Borgerbevæbningens årlige forårsmanøvrer

StürwoltLOGO

Borgerbevæbningen havde forleden arrangeret de traditionelle og festlige forårsmanøvrer med efterfølgende traktement. En glædens dag for mange, store som små, turister, oldinge, fyrbødere, rullekoner, skafotsnedkere og karetmagere. Gode folk, der hvert år rørte ser frem til begivenheden med både tårer og smil.

Herunder ses Klamhuse 2. frivillige cykelkavalleri som kækt træder an med frisk luft i dækkene. Den reglementforeskrevne hasselkæp og en feltration af brunvarebeskøjter og kandiseret kallun leveres af Klamhuse Stormarketenderi, rullet ind i en praktisk feltmadras af ålegræs, og sat fast på cykelstyret.

Frivillige_cyklister

En rullende overraskelsesbrigade (herunder) træner i punktering af zeppelinere og andre luftvehikler. Buerne er er specialfremstillet af hærdet pukkelhvalsbarde indsamlet ved Blodhavn ydermole.

Overlærer Balvin Haubitzer (stående til højre) inspicerer  rækkevidden og træfsikkerheden.
Zeppelineren var venligst udlånt fra Klamhuse Aerodrom og cykelhandler Luboslaw Insemia, som også forestår den efterfølgende lapning.

bueskytter2

Udkommanderet landpøbel og 11 bagersvende bugserer luftskibet på plads mellem skudsalverne.

landjorden

Redaktør Knockel, i dagens anledning iført sin faders skudsikre forårshat, viser sit oldebarn, hvorledes man punkterer en barnecykel på 331 meters afstand.

knockel_og_oldebarn

Herunder: Denne model skyts drives af højkomprimeret tarmgas. Projektilkappen er styrket med forarmet brunvare, og apparatet er således ikke helt ufarligt for konstablerne uden oplæring og brug af foreskreven udstyr. Gasmaskerne ses her i en model af meleret brunvareflet.
skyts_gasmasker

En nyskabelse:

alternativ_traefaeldning

Ved  øvelsen i år blev der der under ledelse af ingeniør Sverker Suhrströmming afprøvet nye anvendelser af materiellet. Både træfældning (3 skud pr. træ) og flisproduktion blev demonstreret med imponerende kraft og finesse.

Tank_kvaser_trae

Ingen skal sige, at ikke også kvinderne yder deres bidrag. Blandt andet som specialiserede i nærkamp mod de evindeligt udefrakommende subversive elementer som projektledere og konsulenter. Disse afslører sig ofte ved tvangsmæssig trang til, og udøvelse af ‘italesættelse’.
Enkefru Pruselia Buddingmølles bokseklub ’Valkyrien’ kan desuden  tage modet fra enhver, der forestiller sig at  overskride grænser eller tage sig andre ikke-aftalte friheder.

boksedamen

Blandt de inviterede gæster til at overvære øvelserne var også kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Holstebro. Synligt imponerede var de, ja, tør man skrive ‘rystede’,  og formodentlig dygtigt afskrækkede mod i fremtiden, at overskride deres vestlige sognegrænse uden gyldig hjemmel.

Foto fjernet

Ikke al øvelse foregår i marken. Her ses Redaktør Knockels modeltegninger af den muligt kommende skanse mod øst.  Her for første gang offentliggjort, og på fejlfrit engelsk.

skansen_mod_oest

En mobil skanse bestående af stablede oldinge og krøblinge var først på tale, men det var i år ikke muligt, at indsamle nok frivillige til dagens afprøvning, da Lauenborg kro havde tyvstartet et arrangement med gratis rødbedevin og stuvet svineblære til alle over 136.

Herunder: Vi var mange der senere stillede op i køen til de eftertragtede lækkerier.

madkoe

Alt i alt et dejligt arrangement.

Retur til forsiden

En tanke om "Borgerbevæbningens årlige forårsmanøvrer"

  1. Sonorius Gaster

    En pragtreportage, og takket være de velvalgte billeder kan også småbørn, tosser og fremmede få en opfattelse af, hvad det handler om. Endnu er der håb for vore nordvestjyske hjemsogne.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image