Den kendte og i vide nordvestjyske kredse respekterede afføringsaktivist, hr. Bruno von Bittermann, Blodhøj, føjede i går en ny bedrift til sin lange resultatliste, da han fordrev en større forsamling af veganere fra Blodhavn Nordstrand.
De pågældende tilhørte så vidt vides alle Holstebroegnens Veganersamfund, og de var på en organiseret udflugt til stranden, hvor de ville indsamle tang, som skulle fortæres i rå tilstand sammen med medbragt proviant. Storsognets myndigheder var ikke varslet, og selskabet købte ikke lokale fødevarer eller andre forsyninger til arrangementet.
“Det er fandme for galt!” erklærede hr. von Bittermann og iværksatte derefter en af sine spektakulære straffeaktioner, idet han foretog en ballonopstigning, medbringende en balje svinegylle og adskillige spande omrørte, blødgjorte humanfækalier.
Med kyndig hånd styrede han ballonen hen over den uforberedte menneskemængde, og nu regnede det med afføring over store og små.
Hyl og skrig var reaktionen, og snart så man de forvildede holstebroere på flugt tilbage mod deres udflugtsbusser.
“Det kanvel lære dem, at Blodhavn Nordstrand er forbeholdt lokale aktiviteter,” erklærede hr. von Bittermann, da aktionen var overstået, og de efterladte Holstebro-ejendele (herunder beklædningsgenstande og kurve med vegansk foder) blev skovlet sammen til et bål på stranden.
Venner og beundrere af afføringsaktivisten var strømmet til, og der blev ristet pølser og skålet i skummende gul hestepilsner. Louis B. Knockel holdt en kortfattet sejrs- og hyldesttale, og han lovede på egne og hele landsdelens vegne, at Bruno von Bittermanns aktivisme fortsat vil blive kraftigt understøttet.
En frygtelig ulykke har rystet hele vor landsdel. Omfanget af katastrofen kendes endnu ikke, men konsekvenserne for sognets skolepsykiatri og kloakberedskab bliver enorme. Vi taler selvfølgelig om det nyligt overståede skoleskideri på Gustenhuse Pogeskole.
Ingen ved endnu, hvorfor det sidste onsdag slog klik for unge Jimmy Njal Danielsen, Nr. Nederen. Mobberi i skolen? Kærestesorger? Akut tarmslyng? Svaret blæser i vinden som en rulle Irmas Tusindfryd i modvind. Hvad der står klart er, at unge Danielsen sidste onsdag kl. 12.35 brasede sin til mobil-WC ombyggede PGO scooter ind i pogeskolens aula, hvorefter han med militærisk præcision trykluftspredte gylle og kastede gule Molotov urin-cocktails i alle retninger.
“Vi har fundet planer, der viser, hvor djævelsk grundigt terroristen har forberedt sig”, udtaler skarpretter Axel Schnittkopf, der qua sin erfaring på området leder amtmandens undersøgelseskommision. “Han har ikke besøgt pissoiret ved Brugsen i 5 dage før ugerningen. For at kunne skide så lang tid som muligt har han fået vor intetandende landlæge, Asklepios Hampműhle, til at indoperere 3 kolostomiposer med ekstra magazin.
Da specialstyrker fra PISS/Securitate og Sydslam, assisteret af gas- & vandmester Ftatus Prunkhorst, Klamhuse Kloak og Septic, efter nogle timer kunne trænge ind på skolen, mødtes de af et frygteligt syn.
“Forstyrrede hr. Danielsen havde valgt den æreløse vej ud og skåret tyktarmen over. Men ellers var synet barsk selv for garvede rengøringsassistenter, der har været med i krig i mink-kulerne i udenfor Holstebro og på det økologiske hindulatrin i Yanquebar“ udtaler en stadig rystet Mester Flatus. “Urin drev ned ad væggene. Gangene var smurt ind i nødtørft af alle kalibre på Bristol skalaen. For at forhindre eleverne i at undslippe gennem kloaknettet, havde terroristen fyldt Portland-cement i samtlige WC kummer. Det var som et mareridt fra en brun splatterfilm”, afslutter gas-& vandmesteren.
Her på redaktionen er vi som alle rystede, og vi vil fortsætte dækningen af denne tragedie, indtil ansvaret er placeret.
En hård klump afføring, der i mere end 14 dage har blokeret en lokal borgers tarmkanal, blev i dag skudt ud af rectum med så høj fart at den brød lydmuren og forårsagede materielle skader for over kr. 1.100.
Alle indbyggere i en radius af 25 km hørte braget og flere mærkede nakkehårene rejse sig da omtalte fækalie susede gennem byen. Otte gæs måtte lade livet og en enkelt olding fik revet hofteskålen af.
Ekspresfækalien endte sin rejse ved Blodhavn Storhotel hvor den ramte receptionsklokken og derefter borede sig ind i murværket. Et par turister kom til skade mens hotelpersonalet slap med skrækken.
Årsagen til den hårdrejsende episode skal findes i en bolig på Klamhuse Vestermark. Vidner fortæller hvordan eneboeren Rotto Rakkelpot havde døjet med forstoppelse i to uger og derfor tyede til det ulovligt importerede afføringsmiddel RectumRasputin.
Virkningen var så voldsom at hans bagende blev opgraderet til en russisk feltkanon.
”Huset væltede og midt i ruinen stod hr. Rakkelpot foroverbøjet med blottet ende,” fortæller den nærmeste nabo der på gerningstidspunktet var i færd med masturbationstræning til den kommende sommerlejr.
Da Rotto havde trukket benklæderne på, flygtede han fra ruinen og er ikke set siden.
”Familien Rakkelpot er ved at gå os alle på nerverne,” udtaler overbetjent Manfred Mammel. ”De laver ballade men vil aldrig tage ansvar. Afskum!”
Grundet det brune projektils hårdhed og kollisionshastighed er den stort set umulig at fjerne fra hotelmuren.
”Vi forsøger med en kæde og en lastbil i morgen. Hvis det ikke river den løs, må vi have assistance fra mere opfindsomme borgere,” siger hoteldirektøren med et livstræt blik i øjnene.
Det var en mørk og kold januarnat i Kanslergade. Statsministeren havde inviteret sine politiske modparter til forhandlinger i sin lejlighed. Der var dækket op med smørrebrød og pilsnere. Alt tegnede godt. Ministeren havde på dette tidspunkt ingen ide om, at mødet ville blive som én lang og pinefuld ørkenvandring.
“Som De sikkert ved, er landet i store problemer,” udbrød Thorvald Stauning. “De skal løses omgående. Ingen forlader lokalet før der er bragt orden i sagerne.”
Politikerne satte sig til bords og tog et stykke smørrebrød hver. Forhandlingerne kunne begynde.
“Har De noget fornuftigt at sige?” Stauning satte tænderne i et stykke med rullepølse og pegede på formanden for Venstre med sin kniv.
Modparten nikkede og sagde: “Jo ser De. hr. statsminister. I forbindelse med landbruget, så mener jeg … Åh, hvad er det dog for en larm?!”
De kiggede alle mod det åbne vindue. Naboen i lejlighedskomplekset lige ved siden af spillede tuba. Der var tryk på.
Stauning smed bestikket i raseri.
“Det er hr. Rakkelpot!” skreg hr. Stauning. “Han kan ikke lide mig. Hver nat spiller han på sine instrumenter for at drive mig til vanvid.”
Den skæggede mand sprang hen til vinduet, flåede det op og hylede ud i mørket: “Er De klar over, at vi prøver at redde Danmark herinde?”
Hr. Rakkelpot grinede bare og skiftede tubaen ud med en sækkepibe. Støjforurening af værste skuffe.
Thorvald Stauning greb et askebæger og slyngede det direkte mod tølperens vindue. Ruden splintrede i tusinde stykker. Så lukkede han vinduet igen og trak gardinerne for.
“Sådan håndtærer man uromagere.” Han satte sig til rette ved spisebordet. “Nåh, hvor kom vi fra?”
“Landbruget…” svarede Det Radikale Venstre.
“Åh ja, landbruget,” nikkede overhovedet og tog en ny bid mad. “Det vi gør er at…”
Det ringede på døren.
Thorvald Stauning fór sammen. Et øjeblik var han ved at kløjes i smørrebrødet.
“Skal De ikke åbne? Det kunne jo være vigtigt,” sagde formanden for Venstre.
“Jo, jo.” Stauning luntede ud i entréen og åbnede hoveddøren. “Hvem i alverden vil besøge mig midt om natten?”
Der stod ingen i opgangen. Til gengæld lå der en brun pose i flammer.
“Det brænder!” Statsministeren trampede på posen, til ilden var kvalt, men nu var lakskoene tilsølet i fækalier. Han var faldet for det gode gamle trick med en hundelort i en brændende papirspose. Hr. Rakkelpots latter kunne høres et sted nede af trapperne. Han var ved at flygte fra gerningsstedet.
“Bare vent til jeg får fat i Dem, hr. Rakkelpot!”
Rød i hovedet marcherede Thorvald Stauning tilbage til sine kollegaer.
“Det er da for galt,” sagde de andre i kor.
“Jeg skal nok få min hævn. Den nedrige Rakkelpot kommer til at betale. Et skattetryk på 100 procent til ham og hans tuba,” brummede han.
De andre nikkede og gnæggede.
“Hørt.”
“Hørt.”
Stauning greb en flaske cognac.
“Men først Danmarks fremtid. Vi nåede at tale lidt om landbruget. Som det ser ud nu, er der ingen anden udvej end at…”
KRRAASH!
Vinduesruden eksploderede, da en tuba indsmurt i menneskeafføring fløj ind i stuen og kolliderede med spisebordet. Glas, smørrebrød og fæces lå alle vegne. Et sandt kaos i Staunings lejlighed.
Gæsterne sad måbende med mad og fækalier i hovedet og på tøjet. Thorvald Stauning sank opgivende sammen i lænestolen. Han var træt:
“Det her bliver en lang aften…” stønnede han og bundede den sidste sjat cognac i flasken.
