Tag-arkiv: urin

Cigar-banden 3:3 SLUTSPILLET

Sidste del af trilogien om storforbryderen og skændselsmennesket Sonny Palermo

Hvis man gik og troede, at Cigar-Banden havde tænkt sig at
sidde likvideringen af deres agent Herdalur Tara overhørig, måtte
man naturligvis tro om igen. Allerede næstpåfølgende dag kom
den forventede “bytter”, da Stikker-Preben trods sin snedige
forklædning som den amerikanske komedieskuespiller Orville
Derby brutalt blev nedmejet af en maskingeværsalve, under
indtagelsen af sin morgenabsint på Hæleriets Vinstue, i Holstebro.

Håndlangerne fra motorcykleforeningen Suthminbarah tog
straks i medierne “æren” for drabet, samt de 34 knuste flasker
med spiritus, der så tragisk gik tabt under udførelsen af den
voldsomme forbrydelse. Stikkere bliver som bekendt stukket;
men i denne lovløse vittighed af en købstad, blev de såmænd
pumpet fulde af bly!

Det kom just ikke som nogen overraskelse, at Cigar-Banden
havde engageret sådanne tarvelige gadevarylere til at udføre deres
beskidte arbejde. Vi kender jo denne mentalitet, men jeg ville nu
alligevel få skovlen under dem alle sammen. Der skal som
bekendt skarp lud til skurvede hoveder, og der skulle blot
handles hurtigt, konsekvent og skånselsløst!

Efter min personlige henvendelse til Luger-Klubbens forhenværende
bestyrelsesformand, Dr. Udo von Kloppf, blev samtlige gadebandens
medlemmer samme aften så læsterligt gennemtærsket, at urin og
fækalier føg gennem deres snuskede klublokale, fløj ud af vinduerne,
og op gennem skorstenen, i halvanden time.

Så var den sag ude af verden, og jeg kunne nu koncentrere mig
om hele affærens hovedperson, Sonny Palermo. Myndighederne
i Holstebro er jo for længst afsløret som værende en kæmpeflok af
korrupte og inkompetente starutter, så jeg besluttede mig for selv
på snedig vis at løse problemet. Ved anvendelse af min allerbedste
æske cubanske cigarer, samt Gustenhuse Teknologiske Eksperimentariums
hemmelige nødlager af bræksit, udlagde jeg en djævelsk fælde for Cigar-Banden…

Havaneserne i denne cigaræske blev af mig forsigtigt forsynet med bræksit-
partikler, der efter 4-5 inhalationer ville reagere kemisk med enzymer i mundhulen,
og forårsage en kraftig eksplosion af cirka 3 kanonslags styrke.

Herefter skulle æsken diskret anbringes i Brotorvets Morskabstheaters privatloge,
hvor Holstebros tobaksmafia hver fredag aften mødtes for at indtage cognac, ryge
cigarer, og lade sig divertere med polsk husmoderstriptease og anden underlødig
dillettanteri. Ved at stikke stedets piccolo en daler, med løftet om en nyslået femkrone
oveni, hvis han ville stille æsken ved baren i logen, og så ellers holde tand for tunge,
da det skulle være d’herrer en overraskelse fra en gammel bekendt, fik jeg cigarerne
smuglet ind.

Det var i pausen mellem 1. og 2. akt af forestillingen “Rundt På Kareten”,
det italiensk-inspirerede syngespil af R. de Vimmermann, at den fatale rygetrang
kom over dem, og jeg kunne til min store tilfredsstillelse høre lyden af adskillige
tændstikker, der blev strøget, deroppe i logen. Jeg antog de ikke ville kunne dy
sig for at prøve en “smagsforstærket” Junior Bering, og der var kun 6 stk. i
æsken – præcis een til hver – for så ville de storrygende banditter jo nok alle skynde
sig at tage en, for at være sikre på at få smagt på de herlige sager…

Et minuts tid senere, medens jeg diskret forlod etablissementet for at undgå den
efterfølgende panik, lød en serie høje brag, efterfulgt af en skrålen og
skrigen, som end ikke Gustenhuse Sindssvageanstalts lukkede afdeling ville
kunne overdøve, under fuldmåne. Den kvikke piccolo fik sin femmer, og blinkede
indforstået, da jeg gik ud i den lyse holstebroiske sommeraften, til sireners skingre
hylen.

Spillet var ude for Sonny Palermo og hans 5 kumpaner, og det tilmed på en såre
poetisk retfærdig facon.

Det var jo synd for alle de dejlige cigarer, men ind imellem må man bringe
et personligt offer. Og heldigvis har jeg stadig 4 æsker tilbage, fra min skønne
tid som konsul på Dartvados.

Historiens morale leveres af V. Røvlenberg:

“For fuskeri og smuglervar’
en tremmetur I alle ta’r!”
– så ytred’ fængselsbetjenten.
“Vi næppe no’ed i landet har
så dejligt som en god cigar
– når blot man har fortjent den!”

God sommer til alle, på nær marxister, kriminelle og arbejdsløse!

Cigarbanden afsnit 1:3 Cigarbanden afsnit 2:3

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Skoleskider besætter Gustenhuse Pogeskole

2 svar

BRUN TRAGEDIE I NORDVESTJYLLAND

En frygtelig ulykke har rystet hele vor landsdel. Omfanget af katastrofen kendes endnu ikke, men konsekvenserne for sognets skolepsykiatri og kloakberedskab bliver enorme. Vi taler selvfølgelig om det nyligt overståede skoleskideri på Gustenhuse Pogeskole.

Ingen ved endnu, hvorfor det sidste onsdag slog klik for unge Jimmy Njal Danielsen, Nr. Nederen. Mobberi i skolen? Kærestesorger? Akut tarmslyng? Svaret blæser i vinden som en rulle Irmas Tusindfryd i modvind. Hvad der står klart er, at unge Danielsen sidste onsdag kl. 12.35 brasede sin til mobil-WC ombyggede PGO scooter ind i pogeskolens aula, hvorefter han med militærisk præcision trykluftspredte gylle og kastede gule Molotov urin-cocktails i alle retninger.

“Vi har fundet planer, der viser, hvor djævelsk grundigt terroristen har forberedt sig”, udtaler skarpretter Axel Schnittkopf, der qua sin erfaring på området leder amtmandens undersøgelseskommision. “Han har ikke besøgt pissoiret ved Brugsen i 5 dage før ugerningen. For at kunne skide så lang tid som muligt har han fået vor intetandende landlæge, Asklepios Hampműhle, til at indoperere 3 kolostomiposer med ekstra magazin.

Da specialstyrker fra PISS/Securitate og Sydslam, assisteret af gas- & vandmester Ftatus Prunkhorst, Klamhuse Kloak og Septic, efter nogle timer kunne trænge ind på skolen, mødtes de af et frygteligt syn.

“Forstyrrede hr. Danielsen havde valgt den æreløse vej ud og skåret tyktarmen over. Men ellers var synet barsk selv for garvede rengøringsassistenter, der har været med i krig i mink-kulerne i udenfor Holstebro og på det økologiske hindulatrin i Yanquebar“ udtaler en stadig rystet Mester Flatus. “Urin drev ned ad væggene. Gangene var smurt ind i nødtørft af alle kalibre på Bristol skalaen. For at forhindre eleverne i at undslippe gennem kloaknettet, havde terroristen fyldt Portland-cement i samtlige WC kummer. Det var som et mareridt fra en brun splatterfilm”, afslutter gas-& vandmesteren.

Her på redaktionen er vi som alle rystede, og vi vil fortsætte dækningen af denne tragedie, indtil ansvaret er placeret.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Træhuse skal imprægneres med urin

Skriv et svar

Katastrofenyhed i Daily Telegraph. Etagebygning af træ står i flammer:

Flere læsere har spurgt, om dette vil få betydning for opførelsen af Europas højeste bygning på Blodhavn Nordstrand.

“Svaret er et klart og tydeligt nej,” udtaler byggekomiteens formand, redaktør Louis B. Knockel. “Vort højhus skal hovedsagelig bestå af europaller og papmache, men byggematerialerne trykimprægneres med nordvestjysk urin, hvilket beskytter dem mod ildsvåde, insektangreb, forrådnelse, stormskade og næsten alle andre tænkelige kalamiteter. Byggeriet skrider derfor planmæssigt frem, og det er i øvrigt en ordre!”

SE MERE HER:

Retur til avisens forside

Vilde tislege i Tisvildeleje (syng-med-version)

Skriv et svar

Mens hele verden venter på en desværre forsinket Mars-rapport om hr. Stahl-Eisenmanns tilbagevenden fra planeten, sender jeg til orientering en i konsulens personlige arkiv nygjort sensationel opdagelse: Den oprindelige tekst fra kendingsmelodien til den forsvundne Orla Zinzüegh-film “Vilde Tis-Lege I Tisvildeleje”, samt diverse yderst sjældne still-billeder fra selvsamme zootropiske mesterværk.

Melodien (der trods alt ikke blev væk) kan herunder høres indsunget, med uoriginal tekst, af enkefru Biva Skeel:

Den oprindelige tekst (af V. Røvlenberg) får vi her. Alle ranke nordvestjyder rejser sig og synger med:

Et stjernetegn, en tarm der skreg!
Der’ ild i månen, den er altså nærmest, hvad man kalder tolv…
Dér sidder du, hér ligger jeg,
Urologisk, men der er den forskel: Du er varm, og jeg er kold…
En liter pis eller to,
Dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh jeg hvor jeg vil!

Mit hoved finder du hér, kælent på skrå…
Ååh hvor du, ihh hvor du, uuh hvor du må!
Det haster, det haster!
Ellers urinen du på en anden splasker!
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh hvor jeg vil!

Mit sind er stemt for negersang!
Der kan ikke siges nok om kærlighed,
og hvad der følger med…
Hvad mener I? Om nok engang?
Vi’ sgu’ nok af disse katastrofebørn, der atter ta’r afsted…
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor vi, ihh hvor vi, uuh jeg hvor vi vil!

FJERDE VERS

De boede langt væk fra hér, nu må de gå!
Ååh hvor de, ihh hvor de, uuh hvor de må!
De jamrer, de jamrer…
Jamen, bare det er dem vi rammer!
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor vi, ihh hvor vi, uuh hvor vi vil!

(Interludium, hvorunder De og Deres familie efter behov tømmer Deres blærer i Deres forhåndenværende tyendes munde, efterfulgt af serier af gurglende jubellussinger).

En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh jeg hvor jeg vil!
Mit hoved finder du hér, kælent på skrå…
Ååh hvor du, ihh hvor du uuh, hvor du må!
Det bli’r ikke klammer’…
Ja, bare det er munden hér du rammer!
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh jeg hvor jeg vil!

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Guldkalenderen blad 22: GÆSTER FRA RUMMET ÅR 2028

1 svar

Slask! Slask, slask og kladabask, afsluttet med et mekanisk spark i bagdelen ned ad slidsken, ud i den fri luft.

Nathan Mandrik rejste sig, rødkindet og smilende efter nogle stimulerende minutter i pryglomaten på Klamhuse Vestermark.

Han havde selv i sin ungdom opfundet dette prægtige sundheds- og disciplinbefordrende maskineri. Formålet var, at alle nordjyder effektivt og til en billig pris kunne modtage fuldfigurprygl, og her på Klamhuse Vestermark arbejdede pryglomaten stadig døgnet rundt, året rundt.

Mandrik begav sig hjemad over de vinterfrosne marker. På lang afstand blev han hilst af glammen og hyl. Husstandens to puddelhunde fornemmede, at han var på vej, og gjorde opmærksomme på, at de var sultne.

Trods årtiers succes som opfinder havde Mandrik det svært i disse år. Fødevarer var rationeret, og mange aftener måtte han og hundene dele et par fåreører eller en skål gelatinerede gedehaler. Danmarks befolkning var vokset til 11 millioner, og størstedelen af fødevarerne blev tvangseksporteret til Sverige, hvor 47 millioner munde skulle mættes.

– Sådan er vilkårene, sagde statsministeren, Harry bin Moffat. – Vi må alle, inshallah, ofre os i en højere sags tjeneste.

Bræddehytten lyste foran Nathan som et skib i natten. Én ting manglede hjemstavnen ikke: Elektricitet. Nathan havde opfundet verdens første urinkraftværk og bygget det nede i Blodhavn af et par gamle traktorer og en badekabine. En spandfuld ordinær husholdningsurin rakte til flere ugers el-forbrug i hele forsyningsområdet.

Hvis driftsleder Peckelfritz bare ville lade være med at blande råvaren op med gæret husdyrurin, tænkte Nathan Mandrik, idet han standsede foran hytten med de nu hysterisk glammende hunde.

I det samme flammede vesthimlen op, og i nogle lange sekunder var landskabet, så langt øjet rakte, badet i skingrende, citrongult lys, changerende over i det carryfarvede, mens det klingede af.

Braget kom et øjeblik senere. Orange flammer og fed sort røg bølgede op over horisonten, mens Nathan hylede om kap med sine pudler. Hans kraftværk, den lysende krone over hans livs indsats, var ødelagt af useriøs urintilførsel.

* * *

– Her kom det signal, vi har ventet på!

Qwylxr-Zlyck-Zpatr vendte alle tre øjne mod kollegerne i rumskibet.

– Landsæt plufrz-bhryx, og gør det nu! Landsæt dem alle sammen!

Ekspeditionen fra planeten Bzylfxik-Vugx havde til opgave at omdanne Jorden til fiskebassin for et galaktisk turistbureau. Et par wzolgx-yxgr var sendt i forvejen med instruks om at fyre en kraftig urinbombe af, når tiden var inde til at påbegynde arbejdet. De var braget ned i Tunguska i Sibirien i 1908, men det havde Qwylxr-Zlyck-Zpatr og hans kolleger ikke fået nogen melding om.

Nu befandt ekspeditionen sig over Jylland, og i løbet af få minutter landede 239 plufrz-bhryx, som øjeblikkeligt begyndte at destruere og bortgrave alt, hvad de mødte på deres vej.

I København troede statsminister bin Moffat, at der var tale om et lokalt bondeoprør, og han tilkaldte militærhjælp fra den islamiske republik Sverige, men nabolandets aldrende Saab-jagerfly var ikke noget match for plufrz-bhryx og rumekspeditionens øvrige våben.

Frisk fiskevand skyllede ind, hvor jyder gennem årtusinder havde levet. Enkelte fund blev sendt op til rumskibet med henblik på, at de senere kunne vises frem i museerne hjemme på Bzylfxik-Vugx. Et af dem var en tilhugget sten med denne inskription fra midten af 900-tallet: Knok-Knok ristede disse runer til eget minde. Ranke Knok var stenenes herre.

– Den er smuk, men tung, erklærede Qwylxr-Zlyck-Zpatr, da han greb om den med sine lyslilla tentakler. – Den kan fungere som ballast på rejsen hjem.

Han stuvede stenen til side og fik i samme øjeblik en melding sydfra. Lillebæltsbroerne var ikke bare overskredet, men opspist på vejen. Hans 239 plufrz-bhryx arbejdede sig i eksemplarisk tempo frem mod Odense og resten af verden.

Forrige kalenderblad << Til avisens forside >> Næste kalenderblad

Ingen skånsel: Tugtebot af sted mod Kæltringsø

Skriv et svar

I strandkanten ved Blodhavn var unge såvel som gamle i dag samlet med kun én tanke i hovedet: Hævn.

– Nu er tiden inde, udbrød redacteur Louis B. Knockel. – Der skal betales tilbage med renters rente. Kæltringsø må få tilbage af samme skuffe og med samme grovhed som den, vor ranke og rettænkende unge reporter blev udsat for.

Bag ham stod løsningen. En maskine, som vor dygtige lokale opfinder Nathan Mandrik i uger havde arbejdet på at færdiggøre. Det værst tænkelige afstraffelsesmaskineri i dansk historie: Tugtebotten.

Det otte meter høje revselsapparat er udstyret med slidstærke stålnæver, der kan udføre millioner af destruktionslussinger, samt urinstrålekanoner og et ustoppeligt mundtøj, der slynger spydigheder og sjofelheder ud som spredehagl.

Louis B. Knockel inspicerede den færdige pladedækkede hævngigant med et tandsmil, der næsten var større end på hans egen bryllupsdag. Efter at have testet affjedringen råbte han begejstret:

– Bravo! Kæltringerne vil få sig deres livs største forskrækkelse!

Tugtebotten blev trukket op og marcherede knirkende gennem Vesterhavets kolde vand med kursen sat mod Kæltringsø i en kompromisløs hævneskapade. Bifaldet fra de mange tilhørere klaskede i takt med kolossens målrettede bragende skridt.

Nu er der intet andet at foretage sig end at vente.

Et højtaleranlæg installeret i Tugtebottens hjernebark vil konstant gjalde en kampsang mod vore fjender. Slagsangen er indspillet af Nørre Usseldrup Børnekor og vil fylde kæltringerne med skræk og rædsel.

Melodi: Vi er børn af sol og sommer

I får vores hævn at føle,
offensiv mod Kæltringsø.
Åh, det hjælper ej at trygle,
I har skabt et dårligt ry.
I får prygl af en bersærker,
Tugtebot gi’r spark og klø.
Der bli’r blå og gule mærker,
ned med nakken, Kæltringsø!

Tugtebotten forventes at nå frem til Kæltringsø ved midnat. Den vil bogstaveligt talt tage øboerne på sengen.

FØLG HELE SAGAEN OM KÆLTRINGSØ HERFRA:

Knaldroman nr. 12

Skriv et svar

– Hej Børge, hej Nobbert! Så er det lige straks ud i terrænet på vintermanøvre!

– Det kan du satme tro, det er, lød svaret fra den nærmeste af de to kulderystende landproletarer. De stod foran Nørre Usseldrup Bedehus, iført hjelme og vadmelskofter med påsyede grads- og duelighedstegn. Åndedrættet dampede fra deres mundtøj. Morgenhimlen var jerngrå, temperaturen minus tolv.

Lalle Birk Lallesen smilede halvvejs op til ørerne. Gennem måneder havde han prøvet at blive medlem af Nørre Usseldrup Borgervæbning, men det var ikke nemt for en professionel pamper, der talte tv-dansk og aldrig havde haft et regulært job.

Men Lalle blev ved. Et af hans få bemærkelsesværdige karaktertræk var stædighed. Han ville med i den borgervæbning. Det var her, man mødte uforfalskede nordvestjyder med hår på brystet, typer som Børge Brækhage og Nobbert Nossehund, der sammen med deres kammerater og forfædre gennem generationer havde værnet sognegrænsen og sørget for lov og orden på Usseldrup-egnen. Personligt gik Lalle ind for åbne grænser og planlagde en fremtid som overpamper ude i den store verden, men først skulle han støbe sit folkelige fundament, og et gruppefoto med Børge og Nobbert og de andre efter endt manøvre ville være et betydeligt aktiv.

Flere var kommet til, og udstyr blev hentet op fra bedehusets kælder. Børge Brækhage bandt en orangefarvet, reflekterende vest om Lalles overkrop.

– Kan jeg ikke få en lidt flottere uniform? spurgte pamperen.

– Til næste år, hvis du holder så længe.

Lalle smilede rutinemæssigt. Han måtte skifte beklædning, inden der skulle tages billeder.

– Den vej, sagde Nobbert Nossehund og pegede mod Usseldrup Galgebakke. – Og det foregår i løb!

Lalle fik et dunk i ryggen og satte i luntetrav. Jeg skulle have deltaget i planlægningsmødet i aftes, tænkte han, men når der nu var gratis pampermiddag med champagne på Hotel Decadence i Holstebro… tja, så måtte man jo vælge.

Han gispede op ad den stejle bakke. Hvor blev de andre af? Og hvor var fjenden?

Pflumpf! lød det nær hans højre øre. En bombe var fløjet forbi ham og klaskede nu ind i den frosne bakkeside. Gullig damp og brunt pladder sprøjtede fra nedslagsstedet. En umiskendelig stank af latrin bredte sig.

Lalle snurrede rundt. Seks fækaliekanoner var rettet mod ham. Tunge drøn lød dernede fra, og i næste sekund havde hans orangeklædte brystkasse taget mod den første fuldtræffer. Han væltede bagover, mens beskydningen fortsatte. Hundredevis af kilo omrørt, stinkende pladdermasse slog ned over ham. De brune klatklager sejlede gennem den kolde luft og ramte med uhyggelige, tungt plutrende lyde. Hver anden gang var det hans krop eller hoved, der blev tilsølet.

I den hårde frost varede det ikke længe, før brunkagerne størknede og begyndte at danne skorpe. Lalle lå under et frostpanser af organisk lava, da borgervæbnerne kom trampende op mod ham.

– Det klarede du sgu rigtig pænt, sagde Børge Brækhage. – Nu mangler du kun urinprøven, så er du aspirantmedlem med en halv stjerne på skulderen til næste år.

– Urinprøven?

En metallisk zippende lyd fra 24 lynlåse fortalte ham, hvad den prøve gik ud på.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Tag-arkiv: urin

Cigar-banden 3:3 SLUTSPILLET

Skoleskider besætter Gustenhuse Pogeskole

Træhuse skal imprægneres med urin

Vilde tislege i Tisvildeleje (syng-med-version)

Guldkalenderen blad 22: GÆSTER FRA RUMMET ÅR 2028

Ingen skånsel: Tugtebot af sted mod Kæltringsø

Knaldroman nr. 12