Jubelreportage i særklasse: CRASS BØRSTING Foto: FELLAH PROMOTION m.fl.
Flere hundrede års rolig og gradvis nordvestjysk fremgang kan nu accelereres dramatisk. Ved det kommende valg til storsognerådet opstiller en superpamper, 27-årige Bob Fellah, søn af fækaliesorteringsformand Benny Fellah-Frederiksen, Klamhuse Hede, og unge Bob lover os astronomiske, næsten øjeblikkelige fremskridt på alle fronter.
Venner og beundrere af den unge mand har investeret hundredevis af kroner i hans beklædning, hår, tænder, penis, fodtøj og ansigtshud. Indsatsen for at løfte Bob fra ordinær pamperstatus til europæisk superklasse kulminerede, da han for nylig deltog i et tre-ugers pamperkursus på universitetet i Plovdiv, Bulgarien.
Jublende skarer var samlet omkring Klamhuse Landstation, da Bob vendte hjem, og det står nu klart for alle, at han er fremtidens mand.
Blandt Bob Fellahs valgløfter er en forøgelse af de sociale udgifter på 300 procent, gratis adgang til offentlige lussingmaskiner, en sænkning af spiritusafgiften fra 4,7 til 2,1 procent pr. flydende litermål samt en ugentlig hornorkesterakkompagneret masturbationsparade fra Blodhavn tværs over Klamhuse Hede til jernbanepladsen i Nr. Usseldrup.
En seks-sporet motorvej til Holstebro og videre mod Grindsted og Süderlügum vil blive anlagt, og badehotellet på Blodhøj skal efter 36 års stilstand omsider bygges færdigt og indvies i sommerens løb.
“Valgplakater er trykt, men tilslutningen til Fellahs kampagne tegner så overvældende stor, at selve valghandlingen nok kan springes over,” erklærer den betroede kampagneleder, slubbertlogeforstander Lupo Schneckelfritz.
Følg fremskridtene i lokalavisens kommende jubelreportager (og det er en ordre).
Nu da vort rumfartsprojekt er gået ind i sin allersidste, kritiske fase, er det med stor fornøjelse at jeg hermed sender Dem sidste nyt til gratis udbredelse blandt Deres ærede læsere.
Ved hjælp af indrykning i nordvestjydske lokalmedier af reklamer såsom ovenstående, lykkedes det næsten vore dygtige videnskabsfolk at indsamle tilstrækkeligt med nødvendig sprængkraft, i form af højlødig dansk proletarbrunvare. Derfor sendes herfra en varm og hjertelig tak til hr. værkfører B. Æ. Ajlesen, og alle gode medarbejdere ved Fjertislev Anti-Opstipationsselskab I/S, for deres utrolige smidighed og velvilje.
Desværre blev vi jo også nødsaget til at slagte samtlige dyr i Dartvados Zoologisk Have, for at stimulere den nødvendige nationale massedefækation.
Grundet en pludselig opstået koleraepidemi blandt vor pygmæbefolkning, og den efterfølgende løbende tilgang af store mængder flydebrunvare, sattes vore robuste plejehjemsbeboere på en kolossal opgave med Forceret Fordøjelsesmæssig Brunvarekonvertering (FFB). Men alle bækkener små fører jo som bekendt til én stor å.
Fra naboøriget Puhamas har vi yderligere fra formanden for Bræts-Forbundet, masturbationskoordinator Jack Feddersen, opnået den ære at modtage en hel uåbnet æske med kompakte brændselsstænger til anvendelse i vort landingsmodul, når vort marsfartøj engang som planlagt skal vende tilbage fra sin rumfærd.
Ligeledes har vi fra vore samarbejdspartnere på Tarmuda, under ledelse af hr. Filibuster Munnlorth fra Brandskids-Partiet, modtaget moralsk opbakning i form af en kollektiv synkron nationalfjært fra strand og med vindretningen, der til stor folkelig jubel kunne både høres og lugtes hertillands. Vi er vore naboer stor tak skyldig for den fine, kammeratlige gestus!
Herover ses vort rumvehikels primære energikilde, den brune boks, indeholdende ultrakomprimeret astrobrunvare, under forsigtig transport til montagefabrikken ved affyringsrampen.
Ved nænsom håndtering af hyggefixer Slari Bartfast, der som bekendt reparerede den famøse lækage i det transsylvanske gaskompagnis rørledning i 1894, vil dette videnskabelige vidunder berede os en stabil fremdrift mod planeten Mars.
Begejstrede sorte folkemasser jubler under afsendelsen af Hartmann-1, som i læsende stund allerede vil have forladt Jorden og den omkredsende måne på sin episke rejse mod det endelige mål.
Som den eneste oplagte kandidat til at forestå denne fantastiske rejse, har det været mig magtpåliggende at træde i charachteer, og tage kommandoen over H-1. Derfor er jeg ikke længere at regne som jordbo; og må det være mig tilladt i den forbindelse at citere hr. V. Røvlenbergs udødelige vers, med tilføjelser af mig selv:
“Sig nærmer tiden, da jeg må væk, jeg hører vinterens stemme; thi også jeg er kun her på træk og haver andensteds hjemme.
Til fjernere steder min færd nu går, brunvaren min rejse vil fremme; snart Dartvados’ fane i marsjord står, ej mennesker Hartmann får glemme!”
Efter anvisning fra professor Terminus Onager har jeg valgt at medbringe min gode konsulat-overfrakke, til beskyttelse mod strålingen fra Van Halen-bæltet, samt min gamle pålidelige stok (som ses på billedet), til nedkæmpning og/eller pryglning af eventuelle opsætsige, uforskammede marsianere.
Til vi ses igen: Lev vel (på nær marxister)!
Med ærbødige hilsener,
Deres ufravigeligt loyale, Hartmann
D.R.A.M.-PROJEKTETS AFSNIT 1 og 2 >>> KLIK HERUNDER
“Benni, hvad går der dog af dig?” hylede Lydia. Hun klamrede sig til passagersædet og kiggede forbløffet på sin forlovede, der med et intenst blik satte farten op og drønede ned mod centrum.
“Vi bliver forfulgt af forbrydere,” svarede Benni og foretog et skarpt sving ned ad Brunvarevej. Dækkene hvinede. Det samme gjorde Lydia.
Varevognen med forfølgerne var lige bag dem. De viftede hysterisk med armene.
“Jamen,” jamrede Lydia. “Af hvem?”
Benni prustede og torpederede ved et uheld ind en frugtbod. Han slog viskerne til, da ruden blev fyldt med knust frugt og saft. Han tørrede sveden af panden og rømmede sig:
“Ud fra den offensive fremgangsmåde som de benytter sig af, vil jeg enten gætte på licensopkrævere eller skattekontoret,” sagde han tørt.
“Men vi skylder da ikke noget til nogen.”
“Næh, vi har vores på det rene. Men skulle det på nogen måde stoppe Told og Skat? Ingenlunde. Har de først set sig sur på dig, ja så …”
Han tav.
Lyssignalet længere fremme skiftede til rødt, og retskaffen som Benni var, hamrede han bremsen i.
Varevognen bag dem undveg i sidste øjeblik og fortsatte forbi Caprien på to hjul.
Benni og Lydia så måbende til mens skurkevehiklet kolliderede med fjorten tønder finvalsede pensionistfækalier, der stod til afhentning foran alderdomshjemmet. Den dampende varme afføring sovsede varevognen ind og fjernede vejgrebet. Den skøjtede flere hundrede meter ned af vejen.
Lyssignalet skiftede til grønt.
“Jeg tror vi fik rystet dem af os,” sagde Benni. “De har lært en vigtig lektie. Dem ser vi ikke mere til.” Han blinkede til højre.
Et kvarter senere standsede Benni ved Lydias etværelses lejlighed på Blodhøj. Når brylluppet var fuldbragt var det slut med at bo hver for sig. De skulle bo sammen i en villa, eventuelt på Klamhuse Hede. Og de skulle have husdyr og tyende og hvad der ellers hørte sig til.
“Vil du med op og have en godnatdrink?” spurgte hun idet hun steg ud af vognen. Rubinringen glimtede på hendes hånd i skæret fra lygtepælen.
“En godnatdrink, siger du?” Benni klukkede. “Jeg takker aldrig nej til en cocktail med kvinden i mit liv. Jeg skal bare lige have mit tandhygiejnesæt og mine natbriller med fra i bagagerummet, så er jeg der sporenstregs!”
“Udmærket, så åbner jeg en flaske Litiumlikør imens,” svarede hun og valsede ind i opgangen.
Benni fløjtede lystigt og åbnede bagsmækken.
“Jeg er den heldigste mand i verden,” mumlede han for sig selv og rodede i dybet.
“Tro om igen,” gnæggede en mand bag ham.
Benni vendte sig om og stirrede direkte på et lommeur der svingede fra side til side.
Schwung … Schwung … Schwung …
“Du føler dig tung i kroppen,” sagde manden med lommeuret.
Benni sank sammen, men blev grebet af de bredskuldrede håndlangere inden han ramte fortovet. De løftede ham i vejret.
Schwung … Schwung … Schwung …
“Du afleverer nu den ægte rubinring til mig.”
Bennis øjne var vidtåbne.
“Jeg har den ikke. Jeg har givet den bort.”
“Satans!” Doktoren himlede med øjnene og trak et papirskondom over Bennis ansigt før han skubbede ham ind i den fækalieindsmurte varevogn. Han sprang ind og gestikulerede til sine mænd.
“Kør!”
(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)
Det er mig en stor ære og fornøjelse herunder at kunne viderebringe de seneste nyheder om vort storstilede rumfartsprojekt.
Vraget af den sidste version af prototype “Neger 1” drev i land i forrige uge, og dermed afsluttes første kapitel i Marsprogrammets indledende fase. Helt som forventet kan vore dygtige videnskabsfolk konstatere, at der skal langt større mængder af koncentreret sprængkraft til, for at kunne løfte et potentielt rumfartøj op i den tilstræbte højde.
Desuden kan vi med stolthed oplyse, at børnehjemmet Himmelhunden nu endelig kan nedlægges, da der ikke længere findes forældreløse børn på vor ø. Men alting forløber jo aldrig helt som ønsket.
Julemærkedesigner Koburn Pabst (herover) er pr. dags dato af mig personligt udnævnt til ny pressetalsmand for D.R.A.M., og Bruno Fjollert på min direkte ordre fyret og landsforvist, efter at det på diverse sociale medier er fremkommet, at han er afholdsmand i smug, og at han aldrig nogensinde, end ikke til Jul, har slået hverken kone eller børn. Sådan noget kan og skal naturligvis ikke accepteres.
Derudover må vi desværre atter indskærpe vore talrige øproletarer, at vor storslåede plan om at skide os ud i rummet jo selvfølgelig ikke skal tages absolut bogstaveligt (illustration udarbejdet af professor Ratzeputz Clevin-Onager (til venstre), der som bekendt i 1916 definerede Tarmuda-Femkanten.
Således har vi på det seneste registreret adskillige dybt uhensigtsmæssige tilfælde af Astrodefækatorisk Simpel Selvaffyring (ASS). Vi beder derfor indtrængende vor jævne befolkning om aldeles omgående at indstille alle sådanne, ekstremt farlige og iøvrigt tidsspildende personeksperimenter.
På billedet herover ses liget af den uheldige hr. Kartongo Meulengracht, som forleden på så tragisk vis afgik ved døden af rektale kvæstelser under et lignende uautoriseret forsøg. Dennes enke har modtaget vor allerdybeste medfølelse, en kompensation for livslangt tab af forsørgerindtægt, stor 3,22 DASK, et lispund ramsløg, samt 3×25 syngende kondolencelussinger.
Forhåbentlig skal vi ikke opleve flere af denne slags misforståede initiativer, men finder det alligevel nødvendigt at appellere til folkets normalt sunde negerfornuft. Skulle advarslen vise sig at blive bevidst ignoreret, og tendensen fortsætte, skal det oplyses, at vi allerede på nuværende tidspunkt har vedtaget endog særdeles drastiske, ikke nærmere offentligt specificerede, kollektive modforanstaltninger.
For at imødekomme denne, såvel som andre typer af meningsløst brunvarespild, kan vi præsentere transvestitfru Finkbine Bruntrøffel-Nommsen som nyudnævnt øhovedrengøringsansvarlig, iøvrigt for hele 1,22 DASK i ugentlig gage, primært financieret gennem tømmerflådepirateri i vore tilstødende farvande. Dette vil betyde, at al brunvare i enhver form systematisk skal og vil blive indsamlet til anvendelse i rumfartsprojektet. Vi må blot erkende, at vi simpelthen ikke vil kunne nå vort mål, såfremt vi ikke opnår fuldstændig kontrol over dette åbenlyse og ildelugtende problem.
Derfor påhviler det herefter med omgående virkning hele vor almindelige befolkning under skærpet strafansvar: Til enhver tid at skulle defækere i krateret af vor hvilende vulkan, Kranka Foa.
“Et Hul saa stort, – og fyldt med Lort – har vore Proletarer gjort. – Hurra!”
(Fra V. Røvlenbergs håndbog: “Arbejdersange Til Hverdag Og Fest” (1925). udgivet på Gustenhuse Konservative Vælgerkreds’ Forlag).
Konsekvent masseopmagasinering af den kollektive folkebrunvare vil således sikre driften af alle vore fremtidige raketopsendelser.
Herover ses vor seneste succes, hvorunder det lykkedes hr. Sæbbelins hårdtarbejdende stab at afskyde en opretstående raket – Neger 2 – der uheldigvis efter ganske få sekunders kaotisk flugt gennem æteren landede med et brag i skolemester Phuror Hamrams nyttehave.
Men som man jo siger, på angelsaksisk: “If at first you don’t succeed; try, try, try again!”.
Allerærbødigst,
Deres ufravigeligt loyale, Hartmann
Nordvestjyske Husmandsbaners konstituerede generaldirektør, hr. Phalos Pödenphant jr., afviser på det bestemteste, at banedriften skulle være kriseramt efter et uheld på Klamhuse-Blodhavn strækningen i morges kl. 07.39.
“De overlevende passagerer fortsætter til fods, syngende og i godt humør, og hvad materiellet angår, vil vi med hjælp af trækheste og nogle hundrede lussinger til de indforskrevne arbejdsmænd få det tilbage på skinnerne i løbet af få timer. Alt er under kontrol, og de, der udspreder negative rygter om husmandsbanerne, vil blive retsforfulgt uden skånsel,” erklærer generaldirektøren, mens han antænder en styrkende cigar.
En kasse af de specialfremstillede cigarer, der holder direktøren og hans selskab i drift døgnet rundt, ses her. De findes i en billigere udgave med tang- og lyngindlæg til folkebrug.
Det forlyder på egnen, at hr. Pödenphant er forsøgt fristet med høj løn og unævnelige goder af et unavngivet baneselskab på Sjælland.
“Men der skal meget mere i posen, hvis jeg skal så meget som overveje tilbuddet,” udtaler direktøren. Ligesom sin fader, stationspissoirforpagter P. Pödenphant sr., er han en urokkelig lokalpatriot.
Husmandsbanernes anlæg og drift er på alle måder præget af ønsket om fleksibilitet. En værditransport af certificerede faconfækalier trækkes herover til udskibning i Blodhavn af selskabets storhest Gudrun IV Osnabrück.
Brunkulslejerne og tørvegravningen har også et stort behov for trækkraft. Hvad der i resten af landet betegnes som “kartoffelferie” og i storbyerne “efterårsferie” hedder her på egnen “trækferie” og er udvidet til halvanden måned, så banerne kan nyde gavn af børnenes muskelkraft.
Som Yrsa-Boline i ældste klasse har forklaret: “Vi piger, der er konfirmerede, får skolefri til at trække om natten i Holstebro, og tjener derved gode penge.”
Et lysende eksempel på direktør Pödenphants fremsyn og handlekraft er dette lokomotiv, som Nordvestjyske Husmandsbaner K/S netop har indkøbt fra et overskudslager i Bombay. Det er specielt egnet til fremføring af udflugtsvogne med overvægtige turister op ad bakke samt til den tunge fækaliekørsel mellem Blodhavn og omladningspladsen på Blodhøj. Den hidtidige pedaldrift på strækningen forventes at ophøre i løbet af næste forår.
Pedalarbejdere med over 40 års anciennitet er bortsolgt til en ukrainsk kødfodervirksomhed.
De yngre arbejdere og den signalførende frontløber, kendt som “Tosse-Lars med kluden”, omskoles til andet arbejde i beslægtede brancher. Klamhuse Arbejdsanvisning har afsat 24,71 kr. til formålet, og Louis B. Knockel støtter med op til 80 daglige lussinger i oplæringsperioden.
Tropeøen Dartvados er blandt meget andet begunstiget ved at have et Rumfarts-Agentur for Mænd (D.R.A.M.), og dette agentur proklamerer nu (via avisens korrespondent, den meget ærede hr. Stahl-Eisenmann), at det vil skide sig til Mars:
Herunder første del af en føljeton om D.R.A.M.s nyopstartede rumfartsprogram, der vil bringe vor ønation yderligere hæder og storhed, når vi som de første lander en granvoksen neger på Mars, og dermed til evig tid kan gøre krav på de utrolige brunvareressourcer, som planeten rummer under dens fine overflade af kosmisk støv.
Idéen faldt mig ind samme aften som jeg endelig havde fuldendt katalogiseringen af konsulatets unikke samling af erotiske postkort. Man sad med den velkendte følelse af tomhed. Der måtte være noget større og mere udfordrende at udføre, her under tropeparadisets glitrende nattehimmel. 2½ flaske VSOP cognac senere faldt det mig ind: Hvorfor dog ikke gå, hvor ingen endnu har sat sin fod. Sagen var oplagt: Vi må og skal til Mars!
Med uvurdérlig assistance fra den særdeles ærede hr. professor Helium Onager, som hér demonstrerer de præcise matematiske beregninger bag projektet, lykkedes det på kort tid at udvikle en prototype – døbt “Neger” – til et egentligt rumfartøj af en sådan styrke, robusthed og kaliber, at det vil kunne gennembryde privatsfæren, manisfæren, flæskesfæren, troposfæren samt alle de øvrige jordiske sfærer, og endelig naturligvis også den tætte fækaliosfære, der omgiver projektets endelige mål.
Men det er jo ikke just et forehavende, der udelukkende lader sig gøre på tegnebordet, og derfor har vi i al hemmelighed i de seneste 6 måneder med nogen succes foretaget diverse eksperimenter med affyring af vehiklerne “Neger I.-LXVII.”, ud over Atlanterhavet. Til dette formål har det beklageligvis været absolut bydende nødvendigt at rydde et stort areal af regnskov på øens østligste del.
Vi har udvist et stort menneskeligt hensyn til diverse stammer af urbefolkning i de berørte områder, der alle har modtaget kompensation for ekspropriation, stor 0,72 DASK per 800 individer, der alle 24 timer forinden var blevet advaret herom via ovenstående bulletin (se: 16:05-16:38), udsendt på nationalt TV, under programmet Børnetimen.
Vor officielle pressetalsmand Bruno Fjollert informerede herefter øens egentlige civilbefolkning om det forestående glorværdige engagement, hvor der til lejligheden blev efterlyst frivillige til de præliminære testaffyringer.
Heldigvis var der stor tilslutning fra børnehjemmet Himmelhunden, hvor samtlige patriotiske unge knægte omgående tilsluttede sig listen af potentielle testpiloter.
Til jomfrufærden for første prototype udvalgtes herefter den gæve 11-årige forældeløse dartvadosianer Danny Drax, der uden at kny lod sig fastspænde i fartøjets cockpit, og dermed gik over i historien som den første person i øens historie til at miste livet for vor ærefulde sags skyld.
Det skal bemærkes, at den avancerede affyringsrampe fungerer miljømæssigt bæredygtigt, idet G-kræfterne ved afskydning af testvehiklet er designet således, at pilotens bårne fækaliemasse bliver skudt bagud gennem røret og opsamlet til anvendelse i den næste rakets brændstoftank. Samtidig har alle raketterne installerede mikrofoner og dybdemålere med henblik på at definere trykresistensen, i tilfælde af, at det skulle være muligt at bjærge og eventuelt genanvende i perlefiskerindustrien.
Her ses et velkendt billede af planeten Mars, alle vore noble bestræbelsers mål.
Hovedansvarlig for projektet, dr. Heineken Sæbbelin, udtalte i et interview ved projektets start:
“Vi har til hensigt at financiere dette storslåede anliggende i kraft af indtægter fra øgede brunvare- og lusseringsafgifter, intensiveret perlefiskeri, offentlige nedskæringer samt diverse støttearrangementer, som for eksempel musikkoncerter.” “Bliver det let, Sæbbelin?” “Nej, desværre, men mindre kan også gøre det. Man kan for eksempel hjælpe os ved at købe den nye singleplade, indspillet af et kor af test-astronautbørn fra institutionen Himmelhunden. Den kan anskaffes overalt på øen til 0,03 DASK, inkl. moms og tropisk orkanvarslingstillæg.”.
Avisens læsere kan i en begrænset periode gratis høre den ene side af pågældende optagelse her:
To betroede 12-årige tjenestepiger var i går ved middagstid på vej gennem Nørre Usseldrup. Mellem sig bar de en serveringsbakke med en dyrebar last: En samling af særligt udvalgte faconfækalier, som den knockelske husstand havde doneret til Nordvestjysk Slubbertloge i anledning af dennes genåbning. Hvert enkelt eksemplar var svøbt i silkepapir og forsynet med navneskilt (eksempelvis “Sukkergrisen”, “Natflyver” og “Kulturkæmpe”).
Netop som pigerne krydsede Stationsvej, kom et fremmedartet pragtautomobil hvirvlende imod dem i rasende tempo. Pigerne sprang for livet, og deres betroede værdipakker blev knust mod automobilets frontparti. Føreren og hans kvindelige passager fortsatte trods pigernes anskrig videre ad den to-sporede grusvej mod Klamhuse.
Flere årvågne lokale trafikanter havde overværet det voldsomme optrin, og en skånselsløs, stedse accellererende biljagt blev indledt.
Det kriminelle automobil havarerede i udkanten af Klamhuse, hvor en hurtigt voksende folkemængde omringede de skyldige, et svensk brudepar. Hvis ikke Louis B. Knockel var nået frem pr. ladcykel, kunne det være endt med voldelig pøbeljustits.
Egnens førstemand overtog kommandoen. En retfærdig straf blev proklameret og straks fuldbyrdet. Ægteparrets automobil fik kølleprygl og blev derefter beslaglagt sammen med deres festklæder og øvrige medbragte parafernalier. En mindre kontantbeholdning blev ligeledes inddraget til delvis dækning af de knuste kulturværdier.
Efter behørig lussering blev de unge svenskere ledsaget til sognegrænsen og udvist. Samme skæbne, som tidligere har ramt så mange af deres landsmænd, og altid velfortjent. De er senest set spadserende på bare fødder i retning mod Holstebro.
Louis B. Knockel vil senere uddele medaljer til biljagtens aktive deltagere, og de ødelagte pragtfækalier vil omrørt med syrnet fløde blive anvendt til konsum.
Tusinder af slamberter, slubberter og slyngler er i disse døgn på vej til en storslået nordvestjysk latrindyst, som foregår på Klamhuse Hede, Blodhavn Nordstrand og andre lokaliteter, der egner sig til udendørs defækering.
Nordvestjysk Landslubbertloge af 1898 har tilrettelagt aktiviteterne i samarbejde med nordvestjysk erhvervsliv, turistbranchen og familien Knockel, som har givet tilsagn om tusinder af raske, afføringsfremmende ansigts- og kropslussinger.
“Det er intet tilfælde, at man kalder disse mennesker skiderikker,” udtaler råvareinspektør Halbert Peckelgreen, Klamhuse Brunvaremølle. “De frembringer flere og bedre fækalier end gennemsnitsbefolkningen. Op mod 30 procent af deres produktion er værdifulde faconfækalier, som håndsorteres og pakkes i træuld til eksport. Resten er industrivare, men stadig af en høj standard.”
Turister såvel som fastboende vil følge de sportslige præstationer dag og nat, og alle er velkomne til efter evne at yde deres ekstra bidrag til Nordvestjyllands velstand og trivsel.
Så er 5 ugers konstant fejren her på Dartvados – desværre – tilendebragt. Det blev efter de første par yderst vellykkede dage i forståelig eufori besluttet at forlænge festlighederne på ubestemt tid, eller indtil forsyningerne slap fuldstændigt op, hvilket sidste jo så uheldigvis blev tilfældet.
Ikke desto mindre må disse 35 dages uafbrudt fryd, glæde og lykke karakteriseres som den væsentligste sammenhængende periode i øens kulturmæssige historie. Således er det med stor stolthed, at jeg i nedenstående knivskarpe fotomontage af hr. Dibert Späckbrädt, med ledsagende tekst af mig selv, kan føre d’herrer ærede læsere gennem nogle af den just svundne, men dog så uforglemmelige tids absolutte højdepunkter.
Vor dygtige fotograf skal i øvrigt også roses for sin utrolige tilbageholdenhed med hensyn til sin personlige alkoholkonsumption i perioden, hvor det lykkedes ham konstant at holde sig mellem 2-3 promille, hvilket forklarer den høje billedkvalitet.
Detonationen af dinosaurfækalien Pupu Puu-Pu i vulkankrateret gik planmæssigt, endda med under de forventede 50 dødsfald til følge, og festen startede officielt med Kranka Foas voldsomme eruption som startsalut.
I den forbindelse blev det i øvrigt af mig enstemmigt vedtaget at ændre Dartvados’ nationalhymne til ovenstående gode, gamle danske revue-klassiker.
Så var festen ellers i gang, og særloven om obligatorisk tobaksrygning og alkoholkonsumption, under strafansvar, og for alle øboere uden undtagelse, trådt i kraft. Dette viste sig, som man måske kan fornemme på billederne, ikke at udgøre noget særligt problem.
På dansebeværtningen Dr. Grin var der i dén grad gang i gakkelakkerne som aldrig før, og trægulvet måtte i løbet af perioden udskiftes hele 3 gange, grundet nedslidning og den uhæmmede opkastning samt defækation blandt gæsterne.
Jazzorkesteret “Papa Doc’s Rytme-Eksplosion” var det helt store tilløbsstykke, og det er blot beklageligt, at disse næsten utrættelige musikanter så tragisk afgik ved døden af udmattelse, inden vi nåede at afregne deres honorarer.
For det ældre befolkningssegment vankede der firdobbelt-op til alle mænd (venstre side), og der var gratis candyfloss (lille str.), lavet af friskhøstet neger-anusbehåring, tilsat Prutra-Sweet, til alle kvinder over 114 år (højre side). Ekstra dinglebær, dyppet i første-klasses indsmuglet jamaica-rom, kostede kun 0,03 DASK. Det samlede beløb for denne extravagance var på forhånd modregnet i alderspensionen, men tanken tæller vel også. Og populært, dét var det.
Til fordel for ungdommen og turismen blev der lynhurtigt af professor Fidibus Onager til lejligheden opfundet og indført hvad der skulle vise sig at være de yderst populære TRL’lere (Transportable Rejse-Ludere), som man fra første dag kunne finde i alle øens butikker, på offentlige kontorer og skoler, endda til særdeles overkommelige priser. Ligeledes til fri afbenyttelse på hoteller, idrætspladser, strande, i junglen, eller som souvenir til hjemrejsen.
Til opretholdelse af god ro og orden havde vi mod rimelig betaling udkommanderet specialstyrker under ledelse af negerhøvdingen Plaffi Bongo-Bongo, og disse levede til fulde op til deres gode renommé, idet de med ganske få undtagelser helt undlod at åbne ild mod folkemængderne. Desværre var det ikke helt uundgåeligt med sådanne magtdemonstationer, men det skal ingenlunde lægges disse professionelle og dybt pålidelige folk til last, at ialt 47 personer omkom under diverse disciplinære massenedskydninger. Så kan man blot lære at opføre sig ordentligt!
Mere fredeligt gik det for sig under den store negerstafet, hvorunder en brunvarecylinder skulle løbes øen rundt på rekordtid, hvilket under diverse trusler om personlige repressalier naturligvis lykkedes til fulde. Magen til sportspræstation har ikke fundet sted på Dartvados, siden det i 1876 lykkedes storvildtjæger hr. oberst Carrabihn Hagebösse at nedlægge samtlige dyr over alm. hundestørrelse på hele øen, i løbet af bare én eneste kardinalbrandert.
I kulturens tjeneste lod Orla Zinzüegh sig frivilligt kannibalisere under indspilningerne til filmen “De Nøgne Og De Døde”. Der blev forinden udtaget vævsprøver af den store skuespiller, og ved hjælp af tarmgasdrevne DNA-turboinkubatorer forventes en ny, frisk Orla at være klar allerede om 5-10 år til rollen som Lille Per i den kommende storslåede familiefilm: “Far Til 4 Møder Læderfjæs”.
I det hele taget endte vor spontant mangedoblede festuge som en gigantisk begivenhed, der bør få den øvrige verden til at spærre øjnene op i beundring. Vi var til dato førende indenfor caraibisk naturpudsecreme, men nu er vi også at betragte som et internationalt kulturelt fyrtårn, som ingen andre lande længere kan sidde overhørig! Dartvados længe leve! Hurra x9. Præcist.
Men vi kan og må jo ikke glemme vort gode, gamle land, og vi hyldede som afslutning på festen vor kommende regent ved istemning af ovenstående glade fællessang.
Med ærbødige hilsner, samt svære tømmermænd, Deres hengivne Hartmann
Når dagslyset i morgen bryder frem over Klamhuse Hede, vil en hel verden via telegrammer, radio og ikke mindst den nordvestjyske lokalpresse have sin opmærksomhed rettet mod de kolonner af ranke unge mænd og kvinder, som marcherer ind fra øst, taktfast syngende og med en stålsat vilje til at sætte nye sensationelle fækalierekorder.
Hvem lægger den længste, hvem yder den højeste vægt, hvem frembringer den smukkeste og mest helstøbte faconfækalie?
Sagkyndige dommere vil følge præstationerne på nærmeste hold, og publikums jubel vil ombølge vinderne, efterhånden som deres resultater bliver opmålt og bekendtgjort.
Den Knockelske Ernæringsfond af 1938 støtter stævnet med et kontant tilskud på kr. 8,39 og vil ved afslutningsfesten uddele Albert Knockels Mindemedalje i eloxeret aluminium til den idrætsmand eller -kvinde, der i forhold til sin kropsvægt har ydet den tungeste præstation.
