Kategoriarkiv: Brunvare

Klamhuse fejrer årsdagen for slaget ved Gettosborg

WolleCavlingLOGO

FOLKELIG HISTORISK FESTBEGIVENHED I NORDVESTJYLLAND

De fleste blandt vore læsere kender til Rebild-Festen ved Aalborg, der afholdes i weekenden omkring 4. juli. De er også bekendt med den elitære karakter af denne festival, hvor hovedtaleren normalt er en ping som en eks-præsident, nobelpristager, eller sidste års Herning-mester i Texas Hold’em Baghåndsonani. De færreste er derimod bekendt med den mindre, men mere folkelige, fest, der i samme tidsrum afholdes på Klamhuse Dyrskueplads i et samarbejde mellem Usseldrup Dilettantforening og logebrødrene i Klamhuse Kountry Klub. VI bringer her et sammendrag af forberedelserne til årets ramasjang.

Gettosborg01

Der hersker stor travlhed og feststemning på dyrskuepladsen denne eftermiddag. Den appetitlige syden af rygeovne med marineret fækalie-barbecue blander sig med den liflige duft fra syltetøjsglassene med hjemmebrændt moonshine-urin. Ud over pladsen lyder den vemodige sang og melodi fra countrysanger Hank William Housgaard, Jrs stemme og steelguitar: “Hvis æ Syd havde vunden, sku I se.”

Gettosborg02

“Vi kan ikke starte tidligt nok med forberedelserne” udtaler en travl Hilmar Beford Forest, Storvizir i logen Klamhuse Kountry Klub, der endnu en gang organiserer den årlige fejring af Slaget ved Gettosborg. “Det kan måske synes mærkeligt, at vi fejrer et nederlag, men det er vigtigt at de unge generationer lærer om vores glorværdige fortid.” Slaget ved Gettosborg endte som bekendt med et nederlag for Syden, da Løjtnant Herlev Picketts sidste desperate “charge” mod unionshæren forskanset i Feta Knøhls tyrestation blev slået tilbage.”

Gettosborg03

Men ifølge storvizir Hilmar er Løjtnant Picketts heltemod en historie, som børn i Klamhuse får ind med modermælken: “Alle vore unge kender historien og leger løjtnant Pickett, der angriber tyrestationen, i skolens frikvarter.”

“Nu handler det jo ikke kun om krigen” fortsætter Hilmar. Vi har også sjov, såsom konkurrencer i, hvem der kan råbe det højeste rebel-hyl.” (I parentes bemærket er har denne leg en særlig plads i vor redaktør Knockels hjerte, idet det var hans forfader, general Stenvold Knockel, der under de indledende træfninger ved Blodhavn Færge ikke kunne udholde smerten fra sine hæmorider, men udstødte et primalskrig, der skræmte Unionshæren tilbage over Nissum Bredning.

Gettosborg04

“Derudover samarbejder vi i år med Usseldrup Dilettantforening og dens formand, Ingmar Bin-Bergman, om en opførelse baseret på Margaret Mitchells store hjemstavnsroman “Borte med Fjærten”. “Vi sparer ikke folk for de grusomme detaljer i beskrivelsen af General Sjørmand Tecumsehsgårds “brune jords taktik”: Unionshærens march fra Klamhuse til Blodhavn og det kaos af nedbrændte latrinskure og overfyldte septictanke, der fulgte i dens spor.

Gettosborg05

“Vi har ikke noget imod, at visse borgergrupper føler nostalgi for fortiden, men denne fetischering af egnens problematiske fortid er dybt betænkelig” udtaler Bwalia Mugabesgaard, forkvinde for lokalafdelingen af “Brune Livs Betydning” og ekstern lektor i racisme på KUK, Klamhuse Universitets Kursus.

“Myten om det gallante Syden skygger for den diskrimination af brune mennesker i Nordvestjylland, der har fundet sted helt op i vore dage. Det var først i 60erne, vi fik lige adgang til latrinet ved Brugsen. I mange år var det umuligt for brune huskøbere at skaffe kreditforeningslån til ejendom nord for linien fra Gustenhuse til Erna Baunings Folkebordel. Mange ældre brune har stadig minder om at vågne op om natten til den knitrende lyd af et petroleumsfyldt bidet i lys lue i forhaven.!

“Vi har planer om en moddemonstration mod KKKs fejring for at sætte focus på den problematiske fortid”, slutter en tydeligt ophidset lektor Mugabesgaard. Om hun får held i sit forehvende, eller den gode folkelige stemning vinder dagen, vil vise sig. Men alle vore læsere kan forsikres, at det bliver begivenhedsrige dage i historiens tegn i Usseldrup.

SE OGSÅ:

HenvWolleBRUNELIV

Retur til avisens forside

 

Berigende visit i nordvestjysk jødisk menighed

WolleCavlingLOGO

Som led i vores serie, “Usseldrup dengang, nu og heldigvis aldrig” bringer vi i denne uge en reportage fra Klamhuses lille jødiske samfund.

De fleste abonnenter har nok under spadsereturen i bycentrum en lørdag aften bemærket det uanseelige lille hus med den brune sekstakkede stjerne og den herfra udgående melodiske, snart jublende, snart melankolske, modulerende messen på et for nordvestjyder fremmed sprog, der mest af alt leder tanken hen på Sommer i Tyrol. De har sikkert også studset over den livlige duft af røgelse, gefilte fish, og nybagte fækalie-kreplach, der ganefristende emmer ud fra køkkenet under bygningen. De færreste er derimod bekendt med historien om Klamhuses lille jødiske menighed, synagogen Beth Brabrand, og dennes leder og cantor, Rabbi Birge Lønquist, kendt mellem venner som “Æ Jodlejøde”, Vi bringer her et billede af dette for mange ukendte Nordvestjylland.

Synagoge

“Oprindelig var de fleste af vort lille samfund med mig i vores Exodus fra Holstebro”, indleder Rabbi Birge samtalen. “Selv ernærede jeg mig som tarmrenser på kosher-slagteriet Solomon & Sheissdarm i krydset mellem østre Ringvej og Viborgvej. Men med tiden gjorde progromer og antisemitisme vores ophold utåleligt. Smertegrænsen var nået, da smædeskriftet “Zions Brunes Protokoller” beskyldte os for at bruge fækalier fra kristne drengebørn i vores påskemåltid. Alle ved nu, at Protokollerne var et falsum fabrikeret på bestilling af det hemmelige politi hos amtmanden i Struer. Men urolighederne startede alligevel. Selv blev jeg tvunget til at løbe spidsrod gennem en ophidset mængde, der tæskede løs på mig med hver deres kosher-salami.”

“På samme tid skete det, at Jahve viste sig for mig i en drøm. Han fortalte om et land nord for Limfjorden, der flyder over med mælk og honning som en fyldt septiktank, og bød mig at føre Holstebros jødiske samfund dertil,” fortsætter Rabbi Birge. “Vi pakkede i hast alt og begav os ad Hovedvej A11 nordover. Da vi kom til Oddesund, kunne vi se en støvsky i baggrunden. Alle vidste, hvad det betød: Amtmanden havde sendt kosakkerne fra Oksbøl efter os. Men i sin uendelige godhed skildte Jahve vandene ved Nissum Bredning, så vi nåede tørskoet over. Da kosakkerne var midt i Limfjorden, lod han vandet igen strømme ind og drukne dem.”

Birge

“De første år var hårde, men efterhånden har vi opbygget et samfund her i Klamhuse”, fortæller en tydelig stolt Rabbi Birge. “Vi har både synagoge, kosher-fækalie deli og bageri, samt en betydelig produktion af kunstige brundiamanter til industribrug. Min menighed havde familie i Antwerpens diamantsliberkredse, og via en aftale med latrinet ved Brugsen, er vi velforsynede med brune råvarer. Når fækalier bages ved 2000 C over natten i bageriets bagel-ovn, krystalliserer de brune molekyler sig i et helt specielt gitter, der giver en hårdhed, der overgår diamanter fundet i naturen. Om morgenen er bageriet selvfølgelig forbeholdt bageri af de fækalie kreplach og Knish lækkerier, hvoraf en ikke ubetydelig del eksporteres til Tel Aviv og Brooklyn.”

bristol_stool_chart

“Vort folk har, som alle ved, strenge regler for, hvad vi må spise”, forklarer Rabbi Birge. “Derfor er enhver eksporteret fækalie-delikatesse nødt til at være erklæret Kosher Pareve og certificeret af Rabbi Birge selv. Kun fækalier klassificeret som 1 eller 2 på den internationale Bristol Fækalie Skala kan i praksis stemples med det cirkelformede U, der indikerer en korrekt certifikation. Men hjemmemarkedet er godt tilfreds med fækalier af type 3 eller højere, så intet går til spilde,” forsikrer Rabbi Birge.

kosher

Vort interview lakker mod enden. Et æret medlem af menigheden, kosherslagter Ariel Ben-Brande er afgået ved døden, og Rabbi Birge er kaldet til at jodle de sørgendes Kaddish for familien. En værdig afslutning for en oplysende samtale fra det mindre kendte Klamhuse.

SE OGSÅ:

HenvWolleBRUNELIV

Retur til avisens forside

 

Demonstration for brune liv i Klamhuse

WolleCavlingLOGO

Allernyeste stjerne på avisens medarbejderhimmel, fækalievidenskabsmanden Wolle Cavling-Onsdagsgaard, sender os denne døgnaktuelle reportage:

Det seneste tilfælde af politivold har fået en simrende konflikt mellem ordensmagt og borgere i Nordvestjylland til at eksplodere i uroligheder. Hvad der skulle have været en rutinemæssig anholdelse af Sambo Lumumba-Onkelsgaard udviklede sig sent i aftes til en tragedie.

Alle har nu set de uautoriserede daguerretypier, taget af en forbipasserende civilist, der tydeligt viser, hvordan landbetjent Bruno Stalin-Stavknald holder sit højre knæ mellem hr. Lumumba-Onkelgårds ben, resulterende i en eksploderende tyktarm. Vi har også alle hørt Sambos grådkvalte bøn til betjenten: “A ka æt skiide,” fremstammet sekunder før eksplosionen.

Bruneliv01

Hvis vi gør status, danner der sig et klart billede af, hvordan endnu et tilfælde af landbetjentsvold har udviklet sig eksplosivt.

Under søndagens store støttedemonstration i Klamhuse fremsatte den lokale leder af protestbevægelsen “Brown Lives Matter”, fru Bwaila Mugabesgaard en række ultimative krav:

“Brune mennesker har i for lang tid levet en skyggetilværelse i Nordvestjylland. Landbetjent Stavknalds egen indberetningsstatistik til Amtmanden i Struer viser, at brune mennesker har en 600% højere chance for at blive hevet uanmeldt ud fra latrinet ved Brugsen. Brune mennesker bor i, hvad etnografer i Harlem og Soweto kalder en “toilet desert” – vi har i vores naboområde ikke adgang til livsnødvendigheder som toiletpapir, klorin, kokasser til brændekomfuret, bruncreme til håret, så vi er tvunget til at tage 30 km til håndkøbsudsalget i Blodhavn for det mindste ærinde.”

“Vi kræver en retfærdig omfordeling af den samfunds-fækaliekage, vi alle har skabt. Nedlukning at latrinpatruljerne. Sikkerhed for ordentlige anholdelser. Alt for mange brune forældre har indpodet i deres børn: Hvis I møder landbetjenten, så gør I, som han siger! Hænderne op. Bukserne ned. Skid ikke!”

Bruneliv02

“Søster Bwalia er en indsjæl, der brænder for sin sag som Vestforbrænding i gyllesæsonen,” udtaler en anden af vevægelsens ledere, cand.phal.fæk. Zenia Njal-Auken. “Men ikke alle er lige begejstrede for hendes forskelsbehandling af de demonstrerende.”

Det vakte undren og harme, da Fru Mugabesgaard kommanderede hvide demonstranter bagest i køen til det transportable bidet ved dyrskuepladsen.

“Brune mennesker har knebet balderne sammen i århundreder!” brølede en tydeligt trængende fru Mugabesgaard. “Nu kommer vi først!”

Ifølge Fru Njal-Auken kan den slags ophidset retorik skade sagen mere, end den gavner. “Måske er det fordi jeg er tilflytter fra kosmopolitiske, globale Brønderslev. Men jeg finder Bwalias opdeling i os og dem uheldig,” slutter fru Njal-Auken vort interview.

Alt i alt tegner det til en lang brun sommer i Klamhuse og overalt på Usseldrupegnen.

SE OGSÅ:

Henv200negere

Retur til avisens forside

Skønne nye pølseretter: Lav dem selv!

Opskrifterne er ikke helt nemme at læse og oversætte, så under billedet står de i frisklavede nordvestjyske versioner:

Pølseretter

Øverst t.v.: Frankfurtere i kartoffelsvøb. Rist pølserne i baconfedt på panden, rul dem i kartoffeldej og giv dem 10-12 min. i ovnen. Vend dem undervejs, så de bliver lækkert brune på alle sider. Er der sundhedsfanatikere i familien, pynt da evt. tallerkner med lidt persille.

I midten t.h.: Pølsekage. Skær pølser i små stykker og rist dem i baconfedt på panden. Køb en god, kraftig fabrikskage, skær den ud i flade skiver som vist, dæk disse skiver med pølsestykker og fedt og giv dem et rundhåndet lag tomatketchup. Stil hele svineriet i ovnen i 10-12 minutter ved lav varme.

Nederst: Frankfurtertrekanter. Denne ret kræver mere bagekunst, og jeg anbefaler derfor, at man køber færdiglavede pølsehorn, vender dem i baconfedt og luner dem i ovnen. Serveres med krydderketchup og/eller brun naturdressing som dyppelse.

Pølse CXX

SE OGSÅ:

HenvFESTMENU

Retur til forsiden

Unik investeringschance: Tvangsauktion over brune værdier

Erhvervsnyt: Crass Børsting
Foto: Brunvarebranchens Fællesråd m.fl.

For første gang i flere årtier kommer et større nordvestjysk parti brunt værdimateriale på tvangsauktion.  Den kendte gamle virksomhed Nordbrun (tidligere Nordvestjysk Brunvarelager & Forarbejdningsmølle KmbH) er efter længere tid på finansielle vildveje trådt i likvidation, og alle værdier skal realiseres.

“Ansatte og kreditorer har samlede tilgodehavender, der overstiger 1100 kroner, så det er en begivenhed af lokalhistorisk størrelse,” udtaler prokurator O. Q. Lupus-Lauridsen, Klamhuse, der er kurator i boet.  Han vil personligt svinge hammeren, når der fløjtes ind til auktion på virksomhedens adresse, Blodhøj Banke 11-13, onsdag morgen kl. 07.16 prc.

Prokurator
Auktionens forløb er i sikre hænder hos prokurator Lupus-Lauridsen.

Konsumpubæ
Under hammeren kommer hundredevis af friskhedscertificerede ædelpølser til konsum.

Celeber fækalie
Ligeledes enkelte sjældne eksemplarer, som vil interessere samlermarkedet. Dette er popsangeren Aron Presleys allersidste knold, fisket op af kummen straks efter hans død.

Brunmasse
Fra virksomhedens udendørs lagertanke bortsælges adskillige hektoliter useriøs pladdermasse, som ikke forventes at indbringe de store summer. Men væk skal skidtet jo.

Længere tids spekulation i zimbabweanske dollars og anden udenlandsk valuta var med til at tage livet af virksomheden, der blev grundlagt 1887 af den nuværende direktør, Harding Peckelmayers oldefader.

“Det er et nordvestjysk industri- og handelsikon, vi lukker. En formildende omstændighed er, at de fleste medarbejdere har fundet anden beskæftigelse i brunvarebranchen, og at bygningerne ventes bortsolgt til en bulgarsk kødfoderkoncern,” oplyser en travl prokurator gennem telefonen. “Vel mødt med mønt på lommen onsdag morgen! De første 137 auktionsgæster får en stimulerende lussing under indmarchen.”

Friskvare
Fra fabrikkens bedre dage ses her faglært og betroet personale, som varsomt pakker den håndsorterede friskvare til eksportmarkedet.

Man kan møde frem og byde individuelt, eller man kan tilslutte sig en opkøbspulje, administreret af Usseldrupegnens Folkesparekasse. Mindste indskud sættes til 3,09 kr, og godstående sparekassekunder kan påregne kredit i nogle uger eller måneder, oplyses sparekassekasserer Josper Flabert-Frederiksen.

SE OGSÅ:

HenvBRUNBUDDING

Retur til avisens forside

 

Adelsslægt og slot genfundet efter 83 år

Jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Gylla Peckelhage

Et storslået firefløjet slot er kommet frem i lyset på Klamhuses vestegn efter 83 års glemsel. Muffenborg, som de yngre på egnen aldrig har hørt om, åbner nu dørene såvel for nordvestjyder som landsdelens turister, oplyser lensbaron Mustafa Prunkhorst-Muffenborg, født 1934.

Muffenborg00

Hans far, lensbaron Abdul Cassander Prunkhorst-Muffenborg (1871-1975) væltede en februardag med et vognlæs grus i slottets indkørsel, og al trafik til og fra stedet ophørte dermed. Parken groede til og skjulte med tiden slottet og dets beboere for omverdenen.

Egnens landproletariat har for længst forvandlet de tilliggende 1200 tønder land til fækalieindsamlingsterræn, hovedsagelig dækket af lynghede. Lensbaronen forestiller sig ikke, at landbrugsdriften kan genoptages, men vil satse på turisme.

GOD OG RIGELIG ERNÆRING

– Hvad har flere generationer af adelsfolk så levet af under de mange årtiers isolation? spørger vi baronen.

– Vi havde først og fremmest et talstærkt tjenende personale, som vi kunne fortære. Jeg husker fra min barndom, hvordan forvalter Q. Drüppert og dennes familie blev omdannet til skinkestege, suppeben og anden lødig kødmad. Det var prægtige, flæskede mennesker, som hver for sig leverede måneders god ernæring. Den sidste datter slagtede vi så sent som i 1971. Også vor husbestyrerinde Lorna Gnostik-Gephardtsen og hendes kongepudler har ydet langtidsholdbare bidrag til slottets spisekammer. Vi mindes dem i stille ærbødighed.

Muffenborg01

Adelsslægtens avlsarbejde er i de 83 år foregået med kalkuner, geder, de ovenfor nævnte pudler og en i sin tid fra Borneo importeret næseabe som objekter, ophængt i de historiske smedejernskopulationsstativer, der pryder gangene overalt på slottet.

Baron Prunkhorst-Muffenborg har straks efter befrielsen, som skete med en grensaks, sat sine tvillingesønner Ali og Yasser i tjenerlære på Nørre Usseldrup Stationshotel.

– Vi imødeser en rig og lykkelig fremtid inden for turistindustrien, siger baronen, mens han med en karbolklud i højre hånd gør sig klar til aftenens avlsindsats.

Muffenborg02

SIDSTE NYT: ADELSFÆKALIEAUKTION LØRDAG

Avisen erfarer, at Prunkhorst-Muffenborg-slægtens legendariske slagfaste afføring bliver tilgængelig for samlere, konsumenter og alle andre, der stiller op og giver et bud ved en auktion lørdag middag i Nørre Usseldrup Bedehus.

– Vi forventer at kunne præsentere brunvare af en kvalitet, som næppe frembringes noget steds på kloden nu til dags, udtaler auktionarius, prokurator Lambert Braunkombüschen, Nørre Usseldrup.

Muffenborg03

– De adelige produkter er i sin tid håndsorteret og skånsomt nedlagt i tønden. Enkelte særligt prægtige faconeksemplarer vil efter den tids tradition være svøbt i pergamentpapir eller skræppeblade.

Auktionen er iværksat af kreditorer, som har leveret lussingmaskiner, kopulationsstativer og andet nyt inventar til det genåbnede slot.

SE OGSÅ:

HenvKONGESLÆGT

Retur til avisens forside

Dresserede vilddyr truer liv, ære og velfærd

TRUSLER PÅ NÆRMESTE HOLD

Krisereportage: Crass Børsting
Foto: Valborg Kunckel m.fl.

Tilsyneladende tæmmede rovdyr, som under venskabs maske har fået adgang til nordvestjyske familiers hjem, truer nu liv og velfærd mange steder på egnen.

– Såvel seksuelt som økonomisk er de dresserede dyr ved at tage magten fra os, udtaler Blodhavn Borgervæbnings korpskommandant, Hakon Jerngumme IV.

Dresserededyr01
Det starter muntert og tilsyneladende harmløst.

Dyrene bliver ofte lukket indenfor i hjemmene i forbindelse med fastelavn eller anden festivitas, og hen over turistsæsonen har de en vis underholdningsværdi.

Imidlertid viser det sig alt for ofte, at de tager magten i familierne, og at de konsumerer betydeligt mere, end de yder. Rovdyrfækalier er ikke i høj kurs, og bortset fra sjældne, helstøbte faconeksemplarer ender de som industriel pladdermasse.

Dresserededyr02
En purung husmandsdatter erfarer, hvorfor familiens abe har smilet og fløjtet,
hver gang hun var i nærheden.

De amokløbende familiedyr må ligesom andre lignende trusler bekæmpes med jernhård disciplin og døgnovervågning. Borgervæbningen suspenderer al orlov, og Louis B. Knockel har givet tilsagn om 6-800 lussinger samt hasselkæppeprygl efter behov.

Dresserededyr03
Overdyrlæge Harding Vulvax, Blodhøj, eksperimenterer med en
lydighedsvaccine, der kan kalde vilddyrene til orden.
– Foreløbig er jeg selv forsøgsperson, og resultaterne tegner
lovende, siger han.

SE OGSÅ:

HenvMuenchINVASIVE

Retur til avisens forside

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 23:25

“Rane Rakkelpot!” råbte Lambert, da han og hæren trådte ind på gårdspladsen. “Jeg har folket på min side. Overgiv Dem omgående!”

Døren åbnedes, og den flæskede skurk trådte ud, kun iført g-streng og lussinghandsker. Folket kom med tilråb.

“STILHED!” tordnede Rane og der blev ro i sognet.

Han trådte ned foran Lambert og sagde: “Lad os afgøre dette på gentleman-manér. Jeg, Rane Rakkepot udfordrer Lambert von Rundknockel til lussingduel.”

Alle gispede, og Lambert skar tænder:

“Jeg accepterer! Vinderen får slottet med alt indhold og Willy Best som personlig hofnar.”

De to mænd bevægede sig ud fra slottet og kravlede nøgne op på hver sin stolpe der stod solidt plantet i voldgravens bund. Stolperne havde en meters afstand til hinanden og stak fire meter op over vandoverfladen.

Lambert slog først. Ranes kindflæsk vibrerede, men hans gigantkrop stod fast. Rane kvitterede med en lussing så hård, at greven næsten mistede bevidstheden.

* * *

På afstand stod Bob og Willy og heppede på hver sin kombattant.

“Rane! Rane!” råbte Willy.

“Hvorfor hepper du på den mand? Han er min far, men selv jeg kan se at han er bims.”

“Han har lovet begge dine søstre til mig,” sagde Willy Best med et liderligt smil.

Bob svarede prompte:

“Der er vist noget far har glemt at fortælle dig. Mine to søstre er ikke kvinder fra naturens side, men derimod to mænd der identificerer sig som kvinder. De går i nederdel, javist, men har begge fuldskæg, penis og klunkepose …”

“Lort i lommen,” jamrede Willy. “Jeg må bede om syndsforladelse hos grev Lambert, så jeg kan få Gylla tilbage…”

“Det løb er kørt,” svarede Bob. “Hun er min dame!”

* * *

Det tog et stykke tid for chaufførchimpansen at genkende Rane Rakkelpot. Men efter 2 minutters lussingduel gik det op for aben, at den flæskede mand på stolpen var selvsamme person der havde hugget hånden af den.

Aben skreg hysterisk, bukkede sig ned og pressede en hård fækalieklump ud i sin eneste hånd. Aben havde alle dage haft pinefuld, skarp, knoldet afføring, hvilket kom den til gode i dette skæbnesvangre øjeblik.

I det Rane hævede sin højre hånd for at give grev Lambert nådesstødet, kastede aben den knivskarpe fækalie af sted. Den borede sig igennem skurkens hånd, som et brunt missil.

Rane Rakkelpot hylede og væltede ned i voldgravens klumpede vand med et gigantisk plask der tilsølede alle i nærheden i det hørmende fluidum.

“Hil grev Lambert von Rundknockel!” jublede folket.

* * *

Da greven kom ned til folket, blev han lykønsket af Fridolph, Lullah og Benito Schneckelfritz-Frederiksen.

“Jeg har besluttet at blive en bedre greve,” råbte han. “Jeg vil være mere forstående, tilgivende og morsommere!”

Da Bob hørte denne bemærkning, nærmede han sig som et rovdyr.

“Jeg er Bob Rakkelpot,” sagde han. “Jeg ved du hader min familie, men vil du ikke nok gøre en undtagelse? Jeg vil så gerne giftes med din dejlige datter. Mage til lækkerbisken skal man lede længe efter. Jeg be’r dig. Gør Bob glad!”

“De er og bliver en Rakkelpot,” mumlede greven.

“Jeg er villig til at lægge Rakkelpotnavnet bag mig. Hvis De har fem minutter, kan vi holde et møde. Dig, Gylla og lille Bob her. Jeg har så meget at byde ind med. Humør, loyalitet og … en klækkelig børneopsparing …”

Greven smilede ved tanken om penge:

“Nu har jeg lige lovet at være et mere tilgivende menneske. La’ os holde det møde, nu De spørger så pænt!” Han spejdede rundt i den feststemte folkemængde. “Men hvor er Gylla?”

* * *

Pamperadvokaten barrikaderede sig i tårnværelset med sit gidsel. Han smed Gylla på sengen, trådte ud på altanen og skreg til folkemængden nede på gårdspladsen:

“Man lovede mig en ung kone, men jeg er blevet snydt gang på gang. Det er mig, der er ofret i hele denne affære! Jeg har haft en erektion siden jeg ankom til slottet. Se selv!”

Han trak bukserne ned og afslørede sit svulmende lem. “Det er den værste jul nogensinde. Jeg betragter mig i henhold til nordvestjysk aftalelov og familieret som gift med dig, Gylla, og ægteskabet skal fuldbyrdes nu!”

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 20:25

Lambert von Rundknockels klunkepose og rektal-terræn var grundet de stramme skrævende underbukser degraderet til en blødende krigszone. Til hans held havde Knockelborgs økonomiske forlis resulteret i, at han ikke havde skiftet underbukser i flere uger.
Kombinationen af de desperate benspark og den ophobede blod-, urin- og svedmængde på det mørnede stof fik til sidst materialet til at give efter, så han styrtede med ansigtet ned i kældergulvet.

“Jeg er fri,” kaglede han og spyttede en tand ud.

Den forpinte greve greb en tom vinflaske og smadrede bunden, så han nu stod med et faretruende stikvåben. Han trak benklæderne af for at lufte penis efter mishandlingen og løb derefter ovenpå, for at generobre sit palæ.

“For Knockelborg,” skreg han og fægtede med vinflasken. Han gispede ved synet af det nyrenoverede og møblerede slot.

“Hvor er det smukt? Det er et julemirakel.”

Øjeblikket efter gik hoveddøren op, og en muskuløs bodybuildertype, kun iført ble, bevægede sig indenfor. Over højre skulder bar han et to meter langt læderkors. I venstre hånd, to pund salt og en bibel.

“Mit navn er dr. Cunnilingus. Jeg er eksorcisten. Beklager ventetiden. I hvilket lokale mærkes de overnaturlige fænomener mest. Kommer der afføring ned ad væggene? Bliver der stønnet nede fra toilettet? Svar mig, lille du.”

Sekundet efter gik køkkendøren op, og ud traskede Rane og Willy. De var ikke glade for at se greven.

* * *

Mens Gylla dansede nøgen for penge, mærkede hun en elektrisk impuls strømme fra vaginalåbningen og hele vejen op til øjnene. Hun fik et klarsyn.

Gylla så sin fader blive forvist fra Knockelborg af tre mænd. Den ene var Rane Rakkelpot, som hun ellers så godt kunne lide. Den anden var Willy Best. Den tredje kendte hun ikke. Det gik op for hende, hvordan det hele hang sammen. I hendes fravær havde de to slyngler indgået et samarbejde om at overtage Knockelborg. Hvis hun var blevet hjemme, var dette aldrig sket. Komtessen slog øjnene op.

“Åh, gud. Mit barndomshjem bliver omklamret af mørke!”

Hun måtte gøre noget. Hun så på uret på væggen. De to penisvisere påpegede at hun først havde fri om så mange minutter, at hun var nødt til at udføre to danse mere, for at undgå lussinger af diskoteksbestyreren.

Da hun var færdig, fik hun fat i Bob, der netop havde kastet den sidste berusede kunde om på møddingen.

“Min fader er i knibe. Vi må redde ham og Knockelborg!”

* * *

“Din …. din … din …” hvæsede greven og hævede vinflasken.

“Er der nogen der gider at fortælle mig hvor dæmonuddrivelsen skal foregå, inden jeg dør af spænding?!” brummede eksorcisten.

Rakkelpot smilede bredt, pegede på Lambert og skreg:

“Han er gespenstet! Hjææælp!”

“Du milde! Jeg synes nok at jeg mærkede hvordan det trak i mit rectum.” Dr. Cunnilingus kastede biblen i ansigtet på greven, der fløj tilbage med et hyl.

“Vig bort, stygge poltergejst!”

Rane, Willy og dr. Cunnilinugs pryglede løs på Lambert von Rundknockel med flad hånd og kastede salt i hans skridtsår.

“AUUUvvuuuuh!” hylede greven af smerte.

De tre mænd greb Lambert, bandt ham fast til læderkorset og bar ham ud fra slottet. De marcherede helt hen til skovbrynet og placerede ham der i snevejret.

“Her skal han hænge til skræk og advarsel for andre ånder, dæmoner og nisser,” råbte eksorcisten og gik tilbage mod slottet.

Rakkelpot lænede sig ind mod Willy Best.
“Og hvis vi er heldige, bliver han ramt af et vådeskud fra krybskytterne,” klukkede han.

Mens de tre mænd gik tilbage til slottet, hang Lambert von Rundknockel nøgen på korset og jamrede:

“Er dette dagen hvor Knockelborg går under? Er det min tur til at drage til himmels? Vil jeg, arme mand, blive reddet, inden mine testikler fryser af?”

(Fortsættes her)

Hygge øl pibe tobak gammel bonde