Knaldroman nr. 7

Fellatriceroman

“Jamen, doktor? Hvorfor har De forbundet Deres ansigt? Er De kommet noget til?” Frk Petersen tabte journalerne på gulvet.
“Ingenlunde,” Dr. Iversen rystede bedrøvet på hovedet. “Det er min rival, dr. Manbergs skyld. Han besøgte mig tidligere i dag og forgreb sig på mit ansigt med en tusch. Han har skrevet inkompetente nar i panden på mig. Tror De selv, at jeg kan vise mig i offentligheden med en sådan besked? Nej, mit ansigt er billigt til salg! Det er årsagen til at jeg har bandageret det.”
Den unge sygeplejerske lagde forsigtigt en hånd på lægens svulmende overarm og gav den et klem.
“Hvordan kunne han gøre det? Og så mod Dem?”
Doktoren satte sig trist på kanten af skrivebordet.
“Han er skinsyg på min person og min karriere. Han vil lukke min lægepraksis og ydmyge mig, koste hvad det koste vil.”
Sygeplejersken satte sig ved siden af.
“De må da kunne give ham igen.”
“Jeg er bange for, at det er for sent… jeg er en fiasko!”
“Det er ikke den dr. Iversen, jeg kender og elsker.”
Lægen betragtede frk Petersen, som rejste sig op og viftede med hænderne.
“De er ikke en fiasko. De skal blot tage affære, nøjagtigt som De gjorde, da De reddede denne lille dreng i garderoben sidste år.”
Dr. Iversen rettede ryggen.
“De har ret. Den arme dreng var ved at kvæles i et stykke sukkergodt. Selv om begge mine arme var brækket efter en skiulykke dagen forinden – ja, så gjorde jeg min pligt og foretog den heimlich-manøvre, som var påkrævet.”
Sygeplejersken så forelsket på lægen, der rejste sig kampklar.
“Selv om alt virker nyttesløst, må jeg antaste min rival og give ham et skud af hans egen medicin. Den sleske satan må ikke slippe ustraffet fra at forulempe mit ansigt og forsøge at lukke min lægepraksis.”
“Ja, giv ham et par på frakken, doktor,” frk Petersen omfavnede ham, hvilket fyldte lægen med ekstra kampgejst og selvtillid.
“Ja, først par på sinkadusen. Derefter en sjofel tegning i hans vamle fjæs!”
Frk Petersen var ved at omkomme af ekstase. Doktoren spændte sine muskler.
“Tak, frk. Petersen, De er den eneste, der forstår mig. Hverken min kone eller min elskerinde kunne have gjort det, De har gjort for mig i dag!”
Han fandt en sprittusch frem fra skuffen og spankulerede målrettet mod døren. Han stoppede og vendte sig om.
“Når mit hævntogt er fuldbragt, og dr. Manbergs ansigt er vansiret langt værre end mit eget, vil det være mig en udsøgt fornøjelse, om De siger ja til at spise middag med mig.”
“Åh doktor, De ved, hvordan man forfører en kvinde!”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image