Månedsarkiv: december 2024

Årets præmiepubæ: En strålende brun vinder

LOKALE PRAGTFÆKALIER BEDØMT OG RANGORDNET

FINALIST # 5: UKENDT. Denne storpølse af usædvanligt kraftig kaliber kom til verden på Klamhuse Husmandshospitals fødegang. Den burde have været balsameret, men det skete ikke, og på grund af nedbrud i hospitalets pedaldrevne computer kan vi desværre ikke oplyse nærmere om den fødende kvinde. Hvis hun melder sig og gentager kunststykket, vil hun opnå sin velfortjente offentlige hæder.

FINALIST # 4: LOLA PLUFFELWABER. Den kendte popsanger og psykoterapeut frembragte efter 72 timer på specialdiæt en 60 cm lang pragtpølse i ét helt stykke. Hendes stolte fader, gedeavler Lubbert Pluffelwaber, Klamhuse Vestermark, dokumenterede straks miraklet og kunne også udtale sig anerkendende om lugt og smag.

FINALIST # 3: OLE RØVHUL. Ingen finale uden et drankerindslag. Dette år var det Blodhavn Proletarbodegas stamgæst Ole Røvhul, der med en brun eksplosion gjorde sig særligt bemærket. Han betaler stadig af på gælden.

FINALIST # 2: LALLE BOBB, 19-årig konditorlærling med smag for de brune lækkerier. Hans forældre, venner og arbejdskolleger kan med stolthed betragte ham her i finalen.

FINALIST # 1, ÅRETS VINDER: PYLLE KRUMHANS. Endnu et bidrag, som viser os, at lokal ungdom er oplagt til pubæspas året rundt. Ovenstående er valgt ud af 37 vellykkede selfies fra den 16-årige efterskoleelevs kamera.
Vi ønsker Pylle til lykke med trofæet (herunder) og den medfølgende kontantpræmie på kr. 7,39, som udbetales i 6 månedlige rater.

HAR MAN AMBITIONER om at deltage i næste års folkelige brunvaredyst, kan man med fordel studere nedenstående skema. God fornøjelse og fuldt tryk fremad, venner!

Retur til avisens forside

Kalenderblad 24: GYLDENT KLIMAX

Overalt i Usseldrup Storsogn hersker begejstring og feststemning, og på Brunmølle Udflugtskro er Pølleslægten samlet for at fortsætte den fest, der blev så skammeligt afbrudt, da afskyelige slamberter ved månedens begyndelse kidnappede lille Bruno, vidunderbarnet.

94-årige Arnulf Pølle står ved bordenden, iført gummibukser og klaphue, og er i gang med festtalen:

“Sorg blev til glæde vendt, og vort afføringsmiddel kan nu takket være Brunos ekstreme opfindsomhed fejre nye triumfer. Vi kan alle guffe brun budding uden at bekymre os om regningen, men pas alligevel på, kære Bruno, lad ikke succesen stige dig til hovedet. Du har mange års disciplinering og modning foran dig, inden du kan…”

For enden af salen bliver fløjdørene slået op. Fem herrer i seriøse forretningshabitter skridter ind, flere af dem med mapper, den forreste med nogle dokumenter i hånden.

“Så er vi her,” siger han, “og lad os få aftalen underskrevet med det samme. Der er store værdier og interesser på spil.”

Arnulf slår ud med de magre gamle arme og kigger hen over forsamlingen: “Jeg ville have fortalt det om et øjeblik. Disse ærede herrer kommer fra medicinalgiganten Nøvo Nørdisk, som vil overtage vort elskede afføringsmiddel Pølle Brun Express og udbrede det over hele verden. Usseldrupegnen får i al beskedenhed sin første milliardærfamilie, og der vil være brun festbudding og blå drikkepetroleum ad libitum på Blodhavn Midtermole de næste 14 dage uafbrudt.”

Man skriver under og uddeler plaketter, Nøvo-herrerne smiler bredt og skåler med alle. Llille Bruno griner bag deres ryg, og få øjeblikke senere gnistrer det gennem deres benklæder. Tykke stråler af dampende direktørbrunmasse markerer de nye tider.

Forrige kalenderblad
Retur til kalenderblad 1
Retur til avisens forside

Kalenderblad 23: GALEJSLAVER


Færgen fra Blodhavn til Swakopmund i Namibia er et miljørigtigt og klimabevarende maritimt storvehikel. Den fremdrives af passagerernes tarmluft, en lille rapsoliefyret hjælpemotor og især af et par hundrede motionscykler i gigantskibets bug.


Hernede sidder de to kidnappere som galejslaver. De synger og fløjter i takt med opsynsmandens piskesmæld. Der er lang vej til Namibia, og goplesuppen morgen og aften smager måske ikke af luksuskrydstogt, men skibet vil nå frem, og efter yderligere et par hundrede ture op og ned ad Atlanten bliver de måske i moden alder prøveløsladt.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 22: PØLLE FOR EVER

Overalt i vore hjemsogne oplever man denne jul eksplosive defækeringer, og efterhånden som det nye afføringsmiddel udbredes via Holstebro til resten af verden, står det klart, at familien Pølles fremtid bliver et med guld overtrukket brunt eventyr.


Lille Bruno optræder i tv med musen Mikkel. Han spiller kazoo og får den kære lille gnaver til at danse. Pøllefamilien og næsten alle andre jubler i kor.

Men hvad med gangsterne, kidnapperne? Hvor er de, og skal de ikke straffes?

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 21: BRUN TRIUMF

“Ja ja, vi skal nok få styr på det!” skreg oldingehjemsforstanderinde, fr. Eulalia Peckelgren.


“Stil jer roligt i kø ved nærmeste toilet, så løser det sig alt sammen!”

Imens var Arnulf, Lupus og Bruno Pølle i rask tempo på vej tilbage til afføringsmiddelfabrikken i deres pedaldrevne firmavehikel.

“Denne dag bliver historisk,” gryntede Arnulf.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 20: SKÅL, KÆRE OLDINGE!

“Kære gode oldinge, velkommen til dette års julefrokost på Klamhuse Proletariske Luxusoldingehjem. Som I kan se, er der bjerge af flæsk, pølse og 14 slags tilbehør på bordene, og vi starter som sædvanlig med en skål. Glædelig jul, hip hip hurra!”


Ragnhild Pølle, lussingterapeut på hjemmet, havde holdt festtalen. Oldinge og personale drak af den gråhvide velkomstdrik.

“Nu sker det,” hviskede lille Bruno. Han lå sammen med Arnulf og Lupus på et lavt tørreloft med udkig gennem en ventilationsrist ned i spisesalen.

Og ganske rigtigt. Alle langede til fadene i et vanvittigt tempo. Maden passerede ikke tallerkenerne, men blev skovlet direkte ind i de åbne munde. Flæsk, pølse, budding, roemos, savsmuldsbrød – lige meget, hvad det var, lynhurtigt forsvandt det.

Så lød første knald under et af bordene. Snart efter et til, og man anede en gnist dernede i mørket. Skrig og brøl kunne høres, mens endetarmene udsendte deres selvantændende eksplosive gas og straks derefter syndfloder af brun pladdermasse.

De tre iagttagere på loftet trak sig baglæns for undslippe stanken.

“Hvad siger I så? spurgte lille Bruno. “Er det godt nok?”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 19: STÆRKERE MEDICIN

Knugende tavshed herskede på direktørkontoret. Bag skrivebordet sad Arnulf Pølle med en fortygget cigarstump i mundvigen. Foran ham stod Lupus Pølle, kemiker og produktionschef i familiefirmaet Pølle Express.

”Har vi overhovedet noget tilbage, vi kan håbe på?” sagde Arnulf.

Lupus vred sine blege hænder. ”Vi kan forhøje dusøren endnu engang. Og jeg har fået tilsagn om at låne en sporhund, tilhørende baron Halunk.”

”Den hund skulle du have lånt for otte dage siden. Sporene er vasket væk af årstidens endeløse regn. Vi er for langsomme, for dumme, for magtesløse…”

”Jeg må desværre give jer ret,” lød en klar drengestemme bag de to voksne.

”Jamen hvad…? Vores kære lille vidunderbarn!”

”Ja, her er jeg.” Bruno trådte nærmere. Hans habitjakke var endnu fugtig, og de ternede knæbukser slaskede omkring hans ben, men ansigtet lyste af kampvilje og godt humør.

”Jeg har siddet i en mørk kælder og haft god tid til at tænke mig om, og jeg må give bedstefar ret. Slægten har brug for nye kræfter. Pølle Express er et håbløst svagt afføringsmiddel. Der skal trædes på speederen til endetarmen.”

”Det har du vist ikke forstand på,” lød det i en fornærmet tone fra Lupus. ”Det var netop vores dyrebare hemmelige opskrift, dine kidnappere forlangte…”

”To tossehoveder,” sagde Bruno. ”De fik en stærkere medicin, og jeg skal vise jer, hvordan den bliver lavet, og hvordan den virker.”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 18: VEJEN HJEM

Døren kunne låses op indefra. Så enkelt var det. Lille Bruno hørte gangsternes brøl, mens de dansede rundt i køkkenet med stråler af afføring sprøjtende bagud gennem de sønderrevne benklæder, og han tillod sig et smil, mens han gik ud i friheden.Hans levende drengehjerne fastholdt adressen på den lave, forfaldne villa, han havde været fange i.

Byen var selvfølgelig Holstebro, ondskabens åbne moderskød.

Han skyllede den værste forurening af sig i Storåen og overvejede, om han skulle opsøge politiet. Nej, det her var for stort og mærkeligt til, at man kunne blande sløve myndigheder ind i det. Han måtte tage turen nordvestpå til fods.


Våd og kold, men i strålende humør og rask tempo skridtede han af sted. Musen Mikkel kunne han mærke i sin inderlomme.

“Op med humøret,” mumlede han, mens han strøg den med en finger over nakken. “Der bliver masser af god mad og varme til os begge to, når vi kommer hjem.”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 17: BRUNT INFERNO


Gangsterne ventede ikke på kniv og gaffel. De skovlede med fingrene det grove foder ind i deres åbne gab, og da tallerknerne var ryddet, rakte de ud efter mere.

“Ja ja,” sagde lille Bruno, “lad mig se, hvad jeg kan klare.”

Men det blev ikke nødvendigt. Hans afføringsmiddel var nået til fase to i sin virkning. Gangsterne holdt om deres opsvulmede maver, og ansigterne lignede dårlige fastelavnsmasker, der smeltede indefra.

Bruno kastede sig ned på køkkengulvet, sekundet før eksplosionerne kom. Orange flammer sprængte hul i de to mænds benklæder, og stråler af brun, stinkende pladdermasse sprøjtede ud i det trange køkken.

Bruno var i helvede, men for første gang i mange døgn kunne han også se en vej ud. Gangsterne trimlede rundt, brølende af smerte og rædsel, og han zigzaggede mellem deres ben hen mod køkkendøren, som var sprængt åben.

Med ansigtet sovset ind i deres bløde, dybstinkende afføring løb han gennem en kort mørk korridor frem til en dør med en glasrude. Der var blåligt aftenlys udenfor. Byens og verdens og frihedens lys.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 16: NOGET AT ÆDE



“Hold da kæft,” sagde gangster 1. “Der sker noget her.”

“Men skal der komme ild ud af røven?” sagde gangster 2. “Er det sådan, afføringsmidler virker?”

Musen Mikkel var trimlet om kuld. En heftig dynge af frisk afføring lå bag den, endnu rygende.

“Det var et forsøg,” svarede lille Bruno, mens han strøg varsomt over gnaverens runde ryg. “Nu må vi give Mikkel lidt vand og lade ham hvile.”

“Vand har vi nok af,” sagde gangster 1. “Jeg trænger til noget stærkere. Vi havde en flaske snaps i køkkenskabet, ikke?”

Gangster 2 tog flasken frem. “Jo jo, mere end halvt fuld,” sagde han, “så det kan vi andre også blive. Skal du have en tår med, stump?”

Lille Bruno rystede på hovedet.

Gangsterne skålede og tog et par solide slurke. Sekunder senere blev deres øjne større, og mundene åbnede sig. Nu lignede de fisk, eksempelvis torsk, på landjorden.

“Giv mig noget at æde!” brølede den høje.

“Mig også!” lød det med panik i stemmen fra hans makker.

Bruno skubbede to tallerkener med savsmuld og salpeter hen over køkkenbordet.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside