I forbindelse med Nørre Usseldrups månedlige videnskabsmesse blev flere banebrydende opfindelser præsenteret for en jublende tilskureskare. I salen stod over 80 lokale opfindere med hver sin geniale konstruktion.
“Konkurrencen er stor denne måned,” udtalte den gæve opfinder Nathan Mandrik, som selv havde bygget en fækalie-levitator, der fik en brunvare til at svæve en meter over jorden i 30 sekunder.
Ikke overraskende var det brødrene Kahllun, der blev det store samtaleemne, da de afslørede deres organiske kopimaskine, som kan lave kopier af en hvilket som helst levende organisme. Maskinen kører på Uran, Plutonium og Fækalium.
“Vi har så mange ideer, men vi er kun to brødre med fire arme,” råbte Kræn Kahllun, inden han og broderen Kyrill satte sig ind i den organiske kopimaskine og lod sig duplikere af flere omgange.
Efter blot ti minutter stod de to Kahllun-brødre med seks kopier hver.
Herefter tog Kræn og Kyrril et gruppebillede af de 12 kopier og gav dem hver sit unikke navn for at forhindre forveksling.
De to originale videnskabsbrødre slår fast, at maskinen ikke vil blive stillet til rådighed for det brede borgerskab, da det kan føre til overbefolkning på under en uge.
“Det vil udelukkende være uundværlige personligheder, der vil få tilladelse at lade sig duplikere,” sagde Kyrill Kahllun (eller en af hans seks kloner. På dette tidspunkt var jeg i tvivl) og fortsatte: “Skulle en vigtig person gå bort, er det rart at have en i reserve.”
“Lad os endnu engang tilbyde at redde driften af dette fejlslagne storprojekt,” udtaler landbarber Gylbert Schneckelfritz, formand siden 1958 for Nordvestjyske Husmandsbaner.
“Vi har materiellet, vi har erfaringen, og vi overholder køreplanerne med en punktlighed, som man nok skal til Japan for at finde magen til.”
Totalt og utilsløret diktatur er ved at blive indført i Nyborg kommune:
Man læser med tiltagende væmmelse i artiklen:
“Den røgfri arbejdstid gælder, uanset hvor de ansatte befinder sig. Om de er på rådhuset, arbejder hjemme, går i Netto i frokostpausen, har nattevagt i hjemmeplejen, er på kursus i Jylland eller rydder sne i en tidlig morgentime på en bivej i Frørup, så kan det i værste koste en fyreseddel at lade sig friste af en smøg.”
“Kommunalt ansatte nyborgensere, kom hid! Mine hjemsogne er og forbliver rygende. Vi nyder tobak af enhver art døgnet rundt, herunder de lokalt fremavlede lyng- og tangvarianter. Søger man arbejde i Nordvestjylland, vil man som vaneryger altid stå forrest i køen. Vi lover forfulgte rygere fra alle egne af landet politisk asyl — hvis de i øvrigt er ranke, muntre og i samklang med de værdier, som umisforståeligt fremgår af lokalavisen.”
Fornuftige forslag kan komme fra den mest uventede kant. En ung socialist bekendtgør her (via netavisen Sjællandske Nyheder), at hun vil afskaffe fattige børn.
“Knockelske Tidende kunne ikke være mere enig,” udtaler avisens velfærdsredaktør, hr. Gylmert Peckelfritz, Blodhøj. “Fattige børn er en skændsel, en plage og på alle måder en unødvendighed. Lad os få dem afskaffet for stedse!”
“I vore nordvestjyske hjemsogne har vi gennem årtier nedbragt antallet af fattige børn, dels ved at sætte dem i arbejde, dels ved at sende de håbløse tilfælde samt deres familier ud af klappen, fortrinsvis i retning mod Holstebro.”
“En total afskaffelse havde vi nok ikke troet mulig, men vi vil nu konferere med fr. Carøe om, hvordan det skal gøres.”
Louis B. Knockel opnåede 39 rigtige. Han fejlede på et spørgsmål om fædres ret til barselsorlov. “Noget forbandet svagpisseri, som blot demonstrerer samfundets kurs mod en socialistisk-feministisk afgrund,” lyder kommentaren fra hr. Knockel.
Redaktøren opfordrer avisens venner til at tage testen (brug link ovenfor) og oplyser, at alle, der opnår 37 eller flere rigtige svar, fortsat er velkomne som læsere af Knockelske Tidende. Opnår man 32-36 rigtige, skal man stille sig foran et spejl og tildele sit ansigt nogle raske, opfriskende lussinger. Herefter kan man fortsætte som avislæser. Opnår man 31 eller derunder, må man fremtidig nøjes med Ekstrabladet og/eller BT.”
Eventyret er slut, det glorværdige ørige Dartvados er nu en saga blott.
Lad mig indledningsvis hurtigt berolige Dem allesammen: Min egen person, konsulatets uvurderlige erotiske postkortsamling, samt petriskålen med Orla Zinzüeghs DNA, er bragt i sikkerhed.
Medens De indtager fire til seks store glas beroligende drikkepetroleum, vil jeg fortælle Dem hele den grufulde og dramatiske historie.
Hele den autistiske negergeni-familie Onager omkom ulykkeligvis i den tragiske eksplosion på Undervandsbræksitgenerator 4, ved Dartvados’ Videnskabelige Institut Til Militærindustriens Fremme. Denne forfærdelige begivenhed efterlod ikke alene hele projektet i et limbo, men forårsagede også seismiske rystelser, hvorved primitive urkræfter blev frigivet fra havets bund.
Som forudsagt i den præ-historiske caraibiske voodoo-profeti, rejste Den Store Homoh Ka’al sig i al sin majestætiske rædselsvælde fra sin æonlange slummer i det mørke dyb. En ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og jeg fik ydermere på nogenlunde samme tid stjålet min velocipede fra konsulatets VIP-parkeringsplads. Det gigantiske monstrum (altså ikke vehiklet) blæste herefter en lyserød miasma ud over hele øen, inden det igen forsvandt sporløst i bølgerne. Da den opståede panik blandt befolkningen nogle timer senere var nedkæmpet ved hjælp af kraftige nationale disciplinærlusseringer, faldt der igen en slags ro over landet.
Dagen efter kunne det imidlertid konstateres, at hele øen var overrendt af gadeklovne i svømmefødder, bevæbnet med lavementspumper! Borgere blev væltet omkuld, fastholdt, og fik store mængder klovneserum injiceret rektalt.
Dette stred selvsagt imod ordensbekendtgørelsen, og vi måtte derfor udkommandere vore militærstyrker, for at få sat en stopper for dette uappetitlige og samfundsnedbrydende uvæsen. Desværre var der slet ingen respons fra vore normalt pålidelige negertropper, der enten havde taget flugten, eller med vold var blevet klovnificeret af den invaderende overmagt.
Jeg selv oplevede at blive fysisk overmandet af disse utilbørlige narre, og på uværdig vis kastet i fængsel, og derefter frataget mine lorgnetter, lommelærke samt barbérgrej. Dette var jo i sig selv helt uhørt og ganske uanstændigt, og disse vanvittige marxistiske bajadser skulle da så sandelig også komme til at fortryde deres handlinger. Dette kan jeg sige med sikkerhed, idet hele øen på min specifikke ordre for en måned siden blev systematisk mineret med bræksitsprængladninger – blot i tilfælde af noget lignende.
Ved hjælp af astrodefækatorisk selvaffyring sked jeg mig under et fingeret fængselsoprør over muren og ud i friheden, til min ventende bræksit-ubåd, som derefter fragtede mig helskindet hjem til Danmark. Det var ganske enkelt for farligt at opholde sig på øen, længere.
Men hvad med befolkningen? Skulle de herefter for stedse lide under dette groteske klovneregime, eller var det mere nådigt og humant, om jeg blot lod hele øen detonere…?
Beslutningen var let; jeg trykkede resolut og uden samvittighedskvaler på den røde knap, der for evigt og med et kæmpebrag udslettede Dartvados fra jordens overflade. Derefter satte jeg kursen mod min hjemstavn, vel vidende, at jeg i kraft af min uangribelige karaktér og mandsmod havde forhindret ubeskrivelige fremtidige menneskelige lidelser.
Hér ses jeg selv, netop tilbagevendt til Gustenhuse By, i centrum for den hjertelige modtagelse af min egen ydmyge person, foran H. G. Hoffmanns beværtning, i Store Kæfertstræde.
Efter et muntert drikkelag, inklusive gensidige velkomstlusseringer, var der traditionel nordjysk afslapning og cigarrygning i det grønne, blandt djærve mænd af den helt rette støbning.
Leve Gustenhuse! Leve Knockel! Leve Kongen! Og længe leve Danmark! (Hurra x 9 prc.)
Må det være mig tilladt hermed definitivt at afslutte mine meriter med nedenstående skønne strofer fra V. Røvlenbergs nationalepos “Mit Kære Gamle Land” (1920).
“Der findes jo klovne som ej vil os det godt; De vandrer iblandt os, og siger “båt-båt”. De kommer med strid og araberkomplot; Blot nyde de vil, vor rabarberkompot.
Med alskens gøgl de altid prøve; Fra vuggen did, de sutter røve. Men i vort skjold de finde løve, Og vi mod fjenden aldrig tøve!
– I mit kære gamle land.”
Ærbødigst,
fhv. Kgl. Konsul og Overborgmester (med meget mere), Hartmann Stahl-Eisenmann,
Landstedet Krads Mølle,
Ådselsherred,
Gustenhuse Sogn.
Gratis addendum: Hvordan det gik alle de øvrige, siden hen
Drengen Barfoed Ørlesen blev jo desværre glemt på Mars, da vi rejste hjem. Men der er vittterligt krummer i knøsen, og der er ingen som helst grund til at tro, han ikke skulle kunne klare sig alene, deroppe, endda på ubestemt tid.
Min kære korpulente negerven Ølmert Fap blev kvalt i flødeskumskager ved sin egen 112-års fødselsdagfest, men der er ingen grund til at begræde dette faktum, idet det var sligt han levede hele sit liv, og nøjagtigt sådan han selv ønskede at dø.
Dr. Heineken Sæbbelin gik bort efter længere tids kløe i næsen, der viste sig at skyldes, at en tarantel havde lagt sine æg i de store hulrum, medens han sov. Da der gik hul på æggene, myldrede de giftige små araknider ind i mandens hjerne, og tilføjede ham en dødelig dosis gift.
Koburn Pabst fra D.R.A.M. blev tilbudt, og accepterede på stedet, stillingen som reservejulemandsassistent i oliestaten Aber Dabei, hvor han dog stadig har sin første reelle arbejdsdag til gode.
Finkbine Nommsen druknede i sin maniske rengøringsildhu under den årlige rensning af konsulatets septiktank, som en pryd for sit fag, og et smukt eksempel til efterfølgelse.
Slari Bartfast rejste efter den vellykkede Mars-ekspedition selv på opdagelse i Verdensrummet, i en modificeret Nilfisk-støvsuger, og derom kan De jo passende læse, andetsteds.
Den elskelige hr. Tafatman Handy blev under sin offentlige friluftsmorgendefækation snigmyrdet bagfra med muskedonner af fætteren til Bjarne Hash, den postmoderne postnihilist og postmedarbejder Jerne Brast, der derefter rettede sit våben mod sig selv, skød ved siden af, ladede muskedonneren igen, og ramte, i andet forsøg. Hovedet er til dato stadig ikke fundet.
Et himmelstræbende gigantbyggeri, der vil overtrumfe ikke bare alle danske, men samtlige europæiske højhuse, er på vej til Blodhavn Nordstrand.
Usseldrupegnens Storsogneråd og Den Knockelske Familiebyggefond er gået sammen med førende arkitekter, håndværkere og lokale frivillige om skyskraberen KnockHouse, der vil rage 463,4 m (plus strandterrænhøjde ca 12 m) i vejret.
“Midtjyder, russere og andre svagpissere skal få at se, hvad Nordvestjylland kan præstere, når alle lægger kræfterne i,” erklærer projektlederen, brunvarebogholder Harding Ungknockel, Klamhuse Vestermark.
To af verdens førende arkitekter, d’herrer Pholbert Gyllewaber og Bassam Bumsenwaber, har tilført et design, som bringer højhuset i samklang med den nordvestjyske natur.
Det synlige byggemateriale udgøres af brugte Europa-paller. Vinduer bliver tilvirket af udbankede og sammensvejsede plasticflasker. Den centrale bærende konstruktion er en søjle af betonkloakringe, der fungerer som både elevator og styrtlatrin.
“Så enkelt, økonomisk og æstetisk tilfredsstillende kan det gøres,” udtaler de to arkitekter.
Huset skal rumme indkvarteringsfaciliteter for op til 5000 mindrebemidlede turister samt kontorer, klinikker og boliger. I de to øverste etager indrettes et flyvekontroltårn.
De første materialer, indsamlet og doneret af frivillige, er allerede under opstabling nogle hundrede meter bag byggepladsen. Yderligere bidrag (herunder gerne el-kabler, brændeovne, tæpper og gulvbelægninger af enhver art) kan afleveres mandage og onsdage på ulige datoer kl. 06.31 til 11.12 prc.
Avisen vil følge arbejdet i månederne, der kommer. Dato for indvielsen af KnockHouse holdes hemmelig, men informerede kilder kigger ikke længere frem end 12-14 måneder.
Forbrydelser mod enkeltpersoner kan være hæslige, men de kriminelle projekter, der udmarver et helt samfund, er dog på længere sigt endnu værre.
Et chokerende eksempel fra 2002 fremdrages her. Som mange vil huske, forsvandt en stor del af de turistsexualitetsgebyrer, som Usseldrupegnens Storsogneråd opkrævede, dengang i en socialistisk kloak.
At turister må afregne kontant for kopulation og masturbation, udøvet i vore hjemsogne, har længe været en etableret og selvindlysende del af lokalsamfundsøkonomien, men i flere år havde gebyrindtægterne været svingende.
Frem dukkede ægteparret Lubba og Lambert Böffelmuhle med en tilsyneladende imponerende erfaring i inddrivelse af offentlige tilgodehavender. De havde kontrolleret automobilnummerplader i Detroit, USA, og været halalslagtningsinkassatorer flere steder i Europa. Deres løfte til Storsognerådet var, at de i løbet af sæsonen 2002 ville forøge turistsexualitetsgebyrindtægterne med mindst 162,4 procent.
En forstærket og til dels nyudrustet skare af sexualinspektører blev sendt ud på strande, marker og skove, til hoteller, pensionater og campingpladser, og tilsyneladende blev der indkradset flere gebyrer end nogensinde.
Men hvor blev pengene af?
Et ungt multi-racialt par, som på Blodhavn Nordstrand havde betalt kr. 3,81 for 14 minutters omfavnelse og en efterfølgende gensidig saltvandsmasturbation, stillede 22. juli 2002 kl. 16.23 præcis dette spørgsmål (på congolesisk og vist nok burmesisk, maskinoversat og fortolket af fhv. biblioteksmedhjælper Asgeir Judassen, Klamhuse Vestermark).
De enorme indstrømmende beløb fra turistsexualitetsaktiviteterne var intetsteds at finde, og Böffelmuhle-parret er sidst set løbende over sognegrænsen i retning mod Holstebro 23. juli 2002 kl. 01.34. Senere efterforskning godtgør, at Lambert Böffelmuhle er søn af Holstebros mangeårige socialistiske folkefører Gumbert Böffelmuhle, og at hustruen Lubba ligeledes har nære familiemæssige relationer til ledende Holstebro-usurpatorer.
Usseldrupegnens tillidsfolk burde have været på vagt, men håbet om at genvinde de tabte midler er ikke opgivet. For pengenes tilvejebringelse og/eller Böffelmuhle-parrets hoveder i genkendelig stand er udsat en dusør på op til kr. 11,37.
Gebyrinddrivelsen og opbevaringen af midlerne er overgået til de sikrest tænkelige hænder, nemlig dem, der sidder på redaktør Louis B. Knockel.
Jubelreportage i særklasse: CRASS BØRSTING Foto: FELLAH PROMOTION m.fl.
Flere hundrede års rolig og gradvis nordvestjysk fremgang kan nu accelereres dramatisk. Ved det kommende valg til storsognerådet opstiller en superpamper, 27-årige Bob Fellah, søn af fækaliesorteringsformand Benny Fellah-Frederiksen, Klamhuse Hede, og unge Bob lover os astronomiske, næsten øjeblikkelige fremskridt på alle fronter.
Venner og beundrere af den unge mand har investeret hundredevis af kroner i hans beklædning, hår, tænder, penis, fodtøj og ansigtshud. Indsatsen for at løfte Bob fra ordinær pamperstatus til europæisk superklasse kulminerede, da han for nylig deltog i et tre-ugers pamperkursus på universitetet i Plovdiv, Bulgarien.
Jublende skarer var samlet omkring Klamhuse Landstation, da Bob vendte hjem, og det står nu klart for alle, at han er fremtidens mand.
Blandt Bob Fellahs valgløfter er en forøgelse af de sociale udgifter på 300 procent, gratis adgang til offentlige lussingmaskiner, en sænkning af spiritusafgiften fra 4,7 til 2,1 procent pr. flydende litermål samt en ugentlig hornorkesterakkompagneret masturbationsparade fra Blodhavn tværs over Klamhuse Hede til jernbanepladsen i Nr. Usseldrup.
En seks-sporet motorvej til Holstebro og videre mod Grindsted og Süderlügum vil blive anlagt, og badehotellet på Blodhøj skal efter 36 års stilstand omsider bygges færdigt og indvies i sommerens løb.
“Valgplakater er trykt, men tilslutningen til Fellahs kampagne tegner så overvældende stor, at selve valghandlingen nok kan springes over,” erklærer den betroede kampagneleder, slubbertlogeforstander Lupo Schneckelfritz.
Følg fremskridtene i lokalavisens kommende jubelreportager (og det er en ordre).
Tropeøen Dartvados er blandt meget andet begunstiget ved at have et Rumfarts-Agentur for Mænd (D.R.A.M.), og dette agentur proklamerer nu (via avisens korrespondent, den meget ærede hr. Stahl-Eisenmann), at det vil skide sig til Mars:
Herunder første del af en føljeton om D.R.A.M.s nyopstartede rumfartsprogram, der vil bringe vor ønation yderligere hæder og storhed, når vi som de første lander en granvoksen neger på Mars, og dermed til evig tid kan gøre krav på de utrolige brunvareressourcer, som planeten rummer under dens fine overflade af kosmisk støv.
Idéen faldt mig ind samme aften som jeg endelig havde fuldendt katalogiseringen af konsulatets unikke samling af erotiske postkort. Man sad med den velkendte følelse af tomhed. Der måtte være noget større og mere udfordrende at udføre, her under tropeparadisets glitrende nattehimmel. 2½ flaske VSOP cognac senere faldt det mig ind: Hvorfor dog ikke gå, hvor ingen endnu har sat sin fod. Sagen var oplagt: Vi må og skal til Mars!
Med uvurdérlig assistance fra den særdeles ærede hr. professor Helium Onager, som hér demonstrerer de præcise matematiske beregninger bag projektet, lykkedes det på kort tid at udvikle en prototype – døbt “Neger” – til et egentligt rumfartøj af en sådan styrke, robusthed og kaliber, at det vil kunne gennembryde privatsfæren, manisfæren, flæskesfæren, troposfæren samt alle de øvrige jordiske sfærer, og endelig naturligvis også den tætte fækaliosfære, der omgiver projektets endelige mål.
Men det er jo ikke just et forehavende, der udelukkende lader sig gøre på tegnebordet, og derfor har vi i al hemmelighed i de seneste 6 måneder med nogen succes foretaget diverse eksperimenter med affyring af vehiklerne “Neger I.-LXVII.”, ud over Atlanterhavet. Til dette formål har det beklageligvis været absolut bydende nødvendigt at rydde et stort areal af regnskov på øens østligste del.
Vi har udvist et stort menneskeligt hensyn til diverse stammer af urbefolkning i de berørte områder, der alle har modtaget kompensation for ekspropriation, stor 0,72 DASK per 800 individer, der alle 24 timer forinden var blevet advaret herom via ovenstående bulletin (se: 16:05-16:38), udsendt på nationalt TV, under programmet Børnetimen.
Vor officielle pressetalsmand Bruno Fjollert informerede herefter øens egentlige civilbefolkning om det forestående glorværdige engagement, hvor der til lejligheden blev efterlyst frivillige til de præliminære testaffyringer.
Heldigvis var der stor tilslutning fra børnehjemmet Himmelhunden, hvor samtlige patriotiske unge knægte omgående tilsluttede sig listen af potentielle testpiloter.
Til jomfrufærden for første prototype udvalgtes herefter den gæve 11-årige forældeløse dartvadosianer Danny Drax, der uden at kny lod sig fastspænde i fartøjets cockpit, og dermed gik over i historien som den første person i øens historie til at miste livet for vor ærefulde sags skyld.
Det skal bemærkes, at den avancerede affyringsrampe fungerer miljømæssigt bæredygtigt, idet G-kræfterne ved afskydning af testvehiklet er designet således, at pilotens bårne fækaliemasse bliver skudt bagud gennem røret og opsamlet til anvendelse i den næste rakets brændstoftank. Samtidig har alle raketterne installerede mikrofoner og dybdemålere med henblik på at definere trykresistensen, i tilfælde af, at det skulle være muligt at bjærge og eventuelt genanvende i perlefiskerindustrien.
Her ses et velkendt billede af planeten Mars, alle vore noble bestræbelsers mål.
Hovedansvarlig for projektet, dr. Heineken Sæbbelin, udtalte i et interview ved projektets start:
“Vi har til hensigt at financiere dette storslåede anliggende i kraft af indtægter fra øgede brunvare- og lusseringsafgifter, intensiveret perlefiskeri, offentlige nedskæringer samt diverse støttearrangementer, som for eksempel musikkoncerter.” “Bliver det let, Sæbbelin?” “Nej, desværre, men mindre kan også gøre det. Man kan for eksempel hjælpe os ved at købe den nye singleplade, indspillet af et kor af test-astronautbørn fra institutionen Himmelhunden. Den kan anskaffes overalt på øen til 0,03 DASK, inkl. moms og tropisk orkanvarslingstillæg.”.
Avisens læsere kan i en begrænset periode gratis høre den ene side af pågældende optagelse her:
