Ærede hr. Pejsebrændeog alle øvrige distingverede byggeudvalgsmedlemmer!
Følgende kommuniké er af mig netop modtaget pr. ESP, fra paranormal investigator og tidevandsobservatør, den i 1888 ved frivillig astral demolekylærelse afdøde hr. Snade Messehagel, tidl. Bolskinhus, pr. Gustenhushede.
Hr. Messehagel har for nylig været mig yderst behjælpelig med bekæmpelsen af de overnaturlige pestilenser, der systematisk og uden forudgående tilladelse har hærget mit beskedne domicil. Derfor beder jeg Dem venligst tage følgende information til alvorlig efterretning. Skulle det knibe med koncentrationen, har jeg aftalt med Lohengrin, at der vil næste udvalgsmøde vil blive uddelt ikke under 62 dobbelte disciplinærabelussinger ved indgangen, til eventuelle uopmærksomme medlemmer.
Så til sagen: hr. Messehagel pointerer, ganske rimeligt, at enhver strukturel anvendelse af ved ringridning fremkommet vindmølleskrot ved alle tidligere tilfælde har vist sig som værende totalt omsonst. Vi kan og bør således ikke sætte vor lid til denne aldeles udokumenterede arbejdsproces.
Derfor må jeg indskærpe udvalgets medlemmer, at de solide, traditionelle nordvestjydske konstruktionsprincipper til enhver tid må være at foretrække, frem for diverse risikable nordslesvigske eksperimenter. Husk blot på Istedløven.
Faktisk er det hr. Messehagels overbevisning, at samtlige disse grænselandsproletarer, uagtet arbejdsfunktion samt effektivitet, øjeblikkeligt skal bortvises fra området. Det samme bør gælde ved udvalgsmøderne. Det hele skulle jo nødig ende i det rene møjn og pjat!
De fleste kender nok Bayeuxtapetet, men det er de færreste bekendt at det såkaldte Vest-Himmerlandske Tapet stadig hænger intakt på lokalmuseet i Ugilt. Det spændende er, at det uomtvisteligt viser, at Louis B. Knockel måske er noget ældre, end han normalt giver udtryk for. Som historisk kilde er det Vest-Himmerlandske Tapet enestående for sin detaljerigdom…
Klik på tapetet for at se det i større udgave:
I kirkeannalerne fra Skt. Bösenkranks Kirke i Blodhavn nævnes det, at havnefogeden var en flittig uddeler af lussinger, hvilket sandsynligvis forklarer, hvorfor manden ved pølsevognen til venstre tager sig til den smertende kind.
Velkommen til første møde i Udvalget for opførelse af højhuset KnockHouse. Jeg er formand Paul Pejsebrænde. Når nogen vil sige noget, sker det ved håndsoprækning til formanden (det er mig) eller til ordstyreren (det er også mig) eller til kassereren, det er hr. Knockel — nå nej han er ikke kommet endnu.
Jeg takker for det fuldtallige fremmøde og vil gerne præsentere min ven Lohengrin (chimpanse), der skal sørge for ro og orden i lokalet. Da jeg er blevet for langsom i muskulaturen til at uddele lussinger, vil jeg ved fremtidige byggerimøder være ledsagtet af den leende chimpanse Lohengrin, der har stået i lussingelære hos tidligere regnelærer “Flade Nilla” Nielsen fra Aabenraa Lilleskole.
Lohengrin har stadig styrken til at uddele ørefigener, men kan bestikkes med svesker, hvis ikke man vil undgå lussinger, ørefigener og kindheste. (Abelatter). Lohengrin, tag det roligt og spis dine svesker!
Første punkt på dagsordenen er erhvervelse af byggegrund. (En hånd rækkes op.) Ja, hr. Albert Jordenbrug?
Jordenbrug: Der er købt en grund på Blodhavn Nordstrand for 14 kroner og 53 øre.
Nå, det var da billigt, så er det klaret. Næste punkt er udbud. (En hånd rækkes op.) Ja, Hr. Gerhard Vielgesjæft?
Vielgesjæft: Skal arbejdet ikke udbydes i EU-licitation? Det kan blive dyrt.
Ikke hvis vi holder budgettet og lønningerne inden for de lokale tariffer, der som bekendt ikke er steget de sidste 100 år. Vi skal blot bygge for under 1 million. Næste punkt er byggematerialer og arkitektskitse. (Der følger nu en længere forklaring fra undertegnede.)
Herr Hartmann Stahl-Eisenmann, vil De fortælle, om der kan skaffes ekspertise i kulfiberteknologi eller metallurgi fra Krupp-Koncernen ?
Eisenmann: Jeg vil gerne bede om betænkningstid.
Godt, De får til efter at De har publiceret deres næste to artikler i Landsbytosssen.dk. (Der snakkes videre og snakkes og snakkes. Efterhånden begynder nogen at blunde lidt.)
Hvis int de herrer gast bedaue å høj etter, så fortsætter æ å synnejysk. Nå det var godt, så fortsætter vi. (Der snakkes og snakkes, og tilhørerne falder i søvn.)
Lohengrin, sørg for at vække de herrer og for at de hører efter. Nå, han er også faldet i søvn. Jamen så takker jeg for god ro og orden, mødet er hævet. (En dør går.)
Nå, der kommer hr. Knockel. Godav Louis! Lad os tage Lohengrin med over på kroen og bestille en kop sønderjydsk kaffe og en cheesecake til hver, så vi ikke også falder i søvn. (Vi får vækket aben og går.)
Lidt efter vågner tilhørerne og forlader også stedet. (En dør går flere gange.)
Ovre på kroen: Nå, det smagte jo dejligt, jeg sender referatet. (PRUT-prr-prr-pruiii!) Jamen Lohengrin, du har jo overskidt gulvet. (Abelatter.) Det er også alle de svesker. Godt at jeg har medbragt køkkenrulle og plasticposer.
Vi vil nu tage lidt frem i tiden, men ikke for meget, i forbindelse med byggeriet af KnockHouse højhuset. Det første overkommelige problem var ophavsretten til navnet KnockHouse, idet man på nettet kan se, at en kæde bruger navnet. Vor advokat Herr Adalbert von Winckelschreiber (tysk indvandrer) aftalte en fusion med denne kæde, hvilket mødte begejstring, idet tårnet bliver god reklame.
Det næste vi fandt ud af mht. entreprenørarbejdet var, at vores byggegrund ikke er stabil nok til tårnets store vægt. En pensioneret geolog har undersøgt det for os. Og nu er vi gået i gang med at kystsikre, idet fundamentet nødigt skulle vippe eller skride. Således har vi fået aftale med Aabenraa og Sønderborg Ringriderforeninger om at hestetrække blokvogne lastet med vindmølleskrot (“lånte”, spørg ikke hvordan eller hvor) med deres arbejdsheste og rideheste, idet lastbiler med diesel ville være for dyre. Vindmølledelene anvendes som kystsikring.
De brave sønderjyder medbringer også 2 store telte (brugt ved ringriderfrokoster) til at overnatte i, mod at vi skaffer soveudstyr og forplejning.
I Arabien, nærmere bestemt Jeddah, opføres Kingdom Tower, der bliver over en kilometer højt. Jeg har af en arabisk bygningsingeniør ladet mig fortælle, at højhuse hviler bedst på Y-formede fødder af specialstål omkring en 6-kantet kerne, som i vort tilfælde må indeholde vore før omtalte betonrør og en del elforbindelser, vandrør og varmerør. Det tekniske vil jeg overlade til vore frivillige specialister.
Der er just blevet omfaktureret” 200 specialfødder (ikke pænt at sige stjålet) mod en gavmild belønning i CO2-kvoter via vor agent i Jeddah, Mohammad Ali Minbar Numsi (Minbar: prædikestol i en moské), som siges at være i familie med et medlem af Ørkenens Sønner. Andet byggemateriale er skaffet i Rusland (jeg nægter at sige hvordan). Det er ikke klogt at nævne navne, idet Putins politi slår ned på alt mistænkeligt.
Nu er vor egns frivillige i gang med at indsamle materialer af enhver art. Herr Hartmann Stahl-Eisenmann har været i forbindelse med specialister hos Krupp Stahl, Essen. De siger, at de er nødt til at eksperimentere med vore fækalieprodukter in situ (dvs. her hos os), hvis der skal opfindes en krystalliseringsproces, hvorunder tørrede fækalier af bedste kvalitet omdannes til et solidt byggemateriale af kulfibre og kulkrystalrør. Da der vil blive taget patent på opfindelsen, har vore tyrkiske indvandreres efterkommere fået overtalt de to vagter fra orkesteret Mehterran til at bevogte såvel computere som materialer. De vil møde iført rustninger og hjelme og være bevæbnet med krumsabler.
Adskillige maskiner, der skal lette arbejdet under byggeriet, er under konstruktion. Nogle kraner er dampdrevne, idet der er overskud af biomasse for tiden. Og så er vores brunvarefabrik gået i gang med ekstra indsamling af råvarer til udvindingen af kulkrystaller. Og så noget vigtigt: Der opføres et stort urinkraftværk i nærheden af KnockHouse, som skal forsyne højhuset med strøm. VVS-folkene er ved at se på, hvordan rørlægningen skal udføres, så vidt muligt omtrent efter arkitekttegningerne. For at være tro mod designet fra arkitekterne, vil byggeelementer være udformet til at kunne danne altaner, der har en flygtig lighed med europaller. Træpallerne tænkes omdannet til indendørs paneler og suppleres med gipsplader og isoleringsmåtter. Vi har tilbud på det fra en maskinsnedkermester.
Kloakeringen og forsyning med el, fjernvarme og internet viser sig at være et middelstort problem helt herude ved stranden, men ikke uoverkommeligt, idet vi jo har flere frivillige på over 100 år, der stadig forstår at bruge drænspader for at spare rendegravere.
Dette var noget af referatet fra et af vore byggemøder, som foregik i ro og orden, uden at Lohengrin skulle uddele lussinger.
PS: Der vil i de kommende dage forekomme en del larm, idet der hamres afstivningspæle ned i grunden ved hjælp af lokalt opfundne hammerværker.
Opførelsen af KnockHouse er begyndt. De hammerprøver vi fik foretaget af oktoberfestlauget gav ikke en ridse i prøvestenene. Så der er produceret flere, og de arabiske fødder er blevet monteret korrekt, i hvert fald ifølge murermesterens udsagn. Iøvrigt har han inviteret 200 irske “paddies” (murere), der vil prøve kræfter og evner med denne store opgave. For som de sagde, kunne det aldrig gå værre end i visen “The sick note”, her fremført af Sean Cannon fra The Dubliners.
Esteren (den klæbrige masse) er også kommet på lager. Den blev vist skaffet i Esterland, eller var det Estland. Bedre at man ikke spørger. Gid nu at tegningerne også forstås af irlændere, men de plejer at være smarte nok. Engang kom de til at slå lidt for hårdt til en engelsk politibetjent, dengang England holdt Irland besat. Så han landede i den store sorte gryde med smeltet asfalt, og uanset hvor hurtigt han blev hevet op, kunne de ikke få vejbelægningen af ham. Her skildret af Luke Kelly.
Da der var bygget en etage af det ca. 40 meter brede tårn, og elementerne boltet og limet sammen, står der en irsk murer på en stige, mens en anden råber til ham:
“Paddy, remember that this will be more than 14 stories high, and remember that the ester is similar to hot asphalt.”
“I’ll remember that, Paddy.”
De gode mænd havde skam husket at lave en flot dør i etagen. Sådan en rigtig pragtindgang, som ikke findes bedre henne i kirken. Vinduerne her i stueetagen var kun glugger, idet ingen tyveknægte og andre ransmænd skulle få den idé at trænge ind ved nattetide. De 2 janitscharer med deres krumsabler stod allerede vagt udenfor. Deres tyrkiske overskæg gjorde dem næsten mere skræmmende end de var i forvejen. Pænt smurt stål, dristede en sig til at sige. Vagten smilede bredt: “Ja min fætter lære mig dansk lidt.” Der blev bragt lidt drikkevarer ud til dem.
Oppe på 1.sal ( 2. etage ) havde man tænkt på at bygge supermarked, men kom i tanker om, at store butiksruder ikke var mulige der, hvis strukturen skulle kunne holde. Der blev klinet løs med ester og kuldele i nærheden, så de næste dele kunne nå at tørre. Det der røg på fingrene blev hurtigt slidt af igen efter skylning i varmt vand.
Så gik der en prås op for mester: “Vi skal bruge arbejdshandsker”, forkyndte han.
“Jamen hvad har vi da ?” lød det fra en arbejder.
“Tjah, tjah, aflagte pigegarderhandsker, hvis I kan klemme nallerne ned i dem. Ellers må vi ned på Blodhavn og se hvad fiskerne kan undvære.”
En foreslog, at vi lige så godt kunne sætte madammerne til arbejdet. En og anden undrede sig over, at irlænderne kaldte dem alle for McGuire. “Nå ja, det betyder bare ARBEJDER “, sagde mester.
Gyllewaber og Bumsenhuber kom forbi med deres tegninger og gloede og vendte og drejede papirerne. “Nåja, når det nu ikke kan være anderledes.” hørte man dem sige. Så gik de igen. Imens var det lykkedes andre frivillige at lægge store sten uden for vindmøllevingerne, så man var sikre på at Vesterhavet ikke ville tage fejl af dem og surfbrætter. Kystsikringen manglede nu kun grus, sand og marehalm. En vred stemme lød helt derudefra: “Hvem fanden har givet jer lov til at smide alle de sten og alt det skrot her?”
Så var kystdirektoratets mand altså ankommet. Nogle hærdebrede arbejdere slæbte ham uden et ord hen og dumpede ham i en balje klæbrig ester. ” Nå, så er der da til en statue ved indgangen.” lød det.
Næste dag nåede man med de flittige paddies’ hjælp ikke en, men tre etager mere. Og imens var de hjemmelavede dampkraner og andet isengrej ved at blive for små til at hejse ting derop. Så vi prajede ballonskipperne, som begyndte at puste ballonerne op med hidsige flammekast fra gasbrænderne. Efter en god times tid begyndte de at løfte sig, og man havde allerede fortøjet dem og gav sig sagte til at slække på linerne, efterhånden som de prægtige luftvehikler steg i vejret. Der var endda ret vindstille, hvilket gav en lettere hørm af ester i området.
Lohengrin og hans gorillaer var begyndt at montere wirer mellem de 4 balloner og hænge taljeblokke på dem. Den første spand der kom derop indeholdt svesker og bananer. Og hvordan ville det videre byggeri mon forløbe ? Lohengrin gav hele to gange sin mening om Kystdirektoratet.
I løbet af de kommende uger starter udskiftningen af de gamle tobaksautomater på Blodhavns realskole, SFO og øvrige daginstitutioner
Pensionereret tysklærer Horst Hubert Geilheimer, som på frivillig og ulønnet basis forestår udskiftningen udtaler: ”Hvis vi ønsker at opretholde en sund nordvestjysk tobakskultur, er det nødvendigt at starte med rygning i en tidlig alder. Vi må nok konstatere, at de gamle automater ikke længere er tidssvarende. Derfor bliver de nu skiftet ud til en helt ny model”
Hr. Geilheimer udtaler videre: ”Alt går efter planen. Der vil være et bredt udvalg af tobaksprodukter. Lidt for enhver smag. Al tobak er naturligvis halalskåret. Vi har haft lidt udfordringer med at indkøre betalingsløsningerne. I starten vil det derfor kun være muligt at betale med kontanter – både rigsdaler, kroner og D-mark accepteres – eller betalingskort. MobilePay forventes at kunne bruges om et par uger, og på lidt længere sigt lancerer vi en mulighed for, at tobaksforbruget kan trækkes direkte fra de unge menneskers børneopsparinger. Det sidste sker i samarbejde med folkesparekassen“.
Hr. Geilheimer fortsætter: “Men det stopper ikke her. Vi barsler med en tobaksportal samt App’en ePot. Her vil der være mulighed for, at det mere modne segment vil kunne erhverve og nyde en lidt sjovere tobak”.
Nordvestjyske Oldinges Oplysningsforbund har i år for første gang over 100 aktive medlemmer. “Trods frivillige begravelser og medicinsk fremkaldte eksplosioner bliver der stadig flere uproduktive, for manges vedkommende også kværulantiske og ildelugtende oldinge her på egnen”, siger formanden, Abu Hackenbusch, Klamhuse, som selv nærmer sig 95 år.
“Denne udvikling tager vi nu konsekvensen af, idet vi indbyder medlemmer og deres familier til en studiekreds om kannibalisme i teori og praksis. Vi ser frem til, at unge og gamle i fællesskab bliver belært om fordelene ved at fortære de udrangerede individer iblandt os. Undervejs i kursusforløbet bliver der mulighed for at indøve humane slagtemetoder samt effektiv partering, opbevaring og tilberedning af kropsdelene.”
Kurset ledes af overlærer Asmuld Kiruna, kendt fra rygersagen og andre folkelige kampagner, og det foregår på Nørre Usseldrup Eksamensskole, hvor overlærer Kiruna i mange år har været disciplinansvarlig.
“Såvel mine bedsteforældre som min 96-årige onkel blev tilberedt og nydt med god appetit i mit barndomshjem,” fortæller kursuslederen. “Sidstnævnte var et eksempel på, at selv den tørreste og mest indskrumpede olding kan forvandles til velsmagende og nærende retter. Ved vor første kursusaften vil jeg medbringe et glas kødbudding, fremstillet af onkel Osborgs nyrer og den venstre testikel. Den højre havde han som bekendt mistet ved en gebisulykke i 1966. Smagsprøven, der serveres lun på rugmelskiks, vil overbevise enhver om, at konsumption af familiens ældste tjener et formål.”
Af pladshensyn indlades kun 12 oldinge med hver to ledsagende familiemedlemmer til studiekredsen. Referat af forløbet og sagkyndig bedømmelse af de prøvesmagte fødevarer vil fremkomme her i avisen.
En italiensk tilflytterfamilie på 15 har grundet pladsmangel valgt at lade sig presse sammen til et enkeltstående væsen for bedre at kunne være i den 19 m2 store taglejlighed på Blodhøj.
“Vi går og falder over hinanden, men vi har ikke råd til at bo andre steder,” sagde familieoverhovedet Alfredo Pepperoni-Pedersen i torsdags og fastslog, at det er hele forklaringen og at der ikke er nogen bagtanker med projektet.
For et overkommeligt beløb kunne Nørre Usseldrup Gensplejsningscentral presse familien Pepperoni-Pedersen sammen. Familien mødte glade og stærkt gestikulerende op i laboratoriet for at gennemføre den kirurgiske komprimering.
Flokken blev lagt i en gigantisk rullepølsepresse hvor de befandt sig weekenden over. Konstant fik de saltvandsdrop og bindingsmiddel. I samme øjeblik den sammenpressede kødmasse kom ud af formen, blev den lagt i et kar med formaldehyd og meljævning. Da den havde fået den ønskede læderoverflade blev skabningen vækket med 200.000 volt.
“Vi er forenet,” siger den sammenpressede familie der nu påtager sig navnet Rulle-John.
Rulle-John har fjernet alle møbler i taglejligheden da den kun har brug for frisk hø at lægge sig på. Jeg vil følge familien den næste måneds tid, for at finde ud om deres liv er forbedret i den sammenpressede version.
Jeg må med stor beklagelse meddele, at de internationalt ansete nordvestjyske opfindere Felinus Mislyd og dennes søn Kappa Alfa Tango pr. telegram rapporteres dræbt ifm. et tragisk bankrøveri i den amerikanske storby Chicago.
Beskeden har grundet tekniske fejl været nogen tid undervejs, og den ulykkelige hændelse er således dateret d. 3. september, 1931. Vort telegram indeholder ingen yderligere oplysninger om sagen, men det må anses for værende usandsynligt at gerningsmændene stadig skulle husere, så De kan ganske roligt gå ned i Gustenhuse Sparekasse.
Det berømte kattetarmsflygel, opfundet i 1909 af Felinus og søn, fungerede derved, at ethvert tryk på en tangent sendte strøm gennem en elektrode – eller såkaldt katode – og direkte ind i et katterektum, hvorefter det pågældende kræ under spjæt, smerte og/eller chok afgav en skinger og klagende lyd. Man kunne således med instrumentet spille hele melodier på samme måde som vha. et konventionelt flygel, eller for den sags skyld et gylleorgel. Kattetarmsflyglet – det eneste af sin art – blev desværre i 1920 ved en fejl bortsprængt under festligholdelserne af Genforeningen. Far og søn udvandrede herefter i sorg til Amerika, hvor de fortsatte deres virke i videnskabens tjeneste.
En mindekoncert af 2:28 minutters varighed vil blive afholdt ved hr. værtshuspianist Lykah Junglewallah, imorgen klokken 12:23 prc, bag Gustenhuse Tarmrenseri. Der er fri entré; dog forventes det, at eventuelle fremmødte personer og dyr forlader området i god ro og orden, lige så snart de sidste toner er døet hen. Man skal selv medbringe øreproppe. Eventuelle høreskader som følge af koncerten er på eget ansvar, og hyleri af enhver art frabedes på det allerbestemteste.
Tarm- og kraniemassør hr. Birger Knaldhus i Østre Strøelse er afgået ved døden efter en tragisk og uhyggelig ulykke i sin praksis.
Ved ankomsten fandt reddere og politi efter kort tids søgen hr. Knaldhus knust til næsten ukendelighed under bøger og en væltet bogreol. Et vidne har til politiet berettet følgende: “Jeg lå på briksen i naturlig fødestilling som sædvanlig, og Hr. Knaldhus fremtog sit store stive apparat. Men denne gang havde han ikke påsat gummi som sædvanlig. Da han stak den ind
i stikkontakten, gav det et voldsomt ryk i ham, og ham tumlede tværs over gulvet og ind i sin reol med alle bøgerne. Jeg glemmer aldrig det skrig, han kom med, da de væltede ned over ham.” Politiet mener, at han har fået et elektrisk stød.
Birger Knaldhus, der blev 55 år gammel, var såvel professionelt som personligt meget afholdt, men ægteskabets trygge havn blev aldrig hans. Han nøjedes med en havnerundfart i Blodhavn nu og da. Han efterlader luksuslejlighed og den omtalte store bogsamling, som andre nu må sætte tilbage på plads.
Grundet den omsiggribende corvidinfluenza med spærret udrejse til forskellige turristmål, var han i gang med at udvikle astralgrupperejser til Venus. Hans alt for tidlige og skrækkelige død forhindrer, at dette bliver til noget.
stahl
