Månedsarkiv: marts 2014

Ny superhelt: Gødningsfluen yder bistand i forbryderjagten

HalunkLOGO

Forbrydere og andet afskum kan ikke længere føle sig sikre, når de fremover begår deres ugerninger. En lokal borger har valgt at spendere alle sine vågne timer på at prygle lovovertrædere til fornuft.

Sognet har fået sin egen beskytter. En retfærdighedens mand, der fører sig frem i en tætsiddende gummidragt med vinger på ryggen. Han kalder sig Gødningsfluen:

– En tilbundsgående og ubehersket oprydning er, hvad vi har brug for. Bedre sent end aldrig, siger den tiltrådte superhelt og tilføjer: – I kan alle være trygge, så længe jeg våger over byen. Jeg er fluen på væggen.

Gødningsfluen

Gødningsfluen besidder udover en skærpet retfærdighedssans et sindrigt artilleri blandt andet bestående af methanrøgbomber, fækaliekanoner og Sorte Luberter til nødsituationer.

Dragten er i sig selv et højteknologisk vidunder. Vingerne er ikke kun til pynt, men gør det muligt for Gødningsfluen at svæve fra hustag til hustag. På hovedet sidder et radaranlæg til opsporing af forbrydere. Hele dragten er indsmurt i en klæbrig substans, så helten kan sidde på vægge og andre vertikale flader.

Flue-kareten

Ydermere er superhelten selvkørende i sin panserdækkede fækaliedrevne Flue-karet, som kan nå fra 0-100 km/t på 40 sekunder.

Borgervæbningen er åben over for initiativet og indvilliger i at tilkalde Gødningsfluen ved hjælp af et specialfremstillet alarmhorn, hvis problemerne ophober sig.

SIDSTE NYT:
Gødningsfluen pågriber to storforbrydere

Efter blot 2 timer på jobbet har Gødningsfluen allerede pågrebet to af sognets eftersøgte storforbrydere, Knoglekarl og Galgenfuglen.

Den hurtige tasketyv Knoglekarl, næstkommanderende i Knoglebanden, måtte se sig slået, da han prøvede at stikke af med en netop nolet dametaske. Gødningsfluen lavede et snedigt flankeangreb og gav den ellers selvsikre tasketyv et velrettet slag i solar plexus. Resten tog ordensmagten sig af.

Galgenfuglenx

Voldsforbryderen Galgenfuglen, alias Asben Skrabenfeldt, antastede ved middagstid gæsterne til en 70-års fødselsdag på Brunmølle Udflugtskro.

Gødningsfluen havde hørt en fugl synge om den nedrige plan og var derfor mødt op til festen 10 minutter før banditten. Inden Galgenfuglen kunne udføre sit voldsorgie, blev han ukampdygtiggjort med gentagne berettigede spark under bæltestedet. Han blev straks kørt til arresten.

– Jeg er ikke færdig med oprydningen. Der er stadig afskum ude i krogene, brølede Gødningsfluen, før han stak af over tagryggene.

Professor Bratwurst

En af hjemsognets mest ondsindede skurke er ikke bange for Gødningsfluen. – Han kan bare komme an. Jeg er bevæbnet til tænderne, udtaler professor Bratwurst, formand for Nordvestjysk Forbryderforening.

Det må dog betragtes som tomt praleri. – Han og ligesindede slamberter lever i fortiden, siger egnens førende kriminalitetsanalytiker, Louis B. Knockel. – Gødningsfluen og andre gode kræfter vil sørge for, at disse typer meget snart er ude af syne, og ude for stedse.

SE OGSÅ:

HenvSLAMBERTHJEM

 

Selvkørende fækaliekoger kan omstilles til suppeproduktion

Suppekoger01

Klamhuse Maskinsmedie, som tidligere på året præsenterede den første store industrielle lussingmaskine, står nu klar med et nyt teknisk fremskridt til styrkelse af egnens erhvervsliv: En omkringkørende fækaliekoger, der også kan gøre tjeneste som suppekøkken.

Maskinen er bygget op om en cylindrisk beholder, der kan rumme 1600 liter frisk fækaliemasse. Omkring beholderen fyres med lyngtørv og halmbriketter, så de værdifulde råvarer kan bringes frem til den industri, der skal viderebearbejde dem, i rygende varm tilstand.

Efter en rask rengøring kan vognen om aftenen og i ferieperioder fungere som suppekøkken. Den tænkes indsat ved sommerens store idrætsstævner, ligesom svenske og andre turister ved Blodhavn Strand vil blive påbudt at købe hver en liter kødsuppe i døgnet fra beholderen.

Suppekoger02

Vognen er konstrueret af harpunskytte Bennie Krastus, Blodhavn, i samarbejde med egnens førende restauratør og mesterkok, hr. Ludhorst Poppelkrage, Brunmølle Udflugtskro. Den Knockelske Familiefond har støttet arbejdet med et stort antal opmuntrende lussinger og flere hundrede liter råfækalier til forsøgskørslerne.

SE OGSÅ:

HenvFESTMENU

 

Ny aktivitet i avisen: ÅRETS HAT

En af avisens noble og ranke venner har ytret sig som følger:

Årets hat

Redaktionens svar: Denne fortrinlige idé modtages med tak, og vi opfordrer vor tusindtallige læserskare til at deltage i nominering og senere afstemning om det vitale spørgsmål.

Skriv til avisen via SVAR-funktionen nederst på siden eller brug de andre KONTAKTMULIGHEDER, som står åbne døgnet rundt.

 

Elitehusmødre vil kontrollere udendørs masturbation

Mange års eftergivenhed og sløseri på den sexualhygiejniske front er nu forbi. Dagens jublende melding lyder, at stærke og ranke nordvestjyske husmødre vil overtage kontrollen med al udendørs sexualitet og især med den planløse, individuelle masturbation, som til enhver tid truer med at ødelægge samfundsorden og moral.

Turistmasturb01

Et ni-dages kursus har bibragt husmødrene de essentielle færdigheder, herunder håndtering af skydevåben og uddeling af kropsprygl i al slags vejr og terræn.

Turistmasturb02

– Jeg har støttet oplæringen af disse ranke, prægtige kvinder med talrige lussinger og gummiredskabsdask over bagdelene, udtaler sexualdisciplineringens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Det glæder mig at kunne konstatere, at de nu kan fungere på niveau med lignende elitekorps i Myanmar og Nordkorea.

Badeliv

– Lad mig understrege, at det udelukkende er den gebyrpligtige udendørs turistsexualitet, der skal reguleres og inddæmmes. Vor egen organiserede friluftsmasturbationsidræt vil fortsætte med fuld styrke og stadig større tilslutning, proklamerer redaktøren på vej til stranden i sin faders herskabelige fodlange gummifrakke.

SE OGSÅ:

HenvTURISTPØBELEN

 

Borgerbevæbningens årlige forårsmanøvrer

StürwoltLOGO

Borgerbevæbningen havde forleden arrangeret de traditionelle og festlige forårsmanøvrer med efterfølgende traktement. En glædens dag for mange, store som små, turister, oldinge, fyrbødere, rullekoner, skafotsnedkere og karetmagere. Gode folk, der hvert år rørte ser frem til begivenheden med både tårer og smil.

Herunder ses Klamhuse 2. frivillige cykelkavalleri som kækt træder an med frisk luft i dækkene. Den reglementforeskrevne hasselkæp og en feltration af brunvarebeskøjter og kandiseret kallun leveres af Klamhuse Stormarketenderi, rullet ind i en praktisk feltmadras af ålegræs, og sat fast på cykelstyret.

Frivillige_cyklister

En rullende overraskelsesbrigade (herunder) træner i punktering af zeppelinere og andre luftvehikler. Buerne er er specialfremstillet af hærdet pukkelhvalsbarde indsamlet ved Blodhavn ydermole.

Overlærer Balvin Haubitzer (stående til højre) inspicerer  rækkevidden og træfsikkerheden.
Zeppelineren var venligst udlånt fra Klamhuse Aerodrom og cykelhandler Luboslaw Insemia, som også forestår den efterfølgende lapning.

bueskytter2

Udkommanderet landpøbel og 11 bagersvende bugserer luftskibet på plads mellem skudsalverne.

landjorden

Redaktør Knockel, i dagens anledning iført sin faders skudsikre forårshat, viser sit oldebarn, hvorledes man punkterer en barnecykel på 331 meters afstand.

knockel_og_oldebarn

Herunder: Denne model skyts drives af højkomprimeret tarmgas. Projektilkappen er styrket med forarmet brunvare, og apparatet er således ikke helt ufarligt for konstablerne uden oplæring og brug af foreskreven udstyr. Gasmaskerne ses her i en model af meleret brunvareflet.
skyts_gasmasker

En nyskabelse:

alternativ_traefaeldning

Ved  øvelsen i år blev der der under ledelse af ingeniør Sverker Suhrströmming afprøvet nye anvendelser af materiellet. Både træfældning (3 skud pr. træ) og flisproduktion blev demonstreret med imponerende kraft og finesse.

Tank_kvaser_trae

Ingen skal sige, at ikke også kvinderne yder deres bidrag. Blandt andet som specialiserede i nærkamp mod de evindeligt udefrakommende subversive elementer som projektledere og konsulenter. Disse afslører sig ofte ved tvangsmæssig trang til, og udøvelse af ‘italesættelse’.
Enkefru Pruselia Buddingmølles bokseklub ’Valkyrien’ kan desuden  tage modet fra enhver, der forestiller sig at  overskride grænser eller tage sig andre ikke-aftalte friheder.

boksedamen

Blandt de inviterede gæster til at overvære øvelserne var også kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Holstebro. Synligt imponerede var de, ja, tør man skrive ‘rystede’,  og formodentlig dygtigt afskrækkede mod i fremtiden, at overskride deres vestlige sognegrænse uden gyldig hjemmel.

Foto fjernet

Ikke al øvelse foregår i marken. Her ses Redaktør Knockels modeltegninger af den muligt kommende skanse mod øst.  Her for første gang offentliggjort, og på fejlfrit engelsk.

skansen_mod_oest

En mobil skanse bestående af stablede oldinge og krøblinge var først på tale, men det var i år ikke muligt, at indsamle nok frivillige til dagens afprøvning, da Lauenborg kro havde tyvstartet et arrangement med gratis rødbedevin og stuvet svineblære til alle over 136.

Herunder: Vi var mange der senere stillede op i køen til de eftertragtede lækkerier.

madkoe

Alt i alt et dejligt arrangement.

Retur til forsiden

Hurtige bekendtskaber bringer varig lykke

Ensomme og beklemte nordvestjyder kan i dag – ja, i denne time og dette minut – kaste tungsindets jernkappe af sig og styrte jublende af sted mod Nørre Usseldrup Bedehus. Landsdelens nye kontaktbureau, Nordvestjysk Speeddating, vil finde en varig løsning i form af en på alle måder tilfredsstillende livstidspartner.

Fremgangsmåden er enkel og illustreres herunder.

Speeddating01

Speeddating02

Speeddating03

Speeddating04

– I udgangspunktet er der intet nyt i det, vi tilbyder, udtaler kontaktformidlingens igangsætter og daglige overvåger, redaktør Louis B. Knockel. – Vor særlige garanti for succes beror på, at tilmelding er definitiv og uigenkaldelig. Inden for en uge har alle en livsvarig partner, færdigt arbejde. Eventuelle forsøg på at fravige denne regel vil blive imødegået med de allerskarpest tænkelige disciplinære midler.

SE OGSÅ:

HenvSEXUALKATASTROFE