HVER DAG året rundt arbejder erfarne, skarpøjede og ihærdige kontrollører overalt i Klamhuse, Usseldrup, Blodhavn og Jøderup sogne for at opretholde den høje fækaliekvalitet, som er grundlag for egnens velstand og trivsel.
DISSE SYV fækaliehelte tilhører slægterne Knockel, Pungknockel, Storknockel, Landknockel og Rundknockel. I kraft af mange fætter-kusine ægteskaber er de alle nært relaterede til onkel Philbert, og de bringer ham trofast til fødselsdage og jul brune gaver.
TAG IKKE FEJL af deres venlige og høflige væsen. Når det gælder brune kendsgerninger, findes der i deres daglige gerning kun ét krav og ét mål: Perfektion.
Siden onkel Philberts tidlige år har grise, deres adfærd, deres søde væsen og alle deres gerninger været af stor betydning for hans udvikling og livslykke.
Ovenfor ses hans allerførste kærlighed, avlsgrisetten Petronella XIV Klamhuse, en so af allerfineste lokale afstamning.
Og her har vi Gylla, som teenageren Philbert udødeliggjorde med et hjemmedigtet tilbedelsesvers.
Endnu mere gris i de kommende dage – og det er et løfte!
STORSLÅET NORDVESTJYSK FÆKALIEDYST MED FLOTTE PRÆMIER
Ærede venner, nordvestjyder såvel som tilstrømmende brunvareentusiaster i alle aldersklasser!
Tiden er inde til Klamhuse Brownie Open, den store årlige fækaliedyst, der sidste år samlede 321 deltagere og et tusindtalligt publikum.
Brunvareudpølsningen foregår på gennemsigtige kummer under nøje opsyn af erfarne nordvestjyske kontrollanter, og overdommer er fækaliesagens nestor, Harding Z. Pungknockel (f. 1931, startede som fækaliesorteringslærling i 1945 og har været ved faget uafbrudt siden).
Produkterne bedømmes på konsistens (herunder især sammenhængskraft), kulør, størrelse og vægt samt ikke mindst facon. Pølser med et originalt kunstnerisk udtryk er altid publikumsfavoritter.
Når bedømmelsen er overstået, vil de vindende tre afleveringer blive indlemmet i samlingen på Fækaliemuseet i Gustenhuse. De stolte finalister udmærkes med statuetten “Den Gyldne Oskar”, fækaliesagens mest eftertragtede trofæ, og nr. 1 får derudover et livsvarigt frikort til Styrtlatrinen på Blodhavn Nordstrand.
Alle andre konkurrenceprodukter kan handles frit, og ikke så få bidragydere har grundlagt en professionel eller halvprofessionel karriere her.
Dysten indledes lørdag morgen kl. 08.31 prc. i Nr. Usseldrup Fritidscenter og fortsætter, indtil sidste deltager har skilt sig af med allersidste klump af sit værdimateriale. Det kan vare op til halvandet døgn, før de endelige domme afsiges, og der kan naturligvis købes lokale naturforfriskninger i centeret. Den Knockelske Kultur- og Turismefond støtter arrangementet med 16,78 kr. samt et stort antal stimulerende lussinger (herunder også kropslussinger til fremme af udstødningsprocessen).
Vel mødt, alle raske og godt optankede piger og drenge!
FINALIST # 5: UKENDT. Denne storpølse af usædvanligt kraftig kaliber kom til verden på Klamhuse Husmandshospitals fødegang. Den burde have været balsameret, men det skete ikke, og på grund af nedbrud i hospitalets pedaldrevne computer kan vi desværre ikke oplyse nærmere om den fødende kvinde. Hvis hun melder sig og gentager kunststykket, vil hun opnå sin velfortjente offentlige hæder.
FINALIST # 4: LOLA PLUFFELWABER. Den kendte popsanger og psykoterapeut frembragte efter 72 timer på specialdiæt en 60 cm lang pragtpølse i ét helt stykke. Hendes stolte fader, gedeavler Lubbert Pluffelwaber, Klamhuse Vestermark, dokumenterede straks miraklet og kunne også udtale sig anerkendende om lugt og smag.
FINALIST # 3: OLE RØVHUL. Ingen finale uden et drankerindslag. Dette år var det Blodhavn Proletarbodegas stamgæst Ole Røvhul, der med en brun eksplosion gjorde sig særligt bemærket. Han betaler stadig af på gælden.
FINALIST # 2: LALLE BOBB, 19-årig konditorlærling med smag for de brune lækkerier. Hans forældre, venner og arbejdskolleger kan med stolthed betragte ham her i finalen.
FINALIST # 1, ÅRETS VINDER: PYLLE KRUMHANS. Endnu et bidrag, som viser os, at lokal ungdom er oplagt til pubæspas året rundt. Ovenstående er valgt ud af 37 vellykkede selfies fra den 16-årige efterskoleelevs kamera. Vi ønsker Pylle til lykke med trofæet (herunder) og den medfølgende kontantpræmie på kr. 7,39, som udbetales i 6 månedlige rater.
HAR MAN AMBITIONER om at deltage i næste års folkelige brunvaredyst, kan man med fordel studere nedenstående skema. God fornøjelse og fuldt tryk fremad, venner!
“Kære gode oldinge, velkommen til dette års julefrokost på Klamhuse Proletariske Luxusoldingehjem. Som I kan se, er der bjerge af flæsk, pølse og 14 slags tilbehør på bordene, og vi starter som sædvanlig med en skål. Glædelig jul, hip hip hurra!”
Ragnhild Pølle, lussingterapeut på hjemmet, havde holdt festtalen. Oldinge og personale drak af den gråhvide velkomstdrik.
“Nu sker det,” hviskede lille Bruno. Han lå sammen med Arnulf og Lupus på et lavt tørreloft med udkig gennem en ventilationsrist ned i spisesalen.
Og ganske rigtigt. Alle langede til fadene i et vanvittigt tempo. Maden passerede ikke tallerkenerne, men blev skovlet direkte ind i de åbne munde. Flæsk, pølse, budding, roemos, savsmuldsbrød – lige meget, hvad det var, lynhurtigt forsvandt det.
Så lød første knald under et af bordene. Snart efter et til, og man anede en gnist dernede i mørket. Skrig og brøl kunne høres, mens endetarmene udsendte deres selvantændende eksplosive gas og straks derefter syndfloder af brun pladdermasse.
De tre iagttagere på loftet trak sig baglæns for undslippe stanken.
“Hvad siger I så? spurgte lille Bruno. “Er det godt nok?”
Døren kunne låses op indefra. Så enkelt var det. Lille Bruno hørte gangsternes brøl, mens de dansede rundt i køkkenet med stråler af afføring sprøjtende bagud gennem de sønderrevne benklæder, og han tillod sig et smil, mens han gik ud i friheden.Hans levende drengehjerne fastholdt adressen på den lave, forfaldne villa, han havde været fange i.
Byen var selvfølgelig Holstebro, ondskabens åbne moderskød.
Han skyllede den værste forurening af sig i Storåen og overvejede, om han skulle opsøge politiet. Nej, det her var for stort og mærkeligt til, at man kunne blande sløve myndigheder ind i det. Han måtte tage turen nordvestpå til fods.
Våd og kold, men i strålende humør og rask tempo skridtede han af sted. Musen Mikkel kunne han mærke i sin inderlomme.
“Op med humøret,” mumlede han, mens han strøg den med en finger over nakken. “Der bliver masser af god mad og varme til os begge to, når vi kommer hjem.”
Gangsterne ventede ikke på kniv og gaffel. De skovlede med fingrene det grove foder ind i deres åbne gab, og da tallerknerne var ryddet, rakte de ud efter mere.
“Ja ja,” sagde lille Bruno, “lad mig se, hvad jeg kan klare.”
Men det blev ikke nødvendigt. Hans afføringsmiddel var nået til fase to i sin virkning. Gangsterne holdt om deres opsvulmede maver, og ansigterne lignede dårlige fastelavnsmasker, der smeltede indefra.
Bruno kastede sig ned på køkkengulvet, sekundet før eksplosionerne kom. Orange flammer sprængte hul i de to mænds benklæder, og stråler af brun, stinkende pladdermasse sprøjtede ud i det trange køkken.
Bruno var i helvede, men for første gang i mange døgn kunne han også se en vej ud. Gangsterne trimlede rundt, brølende af smerte og rædsel, og han zigzaggede mellem deres ben hen mod køkkendøren, som var sprængt åben.
Med ansigtet sovset ind i deres bløde, dybstinkende afføring løb han gennem en kort mørk korridor frem til en dør med en glasrude. Der var blåligt aftenlys udenfor. Byens og verdens og frihedens lys.
