Knaldroman nr. 5

Phyllisroman

“UUUUUUUUUUUUH!” Genfærdet rejste sig i sin fulde positur, fornærmet og falskspillende på violin.

De to arkæologer stirrede på den ækle skabning. Chefen hr. Orla tog oplevelsen køligt, mens lærlingen hr. Knupskud var skrækslagen.

“Jeg sagde jo at vi ikke skulle fjerne artefaktet fra grevens gravkammer.” Lærlingen skælvede. Hans benklæder gennemblødtes af urin.

Den rutinerede Hr. Orla holdt triumferende den nyerhvervede forgyldte penisprotese i hænderne.

“Har De spist søm? Vi står med grev Stracheldraht af Holstebros mest værdifulde fallossymbol. Har De tænkt Dem at lade en genganger sætte en kæp i hjulet for vores penisudstilling?”

“Mit liv er vigtigere end museet!” Hr. Knupskuds tænder klaprede som et sæt kastagnetter.

“Visse vasse, knægt. Hold Dem blot for ørerne og ignorer ham, så opgiver han såmænd til sidst.”

Grev Stracheldrahts spøgelse hvæssede til tonerne af strygerens umusikalske kattejammer: “Vagt i gevær, vaaaagt iiii gevææææær!”

“Kom, vi skal videre.” Den ældste arkæolog vendte ryggen til greven og spadserede mod jernlågen.

Et øjeblik senere stivnede han i ren og skær dødsangst, da ånden pludseligt frembragte Dybbøl mølle maler stadig(*). Hurtigere, højere og stadigt mere falsk. Fiolen sitrede.

»Dannevang har mange slags profeter…« gjaldede greven ubarmhjertigt.

“Åh, nej, ikke den,” jamrede hr Orla og stirrede på den uhyggelige ånd, der taktfast fortsatte schlageren. “Vi må levere protesen tilbage, ellers lever vi ikke meget længere …”

(* Fodnote: Musikalsk rædselsdokumentationsmateriale her)

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image