KATASTROFESCENEN, SOM FACEBOOK FORBØD
Socialhumoristisk eksplosionsdrama med musik og hjerteløs latter.
28 sekunder, du aldrig glemmer. Klik straks!
Et af den moderne verdens ni vidundere, en defækationsanstalt med 24 sidde- og ca. 180 ståpladser blev i går indviet af Louis B. Knockel, som under trompetledsagelse kl. 12.01 lod en fuldvægtig, mahognibrun ædelpølse styrte ned i det underliggende, halvautomatiske sorterings- og forarbejdningsanlæg.
Anstalten på Blodhøj Strand er projekteret og opført under ledelse af egnens unge opfindergeni Nathan Mandrik. Heste, geder og tvangsudskrevne turister sørger for trækkraft til maskineriet. Den højtliggende, tempelagtige afføringshal, de bærende stilladser og defækationsstativerne til publikum er udført i fyrretræ, for stativernes vedkommende nogenlunde splintfrit. I den geriatriske siddeafdeling er latrinåbningerne omgivet af kradsuldsforinger.
– Dette vidunderligt sindrige anlæg kan forsyne vor egn med varme industrielle råvarer, husdyrfoder og brunt granulat til de buddinger, vi alle holder så meget af, sagde Louis B. Knockel. – Men først og fremmest vil synet af anstalten hver eneste dag fylde vore hjerter med stolthed, mens turister og andre tilløbende bliver indgydt den respekt, uden hvilken deres tilstedeværelse iblandt os ville være ubærlig.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
Jeg må med stor beklagelse meddele, at Krads Mølle forleden nedbrændte. I brandtomten var intet tilbage. Dog, som et lille mirakel, fandtes i ruinerne et helt uspoleret, lille dokument, indeholdende et gammelt digt, som på uforklarlig vis havde undsluppet flammerne.
I Hartmanns ånd beder jeg hermed om, så hurtigt muligheden byder sig, at disse, vor gode vens sidste efterladenskaber, aftrykkes i den elektroniske lokalavis.
Med sørgmodige hilsener,
Arne Sikh
अच्छी तरह से जीना
I. I Begyndelsen Var Lorten.
På Arilds tid de alle stred, og gjorde det i flok.
I ansigts sved de alle sked, og alle fik de nok
at spise; mænd, og børn, og dyr, i deres usle liv;
og for så vidt menuen: ja, den var s’gu primitiv:
Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
ja, det var deres mad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
indtil de sank i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
der dækked’ graven sort,
– så såre de gik bort.
II. Dansen Om Gulvfækalien.
Den Brune Gud, som var fra røven sendt
blev hurtigt Jordens femte element!
De tilbad den, som i et vældigt spil,
endskønt den lugtede ad helved’ til…
Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde dem så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
de alle sank i knæ,
“Pu-lort, pu-lort, pu-lort!”,
sang de, i skøn akkord,
– gennem Himmeriges port.
III. Den Store Brune Revolution.
“Længe Leve Lorten!”, råbte hidsigt proletaren.
For han havde nemlig fået sig en åbenbaring!
Og som villigt nyt medlem af Folkerepublikken,
Fik han både bæ i munden, og lidt bæ på pikken…
Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde ham så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
selv Kongen sank i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
for hovedet blev han kort,
– og så gik han i sort.
IV. Her Skal Ski’es, Her Skal Ties!
Tys, nu har vi jo de hér, viktorianske dyder…
Ingen siger noget, når en anus lort afskyder.
Hverken Struwwelpeter, Biedermeier eller Faber,
skal afsløre dét, de ned i lokummerne taber!
Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde dem så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
Tjarls Dickenballs, det fæ!
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
H. C. Andersens julekort,
– som han tørred’ sig med, så hårdt.
V. Gudernes Tyndskidsmørke.
Jeg for svar bestandigt rykked’ Gud:
“Forklar den bæ, jeg dagligt trykker ud!
Den udkom af mig; just som jeg, af Dem!”
Men Gud gav op, ja; og så gik han hjem…
Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
jeg skide vil et kvad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
og når jeg går i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
min fejltro er godtgjort!
– i et lokum, gled den bort…
Følg hr. Hartmann Stahl-Eisenmann på hans muligvis sidste rejse, klik herunder:
Retur til avisens forside
Usle Dødelige!
Inden jeg slipper alle mine modbydelige, sprøjtedefækerende dæmoner løs overalt på klodens besudlede overflade, bringer jeg Dem til behageligt tidsfordriv den fulde illustrerede ordlyd af “Ondskabens Træ”, et ultrakort, omend formidabelt filosofisk værk, af ukendt forfatter, fra Helvedes Bibliothek. Perlen blandt samlingen, en sand dekadencens billedbog, og i øvrigt gratis, samt eksklusivt, for Knockelske Tidende. God fornøjelse!
I: Intelligensens Død.
Hr. Dunning, hr. Kruger, de gik sig en tur,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera.
De talte jo om, hvad det var, der var galt,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera.
Og så blev de enige, tog sig en lur,
Af druk, kuk-kuk, faldera,
men da de så vågned’, så var det fatalt.
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera…
Der var ingen løsning; kun håb om en dag,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera,
Hvor fagfolk blev tæsket, til hovedet faldt af!
Kuk-kuk, kuk-kuk, falder a’.
II: Kærlighedens Død.
(xy+xx)n=0.
III: Samfundets Død.
Solen er så rød, mor,
og nu er fader død.
Klunkerne faldt af, og
hans hjerne blev til grød.
Jeg vil også gerne dø,
så jeg kan flyve bort.
For så kan jeg vel slippe for
at høre på dit lort!
IV: Kunstens Død.
Bohemen sig kastede, med et skrål,
i døden fra 12. sal.
Salonsocialisterne drak hans skål;
“Han var nu en vældig ka’l!”
“Han var sgu’ den største!”
braldred’ de gladeste,
mens de citered’ fra bogen.
“En anelse tvivlsomt; dog sikkert den fladeste,”
lød en mørk stemme, fra krogen…
V: Troens Død.
Caspar, Melchior og Balthazar
Så det klareste lys på himlen.
Men de vidste godt, at det var
En døende stjerne, i vrimlen.
VI: Naturens Død.
Jorden brænder i alle lande;
Havene hastigt fordamper.
Ingen vand i nogen spande,
Nu slukkes skal, alle lamper.
Kloden bli’r til en lille sol,
En glødende ministjerne…
Atomkraft Nej Tak?! – Go’nat og farvel,
Din fordømte, stupide halvhjerne.
VII: Musikkens Død.
Er du jol, mon…?
…eller er du mongol?!
VIII: Følelsernes Død.
Empati er evnen til at forstå din egen morder, og kristendom evnen
til at tilgive mordet på dit eget barn. Kristopati er sygdommen,
der gør, at du begærer din egen slægts udslettelse. Derfor: kvæl
fromt dine egne børn, skyd glad din kone, og hæng så dig selv,
i Jesu Kristi navn! Amen.
IX: Glædens Død.
Skadefryd er den sidste fryd,
når ikke vi længer’ kan le.
Næstens død er vort eget brød;
Vi sidder med Døden til te.
X: Skønhedens Død.
Hvor er min Gertrud…?
Hun var smuk som en gud,
men nu er hun væk, søde barn…
Tredoblet i kødet,
og muggen i skødet,
med bryster af plast, hvilket skarn!
Tatoveret og piercet,
er nu min sjæls Circe,
og håret er blåt, grønt og pink.
Med ring i sin næse,
en vammel fadæse…
Jeg håber hun bli’r til en mink.
XI: Sandhedens Død.
179 mand på et helt folks kiste,
Ho, ho, ho, og en tom flaske rom.
XII: Fantasiens Død.
Aladdins Lampe brændte endelig ud,
mens folk var ude at shoppe.
De brokked’ sig over en pris på en klud,
og en pakke med 6 kokostoppe.
XIII: Sjælens Død.
Alle mennesker er født lige.
Ingen må mod himlen stige.
Pig’ er dreng, og dreng er pige.
Du skal for din hersker vige.
Og du skal dig selv bekrige.
Du har ingenting at sige.
Hér er nu dit himmerige!
Med infernalske hilsener,
Hartmann, Bæst 666
Retur til avisens forside
Jeg ankom til en marmorport, der omgav et rustent jerngitterværk. I lyset af min døende cigarglød anede jeg til min venstre side en menneskelig rygsøjle, der på makaber facon hang ned fra loftet. Jeg hev rask væk i knokkelværket, der derefter afgav et dundrende, metallisk
“dong-g-g…”
Af gammel vane tømte jeg derefter min næstsidste lommelærke… Arsenal 1, Tottenham Hotspur 0… Men nu var tiden just ikke kommen til diverse nostalgiske reminiscenser.
Oplyst af en simpel tælleprås anede jeg gennem porten en hæslig kutteklædt skikkelse nærme sig, med langsomme, slæbende skridt… Den stak sit afskyelige ansigt ind imellem tremmerne, og udrakte en lang, byldebetændt tunge.
“Jeg være broder Bæ, eheheh! Og bibliotek lukket!”, gryntede denne frastødende krøbling, og tilføjede et uvenligt: “Forsvind med ham, in Nomine Satanas!, uaarhehehehehh…”
“Der er noget De har aldeles misforstået,” svarede jeg. “Jeg er ikke kommet for at låne bøger! Jeg er blot her for at reparere Deres defekte lås. Jeg kommer fra… fra låsesmedsfirmaet… øeh… Plus, Kvam & Perfektum, og Da vi begge ankom her, havde Deres foresatte jo allerede ringet, hvis De altså forstår…”
“Hva’ba’…? Eheheh…” lød det forvirret fra den savlende pukkelryg, der med håndroden dunkende sig gentagne gange mod sit deforme kranium.
“Jamen, jeg kan da med mit blotte fagmandsøje se, at porten er gået noget så frygeligt i baglås,” bemærkede jeg, non-chalant. “Skulle vi ikke hellere se at få det ordnet. De kan jo heller ikke selv komme ud…”
Præcist som antaget stirrede kretineren et øjeblik vantro på mig, drejede så ivrigt sin nøgle rundt i låsen, og skubbede porten helt op. Han slog derefter triumferende ud med armene, i en dybt grotesk positur.
“Nu han se, virkelig se, eheheh… ikke baglås, eheh!” gnækkede han.
Jeg greb omgående mandslingen om halsen, og løftede ham op, så han rallende dinglede fem centimeter over gulvet.
“De skal ikke være så forbandet kålhøgen, men bare lade mig stille og roligt passere, forbi Deres håbløst korroderede rivejern!” sagde jeg, og tilføjede: “En af Deres kolleger er uheldigvis kommet til at lave noget værre gris ude i vestibulen. Kan De ikke gøre Dem en anelse nyttig, og så se at få det ulækre svineri fjernet, omgående. Så skal jeg i mellemtiden lynhurtigt ordne mit forehavende, og jeg skal love Dem, at jeg ikke piller ved Deres fjollede bibliotek… ret meget. Og tag Dem en førsteklasses cigar for al Deres ulejlighed!”
Jeg proppede enden af min næstsidste havaneser ind i munden på den klumpfodede klovn, slap taget om hans skæve hals, hvorefter han pibende og hinkende forsvandt langs den mørke gang hvorfra jeg lige var kommet, medens han til min store ærgelse som en
åndssvag gnaskede løs på den fine cigar…
Jeg gik ind i det store, bælgmørke lokale hinsides porten, og strøg en tændstik. I et kort øjeblik ænsede jeg aftegningerne af endeløse rækker af velordnede reoler, proppet med støvede bøger og manuskripter, men et pludseligt pust slukkede min lyskilde. Jeg tændte endnu en
normalt gennempålidelig tordenskjold, men fænomenet gentog sig. Så igen. Og så igen… Her var da ikke gennemtræk. Narrestregerne ville tilsyneladende ingen ende tage…
Som den gamle romantiker jeg nu engang var, udbrød jeg spontant et rungende: “I Lucifers navn, bring lys, mer’ lys!”, og straks flammede alle lysestager og kandelabre i rummet op, som befandt jeg mig i selveste Vatikanet.
En hæs, dæmonisk hviskende stemme svarede hånligt og med resonerende ekko i mit øre: “Am Anfang Gab Es Nur Die Scheisse-eisse-eisse…”
Dette var jo ikke særlig klædeligt for et højtideligt rum af denne kaliber, men jeg var vant til det, der var langt værre, på en almindelig formiddag på Gustenhuse Dyrskueplads, så jeg tog ikke videre notits af disse platte, tilbagevendende bemærkninger, men gik straks igang med at undersøge mine omgivelser.
Blandt bibliotekets ganske overvældende mængder af knaldhård pornografi og dybt underlødig kiosklekture forefandtes – trods alt – et bredt udvalg af den ægte Sorte Litteratur: Ghorl Nigral, Ondskabens Træ, Necronomicon, Klønkes “Mit Liv”, Baudelaire, IKEAs forårskatalog, Malleus Defaecarium, Uffe og Krista Hoves “Vildliv”, De Tarmis Mysteriis, Kommunismens Manifest, Poe, Dansktoppens Hvem-Hvad-Hvor, Satans Bibel, Skidtaf Andersens og Klaus Pisbjergs samlede uværker, Holstebros Historie Bd. I-LXII, A. Hitlers “Min Manglende Nosse (og Hjerne)”, Den Amerikanske Forkvakling, Færdselsloven, Ritt Bjerregaards Bilagssamling, Frit Cisternia, Been Beensen Brächers “Jøderne På Halv”, M. de Sades “Røv og Røv Imellem”, Wanker Jørgensens hidtil upublicerede “Undskyldning Til Det Danske Folk”, Det Moderne Sverige, Afholdsbevægelsens Håndbog, Regnbuens Børn, samt Vagttårnets Årsskrift. Kort sagt: et veritabelt mareridtskatalog af allehånde infame afskyeligheder, på skrift.
Jeg udtog en tilfældig skriftrulle blandt den allerældste visdom, og udbredte den på nærmeste pult. Dette var Lavements-Konfigurationen! Et antediluviansk værk, som alle historiens skriftkloge anså for værende blot en myte… Oh, hvilken herlighed! Jeg kunne fordybe mig i denne verden i årevis. Med eller uden færgemand. Jeg satte mig ned på en støvet, knirkende marokkopude, tændte min sidste cigar, og drejede låget af min endegyldige lommelærke. Jeg måtte reflektere…
Dette var jo selvsagt ikke endestationen… blot mere forblændelse. I den behagelige tåge af cigarrøg og højpromille observerede jeg på bordet foran mig den gradvise materialisation af et sæt fyldte karafler, og en mindst ligeså indbydende de luxe cigaræske… Jeg hørte nok engang den velkendte hule stemme le inden i mit hovede, mørkere og endnu mere ondskabsfuldt end hidtil… Man prøvede til stadighed omend forgæves at nedbryde min stålsatte nordvestjydske characteer.
Dette forunderlige lokale var jo tydeligvis kreeret med det specifikke formål at få en principfast mandsperson til at falde i allehånde staver, lige før målstregen. Men hvorledes komme videre, herfra? Alverdens mest sublime billederotika samlet ét sted, en uudtømmelig tantalus, og et veritabelt stalinorgel af kvalitetscigarer, fred og ro, og intet ansvar… Her kunne en ægte mand af rette støbning måske for en gangs skyld få lov at være sig selv!
Men nej. Dette var nok en lumpen fælde… og nøglen er og bliver til stadighed at finde, inden i een selv. Man må sg’u være en rigtig mand, når det gælder! Jeg kvaste resolut stumpen af min cigar mod bordpladen, rejste mig op i al min manddoms vælde, sparkede til marokkopuden så den susede gennem mørket i en regn af sorte snegle og summende fluer, spyttede på uhøvisk vis ud i lokalet, bøvsede og lo sjofelt, af hele hjertet, og slog så en bragende vind.
“I Hartmanns navn, luk op, eller jeg tramper hele slottet ned i voldgraven, hvori det vitterligt hører hjemme!” brølede jeg, af mine lungers fulde kraft.
En falsk bogreol skød omgående til side, med en hvinende lyd. Ha! Nu var jeg da vel for Fanden endelig ved denne skøre rejses ende.
Jeg gik ind i det hemmelige rum, som bestod af kolde stenvægge, omkring en besynderlig tronstol. Men hvor fanden var Fanden…?! Jeg gik frygtløst nærmere. På det uhellige, suspekt duppede og bremsesporsbefængte sæde forefandtes kun en støvet båndafspiller, hvori sad en gammel kassette, fra en svunden analog tidsalder.
Jeg trykkede uden tøven på den noget modvillige play-knap. Et øjeblik efter skingrede en forsamling tonedøve, marxistisk indoktrinerede børn fra Holstebro Ungdomskor følgende strofe:
“Hare, Hare Krsna, døden skal du lide! Du, som kommer allersidst, får ikke lov at skide! Tihihihihihiiii…”.
Jeg stoppede omgående båndet, og vendte det om. Helt ærligt… Nu var det altså absolut sidste chance, inden jeg… grrr… hrmmm… inden jeg fandt på… på helt andre metoder! Jeg spolede det raslende bånd tilbage til start, og satte atter, og med en dyb indånding, apparatet igang.
Jeg var nær skvattet død om, på stedet, af akut massetab af hjerneceller…!
Er dette så svaret på det store, æonlange, eksistentielle spørgsmål? Har Gud blot givet op, og efterladt menneskeheden en gigantisk practical joke, på bunden af altings akkumulerede fækalia? Overladt styringen af det fejlslagne eksperiment kaldet homo sapiens til en forsamling halvhjerner og båthornsuduelige narrøve og kvindagtige hattenåle? Ja, det er jo for så vidt typisk Det Offentlige… Og nu tilmed inkluderende en flok ildelugtende og alkoholfornægtende, fezløse ignoranter, med underudviklet penis og flade testikler. Ja, noget kunne jo unægteligt tyde derpå…
Men sådan spiller gylleorgelet Drolen baldre’me ikke! Jeg har ikke vandret hele denne lange vej, blot for at blive habbasuttet og baghylet af nogle talentløse arabertosser. Dette gjorde mig noget så ufatteligt skumrasende, at jeg entrerede et gigantisk sjæleligt furorum, indtil jeg lignede en øltønde med fire lange spastisk flagrende spunse, med et hidsigt roterende rødkålshovede ovenpå, og jeg følte mig unægteligt fristet til på stedet at lade hele området bræksitere til atomer.
Men hov! Lige et øjeblik… Man skal ikke lade vreden løbe af med sig. Dét var jo fælden! Og deri bestod hele pointen, hele prøven. Åhr, for pokker, dér havde de jo nær fået mig! Men nærved og næsten, foroven eller -neden, slår ej hesten, eller mig, af velocipeden! Der er jo efterhånden ikke en anstændig mandsperson at finde, hernede, såvel som foroven. Kun en kæmpemæssig ubrugelig masse af fallerede cirkusmedarbejdere… Nu var beslutningens time dog endelig kommet.
Så her lades alt håb ude…? Nonsens! Det er et såre beskidt job, indrømmet; men jeg er netop manden til at udføre det. Og det skal ske med glæde!
Jeg tiltræder hermed den tilsyneladende ledige stilling som det nye Store Dyr i Åbenbaringen. Nu er opgaven soleklar, og arbejdet forestår. Som overordnet ansvarlig for alting hernede, kan jeg ikke længere varetage diverse inkompetente jordbundne proletarers trivielle, daglige latterligheder… Disse, og tilsvarende forkastelige individer, haver herefter bare, aldeles omgående, og uden diskussion, at opføre sig intet mindre end mega-eksemplarisk, hver evig eneste levende dag, for ellers kommer de jo før eller siden herned til mig, og så skal jeg edderbanke’me gennemondulere dem; og det på en måde, de aldrig har oplevet før.
Men dette er vel næppe hverken modtaget eller forstået… Det ansvar påhviler imidlertid ene og alene Dem selv, kære læser. Som den gode, gamle færgemand sagde: “Held og Lykke!”
Den Gamle Skole er hermed at betragte som lukket for stedse, grundet eklatant mangel på effektiv og tidssvarende disciplin. Alle er på det allerskarpeste advaret. Hvis ikke De tager Dem gevaldigt sammen, får De før eller siden enden noget så eftertrykkeligt på komedie, og det vil være mig en udsøgt personlig fornøjelse at orkestrere denne bizarre øvelse, helt udi detaljen… Dette er dog ingenlunde enden. Det er blot begyndelsen. Og al begyndelse er jo som bekendt svær. Har De lyst til at begynde, med mig?
Ja, og hvis De simpelthen bare ikke kan vente, så ved De jo godt, hvor De kan finde mig: Krads Mølle, Gustenhuse Sogn. Henne om hjørnet, nede i kælderen…
Hahaha… HaHaHAHAHARHAAAA…. MOUAAAAA-HARHARHARHAAAA…
Med disse råb fra dybet slutter hr. Stahl-Eisenmanns helvedesrejse. Tiden vil vise, om der sker mere dernede. Klik til de foregående 3 afsnit:
Retur til avisens forside
Juhu, venner! Takket være vor utrættelige medarbejder, hr. baron Baryl Nidding Halunk, foreligger nu bind 2 i romanserien om Fede-Niels.
Vor flæskede seriehelt er taget på ferie i en forlystelsespark. Alt tegner godt, men snart ender han i gæld. Kan Niels nå at betale Onkel Vaffel kr. 5,26 inden tidsfristen udløber, eller vil hans kønsorganer blive hugget af? Få svaret i “Dommedag og dummebøder”.
Hent e-bogen hurtigt og nemt, klik her:
Salgs- og distributionsbetingelser står på e-bogens sidste side.
Bemærk også: E-bogen vises og kan læses i de fleste browsere. For at gemme den på din computer skal du muligvis trykke på en download-knap som vist her:
De første begejstrede anmeldelser:
Det længe ventede bind to i bildungsromanen om den velpolstrede vestjyde Niels og hans opgør med den holstebroske klidmostermafias terrorregime af miljøafgifter og grønne dummebøder er obligatorisk læsning på Det brune Seminarium i Svind, før eleverne sendes på tomlen i praktik i Brabrand og Øvre Volta.
Amdi Gurusgård, møllelaugsformand og kultleder, Fisher Island
Vidunderlig kontant Fortælling, der ikke er for de Klovne- eller Genitalfjernelsesangste. Kan varmt anbefales. Alene Scenen med Gurkeren reddede min Dag — dog ikke min Knallert. Fede-Niels i ‘Topform’. Læs den før Deres Nabo!
Dr. Kelvin McTavish
Et ægte nordvestjysk heltedrama med appel til alle aldersgrupper. Klamhuse Husmandsbibliotek har straks anskaffet 4 af de nydeligt tilrettelagte e-bøger, og der er oprettet venteliste til udlån. Jeg anbefaler de mere velbeslåede af vore lånere, at man investerer kr. 1,99 i et personligt ejet eksemplar, som kan gå i arv ned gennem generationerne.
Gylla Poppelkrage, cst. overbibliotekar
Bind 2 af serien med Fede-Niels, ‘DOMMEDAG OG DUMMEBØDER’, opfylder til fulde de forventniger, man har efter at have læst bind 1. Læseren følger i bind 2 med tilbageholdt åndedræt forfatternes fabulerende fortællinger fra Fede-Niels’ forrygende ferieoplevelser i Rynkepose Familiepark. Som altid er der under læsningen et utal af muligheder for at blive krænket, lige som slutningen på dette bind byder på adskillige overraskelser, som ikke skal afsløres her. En mere udførlig anmeldelse af værket med såvel fremmedord, overflødige ord og et alt, alt for højt lix-tal vil kunne læses i septemberudgaven af det litterære tidskrift ‘Tsunami’.
Bernhardt von Güvelbush, dr. phil og pensioneret fækaliekanonoperartør
Retur til avisens forside
De paa Grund af de fra Nord-Tyskland fejlagtigt importerede og i Nordvestjylland heraf følgende vildledende distribuerede enorme Kaal-Mængder, har givet Anledning til megen Ærgrelse og Hovedbrud blandt Kommunens Folk og Menigmand ikke mindst.
Især i Blodhavns Baggaarde, hvor Befolkningstætheden er stor, har man maattet ty til, efter danske Forhold, noget usædvanlige Forordninger, der har til Formaal at begrænse Latrin-Mængden i de offentlige Kloaksystemer og de i mange Baggaarde stadig installerede Retirader.
Herunder er det for en Periode paa foreløbigt een Uge tilladt en voksen Mand 3 Gange i Døgnet at besørge i sin egen Lejlighed — for derefter at nedkaste Afføringen paa taget af Cykelskuret eller andet ikke umiddelbart for øvrige Beboere tilgængeligt Sted. Naturligvis under Forudsætning af, at Indpakningen er udført paa forsvarlig Vis i tilpas holdbart Avispapir.
Den Tilsynsførende ved Natrenovationen i Blodhavn, Bruno Bommerlund, udtaler, at saasnart Kaal-Lagrene er ved at være udtømte, kan normale Tilstande genoprettes.
Derefter forestaar et større Oprydningsarbejde for Kommunens Folk og de private Grundejere.
Sømænd paa Landlov fylder i Blodhavns Gadebillede, og det lykkedes vor Fotograf at tage et “Snap-Shot” af denne djærve Gast ved Pier 1.
Han er en af de mange hundreder, der i disse Dage huserer vidt og bredt i By- og især Nattelivet; lige fra ‘Raadhuscaféen’ paa Torvet til ‘Mutter Babs’ i Svinestræde.
Denne stolte Repræsentant for den amerikanske Marine vil gerne forblive anonym, men kan dog oplyse, at han er tilknyttet Fregatten ‘John Holmes 2’, der er hjemmehørende i Philadelphia — og at han formodentlig har nordvestjyske Rødder paa sin Bedstefaders Side. Et kig på hans vejrbidte Ansigt gør denne Paastand yderst sandsynlig.
Flaadebesøget afsluttes Tirsdag i næste Uge, og Blodhavn bliver nok aldrig helt den samme igen efter dette interessante Visit og salte Pust fra Den Store Verden.
Paa Gaardejer Gaaserøds Gaard i Udkanten af Nr. Nederen, har Hønsegaardens Overvaagningskamera fanget disse foruroligende Billeder i Gaar Eftermiddag.
Gaaserød selv har ingen Forklaring paa hvordan den paa Billederne viste Genstand er havnet i Hønsenes Indelukke; hvorfra alle Høns i øvrigt er forsvundne og formodes indespærrede i Genstanden.
Eksperter fra Institut for Xenologi paa AU og Reportere fra UFO-Nyt er i Øjeblikket paa Vej mod det Nordvestjydske, men det er tvivlsomt om de naar frem inden Genstanden forsvinder igen: En lavfrekvent Brummen, blandet med svag Kaglen, høres fra det formodede Rumskib — hvilket ifølge Vindueskigger Gerda Gumserup fra Kjæltring Mark er Tegn paa snarlig Afgang.
Paa Redaktionen vil vi følge Udviklingen nøje.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
Sidste del af trilogien om storforbryderen og skændselsmennesket Sonny Palermo
Hvis man gik og troede, at Cigar-Banden havde tænkt sig at
sidde likvideringen af deres agent Herdalur Tara overhørig, måtte
man naturligvis tro om igen. Allerede næstpåfølgende dag kom
den forventede “bytter”, da Stikker-Preben trods sin snedige
forklædning som den amerikanske komedieskuespiller Orville
Derby brutalt blev nedmejet af en maskingeværsalve, under
indtagelsen af sin morgenabsint på Hæleriets Vinstue, i Holstebro.
Håndlangerne fra motorcykleforeningen Suthminbarah tog
straks i medierne “æren” for drabet, samt de 34 knuste flasker
med spiritus, der så tragisk gik tabt under udførelsen af den
voldsomme forbrydelse. Stikkere bliver som bekendt stukket;
men i denne lovløse vittighed af en købstad, blev de såmænd
pumpet fulde af bly!
Det kom just ikke som nogen overraskelse, at Cigar-Banden
havde engageret sådanne tarvelige gadevarylere til at udføre deres
beskidte arbejde. Vi kender jo denne mentalitet, men jeg ville nu
alligevel få skovlen under dem alle sammen. Der skal som
bekendt skarp lud til skurvede hoveder, og der skulle blot
handles hurtigt, konsekvent og skånselsløst!
Efter min personlige henvendelse til Luger-Klubbens forhenværende
bestyrelsesformand, Dr. Udo von Kloppf, blev samtlige gadebandens
medlemmer samme aften så læsterligt gennemtærsket, at urin og
fækalier føg gennem deres snuskede klublokale, fløj ud af vinduerne,
og op gennem skorstenen, i halvanden time.
Så var den sag ude af verden, og jeg kunne nu koncentrere mig
om hele affærens hovedperson, Sonny Palermo. Myndighederne
i Holstebro er jo for længst afsløret som værende en kæmpeflok af
korrupte og inkompetente starutter, så jeg besluttede mig for selv
på snedig vis at løse problemet. Ved anvendelse af min allerbedste
æske cubanske cigarer, samt Gustenhuse Teknologiske Eksperimentariums
hemmelige nødlager af bræksit, udlagde jeg en djævelsk fælde for Cigar-Banden…
Havaneserne i denne cigaræske blev af mig forsigtigt forsynet med bræksit-
partikler, der efter 4-5 inhalationer ville reagere kemisk med enzymer i mundhulen,
og forårsage en kraftig eksplosion af cirka 3 kanonslags styrke.
Herefter skulle æsken diskret anbringes i Brotorvets Morskabstheaters privatloge,
hvor Holstebros tobaksmafia hver fredag aften mødtes for at indtage cognac, ryge
cigarer, og lade sig divertere med polsk husmoderstriptease og anden underlødig
dillettanteri. Ved at stikke stedets piccolo en daler, med løftet om en nyslået femkrone
oveni, hvis han ville stille æsken ved baren i logen, og så ellers holde tand for tunge,
da det skulle være d’herrer en overraskelse fra en gammel bekendt, fik jeg cigarerne
smuglet ind.
Det var i pausen mellem 1. og 2. akt af forestillingen “Rundt På Kareten”,
det italiensk-inspirerede syngespil af R. de Vimmermann, at den fatale rygetrang
kom over dem, og jeg kunne til min store tilfredsstillelse høre lyden af adskillige
tændstikker, der blev strøget, deroppe i logen. Jeg antog de ikke ville kunne dy
sig for at prøve en “smagsforstærket” Junior Bering, og der var kun 6 stk. i
æsken – præcis een til hver – for så ville de storrygende banditter jo nok alle skynde
sig at tage en, for at være sikre på at få smagt på de herlige sager…
Et minuts tid senere, medens jeg diskret forlod etablissementet for at undgå den
efterfølgende panik, lød en serie høje brag, efterfulgt af en skrålen og
skrigen, som end ikke Gustenhuse Sindssvageanstalts lukkede afdeling ville
kunne overdøve, under fuldmåne. Den kvikke piccolo fik sin femmer, og blinkede
indforstået, da jeg gik ud i den lyse holstebroiske sommeraften, til sireners skingre
hylen.
Spillet var ude for Sonny Palermo og hans 5 kumpaner, og det tilmed på en såre
poetisk retfærdig facon.
Det var jo synd for alle de dejlige cigarer, men ind imellem må man bringe
et personligt offer. Og heldigvis har jeg stadig 4 æsker tilbage, fra min skønne
tid som konsul på Dartvados.
Historiens morale leveres af V. Røvlenberg:
“For fuskeri og smuglervar’
en tremmetur I alle ta’r!”
– så ytred’ fængselsbetjenten.
“Vi næppe no’ed i landet har
så dejligt som en god cigar
– når blot man har fortjent den!”
God sommer til alle, på nær marxister, kriminelle og arbejdsløse!
Cigarbanden afsnit 1:3 Cigarbanden afsnit 2:3
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
BRUN TRAGEDIE I NORDVESTJYLLAND
En frygtelig ulykke har rystet hele vor landsdel. Omfanget af katastrofen kendes endnu ikke, men konsekvenserne for sognets skolepsykiatri og kloakberedskab bliver enorme. Vi taler selvfølgelig om det nyligt overståede skoleskideri på Gustenhuse Pogeskole.
Ingen ved endnu, hvorfor det sidste onsdag slog klik for unge Jimmy Njal Danielsen, Nr. Nederen. Mobberi i skolen? Kærestesorger? Akut tarmslyng? Svaret blæser i vinden som en rulle Irmas Tusindfryd i modvind. Hvad der står klart er, at unge Danielsen sidste onsdag kl. 12.35 brasede sin til mobil-WC ombyggede PGO scooter ind i pogeskolens aula, hvorefter han med militærisk præcision trykluftspredte gylle og kastede gule Molotov urin-cocktails i alle retninger.
“Vi har fundet planer, der viser, hvor djævelsk grundigt terroristen har forberedt sig”, udtaler skarpretter Axel Schnittkopf, der qua sin erfaring på området leder amtmandens undersøgelseskommision. “Han har ikke besøgt pissoiret ved Brugsen i 5 dage før ugerningen. For at kunne skide så lang tid som muligt har han fået vor intetandende landlæge, Asklepios Hampműhle, til at indoperere 3 kolostomiposer med ekstra magazin.
Da specialstyrker fra PISS/Securitate og Sydslam, assisteret af gas- & vandmester Ftatus Prunkhorst, Klamhuse Kloak og Septic, efter nogle timer kunne trænge ind på skolen, mødtes de af et frygteligt syn.
“Forstyrrede hr. Danielsen havde valgt den æreløse vej ud og skåret tyktarmen over. Men ellers var synet barsk selv for garvede rengøringsassistenter, der har været med i krig i mink-kulerne i udenfor Holstebro og på det økologiske hindulatrin i Yanquebar“ udtaler en stadig rystet Mester Flatus. “Urin drev ned ad væggene. Gangene var smurt ind i nødtørft af alle kalibre på Bristol skalaen. For at forhindre eleverne i at undslippe gennem kloaknettet, havde terroristen fyldt Portland-cement i samtlige WC kummer. Det var som et mareridt fra en brun splatterfilm”, afslutter gas-& vandmesteren.
Her på redaktionen er vi som alle rystede, og vi vil fortsætte dækningen af denne tragedie, indtil ansvaret er placeret.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
Formidabel ny romanserie om en overvægtig ung samfundstaber, der efter et skuddrama vender ryggen til Holstebro og bliver genrejst fysisk og mentalt som elitearbejder på Klamhuse Kadaveropskæringsfabrik.
I sin sparsomme fritid er den genfødte Niels et begejstret medlem af Blodhavn Borgervæbning. Han deltager i fækalieskydning efter levende mål og holder grisefest sammen med kampfællerne. Hans nye liv tegner lovende, men vil de frygtede gurkere fra Holstebro snart være på vej for at tage hævn?
Alle Landsbytossevenner vil elske Fede-Niels, og bind 1 er netop udkommet. Hent e-bogen hurtigt og nemt, klik her:
Salgs- og distributionsbetingelser står på e-bogens sidste side.
Bemærk også: E-bogen vises og kan læses i de fleste browsere. For at gemme den på din computer skal du muligvis trykke på en download-knap som vist her:
Stribevis af gode anmeldelser hilser Fede-Niels velkommen:
“Det første bind i Fede-Niels-sagaen bør læses af alle med respekt for sig selv.
En tempofyldt, lærerig og livsbekræftende skildring af et ungt utilpasset menneske, der ved hjælp af nordvestjysk disciplin og fast arbejde på kadaveropskæringsfabrikken får livet på rette kurs.
Jeg har læst mange bøger i mit liv, men ingen andre har givet en så sanselig oplevelse som dette mesterværk. Ønsker man åndelig føde og en litterær erektion, så læs værket omgående.
6 ud af 6 halunkske huer herfra!”
Baryl Nidding Halunk, elitekorrespondent
“Barsk Social-Realisme, der skildrer en tit overset stor Del af den danske Befolkning, hvis Personlighedsforstyrrelser, hang til stump Vold og gode Evner som Griseopsprættere oftest nedtones til Fordel for mere bløde Værdier saasom at kunne styre en grøn Ladcykel fyldt med Børn tværs gennem et befærdet Vejkryds for rødt lys, medens man samvittighedsfuldt ordner Indkøb, Aftaler og Sms via Telefonapparatet. Stor Kunst — og stor Fremtid for denne Roman-Serie, der udspiller sig i en heldigvis ikke alt for fjern Fremtid.”
Dr Kelvin MacTavish, elitekorrespondent
“Jeg har sjældent i den grad været opslugt af et stykke litteratur, som da jeg blev præsenteret for Nordvestjyllands svar på Rambo, Fede-Niels!
En på alle måder stor person og en værdig repræsentant for vor stolte egn!
De levende beskrivelser af både det travle erhvervsliv samt den enestående forsvarsvilje fik mit hovede til at myldre med billeder. Aldrig før har det skrevne ord fortjent en filmatisering som dette lokalkoloristiske storværk! Og at der her er tale om bind 1 giver næring til forhåbninger om utallige efterfølgere.
Jeg giver bogen mine varmeste anbefalinger og tøver ikke med at tildele den 6 ud af 6 mulige tørklosetter!”
Poppe Hammurabis-Agderstierne, elitekorrespondent
“Nu har jeg læst den. Den var så spændende at jeg helt glemte at skide!”
Lars Pedersen, facebook-debattør
“En klassisk Bildungsroman, der fornemt indskriver sig i europæisk åndshistorie ved siden af giganter som Goethe, Proust og Bjarne Castella.”
Sven Møller Bagbordsen, professor Dr. Phil.
“Sjældne er de instanser, hvor det er en litterat forundt at opleve en så helstøbt debut som denne. Fede Niels har overbevisende indmeldt sig i det danske pantheon af litterære arketyper som Aladdin, Pelle Erobreren, og Walter&Carlo.”
Hans S.M. Brix, litteraturanmelder
“Et solidt socialrealistisk værk om arv, miljø og fedme på samfundets bund og eneren Niels vågnende klassebevisthed og dialektiske opgør mod produktivkræfternes repressive tolerance.”
Tjalfe Njal, RUC professor.
“Forfatteren er sjældent stilsikker i sin beskrivelse af konvergensen mellem Det Onde og Det Erotiske i inkarnationen af den Fede Antikrist.”
Erwin Pazuzu, kultleder og whiskysnob.
“Mega fed historie. Fede Niels styrer!”
Brian, Studsgårdsgade
“Det danske litterære parnas er gået i selvsving over fede Niels debutroman. Lykønskningerne og rosen formeligt vælter ind.”
Wolle Cavling-Onsdagsgaard, elitekorrespondent
Retur til avisens forside
