mineudlægning til vands, har længe været savnede, men meldes genfundne, så de kan deltage til vands, til lands og muligvis også i luften.

balloncykel

14. Formanden for Jagtforeningen i Yder Snepperup, Karl Rævdal, fremviser sit dampdrevne pragtvehikel, Andrikken. Han er på vej med med hele familien om bord. Dette vehikel overtræffer alt, hvad Nordvestjylland nogensinde har set eller turdet drømme om, og det vil anføre alle parader denne sæson.

Foto fjernet

Fra luften vil paraden blive fulgt af Gustenhuse Aviationsforenings liggasballon, som er en stor og smuk attraktion i sig selv. Vore venner og brødre i Gustenhuse markerer ligeledes vehikelparaden med en støttefest, hvis imponerende program kan læses i kommentarfeltet herunder.

Liggasballon

Paraderne køres onsdage på ulige datoer kl. 07.16 samt den sidste lørdag i måneden kl. 15.11 prc. Tilmelding af yderligere vehikler sker i kommentarfeltet nederst på siden eller her.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

Husmandssanger modtager 2411 lussinger

Reportage: Hubert Kackel
Foto: Fatwa Kackel m.fl.

En af Nordvestjyllands kendte og elskede udøvende kunstnere, husmandssangeren Jolbert II Grüde, blev nu til formiddag indlemmet i de udødeliges lysende skare. 

Det skete, da Louis B. Knockel meldte sig ved Grüdes gavldør i Vester Klamhuse med nyheden om, at sangeren er tildelt Det Treårige Knockelske Kulturlegat på ialt kr. 10,67 samt medfølgende 2411  lussinger, hvoraf et halvt hundrede straks blev udstukket til sangeren, hans hustru Bubah, de ni hjemmeværende børn og en avlsso, der i indfedtet tilstand befandt sig i familiens spisekøkken.

Jolbert Grüde har i snart 50 år været mestersanger ved hjemstavnens husmandsstævner, årstidsfester, masturbationsstævner og andre rituelle begivenheder.

Circus Dwarf

– Legatet er det største siden 1937, da det sidst blev pristalsreguleret nedad, udtaler Louis B. Knockel. – Samtidig har vi sat antallet af lussinger i vejret fra 1861 til 2411, således at hele Jolbert Grüdes husstand kan få, hvad den har fortjent.

Sangerens ophøjelse vil blive markeret med en lussingparade over Usseldrup Hede onsdag eftermiddag, start ved turistpryglestativet kl. 13.01 prc., mødepligt for alle oppegående sognebørn og husdyr over 6,4 kg levende kropsvægt.

SE OGSÅ:

HenvPOPSANGERSTRAF