Storplakatkampagne med eget skinnevehikel

Den her viste pragtplakat aftrykkes i stort format og ophænges overalt i hjemsognene som led i avisens folkemobiliseringskampagne.

LandsbyplakatSTOR

Kære landsbytosseven, gør Deres pligt, yd et bidrag til folkeoplysningen ved at dele denne plakat på alle flader, De har adgang til!

Kampagnen vil pågå indtil 14. december dette år og følges op af skånselsløse disciplinære foranstaltninger.

Plakatkampagnevehikel

Et nyanskaffet skinnevehikel er (takket være donation fra Den Knockelske Folkeoplysningsfond) sat ind i kampagnen. Vehiklet vil bringe plakater og personel rundt i hjemsognene, i de nærmest forestående uger hovedsagelig til Blodhavn og Klamhuse Hede, hvor turister og anden indstrømmende pøbel færdes.

Overdragelsen fandt sted i morges kl. 08.11. Vi ser t.v. den hidtidige ejer, bedemand Gylbert Gaffelhage, siden 1958 indehaver af Vester Usseldrup Forbrændingsanstalt. Lænet op ad vehiklet Almgod Knockel, som på fondens vegne serverede saltkiks og vermouth, og længst t.h. kampagneleder Lumwald Peckelgren jr.

Det indskærpes, at alle andre vehikler, herunder eksprestog, ambulancer, brandbiler og politieskorterede kongehuslimousiner, har ubetinget vigepligt for plakatkampagneskinnevehiklet overalt, hvor det viser sin stolte profil.

SE OGSÅ:

HenvTURISTSÆSONSTART

Retur til avisens forside

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image