Tag-arkiv: blodhøj

Klon-fadæse: Halunks taglejlighed eksploderet

LOGO Epilog

I dag på slaget 13.00 eksploderede Baryl Nidding Halunks taglejlighed inklusive inventar. Baryl Nidding Halunk er med et brag degraderet til hjemløs.

Ifølge et pålideligt vidne på stedet, entrerede tre forbrydere, der lignede Baryl Nidding Halunk på en prik, boligen på Blodhøj.

”De kravlede ind gennem et åbent vindue med en håndfuld sorte luberter tilkoblet et æggeur. Et minut senere forlod de bygningen,” fortæller slagterlærling Gandalf Rasmussen og tilføjer: ”De var lige kommet ud på gaden da den ene sagde at han havde glemt sin madpakke. Så de kravlede alle tre tilbage gennem vinduet. Ti sekunder senere eksploderede hele taglejligheden.”

Heldigvis er Baryl Nidding Halunk stadig indlagt og alle beboerne i resten af komplekset var på arbejde, så ingen kom til skade, bort set fra en uheldig flok duer der holdt fagligt møde på tagryggen. De sprødstegte fjerkræ blev hurtigt indsamlet og solgt i slagterbutikken på den anden side af gaden.

Taglejlighed

Baryl Nidding Halunk er overrasket over episoden men er ikke sådan at slå ud, selvom hans hjem og ejendele er pulveriseret:

”Det er naturligvis en uheldig situation, men jeg stod alligevel til at flytte,” udtaler den gæve unge Baryl Nidding Halunk. ”Den gode nyhed er, at vi nu kender den mentale tilstand på mine kloner. Hvis de alle sammen rummer samme lave intelligenskvotient, vil det blive en overkommelig opgave at nedlægge dem i fremtiden.”

Vi, Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, har tænkt tilbage til den skæbnesvangre konfrontation ved det veganske bageri. Ifølge vores kalkule er der i alt 19 Halunk-kopier tilbage. Størstedelen så vi blive bortsprængt eller knust under fragmenterne fra det veganske bageri.
Og eftersom den ene bagmand Æghardt von Päp er flygtet fra arresten er det ikke svært at gætte hvem der i fremtiden vil lede de 19 kopier ad den kriminelle sti.

”Jeg skal nok tage mig af den sag, når jeg er fuldt restitueret,” udtaler Baryl Nidding Halunk.

Den ranke unge Halunk udskrives i morgen og flytter til en hemmelig adresse der er opført i samarbejde med videnskabsbrødrene Kræn og Kyrill Kahllun.

FØLG HELE DRAMAET FORFRA:

HenvHALUNKDRAMA 1

Retur til avisens forside

 

Find dem, før de gør endnu mere skade!

FARLIGE FORBRYDERE EFTERLYSES

Folkepolitiet i Blodhavnbeder om offentlighedens hjælp til at pågribe seks farlige forbrydere, der antages at være på fri fod rundt om i Nordvestjylland. Ekstraordinært store dusører udloves.

Efterlyst01
Vladimir Hulgamin, russisk indvandrer, skal pågribes død eller levende efter tyveri af 2 vinterdæk og 1 trykluftflaske med komprimeret tarmgas til fremdrift af luxusvehikel.
Hr. Hulgamin er senest set den 24. april i selskab med en yngre avlsso, som han angiveligt stod i
erotisk forhold til. Han taler russisk, bulgarsk og noget nordvestjysk. Billedet herover er et postkort, som hr. Bolgamin har ladet offentliggøre i cirka 4000 eksemplarer til salg på de nordvestjyske badestrande.

Efterlyst02
Brødrene Harding og Hassan Børkop, Vester Usseldrup, skal pågribes døde eller levende efter bedrageri over for Klamhuse Herreskrædderi SmbH. Brødrene har aldrig betalt for de konfirmations-jakkesæt, de fik syet for en halv snes år siden, og som de stadig bærer døgnet rundt, året rundt. Også deres familiemedlemmer kan bortskydes uden varsel.

Efterlyst03
Y. og H. Knäbel skal pågribes efter forfalskning af en præmiebærende masturbationsrekord.
Mange vil huske den masturbastionskatastrofe, der i løbet af få timer lagde Klamhuse Stadion i ruiner. En af de ansvarlige var fløjspilleren Yokum Knäbel, som føjede spot til skade, da han
efterfølgende hævdede, at han var blevet nordvestjysk mester i spadserende venstrehånds-masturbation.
Hans 71-årige mor har gentaget denne grove løgn, bl.a. da hun deltog i sidste års husmoderstævne i bedehuset, og hun skal derfor også pågribes og straffes. Da ingen af de to kan forventes dødsdømte, ønskes de indleveret i levende tilstand, men spar ikke på lussinger under anholdelse og transport.

Efterlyst04
Frisørassistent Hjaldur Schneckelfritz skal pågribes efter gentagne seksuelt assisterede tilfælde af økonomisk kriminalitet. 24-årige frk. Schneckelfritz (senest kendte adresse:
Pensionat Havglimt, Blodhavn) er den yngste og mest aktuelle af de efterlyste. Hendes vanemæssige forbrydelser er alle skåret over samme læst: Hun opsøger ældre, enlige
mænd og tilbyder dem betaling (som regel 2 à 3 kr.) for seksuelle ydelser.
Når akten er gennemført, beder hun om lov til at benytte ejendommens latringrube, og hun gør sig derefter usynlig i baghaven. Den seksuelt misbrugte ældre herre får aldrig sin retmæssige betaling. Omkring 100 forurettede i alderen 55 til 102 år gør krav på i alt mindst 400 kr.
Ved anholdelsen af fr. Schneckelfritz skal der udvises nogen varsomhed. Lussinger er tilladt, men hendes legeme må ikke lide overlast.

Alle henvendelser rettes til Folkepolitistationen på Blodhøj, tlf. 27y, åbningstid torsdage i lige uger kl. 08.19-09.24 prc.

SE OGSÅ:

HenvGUSTENHUSEBANDEN

Retur til avisens forside

Kæltringskrigen 4:5: Lommeuldsfabrikken

HalunkLOGO

Mens kanonerne bragede på slagmarken, sneg jeg mig hen til Blodhavn og ind på Kæltringsø, der lå som en forlist færge.

Krigen fra luften

Jeg tog derhen med det formål at finde spor, der kunne lede mig til doktor Kæltring-Karlsen.
Efter nærmere undersøgelser gik den grufulde sandhed op for mig. Kæltringsø er slet ikke en ø. Den er falsk. En sindrig konstruktion lavet af hønsenet, papmache, gips, modellervoks, savsmuld og plastic.

Kæltringsø har aldrig eksisteret. Det var blot en efterligning af en ø. Det var derfor den kunne flytte sig fra sin oprindelige position ude i Vesterhavet og hele vejen til Blodhavn.

Da jeg var fanget på øen for nogle år siden, opdagede jeg slet ikke, at den var falsk, idet jeg konstant skulle tænke på min overlevelse og flugt.

I strandkanten ved Blodhavn lå der nu hamsterfækalier i spandevis. Jeg samlede en håndfuld op. De måtte have en vigtig rolle at spille.

Lommeuldsfabrikken

Når jeg tænkte nærmere over doktor Kæltring-Karlsens brandtale over byen, erindrede jeg at høre et hamsterhjul i baggrunden. Det måtte betyde, at hans hovedkvarter var fyldt med hamstere. Og hvilket sted i byen er der mange hamstere?

Blodhøj Lommeuldsfabrik! Hamsterhår er en vigtig ingrediens i kvalitetslommeuld.

Se også Kæltringskrigen afsnit 1

Se også Kæltringskrigen afsnit 2

Se også Kæltringskrigen afsnit 3

Se også Kæltringskrigen afsnit 5

Retur til avisens forside

Stor festlig svinomobilparade på Blodhøj: Alle møder frem

Nordvestjysk Svineavlerforbunds Propagandakomité indkalder i samarbejde med Usseldrupegnens Storslubbertselskab til årets festlige svinomobil-parade på Blodhøj. Såvel fastboende som turister forventes at møde frem i tusindtallige begejstrede skarer. Afbud uden vedlagt dødsattest accepteres ikke.

Piggomobil02
Blandt årets favoritter er fr. Bella Peckelmühle med dette luxuspersonautomobil.

Vehiklerne starter fra Blodhavn Landport lørdag kl. 10.34 prc. med det knockelske familiepedalvehikel i spidsen. Når sidste dommervehikel er kørt gennem porten, kan publikum sætte sig i bevægelse. Opmarch over Blodhøj sker i rask tempo, og alle anvisninger fra det uniformerede kontrollørkorps skal følges uden tøven.

Piggomobil01
Nr. Usseldrup Eksamensskole står som ejer af skolebussen “Mister Piggy”.

Piggomobil03
En outsider er slagtermester Bænnie Karbunkels salgsvogn “Copulating Piggies Mark II”.

91553402_10158091088138232_8975247511262330880_n
Også et prægtigt to-hjulet svinomobil, ejet af hr. Gideon Drüppert, Blodhøj, stiller op.

Dommerkomiteen med Louis B. Knockel i spidsen uddeler lussinger, diplomer og sponsorerede præmier. Tredjepræmie er i år 4 kg flæskesvær og et par gummiovertræksbenklæder. Andenpræmie: 12 kg flæskesvær og 2 sæt slidstærke lussinghandsker, der kan anvendes såvel i familien som i husdyrstaldene.  Førstepræmie:  18 kg flæskesvær og 80 liter blå drikkepetroleum.

Svinomobil
I griseparadernes barndom lod man i et vist omfang dyrene styre de deltagende vehikler. Trods forudgående træning og skarp disciplin gav det så store tab af liv og materiel, at praksis måtte ændres.

Piggo
Krigsårenes benzinmangel umuliggjorde motoriserede parader, men muntre landproletarer trak under taktfast sang festgrisefigurer som denne op over Blodhøj.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELPARADE

Tilbage til forsiden

Guldkalenderen blad 20: SINATRA I KLAMHUSE 1945

Guldkalender BANNER

– Saturday Night is the Loneliest Night of the Week…

Hilbert lyttede til de bløde toner og nynnede med på melodien, så godt han kunne. En rejsegrammofon var eneste opmuntring og, bortset fra en luvslidt lænestol og en madras på gulvet, også eneste inventar på hans tagkammer.

Han tændte en tysk cigaret og blæste røg op under loftet.

Det var forår i København, og nede i gaderne blev der jublet og danset, men Hilbert Knöckel-Henrixen følte ingen trang til at deltage i begejstringen over det tyske totalsammenbrud. Han var vendt hjem fra Østfronten, nogenlunde uskadt og med medaljer på brystet, men uden meget håb for fremtiden.

De seneste måneder havde han levet af sortbørshandel i Københavns sidegader og baggårde, men nu kom regnskabets time. Hvordan skulle han som tidligere SS-Unterscharführer klare sig igennem?

Uniformsjakken havde han brændt, og en veninde fra kaffebaren i Borgergade havde skaffet ham en cirkusjakke med pyntebånd og nogle ejendommelige hylstre, man kunne putte cigarer i, hvis cigarer engang igen blev til at fremskaffe. Han havde cirka 50 kroner tilbage i kontanter, og hans sortbørs-varelager bestod af en kasse amerikanske grammofonplader, de fleste af dem med Frank Sinatra, samt nogle billeder og plakater af den populære sanger. Det var krigsbytte, han havde tusket sig til hos en kammerat fra Schalburg-korpset.

Noget måtte gøres. Et selvmord eller noget andet effektivt. Han vendte pladen.

1945 soldat

– I Dream of You, lød en smægtende sangstemme, mens Hilbert fik ild på endnu en cigaret og betragtede et Sinatra-foto. Ligner jeg ham egentlig ikke? De samme slunkne kinder, det samme frække, liderlige tandsmil?

Kan det bruges til noget?

* * *

Perronen var fyldt op med unge kvinder, da Blodhøjbanens brændefyrede damplokomotiv kom plufrende ind på Klamhuse Station. I samme øjeblik, de så Hilbert i hans cirkusjakke, begyndte de at skrige.

Han løftede begge arme i triumf og viste tænder.

– God start, tøser! råbte han.

De hørte ingenting. De var ved at besvime af begejstring.

En fedladen mand i snavset brun kittel banede sig vej gennem pigeflokken. Det var Hilberts halvfætter, kalkunavler Lubbert Lumbago, Blodhøj. Han havde for nogle døgn siden modtaget pakken med plader og billeder og fulgt ordren om at dele indholdet rundt til lokale interessenter af hunkøn.

Nu lagde han en flæsket arm om Hilberts skulder.

– Din musik lyder døgnet rundt fra alle grammofoner, sagde han. – Piger fra et hjem uden grammofon sidder hos veninderne og skriger og hyler. Ældre medborgere er ved at blive vanvittige.

Hilbert greb om en blottet pigearm og skrev en autograf på den. Fætter Lubbert skelede misundeligt, mens røde læber kyssede den hjemvendtes hule kinder. Han råbte ind i øret på Hilbert:

– Da værten i Klamhuse Forsamlingshus blev klar over, at du var på vej til byen, arrangerede han straks en koncert. Du skal optræde klokken 18.30 i aften, akkompagneret af Hubertus Knäbells Synkoperede Underholdningsorkester fra Holstebro, egnens førende danseband. Entré 40 øre, og alle billetter er solgt!

– Jamen, for helvede, hvæsede Hilbert. – Jeg kan ikke synge. Jeg ligner måske sådan en, men jeg kan ikke.

Fætter Lubberts fede hånd klemte hans skulder.

– Så må du hellere se at få det lært, sagde han.

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Gigantspillebule på Blodhøj stormet og raseret

LOKALDRAMA OG EFTERSPIL

I ly af natten kunne Blodhavn Borgervæbning lydløst omringe Peckelgren-palæet på Blodhøj Bakkevej, og da ekscersersergent Walburg Gaffelhage kl. 06.14 lod kommandofløjten lyde, sattes angrebet ind fra alle sider.

Skrig og jammer lød fra palæets natteforvågede, forsoldede og besudlede publikum, efterhånden som borgervæbnerne kæmpede sig gennem lokalerne og ryddede op i svineriet.

spillebule01

Gennem måneder er den brede befolknings forargelse vokset. Nat efter nat har man hørt tummel og musik, når turister, heriblandt talrige Holstebro-velhavere, sammen med en sørgelig skare af depraverede lokale, hengav sig til illegalt spil, uorganiseret masturbation, indtagelse af importeret spiritus og andre kardinalforbrydelser.

spillebule04

spillebule02

Udskejelsernes bagmand, brunvaresorterer Gimbert Birk Lallesen, yngre broder til den berygtede storpamper Lalle Birk Lallesen, var ikke til stede på lokaliteten. Ifølge hans nærmeste er han på vej til Damaskus i selskab med avlskalkunerne Babs og Anja.

Et retsligt opgør af hidtil uset strenghed venter såvel hr. Birk Lallesen som hans personel og de på stedet pågrebne drankere, masturbanter og hasardspillere.

spillebule06

spillebule03

Følgerne af denne mindeværdige nat på Blodhøj vil blive fulgt og nøje refereret i avisen.

spillebule05

SE OGSÅ:

HenvHalunkHOTELDRAMA

 

14 pragtvehikler og 1 liggasballon er klar til parade

TILMELDING STADIG MULIG. SE HERUNDER

Sommerens traditionsrige vehikelparader fra Nørre Usseldrup (med startopstilling ved folkepissoiret bag avisens trykkeri) over Klamhuse Hede til Blodhøj og Blodhavn Midtermole indledes om en god uges tid.

Vehikler af enhver art, pedaldrevne såvel som motoriserede, kan tilmeldes i kommentarfeltet nederst på siden eller her.

1. Blandt de sikre trækplastre vil igen i år være storsognets borgmestertransportvehikel, som styres og til dels fremdrives af certificeret vehikeloperatør Ludman Peckelwaber, også kendt som masturbationsidrætsmand med talrige mesterskaber 1971-94.

Pamperbefordringsvehikel

2. Et eksempel på afrikansk frontteknologi er dette selvbyggervehikel, som får en hædersplads i processionen.

Foto fjernet

 

3. Alle vil glæde sig over at se eller gense cirkuspuddeldomptør Ludovika Lenin-Larsens luxusprivatvehikel fra 1961:

Vehikelparade04

4. Kaj Nikolaj Dimiti Olsens fyrige fyrværksvogn. En modificeret 2000-pund-flyverbombe. Afstedkommet af nogle uheldige episoder i foregående år beder vi hr. Olsen venligst huske at fjerne rester af pikrinsyre inde i bombebøssen ved udvaskning med et egnet opløsningsmiddel.

Vehikelparade06

5. Også i det nordvestjyske vinder asiatisk design indpas. Tilmeldt er dette vehikel – en lykkelig fusion mellem en generator og et udtjent das – konstrueret af sønner fra vor stolte mongolske søsterprovins Bajankhongor:

Foto fjernet

6. Disse karrosseribesparende vehikler skal nok vække jubel ved Midtermoleræset i Blodhavn. De præsenteres af aut. kondomvulkanisør Grebart Schlamberth og søn (sidstnævnte en beklagelig reklamationssag):

Vehikelparade08

7. Vehikler, der landsættes fra fjerne destinationer og/eller har midlertidige fremdriftsproblemer, bringes frem til start af vognmand Olbert Peckelfritz, Vester Usseldrup:

Vehikeltransport

8. Opfinderen, dr. Y. Pezzelwaber, Blodhøj, deltager med et nyudviklet raketvehikel, som forventes at skyde en fart over de 318 km/timen, der er den hidtidige lokale rekord. Vehiklet vil blive ført af dr. Pezzelwabers søn, dynamitfisker Ruben Ö. Pezzelwaber, som for nylig er vendt hjem fra et succesrigt togt i de caribiske farvande.
(Bemærk: Af navneskiltet på Yolbert Pezzelwabers portræt fremgår, at han er cand.scient.soc. Han blev imidlertid sidste tirsdag pr. luftpostbrev udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Bulawayo, Zimbabwe, og skal derfor fremtidig, såvel i avisen som i daglig tale, tituleres dr. Pezzelwaber. Overtrædelse heraf straffes med øjeblikkelige dobbeltsidige svirpelussinger.)

Raketvehikel

9. Husdyrfremdrevne vehikler høster altid applaus:

Vehikelparade

10. Ligeledes er der begejstring for de familievehikler, der glider hen over Nordvestjylland med et minimalt forbrug af fossilt brændstof:

Vehikelparade08 (2)

11. Lad os fortsætte denne vehikelparadepræsentation med et ferieforslag til den store familie. 11 voksne og cirka 40 børn kan transporteres og leve fornøjeligt sammen i dette gigantjubelvehikel, udtænkt og håndbygget af vor geniale unge opfinder, hr. Nathan Mandrik.

Storferievehikel

12. Et terrængående Marsvehikel, som snarligst ventes retur fra en ekspedition til den røde planet, er tilmeldt paraden og vil give den et kosmisk præg. Vehiklet gengives efter den plakat, vort alsidige konstruktørgeni Nathan Mandrik offentliggjorde før dets afsendelse for 9 måneder siden.

Marsvehikel

13. Den kendte opfinder Ferdinand Ølsnitz og hans pedaldrevne militærvehikel, beregnet på mineudlægning til vands, har længe været savnede, men meldes genfundne, så de kan deltage til vands, til lands og muligvis også i luften.

balloncykel

14. Formanden for Jagtforeningen i Yder Snepperup, Karl Rævdal, fremviser sit dampdrevne pragtvehikel, Andrikken. Han er på vej med med hele familien om bord. Dette vehikel overtræffer alt, hvad Nordvestjylland nogensinde har set eller turdet drømme om, og det vil anføre alle parader denne sæson.

Foto fjernet

Fra luften vil paraden blive fulgt af Gustenhuse Aviationsforenings liggasballon, som er en stor og smuk attraktion i sig selv. Vore venner og brødre i Gustenhuse markerer ligeledes vehikelparaden med en støttefest, hvis imponerende program kan læses i kommentarfeltet herunder.

Liggasballon

Paraderne køres onsdage på ulige datoer kl. 07.16 samt den sidste lørdag i måneden kl. 15.11 prc. Tilmelding af yderligere vehikler sker i kommentarfeltet nederst på siden eller her.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

Ligkistesnedkeres fækaliegruber tømt og omdannet til overklassekonditori

Samfundsreportage: Crass Børsting
Foto: Hildur Knödel Presseagentur

En kapitalforbrydelse af hidtil uset omfang har fundet sted dybt under Blodhøj. Offeret er Nordvestjyske Ligkistesnedkeres Pensionskasse. De 17 organiserede snedkermestre og deres hundredetallige stampersonel synes at have mistet alt.

Konditori01

I ly af mørket har socialistisk sindede overklasseelementer fra Holstebro tømt pensionskassens fækaliegruber for den gennem generationer opsparede formue. I Monradsminde, den største af gruberne, er der nu i stedet indrettet et luxuskonditori, hvor turister, disses børn og andre tilstrømmende fremmedelementer kan lade sig bespise.

Konditori02

– Jeg troede, at vi én gang for alle havde slået overklassen tilbage, udtaler turistkontrollens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Men det øjeblik, man vender ryggen til, pibler usunde tendenser atter frem. Jeg vil vide at træffe mine forholdsregler. Disse gruber har siden 1920’erne været udlagt som brunvaredepoter. Kaffe, chokolade og flødeskum skal ikke få nogen varig plads dernede.

Konditori03

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE