Tag-arkiv: Holstebro

Festhumør og masser af lussinger på tropeøen

EisenmannDartvadosLOGO3

SOLIDARITETSTELEGRAM I EN HISTORISK ANLEDNING

Så er forberedelserne til de store øfestligheder i forbindelse med Holstebros befrielse i gang! Vi vil i den forbindelse gerne delagtiggøre avisens ærede læsere i nogle af de kommende, unægteligt spændende, lokalkoloristiske og ikke mindst futuristiske tiltag, altsammen under parolen:

“Alt på ø skal støves af!
Arbejde den hele dag!
Tingene må gør’s i stand!
Lusseres, det skal hver en mand!”

Til dette formål – og vore venner i Holstebro til inspiration – kan vi blandt andet herunder fremhæve følgende programpunkter:

Dartvadosfest01

Øens samlede fauna, inklusive bordelhusdyr, herunder de blandt vore mangfoldige turister så populære suppeskildpadder (kendt på øen som “banditter”), skal gennemgå et meget omhyggeligt wellness-program, for skildpaddernes vedkommende med tilhørende skjoldpolering.

Dartvadosfest02

Da der imidlertid er mere end 20.000 af disse padder på øen, har den umådeligt ærede professor Abacus Onager venligst til formålet udviklet en robot, der kan polere 2 banditter i minuttet, såfremt padderne ellers forholder sig i ro, og ikke forsøger at bestige hinanden, eller blive besteget af trediemand, hvorfor eventuelle dyresexturister venligst bedes holde dette for øje i ugen, der kommer.

Dartvadosfest03

Vor væsentligste naturressource, den verdensberømte pudsecreme Negro, udvundet gennem perspiration blandt øens oprindelige befolkning, vil bistå os i denne nyautomatiserede proces.

Dartvadosfest04

Vor evigt aktive og forventningsfulde ungdom kan se frem til en decideret folkegave fra den estimerede hobbysultestrejker og hyggeonkel hr. Tafatmann Handy, som i sin workshop og under streng faste agter at bygge flotte modelnegerkarusseller til alle raske børn af hankøn, med selvfølgelig undtagelse af de enkelte tilbageværende, der har marxistiske og/eller arbejdsløse forældre (som vel at mærke endnu ikke er blevet deporteret til Tarmuda).

Dartvadosfest05

Selvsamme ungdom vil i den kommende uge blandt mange fritidstilbud for raske knægte i legeområdet få mulighed for at tage en venskabelig brydekamp med en af øens dødsensfarlige, efter 1940’ernes atomforsøg stadigvæk en anelse radioaktive mutantleguaner, der rent undtagelsesvis vil blive sat fri.

Dartvadosfest06

Vulkanen Kranka Foa forventes genaktiveret ved hjælp af manuel nedtipning i krateret og efterfølgende sprængning af den store forstenede, hellige dinosaurfækalie, Pupu Puu-Pu.

Dartvadosfest07

Dette sker efter enstemmig afgørelse i Dartvados’ naturforvaltnings bestyrelse, hvor jeg og min suppleant har måttet erkende, at det af turistindtægtsmæssig interesse vil udgøre en langt større attraktion med en aktiv vulkan, end hvad vi hidtil har kunnet tilvejebringe af provenu ved salg af billetter til det gamle relikvium, som desværre ikke længere tiltrækker hverken bedende eller nysgerrige.

Dartvadosfest08a

Vi har med andre ord masser at tage fat på her på Dartvados, og til opretholdelse af arbejdstempo, disciplin og orden, har vort frivillige nonnekorps lynhurtigt husstandsomdelt lusseringsvejledninger i bogform til alle øens borgere.

Dartvadosfest09b

Det således ikke bare forventes, men kræves, at alle personer på øen, ved det allermindste tegn på slendrian og fjolleri, eller anden lignende observérbar uskik, straks uddeler knaldhårde lussinger til de pågældende.

Dartvadosfest10

Dette er jo alt sammen i øens tjeneste, ikke bare for vor egen skyld, men også som forbillede for diverse primitive samfund, såsom det nye Holstebro, som vi gerne vil assistere på det rent moralske og åndelige plan, i den svære, men lovende tid, der kommer!

Med ærbødige, varme hilsner, og i forvisning om en lysende fremtid, Deres
Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannFREMSKRIDTSBØLGE

Retur til forsiden

Brat omvæltning: Holstebro er faldet

HISTORISK DRAMA I DØGNAKTUELLE BILLEDER

En af dette årtusindes hidtil største begivenheder har fundet sted næsten uden varsel: Det socialistiske pamperstyre i Holstebro er faldet, og jævne, ranke nordvestjyder er nu ved magten.

Omvæltningen skete, da socialisterne inviterede den københavnske storpamper Lalle Birk Lallesen til et strategimøde om fortsatte slubbertstreger på luxushotellet Skumborg i Holstebros centrum.

“Da brast vor hårdt prøvede tålmodighed,” udtaler kloakpionerarbejder Bryan Yerngumme, Middelgade 19. “Vi telegraferede til vore venner og familiemedlemmer i Usseldrup Storsogn, og få timer senere var befrielseshæren på vej.”

Holstebro civilarmé

Holstebro fækaliebrand

Holstebro arbejdere

Holstebro socialistfører

Holstebro folkemasser

Holstebro drankere

Befrielsen er, hjulpet af glade smil, folkesang og lussinger, forløbet 99 procent fredeligt, og en samarbejdskomité af Holstebroborgere vil nu i fællesskab med vennerne fra Usseldrupegnen lægge retningslinjer for genrejsningen af den fordærvede storby. Gode forslag af enhver art kan afgives i debatfeltet herunder.

Overalt i byen festes der i morgen, og det er værd at bemærke, at Holstebros befrielse også giver genlyd uden for landets grænser. Et håb er tændt, og vor nordvestjyske folkepresse vil under knockelsk ledelse gøre alt for at holde dette håb flammende lokalt, nationalt og globalt.

Holstebro entertainer

Holstebro overgivelse

Tilbage til forsiden

Guldkalenderen blad 12: HOLSTEBRO EFTER MIDNAT

Guldkalender BANNER

Lyden af et langtrukkent dødsskrig flængede gennem Holstebros nattestille gader, skar sig ind i de sovende storbyhoveder og efterlod dybe sår i hjerterne hos mange af dem, der lyttede og senere blev klar over, hvad der var foregået.

Et ungt og yndigt væsen var gået til grunde i det moralske og materielle morads, som denne og andre metropoler udgør.

Hvorfor skulle Hilda Blodhorst møde så grusom en skæbne i så ung en alder? Få år forinden havde hun været et smukt, harmonisk og lykkeligt barn. Hendes hverdag på Vester Usseldrup Hede gik med markarbejde, husdyrpleje og indendørs sysler i landbohjemmet, hvor hun med ferm hånd assisterede sin moder, når brunvaren skulle henkoges eller syltes, når en ged skulle slagtes eller den halvårlige kogevask af familiens sparsomme beklædning forestod.

Holstebroroman

Hilda var netop fyldt 17, da hendes ungdommelige uskyld og lyksalighed fik sit grundskud.

– Hvad er dog det? spurgte hun, da hun en sen fredag aften kom hjem fra sit betroede arbejde som sildehovedsorterer på Blodhavn midtermole. I stuen stod en plastickasse på størrelse med en halv ligkiste. Et gråhvidt billede flimrede på kassens forside, og i sofaen sad en indtørret olding med skorper af chokolade – eller var det noget andet brunt? – omkring munden.

– Sæt dig, min tøs, nyd synet, det er et tv-apparat!

Hildas onkel, Bob Z. Blodhorst, var vendt hjem efter 64 år som barber og banjovirtuos i Chicago. Hilda havde hørt om den velbeslåede onkel gennem hele sin barndom, og her sad han, strålende af økonomisk og kulturel overmagt.

Det var ikke onkel Bobs amerikanske accent eller lyden af den medbragte banjo, der ødelagde Hildas videre liv. Nej, katastrofen var det fjernsynsapparat, han havde anskaffet og placeret i slægtsboligen.

Efter få uger som fjernseer havde Hilda klippet sin lørdagskjole i stykker fra neden, så det meste af hendes understel nu var blotlagt, når hun gik til dans i Klamhuse Landproletariske Festsalon (indrettet på loftet over bolsmand Jochumsens svinestald). Ydermere havde hun sat sig i bundløs gæld for at erhverve de smøremidler og kulørte pulvere, der omdannede hendes kønne, sunde ansigt til en hæslig, permanent fastelavnsmaske.

Efter endnu en kort nedgangstid flygtede Hilda en søndag morgen over sognegrænsen og begav sig mod Holstebro. I storbyen var hendes endelige fald dybt, brat og uundgåeligt.

Den unge stemmes dødsskrig runger for evigt i ørerne og samvittigheden på dem, der oplevede det eller var medskyldige.

Efterskrift:

Denne roman er ligesom flere andre i årets kalender baseret på virkelige begivenheder. Til dokumentation vedhæftes et billede af onkel Bob fra hans storhedstid i Chicago:

Onkel Bob

Gubert Skodhave
Holstebro efter midnat
2. udgave, 1. oplag

Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 11

DET HERRENS ÅR 1718

Den frygtindgydende pirat, kaptajn Sortskæg, havde efter adskillige års skattejagt, plyndring, vold og mord trukket sig tilbage til en tropeø for at nyde sit otium. Han havde opført en millionvilla ved stranden hvor den tidligere besætning nu fungerede som hans personlige gartnere, kokke, rengøringshjælpere, massører med videre.
Den pensionerede pirat lå kun iført hat i en hængekøje med en cigar og en tropedrink med paraply.
“Hvem er den mægtigste pirat i verden?” gjaldede han til sine oppassere.
“Sortskægt … Sortskæg … Sortskæg!” jublede hans tidligere besætning.
“Mig kan ingen røre.”
“Heller ikke dem der?” spurgte en tidligere matros.
Et skib var kommet ind til kysten og soldater med sabler og skydevåben sprang ned i sandet. De havde kurs mod Sortskægs domicil.
“Hvem er De og hvor vover De at betræde mine enemærker,” brølede Sortskæg. Han hoppede ud af hængekøjen og stillede sig med hænderne i siden.
Den forreste mand i geleddet svarede:
“Mit navn er Robert Maynard. Jeg er kommet for at hugge hovedet af kaptajn Sortskæg og sætte det på en pæl til skræk og advarsel. Er De Edward Teach alias Sortskæg?”
“Nej!” svarede Sortskæg prompte.
“Jeg er temmelig sikker på at De er Sortskæg,” sagde den nyankomne.
“Hvorfra får De dog den sindssyge ide?”

1718-01

Hr. Maynard slog ud med armene:
“For det først ligner skibet ude ved havnen Sortskægs skib, Queen Anne´s Revenge. Navnet står i hvert fald på siden med gigantiske bogstaver.” Han pegede ud mod kysten.
“Fordømt,” mumlede Sortskæg for sig selv.
“For det andet,” fortsatte den fremmede. “Så befinder De dem på Sortskægs bopæl.”
“Hvem siger det?” udbrød piraten tørt.
“De 75 skilte med navnet Sortskæg skrevet på dem. Skiltene står hele vejen rundt om grunden. Der står i øvrigt også Sortskæg på Deres hat.”
Sørøveren flåede sin hat af og gemte den bag ryggen.
“Intet andet end tilfældigheder …”
“Sidst men ikke mindst er De den eneste med sort skæg, ja faktisk den eneste behårede i umiddelbar nærhed.”
Piraten skulede irriteret til sin tidligere besætning.
“Pokkers jeg er afsløret, men De skal ikke få mig uden kamp.”
“Næh, det er klart. Jeg havde ikke forventet andet,” svarede Robert Maynard.
Sortskæg drejede rundt på stedet, spurtede direkte ind i huset og barrikaderede døren.
“Luk op,” råbte soldaten. Han hamrede på hoveddøren. “Ellers kan vi jo ikke hugge hovedet af Dem.”
“Et øjeblik,” råbte Sortskæg. Han greb en kniv og skår skægget af. For en sikkerheds skyld barberede han hele kroppen for sorte hår. Derefter samlede han hårene sammen til en klump og løb han hen til sin kæleged, Dolmina.
Geden brægede forvirret.
Piraten limede sin afklippede kropsbehåring fast på gedens hage og placerede hatten ovenpå dens hoved.
“Hvis De ikke åbner så sparker vi døren ind!” lød det udenfor.
“Bare kom an,” svarede piraten inden han gemte sig i kosteskabet.
Straks blev døren sparket op. Soldaterne fór ind i villaen og fik øje på geden med det sorte skæg og hatten.
“Der er han. Dræb ham.”
Geden manøvrerede brægende uden om mændene og tog flugten ud af døren.
“Fang piraten. Hug hovedet af ham!”

RESTEN AF HISTORIEN

Da kysten var klar sprang den ægte kaptajn Sortskæg, nøgen og nybarberet, ned i sin flugtbåd. Han flygtede over havet og slog sig i al hemmelighed ned i Holstebro på skattekontoret.
Senere gik han ind i dansk politik. Her var alle alligevel forbrydere og pirater så det var let at føle sig hjemme.
Han fik egen ministerbil, blev bespist på det offentliges regning og steg i graderne med raketfart.

1718-02

Og da han havde fungeret som skatteminister i to måneder var det på tide at trække sig tilbage med fuld pension og et gyldent håndtryk.
Piraten levede i sus og dus til sine dages ende.

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside

SE OGSÅ:

henvMuenchhFAEKALIEPIRATER

Turister er på vej, oprustning bitterligt nødvendig

Vore nordvestjyske hjemsogne vil igen i år blive oversvømmet af socialistiske Holstebro-velhavere og anden pøbel. Tiden er inde til oprustning mod denne trussel.

Storturistvehikler

Som tidligere år kræves folkelig tilslutning, klarsyn, disciplin, ikke kun rettet mod de tilstrømmende masser, men også indad mod os selv.

Turistdans

En del af løsningen kender vi allerede, mere vil blive bekendtgjort i de nærmeste uger.

Turistdans02

Storsognerådet er sammentrådt til det halvårlige møde, og Borgervæbningen vil sammen med andre korps blive indkaldt til mobiliseringsstævne næstkommende onsdag kl. 06.14 prc.

Storsognerådsekspansionskonference

Situationen er, som altid på denne årstid, kritisk, men der er endnu håb for os alle.

SE OGSÅ:

HenvTURISTMASTURBATION

Kalenderblad 18: Det Herrens år 1864

– Fleisch und Wurst und immer Durst! brølede bogtrykker Dildoe.

Cilius Stamknockel, hans unge journalistelev, smilede og nikkede og modtog i næste øjeblik en af døgnets mange lussinger.

Cilius var i efteråret 1863 tiltrådt en læreplads på Dildoes avis, der i et oplag på 246 eksemplarer udkom mandag, onsdag og fredag under titlen “Holstebroegnens Almuetidende”. Den unge mand skrev det meste af indholdet til gengæld for en i Dildoes øjne fyrstelig ugeløn på 74 øre samt kost og logi på loftet over grisestalden i naboejendommen.

– Gentag! brølede bogtrykkeren.

– Fleisch und… æh…

Efter endnu nogle forsøg, godt hjulpet af raske arbejdslussinger, kunne Cilius gengive Dildoes tyske læresætning.

– De satans tyskere er på fremrykning! brølede Dildoe. – Alle taler om det, så hvad skal vi skrive i avisen?

– Jeg har en idé, svarede Cilius. – Jeg sad i nat og skrev på et digt om fædrelandets store…

Slask! En smældende lussing afbrød ham. Cilius skrev digte og ville gerne have dem i avisen, men det var indtil nu kun lykkedes én gang, nemlig da Dildoe fyldte 65 år, og forsiden prydedes af et hyldestkvad, startende med ordene: Byens store Mester skuer grant mod Vester.

– Hvad fanden tror du, jeg har ansat dig til? Du skal skaffe nyheder, din drønnert! Du må af sted sydpå og finde ud af, om krigsrygterne holder. Hvis fremmede nærmer sig Holstebroegnen, skal vores læsere advares, så de kan bevæbne sig. Må jeg høre dig tale tysk en gang til.

– Fleisch und Wurst und immer Durst.

– Jawohl, sagde Dildoe.

* * *

Cilius vandrede sydpå. Varde og Ribe var passeret, og fødderne føltes som kogende kartofler i hans støvler, men endnu havde han ikke set en tysk soldat, og mester Dildoe havde jo ikke givet besked om, hvor langt han skulle gå. Han holdt sig til Vestkysten, for hans næse havde det bedst med saltvandslugt, og hver gang han kom til et posthus, sendte han en lille håndskrevet depeche hjem: Alt roligt her, mester.

1864 Cilius

Omkring Husum begyndte folk at tale tysk, og han iagttog nogle yngre mænd i uniform. Ved et færgested med et langt og indviklet navn blev han standset og kontrolleret.

– Fleisch und Wurst und immer Durst, sagde han.

Med et et klap i ryggen blev han sendt om bord på færgen.

Endnu et par marchdøgn senere nåede han Altona, få kilometer fra Hamborgs tårne og tinder. Han satte sig på en café og tiltalte servitricen på de indfødtes sprog:

– Fleisch und Wurst und immer Durst.

– Nah? sagde hun, mens hun betragtede hans nussede benklæder og støvlerne, der gabte fortil.

– Hast du Geld? Hast du Zaster?

Hun pegede med fingeren på sin røde håndflade. Penge. Cilius famlede i lommen. Jo, der var en fem-øre og en to-øre tilbage. Han viste de danske mønter til servitricen og fik en smældende lussing til svar.

Nu følte han sig tryg og på hjemmebane.  Hvis pengene stadig kunne række til til et frimærke, ville han lige straks skrive hjem til redaktør Dildoe: Tyskerne er almindelige mennesker som os andre. Ingen synlige trusler mod Holstebroegnen herfra, men jeg ser mig om, inden jeg vender næsen hjemad. Hils overbladbud Josefsen, fru Josefsen og Lupo, Holstebros klogeste hund, fra deres ven Cilius.

(Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.)

Forrige kalenderblad    <<<         >>>    Næste kalenderblad

Retur til forsiden

 

Jubelgave nr. 15: Lulla & Bob SIDSTE SKUD

PadborgSIDSTESKUD

Det var en vandkold oktober morgen. De brave nordvestjyske agenter, Lulla og Bob, løb ned gennem kontorbygningens smalle gange.

De havde netop stoppet den onde oberst Plackenholm i hans nedrige planer. De havde også stjålet hans hemmelige annaler og var nu fanget på 37. etage med obersten og hans håndlangere.

“Herind,” udbrød Bob og åbnede døren til et kontor. Fjenderne kom løbende med knebler og knojern.

De to agenter skyndte sig ind i rummet. Lulla låsede døren bag dem og skubbede et skuffedarium foran som blokade for en sikkerheds skyld.

De befandt sig i et stort lokale med et panoramavindue.

“Pokkers,” sukkede Bob. “Kun én patron tilbage.”

“Og der 75 af de slyngler,” svarede Lulla bekymret. “Jeg kunne måske pacificere en ti stykker, men det er ikke nok.”

“Nogle gange er det klogere at trække sig frem for at blive og kæmpe,” påpegede Bob.

“Okay,” svarede Lulla. “Hvad har vi at gøre godt med?”

De kiggede rundt i lokalet og konstaterede, at de havde følgende ressourcer til rådighed:
4 store gardiner, 90 papirclips, en jazzguitar, en udstoppet muldvarp og et vaffeljern.

Lulla slog op i agenthåndbogen under spontane flugtfartøjer.

“Åh, gudskelov,” Lulla åndede lettet op. “Vi kan bygge et svævefly af netop disse materialer.”

“Hvor heldig har man lov at være?” jublede Bob.

3 minutter senere stod de med et fuldt funktionsdygtigt svævefly. Bob greb en potteplante i begge hænder og kastede den mod vinduet, der splintredes i et kæmpe rabalder. I det samme fik obersten og de 74 håndlangere mast sig ind i rummet til dem.

“Grib dem. Straf dem!” Obersten var rød i hovedet af raseri.

Lulla greb fat i svæveflyet.

“Vi smutter nu, drenge” grinede Bob og affyrede det sidste skud direkte i tåen på obersten. Han og Lulla skubbede fartøjet ud over vindueskarmen og svævede væk fra skyskraberen, grinende og syngende.

Mens de fløj hen over hustagene, fik Bob et indfald: “Vi burde lave noget sammen,” sagde han. “Vi kunne går i teateret, tage til havnemolen…”

“Eller i zoologisk have,” foreslog Lulla.

“Ja,” nikkede Bob. “Eller i zoologisk have…”

Palle Padborg:
LULLA OG BOB, SIDSTE SKUD
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 2: HOLSTEBRO EFTER MIDNAT

Holstebroroman

Lyden af et langtrukkent dødsskrig flængede gennem Holstebros nattestille gader, skar sig ind i de sovende storbyhoveder og efterlod dybe sår i hjerterne hos mange af dem, der lyttede og senere blev klar over, hvad der var foregået.

Et ungt og yndigt væsen var gået til grunde i det moralske og materielle morads, som denne og andre metropoler udgør.

Hvorfor skulle Hilda Blodhorst møde så grusom en skæbne i så ung en alder? Få år forinden havde hun været et smukt, harmonisk og lykkeligt barn. Hendes hverdag på Vester Usseldrup Hede gik med markarbejde, husdyrpleje og indendørs sysler i landbohjemmet, hvor hun med ferm hånd assisterede sin moder, når brunvaren skulle henkoges eller syltes, når en ged skulle slagtes eller den halvårlige kogevask af familiens sparsomme beklædning forestod.

Hilda var netop fyldt 17, da hendes ungdommelige uskyld og lyksalighed fik sit grundskud.

– Hvad er dog det? spurgte hun, da hun en sen fredag aften kom hjem fra sit betroede arbejde som sildehovedsorterer på Blodhavn midtermole. I stuen stod en plastickasse på størrelse med en halv ligkiste. Et gråhvidt billede flimrede på kassens forside, og i sofaen sad en indtørret olding med skorper af chokolade – eller var det noget andet brunt? – omkring munden.

– Sæt dig, min tøs, nyd synet, det er et tv-apparat!

Hildas onkel, Bob Z. Blodhorst, var vendt hjem efter 64 år som barber og banjovirtuos i Chicago. Hilda havde hørt om den velbeslåede onkel gennem hele sin barndom, og her sad han, strålende af økonomisk og kulturel overmagt.

Det var ikke onkel Bobs amerikanske accent eller lyden af den medbragte banjo, der ødelagde Hildas videre liv. Nej, katastrofen var det fjernsynsapparat, han havde anskaffet og placeret i slægtsboligen.

Efter få uger som fjernseer havde Hilda klippet sin lørdagskjole i stykker fra neden, så det meste af hendes understel nu var blotlagt, når hun gik til dans i Klamhuse Landproletariske Festsalon (indrettet på loftet over bolsmand Jochumsens svinestald). Ydermere havde hun sat sig i bundløs gæld for at erhverve de smøremidler og kulørte pulvere, der omdannede hendes kønne, sunde ansigt til en hæslig, permanent fastelavnsmaske.

Efter endnu en kort nedgangstid flygtede Hilda en søndag morgen over sognegrænsen og begav sig mod Holstebro. I storbyen var hendes endelige fald dybt, brat og uundgåeligt.

Den unge stemmes dødsskrig runger for evigt i ørerne og samvittigheden på dem, der oplevede det eller var medskyldige.

Efterskrift:

Denne roman er ligesom flere andre i årets kalender baseret på virkelige begivenheder. Til dokumentation vedhæftes et billede af onkel Bob fra hans storhedstid i Chicago:

Onkel Bob

Gubert Skodhave
Holstebro efter midnat
2. udgave, 1. oplag

Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Banjoparade, festlussinger og fækaliepyramide

LOUIS B. KNOCKEL 100 ÅR

Vor hjemstavns ranke førerskikkelse nærmer sig en historisk milepæl, og da hans ønske om at lade dagen passere i stilhed ikke kan opfyldes, har han udstedt følgende (endelige og uomstødelige) anvisninger for festligholdelsen:

BanjoGirl
1. BANJOPARADE
Samtlige certificerede banjospillende medborgere træder an på Stationsvej i Nørre Usseldrup, hvor de lader instrumenterne yde det maksimale, indtil fødselaren med hasselkæppeprygl tilkendegiver, at nu er det nok.
Landsdelens voksne, oppegående landproletarer er i mellemtiden mødt frem og har taget opstilling som anvist, ranke og med renskurede ansigter.

BanjoBoys
2. LUSSINGDANS
Nordvestjysk folkemusiks siamesiske mesterbrødre, Hilbert og Hubert Schneckelfritz, Klamhuse Vestermark, leverer derefter i præcis syv minutter og 32 sekunder akkompagnement til den traditionelle folkedans, vi kender under navnet lussingkarrusellen.
Mens leende og jublende dansere hvirvler omkring i stramt formerede storkredse, vil titusinder eller endog hundredetusinder af lussinger blive udvekslet.

Fækalieudgravning
3. FÆKALIEPYRAMIDEAFSLØRING
Fødselaren har under trussel om dødsstraf frabedt sig personlige gaver. Til varigt minde om hans lange og fortjenstfulde virke i fækaliesagens tjeneste er 30-40 tons brunvare gravet op fra depoter i omegnen, tørret, håndklappet og stablet i pyramideform på Klamhuse Hede.
Individuelle donationer i form af friske faconfækalier eller andet højkvalitetsmateriale kan henlægges på pyramidens nederste trin. Blomster, gratulationskort og andre distraktioner frabedes.

Betler
4. ADGANGSBETINGELSER
Nordvestjyske landproletarer, disses hustruer, børn, husdyr og tyende forventes undtagelsesløst at møde frem. Udensogns gæster, herunder svenske turister og akademiske velhavere fra Holstebro, vil blive tolereret, så længe de følger lokalt opsynspersonels anvisninger og uden mindste tøven betaler, hvad der bliver forlangt af dem.

Festens varighed er planlagt til 23 1/2 minut, og den gentages ikke. Mød altså frem i strålende humør, med barberede og olierede lussingkinder, gerne også med en dampende frisk brunkage eller to til den ovenfor omtalte hæderspyramide.

SE OGSÅ:

HenvNYTÅRSTALE2

Retur til forsiden

Kæmpeinsekter oplæres til disciplinær indsats

NYE HJÆLPERE FRA DYBET

Vidunderligt nyt ruller netop nu ind over de nordvestjyske kyster. Årtiers disciplinkrise står foran en løsning. Ikke blot familie-, husdyr- og turistkontrollen, også sexuallivet og fækalieproduktionen vil finde et stabilt leje takket være den indsats, som dresserede kæmpeinsekter kan tilføre.

Insekt01

Næsten alle slags insekter har vist sig anvendelige. De skal blot være over fire meter lange og helst veje mere end 250 kg. Flyvende insekter fanges i net, og nogle af de omkringvandrende går i en fælde, lokket af ost eller postej, men de fleste trækkes op af Vesterhavet.

Insekt02

Når disse smukke og livskraftige dyr er landsat, får de et intensivt kursus i alle gængse former for disciplinhåndhævelse. – De lærer ikke hurtigt, men når de først har forstået en kommando, sidder den fast, udtaler domptør F. Madsen, Klamhuse, der indtil videre er eneansvarlig for insektoplæringen.

Insekt03

– Disse dyr betegner det største samfundsmæssige fremskridt, siden fuldfigur-pryglomaten blev sat i gang, udtaler Louis B. Knockel, som har fulgt dressurarbejdet og sluttet personligt venskab med flere af gigant-insekterne. – Jeg glæder mig til at se den modtagelse, de vil give årets velhaver-turister fra Holstebro, Sverige og Dubai. Dette bliver et jubelår for vore hjemsogne.

MBDFLYY EC003

SE OGSÅ:

HenvHalunkGYLPEGØJ