Det eneste, han ønskede, var blot en enkelt lur,
men alle de forstyrrelser var en tortur.

Nogen slog på døren med store tordenslag,
hr. Krage blev jo bitter og fik mindsket velbehag.

En dørsælger stod der, den første gang det bankede,
han smilede med sin kuffert, og ryggen kækt han rankede.

“Køb dit, køb dat. De kan da få billigt.”
“Skrup af, og lad det gå lidt villigt!”

Anden gang det buldrede, var en ganske anden sag,
Pantefogden maste på og sagde slesk goddag.

“De skylder mange penge.
Har ventet alt for længe.”

“Hvad rager det mig, forsvind,
før en lussing farver Deres kind!”

Tredje gang er lykkens gang – men ikke for hr. Krage.
Det var svigermor. Hende ku’ han godt nok ikk’ fordrage

“Du er skuffende, Herbert, for vort familieliv.”
“Hvor vover du at komme her, dit gamle skidestativ!”

Hr. Krage gik i værkstedet, arrig som et dyr,
fandt en samling ragelse — han var en snedig fyr.

Næste dag kom alle plagerne tilbage,
men nu mødte de en forberedt hr, Krage.

Ved middagstid han rev døren op i hast
og gav sælgeren en på skrinet, den lille fusentast.

På den næste gæst hr. Krage brugte selvsamme metode.
Redskabslussinger var disciplin til den sleske pantefoged.

Herbert Krage sad nu spændt på lur,
så svigermor ku’ få en velfortjent tur.

Smæk, smæk,
klask, gå væk!

Han havde fundet et argument,
der var djævelsk kompetent.

Ja, han havde en kur
og kunne ta’ en lur.

Lussing med et fjedrende redskab
blev den plagede mands beredskab.

Lussing, lussing, smask og sproing,
og så er det ikk’ engang løgn.

(Denne versificerede knaldroman er indtelegraferet af vor rigt begavede unge ven, hr. Baryl Nidding Halunk. Se alle hans lødige korrespondancer her.)

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24