Jeg blev smidt ud i naturen med en skovl, en fodlænke og en ombygget metaldetektor der efter de indfødtes udsagn kunne opspore rubiner.
”Find Rektalrubinen eller vi vender vrangen ud på Deres tarmsystem!” skreg en stor mand i lændeklæde. Så gik potraklerne hen til deres bål for at lave snobrød og foretage hidsig masturbation.
Jeg gik rundt i området som deres slave og søgte efter rubinen. Kunne det passe at de havde fundet pengene og spist dem? Det håbede jeg virkelig ikke.
Jeg passerede en rund, sort tingest. Da jeg kom nærmere gik det op for mig hvad det var. En peberfrugt. Men ikke en almindelig chili. Det var en Sort Lubert. Den største jeg nogensinde havde set i mit liv. På størrelse med en sømine. Hvis den selvantændte ville den med stor sandsynlighed rive hele Slubberts Rev fra hinanden. Den skulle jeg ikke puffe til ved et uheld. Med bankende hjerte passerede jeg den naturskabte tikkende bombe og fortsatte min søgen.
Jeg søgte og gravede og blev mere afkræftet. Min sult gnavede og jeg tog derfor en håndfuld brune bær der hang og glinsede på en krøllet busk. Jeg stoppede en håndfuld i lommen og en anden håndfuld i munden. For sent gik det op for mig at det var dingleribs. Mit tarmsystem boblede og jeg skød tarmgas ud med så voldsom kraft at jeg slog en saltomortale og blev slået bevidstløs da jeg ramte jorden.
”Ligger du her og sover, din lille lort?!” råbte en potrakkel. Han hev mig på benene. ”Jeg tror vist det er på tide at du taler med vores høvding!” Han fjernede min fodlænke og slæbte mig gennem landsbyen op til den store bygning. Hotel Store Bob. Han havde hele følget med.
Nu sad jeg virkelig i suppedasen og kunne bare afafvente høvdingens straf.
Et omfattende terrorangreb rettet mod beboerne i Nr. Usseldrup sogn
blev ved gode borgeres mellemkomst lykkeligvis afværget i sidste øjeblik.
Bevæbnet med flere flasker amerikansk olie blev en indbygger fra Blodhavn
pågrebet, umiddelbart inden han kunne udføre sin udåd.
Planen var at kontaminere drikkevandet i hele sognet ved at hælde olien i
drikkevandsforsyningen – den gamle sivebrønd på Klamhuse Vestermark.
Følgerne ville have været uoverskuelige. Fra at være et område kendt for sin
store lødighed i fremstillingen af de brune råvarer ville vi i flere uger efter
angrebet kun have været leveringsdygtige i ukurant pladdermasse.
Det økonomiske grundlag for hele landsdelen ville have været truet.
Takket være et tip fra apoteker Brambwa Feisenbach i Blodhavn, som
er eneforhandler af den forkætrede olie her på egnen, lykkedes det
antiterror-korpset, bestående af sognerådsformanden, en pensioneret
P-vagt fra Klamhuse samt andre af de betroede, dybt hemmelige agenter
at stoppe dette grufulde angreb på egnens vigtigste råvareforsyning.
Chokket over denne tildragelse bliver ikke mindre af, at gerningsmanden
Tybalt Tøllesen er en lokal personlighed, født og opvokset i Blodhavn.
Tybalt er jo kendt som en mønsterborger: kun 6 års skolegang, en ledende
stilling på kødfoderfabrikken og træner for de lokale miniput-masturbanter.
Ikke desto mindre måtte Tybalt Tøllesen (efter 200 lussinger og en
kølhalning på langs under min slæbepram) tilstå sine planlagte forbrydelser.
En forklaring på udåden kunne han dog ikke give – bortset fra en undskyldning
om, at han gennem de senere år havde været under dårlig indflydelse grundet
for mange og for lange ophold i Holstebro og andre jyske metropoler.
Nordvestjysk Efterretningstjeneste (NJET) har straks valgt at løfte trussels-
niveauet til kode “brun”, som er det højeste. Dette vil få indflydelse på såvel
sognets borgere som på udefrakommende turister. Alle, der ønsker at krydse
sognets grænser, vil blive mødt med et spørgeskema bestående af følgende
tre spørgsmål:
1) Ønsker De indrejse med henblik på at udføre terrorhandlinger eller anden
kriminel virksomhed?
2) Har De tidligere været involveret i kriminelle handlinger som at køre uden
cykellygte eller lignende?
3) Er De tidligere blevet bortvist fra sognet?
Svares der “ja” til blot ét af ovenstående spørgsmål, bliver personen omgående
bortskudt. Svares der “nej”, vil ansøgeren straks blive tildelt 50 lussinger og en
kagstrygning, da der jo nødvendigvis må rejses tvivl om ansøgerens sanddruhed.
Hvis ansøgeren stadig fastholder sit “nej”, udstedes et midlertidigt opholdsvisum
til sognet. Dog vil turisten skulle indstille sig på at være under overvågning døgnet
rundt.
For de lokale beboere betyder det hævede trusselsniveau, at man skal indstille sig
på omfattende visitationer ved indgangen til enhver attraktion, hvor mange mennesker
mødes: Brugsen, tankstationen, folkebordellerne og de offentlige latriner. Man skal
være indstillet på at få tasker og lommer undersøgt, ligesom alle skal afføre sig
benklæderne med henblik på en rektalundersøgelse.
Hvornår trusselsniveauet atter kan sænkes vides i skrivende stund ikke, og det
beror udelukkende på et skøn fra NJETs side.
I løbet af få dage ventes det, at retssagen mod Tybalt Tøllesen kan indledes
i Nørre Usseldrup Bedehus. På grund af sagens delikate natur vil alle døre
være hermetisk lukkede under retssagen. For at effektuere denne dørlukning
nidkært vil der blive opstillet en fækaliekanon foran bedehuset.
Anklageren plæderer naturligvis for elektrokution eller simpel bortskydning.
Der vil ikke blive beskikket en forsvarer. Planer om terror betragtes som
en forbrydelse så alvorlig, at selv et mønster-retssamfund som det nordvest-
jyske ikke finder det betimeligt at spilde borgernes skattekroner på en forsvarer,
når resultatet af rettergangen er kendt på forhånd.
Alt for længe og i særdeleshed alt for tilfældigt har i milliardvis af uensartede ringpølser, maghonifarvede præmiefækalier, planløse småkugler samt tyndtflydende, skummende fækaliemasse i en blandet strøm forladt Usseldrupegnens befolknings fordøjelseskanaler.
For produktionsenhederne på vore fækaliebearbejdningsanstalter er meget sparet ved modtagelse af ensartet råstof. Derfor er et antal Usseldrupske ådsel- og fækalieafbærere sendt på kursus for at rette indsatsen mod sløseriet på profylaktisk vis, i stedet for som hidtil blot at afvente tilfældighedernes gang.
Kurset har titlen: ”Hvad der kommer ind, skal også ud – og helst i snorlige rækker”. Ensartethed er alfa og omega i den fækaliepædagogik, der er strømmet hertil fra foregangsområder som Tyrol og Böhmen. Pædagogikkens ophavsmand er Herr Werner Naestbest.
Fækaliepædagog, dinglebærrenes fjende nr. 1, Herr Werner Naestbest, er højt respekteret for sin udvikling af effektiviseringsteorien.
Når kursisterne vender hjem, vil de påbegynde den tvangsundervisning, der er nødvendig, indtil budskabet er opfattet. De vil belære sognets beboere om madlavning, fækalieopmåling og -vejning samt viden om ”kemi i køkkenet.” Ydermere varierende husråd mod forstoppelse samt vejledning i kostråd for opnåelse af bestemte konsistenser af fækalier. Kursets metodik, lussingpædagogik, er en formidlingsform vi er vant til, og som netop i vort sogn må være den optimale.
Hvis Herr Werner Naestbests navn forekommer Dem bekendt, er det muligvis fordi han er kendt for at have opfundet midlet mod de generende såkaldte dinglebær, nemlig fjernelse af behåring omkring anus.
Femte dag som plantefarsudskærer var endnu mere modbydelig end de første fire.
Fremadrettet var arbejdsdagene op til jul forlænget til klokken 23.30, så der kunne sendes mere plantebøf ud til masserne. Fede-Niels’ livslyst og juleglæde var snart forsvundet totalt. Grundet dette kunne han heller ikke varetage sit bijob som journalistisk medhjælper. Hvis han gik før tid pryglede Rachwald ham med en våd avis.
”Mere fart på Niels! Hak så den slimede substans i et højere tempo!” råbte Rachwald Halallandsen. ”Ellers henter jeg den våde avis!”
Hvert minut tænkte Niels på alle familierne der i år måtte spise en plantebaseret julemiddag. En skræmmende tanke. Hvis kadaverfabrikkens ankermand, hr. Gaffelwaber, fik nys om dette grønne helvede, ville han tabe gebisset.
Henne ved kosteskabet lød der mystiske skramlende, bankende og kradsende lyde, men Niels kunne ikke undersøge det, for han måtte holde tempoet. Plantefarsen skar jo ikke sig selv ud i udelikate bider.
Fyraftensfløjten lød og Fede-Niels gik slukøret gennem byens sneklædte gader. Melankolien voksede og han følte sig nødsaget til at bryde ud i sang:
”Man kan da ikk’ blive mæt af en porre, nu fyldes gaden med salte tårer, jeg vil så gerne ha’ øf, men dagens ret er plantebøf …”
Engle-kor: Åh, nej, åh nej!
Fede-Niels: Man kan da ikk’ blive mæt af en bønne, eller majs og ærter fra tønde, jeg vil så gerne ha’ kød, men nu er juleaften død …
Engle-kor: Åh, nej, åh nej!
Fede-Niels: Jeg vil da hellere strande på Mars …
Engle-kor: Ja, ja,
Fede-Niels: …end at tygge på plantefars!
Engle-kor: Puha!
Fede-Niels: Hvad skal der blive af mig?
Engle-kor: Hvad skal der blive af dig?
Fede-Niels: Hvad skal der blive af …
”Luk din fede røv,” råbte en mand fra en af taglejlighederne. ”Der er faktisk nogen der skal på arbejde i morgen!”
En fyldt natpotte fløj ud af vinduet og ramte Niels direkte i forplantningsorganet.
”AUV!”
Englekor: Han vil jo bar’ ha’ flæskesteg!
Niels faldt om med dunkende lem og nosser. Indsmurt i lunken urin- og fækaliesuppe. Han følte sig fortabt. Julen var i sandhed død.
Kan man overhovedet blive mæt af en porre? Vil Fede-Niels være øm mellem benene resten af december? Hvad er det dog for en mystisk skramlende lyd i kosteskabet?
Få måske svar på dette og alt muligt andet i næste afsnit!
”Så er der plantefarsbrød med linsesovs og bønnepasta,” sagde Bebba Zwiebelkäse. Hendes mand Franko vrængede ved synet og den nedrige duft der susede op i hans næsebor. De fem børn hylede af skræk.
”Føj for satan. Nu har jeg været nede i kulminen og arbejde 14 timer. Jeg har brug for solid kost. Stik mig en rigtig bøf!”
”Det har vi ikke, Franko! Man kan ikke købe mere kød i december. Alt er forsvundet. Så du må spise det her!”
”Så må vi slagte hunden!”
”Du rører ikke Vovsebasse. Spis nu. Uden mad og drikke…”
”Drikke ja. Stik mig en snaps til at skylle denne mareridtsmiddag ned med.”
Franko drak to kopper snaps inden han tog en bid af den sunde, klimavenlige plantesteg.
”Jamen, føj for satan da også!” Han skyllede efter igen med en ny kop snaps. Flasken gik på omgang. Børnene måtte ligeledes ty til snapsen for at samle mod til at sætte retten til livs.
Manden, konen og børnene tog på skift en bid, gylpede, skyllede efter med snaps, jamrede og bad til Gud. Sådan fortsatte det til plantefarsbrødet var spist.
”I det mindste blev vi mætte,” hostede Bebba blå i hovedet.
”Jeg går i seng!” snerrede Franko og smækkede så hårdt med døren at de fækaliemalede juleplatter faldt af væggen. Lidt efter sprang han ud på dasset, for at presse en tyndtflydende fæcesstråle ud af kroppen.
”Jeg arme mand!”
Vil dette helvede nogensinde få en ende? Hvor mange flere familier må lide under det grønne kaos? Følg med i næste afsnit!
Klokken var 00.15. Fede-Niels havde siddet de sidste mange minutter og stirret hen mod et langbord i midten af flødeisfabrikkens lagerhal. Båndoptageren var tændt, men han havde ikke fået meget andet end gnæggen, smasken og høj latter. Ved bordet sad fire skruppelløse personer som Fede-Niels genkendte: Gurkerkongen fra Holstebro, den veganfeministiske lokalpolitiker Vulva Minke og Ringolf van Rakkelpot alias Onkel Vaffel, der åbenbart var undsluppet fra sit tugthusophold efter sine forbrydelser i Rynkepose Familiepark. Rachwald Halallandsen sad for bordenden. Han måtte være den store bagmand.
Rundt på gulvet lå alle de flæskestege som skulle have været ude i butikkerne, samt alt det andet kød der var forsvundet den sidste uge. Fra et hul i muren strømmede dræberfækalier i hobetal ind i hallen bærende på pølser, stege og koteletter, som de havde stjålet fra de private hjem, restauranter og butikker.
Niels lagde hurtigt to og to sammen. Skurkene havde fanget en flok dræberfækalier, modificeret dem og sendt dem ud efter borgernes kød.
Men hvorfor?
Fede-Niels fik svaret hurtigt. Skummel skurkejazz startede og Niels lyttede:
Alle:”For klimaets skyld, for klimaets skyld … Vi gør det kun for klimaets skyld!” Halallandsen:”De skal alle spise plantemad, og vi vil fjerne privatlivets fred!”
Vulva Minke:”Mere skat, og flere gebyr’ der er ingen midler vi skyr!”
Alle: ”For klimaets skyld, for klimaets skyld … Vi gør det kun for klimaets skyld!”
Onkel Vaffel:”Men selv vil vi spise lækkert kød, saftig pølse og bøf der er rød!”
Gurkerkongen:”Og vi rejser med osende fly, Vi har det godt i vort skattely!”
Alle:For klimaet skyld, for klimaets skyld. Vi gør det kun for klimaets skyld!” HAHA! For klimaet skyld, for klimaets skyld. Vi gør det kun for klimaeeeets … skyyyyyyyld!”
Fede-Niels stoppede båndoptageren og rejste sig op.
”Nu har jeg beviset,” tænkte han. ”Jeg må aflevere båndet til …
En æselpølse kom susende bagfra og ramte ham i baghovedet. Hans flæskede krop bragede ned i gulvet og Niels gav slip på ringmusklen. Den tynde afføring skød hul i underbukserne.
”Jeg fik ham!”
”Skaf ham af vejen! Han ved for meget.”
Fede-Niels blev løftet ud af fabrikken og længere ud i industrikvarteret. Her blev han efterladt i en gyde, bagbundet og nøgen. Genitalierne blev smurt ind i klæbrig, hundemad.
”Nu kan de herreløse dræberfækalier gøre en ende på ham. HA, HA, HA!”
Så forsvandt skurkene i snevejret.
I det fjerne opstod knurrende lyde. Glubske skabninger havde fået færten af den delikate lugt der omkransede penis.
Vil Fede-Niels få bidt forplantningsorganet af? Vil han nogensinde kunne advare befolkningen om den skurkagtige plan? Hvad skal der dog blive af os alle sammen?
”Hvad helvede er der nu galt?!” hylede Franko Zwiebelkäse fra sin lænestol idet strømmen i huset gik.
”De slukker for strømmen i hele Danmark de næste tre-fire dage. Sig mig, følger du ikke med, skattemand?”
”Hvorfor helvede slukker de for strømmen?”
”Det er vist nok på grund af krigen,” svarede Bebba.
”Hvilken krig?”
”Ja, den dér krig på den anden side af jorden. Den der ikke vedrører os.”
”Jamen, hvorfor fanden er det så min læselampe der skal slukkes?”
”Det ved jeg ikke. Spis nu en bønnebøf mere.”
”Det er sgu da bare så du selv slipper for den. Jeg har luret dig, Bebba!”
”Vil du i det mindste spise resten af ærtetærten, så børnene slipper? Tænk dog på børnene.”
”Jeg går i seng!” hylede Franko.
Men først skulle han på das. Diarré havde igen meldt sin ankomst. Denne gang brændte det endnu mere og et sekund lettede han fra brættet og bankede hovedet i loftet.
”Verdammt!”
Hvordan vil borgerne klare sig uden strøm de næste tre dage? Vil vi nogensinde se mere til Fede-Niels? Følg med i næste afsnit!
Ved daggry bankede Fede-Niels på en tilfældig dør i et tilfældigt hus, på en tilfældig gade.
Døren blev revet op og et arrigt ansigt kom til syne. Hovedet og hænderne var smurt ind i kul.
”Hvad er der?” udbrød Franko Zwiebelkäse.
”Jeg har brug for hjælp,” prustede Niels.
”Hvem har ikke det? Vi er alle blevet planteædere. Gud hjælpe os!” jamrede den rynkede mand.
”Jeg ved hvad der er sket med kødet. Nogen stjæler det, gemmer det for os og spiser det selv. Det hele er én stor konspiration. Det er Plantebanden.”
Franko greb Fede-Niels i kraven og trak ham ind i huset.
”Bebba. Sæt kaffe over. Vi har gæster!”
”Men vi har ingen strøm…”
”Gør nu hvad jeg siger!”
***
På Fløs Flødeisfabrik blev en særlig flæskesteg forberedt. Kødet fik indsprøjtninger med sprængfarlig væske og sværene blev krydret med flager fra chilipeberen, Den Sorte Lubert.
”Nu er den klar,” sagde Gurkerkongen.
”Snart er Halunkenborg blot et rygende hul i jorden,” grinede Halallandsen.
Kan familien Zwiebelkäse hjælpe Niels mod det store klimakomplot? Vil Bebba nogensinde kunne lave kaffe og vil det lykkedes Plantebanden at levere den sprængfarlige flæskesteg til baronen?
Klokken var 23.31 da Fede-Niels sneg sig ind på kadaveropskæringsfabrikken for at lede efter spor. Franko Zwiebelkäse stod udenfor og holdt vagt.
Der var stadig den underlige larm henne ved kosteskabet. Niels havde da vist ikke fået undersøgt hvad det var. Han kunne ikke koncentrere sig i den støj, så han besluttede sig for at åbne skabet og gør en ende på larmen.
Med et hurtigt ryk, åbnede han skabsdøren.
Hartmut Gaffelwaber, deres kære gamle driftsleder, lå bagbundet og med tilsølede bukser.
”Hvad fanden?” Fede-Niels fjernede gaffatapen for hans mund.
”Gudskelov du fandt mig. Jeg har ligget herinde siden 30. november. Jeg blev slået ned med en æselpølse. Vi må stoppe skurkene inden julen dør!”
”Ikke på min vagt!” sagde Halallandsen der pludselig stod bag dem med en skarpladt elefantriffel. Han var i selskab med Ringolf van Rakkelpot, der trak sin klovnemaske på og blev optimeret til sit alterego, Onkel Vaffel.
”Hvordan handler det her om klimaet?” sagde Fede-Niels. ”Det behøver sgu da ikke at gå ud over vores flæskesteg.”
”Klimaet?” grinede Rachwald. ”Det har aldrig drejet sig om klimaet. Det drejer sig kun om at irritere befolkningen. Vegansk kost, strømsvigt, højere gebyrer. Det er Operation Knækket Folkesjæl.”
”Jeg vil have flæskesteg. Alle skal have flæskesteg!” snerrede Fede-Niels.
”Du fabler om flæskesteg hele tiden, Niels. Ved du hvad? Når du er så glad for flæskesteg, så kan du selv få lov at blive til én!”
De to skurke pacificerede Fede-Niels og Hartmut Gaffelwaber og satte dem på kødbåndet, bagbundne og hjælpeløse.
Rullebåndet startede. Niels og Hartmut gled af sted.
”Jeg vil lade jer være alene. Jeg har en pakke der skal leveres!” sagde Rachwald. Han pegede på Onkel Vaffel. ”Skær dem i gode stykker. Og husk at det er dig der har ansvaret for fabrikken de kommende dage. Jeg har en masse papirarbejde der skal laves… husk nu at slukke for plantefarsmaskinen inden du går. Den må ikke køre uden opsyn. ”
”Javel, hr. bagmand.”
Niels og Hartmut gled hen ad rullebåndet mod Onkel Vaffel der ventede med sin sabel. Niels’s tarm gav efter for presset og tilsølede rullebåndet med varm flydende afføring. Han sad virkelig i suppedasen.
Er alt håb ude? Vil Halunkenborg styrte i grus og vil Fede-Niels og hr. Gaffelwaber blive skåret i stumper og stykker?
Fede-Niels og Hartmut Gaffelwaber sparkede døren op til Flødeisfabrikken og skød vildt omkring sig.
”I er anholdt,” skreg Fede-Niels. ”Hele bundtet!”
Rachwald Halallandsen trak en fjernbetjening ud af lommen og begyndte at trykke og dreje på knapperne. En flok dræberfækalier myldrede ind i bygningen med kurs mod Hartmut og Niels, som kravlede op på en trækasse. Pistolerne bragede mod fækalierne, som stadig myldrede fremad.
Niels prøvede at tæmme dem med sin kazoo men det virkede ikke.
”Din kazoo har ingen virkning på de her fækalier,” lød det fra Rachwald. “De er modificeret. Vi har indopereret microchips, så jeg kan fjernstyre dem. Hæ, hæ, hæ! Det er slavefækalier.”
”Det er sådan du får dem til at stjæle borgernes kød. Jeg havde det på fornemmelsen.”
Niels havde ikke flere skud i bøssen. I frustration kastede han pistolen opgivende gennem luften. Den ramte en stolpe, fløj en anden retning og slog fjernbetjeningen ud af bagmandens hånd.
”POKKERS!”
Fjernbetjeningen smadrede mod gulvet. Fækalierne var ikke længere underlagt Plantebandens magt. Fede-Niels lod kazooen gøre resten af arbejdet.
***
”I har ødelagt det hele,” hylede Rachwald Halallandsen, der var den eneste tilbage i hallen. Gurkerkongen og Vulva Minke var stukket af under tumulten og havde taget deres privatfly tilbage til Holstebro. Dem så man sikkert ikke mere til resten af julen. Den store bagmand begyndte at smile:
”Nåh, nej. Det er sandt. Den sidste del af planen er stadig i gang. Ha, ha.”
”Tal!” brølede Hartmut og pryglede ham i skridtet.
”Intet kan få mig til at tale. Auv!”
Fede-Niels frembragte et stykke plantebøf og pressede det mod Rachwalds læber.
”Åh, gud nej. Alt andet end vegansk kost,” skreg Halallandsen.
”Spyt ud eller smag din egen medicin.”
Bagmanden spærrede øjnene op, trak vejret ind og råbte:
”Vi har fyldt en flæskesteg med sprængstof og leveret den til baronen. Halunkenborg bliver bortsprængt til julefesten. På den måde vil der i fremtiden ikke vil være nogen modstand når vi indfører obligatorisk plantemad til resten af landet, mens vi selv spiser kød i smug! Oven på ruinerne af Halunkenborg opfører vi irritationens og korruptionens højsæde, Rakkelborg, hvor vi i fremtiden vil køre landet i sænk!”
Fede-Niels og Hartmut Gaffelwaber måbede.
”Vi må advare baronen inden det er for sent!” sagde Hartmut.
Fede-Niels proppede i vrede den ækle grønne substans i flaben på bagmanden, der tyggede med stort ubehag. Snart beklagede hans mave sig. Kroppen forsøgte af afstøde fremmedlegemet. I næste nu skød en brun fontæne ud gennem endetarmen på skurken. Kraften var så stærk at han slog en kolbøtte i luften og landede i den brune pyt.
”Du må redde baronen, Niels. Så slæber jeg denne forbryder ned på politistationen.”
Har Niels en chance for at stoppe flæskestegsattentatet? Er Halallandsen bekæmpet eller har han et sidste es i ærmet? Følg med i næste afsnit!
