Retur til avisens forside
Kunstfilm: NATURENS GANG
2 svar
Kategoriarkiv: Brunvare
Klamhuse Brownie Open: Kom og vær med!
STORSLÅET NORDVESTJYSK FÆKALIEDYST MED FLOTTE PRÆMIER
Ærede venner, nordvestjyder såvel som tilstrømmende brunvareentusiaster i alle aldersklasser!
Tiden er inde til Klamhuse Brownie Open, den store årlige fækaliedyst, der sidste år samlede 321 deltagere og et tusindtalligt publikum.
Brunvareudpølsningen foregår på gennemsigtige kummer under nøje opsyn af erfarne nordvestjyske kontrollanter, og overdommer er fækaliesagens nestor, Harding Z. Pungknockel (f. 1931, startede som fækaliesorteringslærling i 1945 og har været ved faget uafbrudt siden).
Produkterne bedømmes på konsistens (herunder især sammenhængskraft), kulør, størrelse og vægt samt ikke mindst facon. Pølser med et originalt kunstnerisk udtryk er altid publikumsfavoritter.
Når bedømmelsen er overstået, vil de vindende tre afleveringer blive indlemmet i samlingen på Fækaliemuseet i Gustenhuse. De stolte finalister udmærkes med statuetten “Den Gyldne Oskar”, fækaliesagens mest eftertragtede trofæ, og nr. 1 får derudover et livsvarigt frikort til Styrtlatrinen på Blodhavn Nordstrand.
Alle andre konkurrenceprodukter kan handles frit, og ikke så få bidragydere har grundlagt en professionel eller halvprofessionel karriere her.
Dysten indledes lørdag morgen kl. 08.31 prc. i Nr. Usseldrup Fritidscenter og fortsætter, indtil sidste deltager har skilt sig af med allersidste klump af sit værdimateriale. Det kan vare op til halvandet døgn, før de endelige domme afsiges, og der kan naturligvis købes lokale naturforfriskninger i centeret. Den Knockelske Kultur- og Turismefond støtter arrangementet med 16,78 kr. samt et stort antal stimulerende lussinger (herunder også kropslussinger til fremme af udstødningsprocessen).
Vel mødt, alle raske og godt optankede piger og drenge!
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
Årets præmiepubæ: En strålende brun vinder
LOKALE PRAGTFÆKALIER BEDØMT OG RANGORDNET
FINALIST # 5: UKENDT. Denne storpølse af usædvanligt kraftig kaliber kom til verden på Klamhuse Husmandshospitals fødegang. Den burde have været balsameret, men det skete ikke, og på grund af nedbrud i hospitalets pedaldrevne computer kan vi desværre ikke oplyse nærmere om den fødende kvinde. Hvis hun melder sig og gentager kunststykket, vil hun opnå sin velfortjente offentlige hæder.
FINALIST # 4: LOLA PLUFFELWABER. Den kendte popsanger og psykoterapeut frembragte efter 72 timer på specialdiæt en 60 cm lang pragtpølse i ét helt stykke. Hendes stolte fader, gedeavler Lubbert Pluffelwaber, Klamhuse Vestermark, dokumenterede straks miraklet og kunne også udtale sig anerkendende om lugt og smag.
FINALIST # 3: OLE RØVHUL. Ingen finale uden et drankerindslag. Dette år var det Blodhavn Proletarbodegas stamgæst Ole Røvhul, der med en brun eksplosion gjorde sig særligt bemærket. Han betaler stadig af på gælden.
FINALIST # 2: LALLE BOBB, 19-årig konditorlærling med smag for de brune lækkerier. Hans forældre, venner og arbejdskolleger kan med stolthed betragte ham her i finalen.
FINALIST # 1, ÅRETS VINDER: PYLLE KRUMHANS. Endnu et bidrag, som viser os, at lokal ungdom er oplagt til pubæspas året rundt. Ovenstående er valgt ud af 37 vellykkede selfies fra den 16-årige efterskoleelevs kamera.
Vi ønsker Pylle til lykke med trofæet (herunder) og den medfølgende kontantpræmie på kr. 7,39, som udbetales i 6 månedlige rater.
HAR MAN AMBITIONER om at deltage i næste års folkelige brunvaredyst, kan man med fordel studere nedenstående skema. God fornøjelse og fuldt tryk fremad, venner!
Retur til avisens forside
Kalenderblad 21: BRUN TRIUMF
“Ja ja, vi skal nok få styr på det!” skreg oldingehjemsforstanderinde, fr. Eulalia Peckelgren.
“Stil jer roligt i kø ved nærmeste toilet, så løser det sig alt sammen!”
Imens var Arnulf, Lupus og Bruno Pølle i rask tempo på vej tilbage til afføringsmiddelfabrikken i deres pedaldrevne firmavehikel.
“Denne dag bliver historisk,” gryntede Arnulf.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Kalenderblad 20: SKÅL, KÆRE OLDINGE!
“Kære gode oldinge, velkommen til dette års julefrokost på Klamhuse Proletariske Luxusoldingehjem. Som I kan se, er der bjerge af flæsk, pølse og 14 slags tilbehør på bordene, og vi starter som sædvanlig med en skål. Glædelig jul, hip hip hurra!”
Ragnhild Pølle, lussingterapeut på hjemmet, havde holdt festtalen. Oldinge og personale drak af den gråhvide velkomstdrik.
“Nu sker det,” hviskede lille Bruno. Han lå sammen med Arnulf og Lupus på et lavt tørreloft med udkig gennem en ventilationsrist ned i spisesalen.
Og ganske rigtigt. Alle langede til fadene i et vanvittigt tempo. Maden passerede ikke tallerkenerne, men blev skovlet direkte ind i de åbne munde. Flæsk, pølse, budding, roemos, savsmuldsbrød – lige meget, hvad det var, lynhurtigt forsvandt det.
Så lød første knald under et af bordene. Snart efter et til, og man anede en gnist dernede i mørket. Skrig og brøl kunne høres, mens endetarmene udsendte deres selvantændende eksplosive gas og straks derefter syndfloder af brun pladdermasse.
De tre iagttagere på loftet trak sig baglæns for undslippe stanken.
“Hvad siger I så? spurgte lille Bruno. “Er det godt nok?”
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Kalenderblad 18: VEJEN HJEM
Døren kunne låses op indefra. Så enkelt var det. Lille Bruno hørte gangsternes brøl, mens de dansede rundt i køkkenet med stråler af afføring sprøjtende bagud gennem de sønderrevne benklæder, og han tillod sig et smil, mens han gik ud i friheden.Hans levende drengehjerne fastholdt adressen på den lave, forfaldne villa, han havde været fange i.
Byen var selvfølgelig Holstebro, ondskabens åbne moderskød.
Han skyllede den værste forurening af sig i Storåen og overvejede, om han skulle opsøge politiet. Nej, det her var for stort og mærkeligt til, at man kunne blande sløve myndigheder ind i det. Han måtte tage turen nordvestpå til fods.
Våd og kold, men i strålende humør og rask tempo skridtede han af sted. Musen Mikkel kunne han mærke i sin inderlomme.
“Op med humøret,” mumlede han, mens han strøg den med en finger over nakken. “Der bliver masser af god mad og varme til os begge to, når vi kommer hjem.”
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Kalenderblad 17: BRUNT INFERNO
Gangsterne ventede ikke på kniv og gaffel. De skovlede med fingrene det grove foder ind i deres åbne gab, og da tallerknerne var ryddet, rakte de ud efter mere.
“Ja ja,” sagde lille Bruno, “lad mig se, hvad jeg kan klare.”
Men det blev ikke nødvendigt. Hans afføringsmiddel var nået til fase to i sin virkning. Gangsterne holdt om deres opsvulmede maver, og ansigterne lignede dårlige fastelavnsmasker, der smeltede indefra.
Bruno kastede sig ned på køkkengulvet, sekundet før eksplosionerne kom. Orange flammer sprængte hul i de to mænds benklæder, og stråler af brun, stinkende pladdermasse sprøjtede ud i det trange køkken.
Bruno var i helvede, men for første gang i mange døgn kunne han også se en vej ud. Gangsterne trimlede rundt, brølende af smerte og rædsel, og han zigzaggede mellem deres ben hen mod køkkendøren, som var sprængt åben.
Med ansigtet sovset ind i deres bløde, dybstinkende afføring løb han gennem en kort mørk korridor frem til en dør med en glasrude. Der var blåligt aftenlys udenfor. Byens og verdens og frihedens lys.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Kalenderblad 16: NOGET AT ÆDE
“Hold da kæft,” sagde gangster 1. “Der sker noget her.”
“Men skal der komme ild ud af røven?” sagde gangster 2. “Er det sådan, afføringsmidler virker?”
Musen Mikkel var trimlet om kuld. En heftig dynge af frisk afføring lå bag den, endnu rygende.
“Det var et forsøg,” svarede lille Bruno, mens han strøg varsomt over gnaverens runde ryg. “Nu må vi give Mikkel lidt vand og lade ham hvile.”
“Vand har vi nok af,” sagde gangster 1. “Jeg trænger til noget stærkere. Vi havde en flaske snaps i køkkenskabet, ikke?”
Gangster 2 tog flasken frem. “Jo jo, mere end halvt fuld,” sagde han, “så det kan vi andre også blive. Skal du have en tår med, stump?”
Lille Bruno rystede på hovedet.
Gangsterne skålede og tog et par solide slurke. Sekunder senere blev deres øjne større, og mundene åbnede sig. Nu lignede de fisk, eksempelvis torsk, på landjorden.
“Giv mig noget at æde!” brølede den høje.
“Mig også!” lød det med panik i stemmen fra hans makker.
Bruno skubbede to tallerkener med savsmuld og salpeter hen over køkkenbordet.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Kalenderblad 15: EKSPLOSIV AFFØRING
To tilskuere, lille Bruno og hans fangevogter og ikke flere i det trange køkken, men i hele denne verdens laksativiske udvikling var det et historisk øjeblik, de fik lov at bevidne.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Kalenderblad 14: MUSEN MIKKEL
“Jamen, hvor er du sød. Sid stille her. Vi er venner. Du skal bare lige drikke lidt af det her.”
Bruno Pølle havde modtaget sin første forsøgsmus, og her sad den på bordet i det trange køkken, som var hans laboratorium. Vinduet ud mod verden var sømmet til med rå brædder, og han anede stadig ikke, hvor han befandt sig, men han arbejdede.
“Drik så, Mikkel,” sagde Bruno og skubbede en underkop med gråhvid blended væske over mod den smukke lille gnaver.
Ved siden af underkoppen stod en pakke kiks og et stykke ost, havarti, som havde været på tilbud i et supermarked. Bruno lænede sig tilbage og ventede. Ville hans forsøgsdyr reagere, ville hans første forsøg på at genskabe slægtens historiske og hemmelige afføringsmiddel virke?
“Det er kraftedme på tid, at der sker noget,” lød det fra hans fangevogter, ham den høje ondskabsfulde, der altid lugtede af urin.
Svaret kom fra køkkenbordet. Hidsige gnavende lyde, mens Mikkel i løbet af sekunder høvlede forbløffende mængder af ost og kiks i sig. Mindst halvdelen af sin egen vægt fik han ryddet af vejen, inden han sank sammen, oppumpet og abnorm at se på.
“Og hvad fanden skal det så forestille?” sagde gangsteren.
Der lød et brag.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside