Her sad han, Harlo Toft, ungkarl, ølentusiast og landsbylæge med speciale i mekaniske proteser. På sin plads, vel tilpas og smilende bag skrivebordet, havde han ikke regnet med, at denne dag skulle blive anderledes. Mere strabadserende end alle andre.
“Hallo?” lød en lys stemme fra entréen.
Han rejste sig straks og gik stemmen i møde. Det var en ung, smuk kvinde. Hun manglede den ene arm.
“Goddag, hvad kan jeg gøre for Dem?”
“Ja, jeg har godt nok ikke bestilt tid…” Hun så sig omkring. “Men jeg er meget interesseret i at få monteret en forloren arm.”
“Sig ikke mere, frøken.” Han åbnede døren til operationsstuen. “Det ordner jeg på et kvarter!”
Efter at klienten havde smidt overtøjet, gik han i gang. Han borede, hamrede og justerede.
“Så strammer vi boltene. Sådan! Trækker lidt i fjedrene. Fjerne lidt hist og her!” Lægen blev mere og mere begejstret. Dette var hans livsværk, aldrig havde en mekanisk arm været så perfekt, men hvorfor stoppe her? Finpudsning, videreudvikling, tilføjelser.
“Ja, ja, mere,” mumlede doktoren i trance. “Jeg skruer pladen fast her, pedalerne her… og ølkassen placerer jeg bagerst … UPS!”
Dr. Toft trådte tilbage fra patienten.
“Åh, nej!” Han spærrede øjnene op og tabte boremaskinen. I sin ekstatiske byggelyst og iver efter kreative resultater havde han forvandlet kvinden til en Puch Maxi-knallert.
Patienten var rasende. Hun brummede, osede og hvinede med dækkene.
Han rystede på hænderne.
“Hvis dette kommer ud i offentligheden, er jeg en færdig mand. Jeg får et sagsanlæg på halsen. Befolkningen vil lynche mig. Jeg mister mit embede og må gå fra hus og hjem… med mindre!”
20 minutter senere stod Harlo Toft ved havnemolen med sin vrede patient. Han så sig omkring. Der var mennesketomt, men han vidste, at de gemte sig i skyggerne som gribbe.
Han stillede patienten ved en olietønde og slog støttebenet ud.
“Jeg parkerer min knallert lige her. Skal bare lige et ærinde, så jeg låser den ikke. Det er vel ikke nødvendigt i det samfund, vi lever i!” råbte han ud over havnen. “Jeg håber ikke, der sker noget med den. Har været dyr!”
Han spurtede af sted, alt hvad remmer og tøj kunne holde, og gemte sig bag en trækasse.
Han havde ikke forventet, at det ville gå så stærkt, som det gjorde. Efter et halvt minut var Puch Maxi’en omringet af østeuropæere, og allerede dagen efter var den sejlet til Polen og solgt som reservedele.
Dr. Harlo Toft var reddet og kunne tørre sveden af panden.
Han besluttede, at han herefter kun ville ombygge kvindelige patienters indre, uden at det ydre blev væsentligt forandret. Hans position som en populær og respekteret landsbylæge har aldrig siden været i fare. Så mange kvinder kommer for at blive smurt og efterspændt og få deres olietryk justeret, at han har måttet ansætte en yngre knallertmekaniker som klinikassistent.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Spring til kalenderblad nr.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24