Tag-arkiv: urin

Træhuse skal imprægneres med urin

Katastrofenyhed i Daily Telegraph. Etagebygning af træ står i flammer:

Træhusbrand DailyT 100619

Flere læsere har spurgt, om dette vil få betydning for opførelsen af Europas højeste bygning på Blodhavn Nordstrand.

“Svaret er et klart og tydeligt nej,” udtaler byggekomiteens formand, redaktør Louis B. Knockel. “Vort højhus skal hovedsagelig bestå af europaller og papmache, men byggematerialerne trykimprægneres med nordvestjysk urin, hvilket beskytter dem mod ildsvåde, insektangreb, forrådnelse, stormskade og næsten alle andre tænkelige kalamiteter. Byggeriet skrider derfor planmæssigt frem, og det er i øvrigt en ordre!”

SE MERE HER:

HenvKNOCKHOUSE

Retur til avisens forside

 

Vilde tislege i Tisvildeleje (syng-med-version)

Ølmert Fap LOGO

Mens hele verden venter på en desværre forsinket Mars-rapport om hr. Stahl-Eisenmanns tilbagevenden fra planeten, sender jeg til orientering en i konsulens personlige arkiv nygjort sensationel opdagelse: Den oprindelige tekst fra kendingsmelodien til den forsvundne Orla Zinzüegh-film “Vilde Tis-Lege I Tisvildeleje”, samt diverse yderst sjældne still-billeder fra selvsamme zootropiske mesterværk.

Melodien (der trods alt ikke blev væk) kan herunder høres indsunget, med uoriginal tekst, af enkefru Biva Skeel:

Eisenmann Tissesang video

Den oprindelige tekst (af V. Røvlenberg) får vi her. Alle ranke nordvestjyder rejser sig og synger med:

Eisenmann tissesang01v

Et stjernetegn, en tarm der skreg!
Der’ ild i månen, den er altså nærmest, hvad man kalder tolv…
Dér sidder du,  hér ligger jeg,
Urologisk, men der er den forskel: Du er varm, og jeg er kold…
En liter pis eller to,
Dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh jeg hvor jeg vil!

Eisenmann tissesang02

Mit hoved finder du hér, kælent på skrå…
Ååh hvor du, ihh hvor du, uuh hvor du må!
Det haster, det haster!
Ellers urinen du på en anden splasker!
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh hvor jeg vil!

Eisenmann tissesang03

Mit sind er stemt for negersang!
Der kan ikke siges nok om kærlighed,
og hvad der følger med…
Hvad mener I? Om nok engang?
Vi’ sgu’ nok af disse katastrofebørn,  der atter ta’r afsted…
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor vi, ihh hvor vi, uuh jeg hvor vi vil!

Eisenmann tissesang04

De boede langt væk fra hér, nu må de gå!
Ååh hvor de, ihh hvor de, uuh hvor de må!
De jamrer, de jamrer…
Jamen, bare det er dem vi rammer!
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor vi, ihh hvor vi, uuh hvor vi vil!

(Interludium, hvorunder De og Deres familie efter behov tømmer Deres blærer i Deres forhåndenværende tyendes munde, efterfulgt af serier af gurglende jubellussinger).

Eisenmann tissesang05

En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh jeg hvor jeg vil!
Mit hoved finder du hér, kælent på skrå…
Ååh hvor du, ihh hvor du uuh, hvor du må!
Det bli’r ikke klammer’…
Ja, bare det er munden hér du rammer!
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh jeg hvor jeg vil!

SE OGSÅ:

HenvEisenmannNEGERFAKTOR

Retur til avisens forside

 

Guldkalenderen blad 22: GÆSTER FRA RUMMET ÅR 2028

Guldkalender BANNER

Slask! Slask, slask og kladabask, afsluttet med et mekanisk spark i bagdelen ned ad slidsken, ud i den fri luft.

Nathan Mandrik rejste sig, rødkindet og smilende efter nogle stimulerende minutter i pryglomaten på Klamhuse Vestermark.

Han havde selv i sin ungdom opfundet dette prægtige sundheds- og disciplinbefordrende maskineri. Formålet var, at alle nordjyder effektivt og til en billig pris kunne modtage fuldfigurprygl, og her på Klamhuse Vestermark arbejdede pryglomaten stadig døgnet rundt, året rundt.

2026 apokalypse

Mandrik begav sig hjemad over de vinterfrosne marker. På lang afstand blev han hilst af glammen og hyl. Husstandens to puddelhunde fornemmede, at han var på vej, og gjorde opmærksomme på, at de var sultne.

Trods årtiers succes som opfinder havde Mandrik det svært i disse år. Fødevarer var rationeret, og mange aftener måtte han og hundene dele et par fåreører eller en skål gelatinerede gedehaler. Danmarks befolkning var vokset til 11 millioner, og størstedelen af fødevarerne blev tvangseksporteret til Sverige, hvor 47 millioner munde skulle mættes.

– Sådan er vilkårene, sagde statsministeren, Harry bin Moffat. – Vi må alle, inshallah, ofre os i en højere sags tjeneste.

Bræddehytten lyste foran Nathan som et skib i natten. Én ting manglede hjemstavnen ikke: Elektricitet. Nathan havde opfundet verdens første urinkraftværk og bygget det nede i Blodhavn af et par gamle traktorer og en badekabine. En spandfuld ordinær husholdningsurin rakte til flere ugers el-forbrug i hele forsyningsområdet.

Hvis driftsleder Peckelfritz bare ville lade være med at blande råvaren op med gæret husdyrurin, tænkte Nathan Mandrik, idet han standsede foran hytten med de nu hysterisk glammende hunde.

I det samme flammede vesthimlen op, og i nogle lange sekunder var landskabet, så langt øjet rakte, badet i skingrende, citrongult lys, changerende over i det carryfarvede, mens det klingede af.

Braget kom et øjeblik senere. Orange flammer og fed sort røg bølgede op over horisonten, mens Nathan hylede om kap med sine pudler. Hans kraftværk, den lysende krone over hans livs indsats, var ødelagt af useriøs urintilførsel.

* * *

– Her kom det signal, vi har ventet på!

Qwylxr-Zlyck-Zpatr vendte alle tre øjne mod kollegerne i rumskibet.

– Landsæt plufrz-bhryx, og gør det nu! Landsæt dem alle sammen!

Ekspeditionen fra planeten Bzylfxik-Vugx havde til opgave at omdanne Jorden til fiskebassin for et galaktisk turistbureau. Et par wzolgx-yxgr var sendt i forvejen med instruks om at fyre en kraftig urinbombe af, når tiden var inde til at påbegynde arbejdet. De var braget ned i Tunguska i Sibirien i 1908, men det havde Qwylxr-Zlyck-Zpatr og hans kolleger ikke fået nogen melding om.

Nu befandt ekspeditionen sig over Jylland, og i løbet af få minutter landede 239 plufrz-bhryx, som øjeblikkeligt begyndte at destruere og bortgrave alt, hvad de mødte på deres vej.

I København troede statsminister bin Moffat, at der var tale om et lokalt bondeoprør, og han tilkaldte militærhjælp fra den islamiske republik Sverige, men nabolandets aldrende Saab-jagerfly var ikke noget match for plufrz-bhryx og rumekspeditionens øvrige våben.

Frisk fiskevand skyllede ind, hvor jyder gennem årtusinder havde levet. Enkelte fund blev sendt op til rumskibet med henblik på, at de senere kunne vises frem i museerne hjemme på Bzylfxik-Vugx. Et af dem var en tilhugget sten med denne inskription fra midten af 900-tallet: Knok-Knok ristede disse runer til eget minde. Ranke Knok var stenenes herre.

– Den er smuk, men tung, erklærede Qwylxr-Zlyck-Zpatr, da han greb om den med sine lyslilla tentakler. – Den kan fungere som ballast på rejsen hjem.

Han stuvede stenen til side og fik i samme øjeblik en melding sydfra. Lillebæltsbroerne var ikke bare overskredet, men opspist på vejen. Hans 239 plufrz-bhryx arbejdede sig i eksemplarisk tempo frem mod Odense og resten af verden.

Forrige kalenderblad  <<             Til avisens forside            >> Næste kalenderblad

Ingen skånsel: Tugtebot af sted mod Kæltringsø

HalunkLOGO

I strandkanten ved Blodhavn var unge såvel som gamle i dag samlet med kun én tanke i hovedet: Hævn.

– Nu er tiden inde, udbrød redacteur Louis B. Knockel. – Der skal betales tilbage med renters rente. Kæltringsø må få tilbage af samme skuffe og med samme grovhed som den, vor ranke og rettænkende unge reporter blev udsat for.

Bag ham stod løsningen. En maskine, som vor dygtige lokale opfinder Nathan Mandrik i uger havde arbejdet på at færdiggøre. Det værst tænkelige afstraffelsesmaskineri i dansk historie: Tugtebotten.

Tugtebot

Det otte meter høje revselsapparat er udstyret med slidstærke stålnæver, der kan udføre millioner af destruktionslussinger, samt urinstrålekanoner og et ustoppeligt mundtøj, der slynger spydigheder og sjofelheder ud som spredehagl.

Louis B. Knockel inspicerede den færdige pladedækkede hævngigant med et tandsmil, der næsten var større end på hans egen bryllupsdag. Efter at have testet affjedringen råbte han begejstret:

– Bravo! Kæltringerne vil få sig deres livs største forskrækkelse!

Mekanisk hest 02

Tugtebotten blev trukket op og marcherede knirkende gennem Vesterhavets kolde vand med kursen sat mod Kæltringsø i en kompromisløs hævneskapade. Bifaldet fra de mange tilhørere klaskede i takt med kolossens målrettede bragende skridt.

Nu er der intet andet at foretage sig end at vente.

Et højtaleranlæg installeret i Tugtebottens hjernebark vil konstant gjalde en kampsang mod vore fjender. Slagsangen er indspillet af Nørre Usseldrup Børnekor og vil fylde kæltringerne med skræk og rædsel.

Melodi: Vi er børn af sol og sommer

I får vores hævn at føle,
offensiv mod Kæltringsø.
Åh, det hjælper ej at trygle,
I har skabt et dårligt ry.
I får prygl af en bersærker,
Tugtebot gi’r spark og klø.
Der bli’r blå og gule mærker,
ned med nakken, Kæltringsø!

Tugtebotten forventes at nå frem til Kæltringsø ved midnat. Den vil bogstaveligt talt tage øboerne på sengen.

FØLG HELE SAGAEN OM KÆLTRINGSØ HERFRA:

HenvHalunkKÆLT01

 

Knaldroman nr. 12

Mosesroman

– Hej Børge, hej Nobbert! Så er det lige straks ud i terrænet på vintermanøvre!

– Det kan du satme tro, det er, lød svaret fra den nærmeste af de to kulderystende landproletarer. De stod foran Nørre Usseldrup Bedehus, iført hjelme og vadmelskofter med påsyede grads- og duelighedstegn. Åndedrættet dampede fra deres mundtøj. Morgenhimlen var jerngrå, temperaturen minus tolv.

Lalle Birk Lallesen smilede halvvejs op til ørerne. Gennem måneder havde han prøvet at blive medlem af Nørre Usseldrup Borgervæbning, men det var ikke nemt for en professionel pamper, der talte tv-dansk og aldrig havde haft et regulært job.

Men Lalle blev ved. Et af hans få bemærkelsesværdige karaktertræk var stædighed. Han ville med i den borgervæbning. Det var her, man mødte uforfalskede nordvestjyder med hår på brystet, typer som Børge Brækhage og Nobbert Nossehund, der sammen med deres kammerater og forfædre gennem generationer havde værnet sognegrænsen og sørget for lov og orden på Usseldrup-egnen. Personligt gik Lalle ind for åbne grænser og planlagde en fremtid som overpamper ude i den store verden, men først skulle han støbe sit folkelige fundament, og et gruppefoto med Børge og Nobbert og de andre efter endt manøvre ville være et betydeligt aktiv.

Flere var kommet til, og udstyr blev hentet op fra bedehusets kælder. Børge Brækhage bandt en orangefarvet, reflekterende vest om Lalles overkrop.

– Kan jeg ikke få en lidt flottere uniform? spurgte pamperen.

– Til næste år, hvis du holder så længe.

Lalle smilede rutinemæssigt. Han måtte skifte beklædning, inden der skulle tages billeder.

– Den vej, sagde Nobbert Nossehund og pegede mod Usseldrup Galgebakke. – Og det foregår i løb!

Lalle fik et dunk i ryggen og satte i luntetrav. Jeg skulle have deltaget i planlægningsmødet i aftes, tænkte han, men når der nu var gratis pampermiddag med champagne på Hotel Decadence i Holstebro… tja, så måtte man jo vælge.

Han gispede op ad den stejle bakke. Hvor blev de andre af? Og hvor var fjenden?

Pflumpf! lød det nær hans højre øre. En bombe var fløjet forbi ham og klaskede nu ind i den frosne bakkeside. Gullig damp og brunt pladder sprøjtede fra nedslagsstedet. En umiskendelig stank af latrin bredte sig.

Lalle snurrede rundt. Seks fækaliekanoner var rettet mod ham. Tunge drøn lød dernede fra, og i næste sekund havde hans orangeklædte brystkasse taget mod den første fuldtræffer. Han væltede bagover, mens beskydningen fortsatte. Hundredevis af kilo omrørt, stinkende pladdermasse slog ned over ham. De brune klatklager sejlede gennem den kolde luft og ramte med uhyggelige, tungt plutrende lyde. Hver anden gang var det hans krop eller hoved, der blev tilsølet.

I den hårde frost varede det ikke længe, før brunkagerne størknede og begyndte at danne skorpe. Lalle lå under et frostpanser af organisk lava, da borgervæbnerne kom trampende op mod ham.

– Det klarede du sgu rigtig pænt, sagde Børge Brækhage. – Nu mangler du kun urinprøven, så er du aspirantmedlem med en halv stjerne på skulderen til næste år.

– Urinprøven?

En metallisk zippende lyd fra 24 lynlåse fortalte ham, hvad den prøve gik ud på.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24