Knaldroman nr. 8

Yosvaroman

– Kom her, mit søde barn, og smag den flæskestuvning, som onkel Josef har lavet!

Manden i hvidt lo sin godmodige, dybe latter, mens jeg gik gennem hotelkøkkenet hen mod ham og den varme ovn.

– Se her! sagde han, mens han trak bradepanden ud. – Herlig brun flæskemad med en sprød skorpe, der vil knase lifligt mellem dine perletænder!

Uhm, som det duftede! Onkel Josef øste op med rund hånd, og jeg sad på en taburet og tyggede i mig, mens han klirrede med gryder og pander inden dagens middag.

Onkel, som vi alle kaldte ham, var overalt på det skønne hotel, der bar hans navn. Han bød gæsterne velkommen i foyeren, i spisesalen gik han omkring mellem bordene, iført sin altid pletfri hvide arbejdsuniform, og i køkkenet udrettede han daglige mirakler.

Jeg husker ham som en smuk og statelig grånende mand med smil og hilsner til alle, og det var et højdepunkt i mit unge liv, da vores familie holdt sommerferie på Hotel Josef. Dengang, i midten af 1930’erne, foregreb onkel Josef på mange måder den verden, vi kender nu, flere generationer senere. Han var økonomisk og økologisk bevidst, og han havde fuld kontrol over klimaet. Det var altid varmt inde og ude, solen skinnede gavmildt over Hotel Josefs gæster fra alverdens lande. Han opfordrede dem til at bære nationaldragter, og et festligt, farverigt, mulitietnisk syn var det.

Selv var han en jævn mand, der havde arbejdet sig op fra køkkenmedhjælper til inspektør og nu indehaver af det smukt beliggende turisthotel.

De allerbedste sommerminder handler om maden: Kødbudding (rød, brun og lilla), flæskevælling, indvoldskompot, gnaveben af enhver art og facon. Gode proteinrige retter morgen, middag og aften.

Var det efter en uges tid, jeg begyndte at undre mig over, at der stadig ankom nye gæster, mens man aldrig så nogen rejse derfra? Otte-personers bilen med ”Hotel Josef” malet på siden bragte dagligt glade rejsende fra stationen, men kørte tom tilbage. De voksne og børn, man havde siddet ved siden af dagen i forvejen, var bare væk.

En morgen var det min far, der ikke kom ned til bordet. Næste dag manglede også min mor og lillebror.

– Onkel Josef! kaldte jeg. – Kan du hjælpe mig med at finde dem?

Smilende kom han hen mod vinduesbordet, morgensolen blinkede i guldstjernen på hans bryst og i hans muntre, kloge øjne.

– Spis, min lille due, sagde han. – Spis, så du kan blive endnu tykkere og mere lækker!

En skive dampende kødtærte landede med et klask på min tallerken. Jeg mærkede onkel Josefs fingre i nakken. Han kneb mig blidt og prøvende.

– Spis, spis, spis! sagde han. – Der er masser af kød i gryden, og uanede mængder i beredskab i slagtekælderen.

I det samme standsede hotelbilen udenfor. Fem bantu-negere, to mongoler med hver sit strengeinstrument og en ældre sortklædt europæer med guldtænder i overmunden steg ud.

Mens onkel Josef havde travlt med dem, gik jeg ud til bilen og fik et lift til stationen. Jeg har ikke set onkel Josef siden, men minderne – tro mig, de lever og funkler!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image