En af dette årtusindes hidtil største begivenheder har fundet sted næsten uden varsel: Det socialistiske pamperstyre i Holstebro er faldet, og jævne, ranke nordvestjyder er nu ved magten.
Omvæltningen skete, da socialisterne inviterede den københavnske storpamper Lalle Birk Lallesen til et strategimøde om fortsatte slubbertstreger på luxushotellet Skumborg i Holstebros centrum.
“Da brast vor hårdt prøvede tålmodighed,” udtaler kloakpionerarbejder Bryan Yerngumme, Middelgade 19. “Vi telegraferede til vore venner og familiemedlemmer i Usseldrup Storsogn, og få timer senere var befrielseshæren på vej.”
Befrielsen er, hjulpet af glade smil, folkesang og lussinger, forløbet 99 procent fredeligt, og en samarbejdskomité af Holstebroborgere vil nu i fællesskab med vennerne fra Usseldrupegnen lægge retningslinjer for genrejsningen af den fordærvede storby. Gode forslag af enhver art kan afgives i debatfeltet herunder.
Overalt i byen festes der i morgen, og det er værd at bemærke, at Holstebros befrielse også giver genlyd uden for landets grænser. Et håb er tændt, og vor nordvestjyske folkepresse vil under knockelsk ledelse gøre alt for at holde dette håb flammende lokalt, nationalt og globalt.
– Hej Børge, hej Nobbert! Så er det lige straks ud i terrænet på vintermanøvre!
– Det kan du satme tro, det er, lød svaret fra den nærmeste af de to kulderystende landproletarer. De stod foran Nørre Usseldrup Bedehus, iført hjelme og vadmelskofter med påsyede grads- og duelighedstegn. Åndedrættet dampede fra deres mundtøj. Morgenhimlen var jerngrå, temperaturen minus tolv.
Lalle Birk Lallesen smilede halvvejs op til ørerne. Gennem måneder havde han prøvet at blive medlem af Nørre Usseldrup Borgervæbning, men det var ikke nemt for en professionel pamper, der talte tv-dansk og aldrig havde haft et regulært job.
Men Lalle blev ved. Et af hans få bemærkelsesværdige karaktertræk var stædighed. Han ville med i den borgervæbning. Det var her, man mødte uforfalskede nordvestjyder med hår på brystet, typer som Børge Brækhage og Nobbert Nossehund, der sammen med deres kammerater og forfædre gennem generationer havde værnet sognegrænsen og sørget for lov og orden på Usseldrup-egnen. Personligt gik Lalle ind for åbne grænser og planlagde en fremtid som overpamper ude i den store verden, men først skulle han støbe sit folkelige fundament, og et gruppefoto med Børge og Nobbert og de andre efter endt manøvre ville være et betydeligt aktiv.
Flere var kommet til, og udstyr blev hentet op fra bedehusets kælder. Børge Brækhage bandt en orangefarvet, reflekterende vest om Lalles overkrop.
– Kan jeg ikke få en lidt flottere uniform? spurgte pamperen.
– Til næste år, hvis du holder så længe.
Lalle smilede rutinemæssigt. Han måtte skifte beklædning, inden der skulle tages billeder.
– Den vej, sagde Nobbert Nossehund og pegede mod Usseldrup Galgebakke. – Og det foregår i løb!
Lalle fik et dunk i ryggen og satte i luntetrav. Jeg skulle have deltaget i planlægningsmødet i aftes, tænkte han, men når der nu var gratis pampermiddag med champagne på Hotel Decadence i Holstebro… tja, så måtte man jo vælge.
Han gispede op ad den stejle bakke. Hvor blev de andre af? Og hvor var fjenden?
Pflumpf! lød det nær hans højre øre. En bombe var fløjet forbi ham og klaskede nu ind i den frosne bakkeside. Gullig damp og brunt pladder sprøjtede fra nedslagsstedet. En umiskendelig stank af latrin bredte sig.
Lalle snurrede rundt. Seks fækaliekanoner var rettet mod ham. Tunge drøn lød dernede fra, og i næste sekund havde hans orangeklædte brystkasse taget mod den første fuldtræffer. Han væltede bagover, mens beskydningen fortsatte. Hundredevis af kilo omrørt, stinkende pladdermasse slog ned over ham. De brune klatklager sejlede gennem den kolde luft og ramte med uhyggelige, tungt plutrende lyde. Hver anden gang var det hans krop eller hoved, der blev tilsølet.
I den hårde frost varede det ikke længe, før brunkagerne størknede og begyndte at danne skorpe. Lalle lå under et frostpanser af organisk lava, da borgervæbnerne kom trampende op mod ham.
– Det klarede du sgu rigtig pænt, sagde Børge Brækhage. – Nu mangler du kun urinprøven, så er du aspirantmedlem med en halv stjerne på skulderen til næste år.
– Urinprøven?
En metallisk zippende lyd fra 24 lynlåse fortalte ham, hvad den prøve gik ud på.
– Hej Børge, hej Nobbert! Så er det lige straks ud i terrænet på vintermanøvre!
– Det kan du satme tro, det er, lød svaret fra den nærmeste af de to kulderystende landproletarer. De stod foran Nørre Usseldrup Bedehus, iført hjelme og vadmelskofter med påsyede grads- og duelighedstegn. Åndedrættet dampede fra deres mundtøj. Morgenhimlen var jerngrå, temperaturen minus tolv.
Lalle Birk Lallesen smilede halvvejs op til ørerne. Gennem måneder havde han prøvet at blive medlem af Nørre Usseldrup Borgervæbning, men det var ikke nemt for en professionel pamper, der talte tv-dansk og aldrig havde haft et regulært job.
Men Lalle blev ved. Et af hans få bemærkelsesværdige karaktertræk var stædighed. Han ville med i den borgervæbning. Det var her, man mødte uforfalskede nordvestjyder med hår på brystet, typer som Børge Brækhage og Nobbert Nossehund, der sammen med deres kammerater og forfædre gennem generationer havde værnet sognegrænsen og sørget for lov og orden på Usseldrup-egnen. Personligt gik Lalle ind for åbne grænser og planlagde en fremtid som overpamper ude i den store verden, men først skulle han støbe sit folkelige fundament, og et gruppefoto med Børge og Nobbert og de andre efter endt manøvre ville være et betydeligt aktiv.
Flere var kommet til, og udstyr blev hentet op fra bedehusets kælder. Børge Brækhage bandt en orangefarvet, reflekterende vest om Lalles overkrop.
– Kan jeg ikke få en lidt flottere uniform? spurgte pamperen.
– Til næste år, hvis du holder så længe.
Lalle smilede rutinemæssigt. Han måtte skifte beklædning, inden der skulle tages billeder.
– Den vej, sagde Nobbert Nossehund og pegede mod Usseldrup Galgebakke. – Og det foregår i løb!
Lalle fik et dunk i ryggen og satte i luntetrav. Jeg skulle have deltaget i planlægningsmødet i aftes, tænkte han, men når der nu var gratis pampermiddag med champagne på Hotel Decadence i Holstebro… tja, så måtte man jo vælge.
Han gispede op ad den stejle bakke. Hvor blev de andre af? Og hvor var fjenden?
Pflumpf! lød det nær hans højre øre. En bombe var fløjet forbi ham og klaskede nu ind i den frosne bakkeside. Gullig damp og brunt pladder sprøjtede fra nedslagsstedet. En umiskendelig stank af latrin bredte sig.
Lalle snurrede rundt. Seks fækaliekanoner var rettet mod ham. Tunge drøn lød dernede fra, og i næste sekund havde hans orangeklædte brystkasse taget mod den første fuldtræffer. Han væltede bagover, mens beskydningen fortsatte. Hundredevis af kilo omrørt, stinkende pladdermasse slog ned over ham. De brune klatklager sejlede gennem den kolde luft og ramte med uhyggelige, tungt plutrende lyde. Hver anden gang var det hans krop eller hoved, der blev tilsølet.
I den hårde frost varede det ikke længe, før brunkagerne størknede og begyndte at danne skorpe. Lalle lå under et frostpanser af organisk lava, da borgervæbnerne kom trampende op mod ham.
– Det klarede du sgu rigtig pænt, sagde Børge Brækhage. – Nu mangler du kun urinprøven, så er du aspirantmedlem med en halv stjerne på skulderen til næste år.
– Urinprøven?
En metallisk zippende lyd fra 24 lynlåse fortalte ham, hvad den prøve gik ud på.
Pragtfuld arkitekttegnet liebhavervilla med bedste beliggenhed på Blodhøj. Løbende moderniseret og udvidet, så her er plads til den store, aktive familie. Styrtlatrin, aircondition, sikrede adgangsforhold og legeplads til børnene lige uden for døren. Energimærke X2. Eftertragtet nabolag, kun få meter til husdyr- slagteri og den kooperative fækaliesilo på toppen af Blodhøj. Åbent hus tirsdage og onsdage på ulige datoer kl. 07.49-10.04 prc.
Politisk katastrofereportage: Crass Børsting Foto: Ludhild Børsting m.fl.
Et af Nordvestjyllands politiske fremtidshåb, storfavoritten til at blive generalguvernør over Usseldrup, Klamhuse, Blodhavn og Jøderup sogne, den 58-årige fækalieforvalter og lussinginstruktør Arno Angst savnes og frygtes spredt over flere kvadratkilometer efter en eksplosionsulykke kort før middag.
Arno Angst besøgte som led i sin valgkampagne Jøderup Brunmølle, hvor et nyinstalleret, højteknologisk maskineri kan omdanne næsten ethvert råstof til standardiseret nordvestjysk brunmasse.
Sammen med opfinderen, tidligere slagteridesinfektør Olbert Waffelhuber, havde han konsumeret et par arbejdsprøver i form af chokoladekonfekt, og alle skulle nu se, hvordan maskineriet i fuldt format kunne omdanne en polstret sofagruppe og et automobil af mærket Wartburg 312 HT til industriel brunvare.
En ejendommelig, rumlende lyd bredte sig i fabrikshallen og samtidig begyndte Arno Angsts mellemgulv ifølge et af de overlevende vidner at udvide sig, som om han blev pumpet op med trykluft.
Det påfølgende brag kunne høres over store dele af Nordvestjylland, og hverken hr. Angst eller hans kampagneleder, dr. Gilding Mabuse, er set siden.
– Tabet er smerteligt, men ikke uopretteligt, udtaler brunvaresagens og egnens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Vi indkalder en ny, lidt yngre kandidat og fortsætter fremad mod de samme lysende mål. Jeg kan med det samme afvise, at den skandaleramte hr. Lalle Birk Lallesen får nogen chance for at vende tilbage.
En særlig bekymring samler sig om møllen og dens hundredetallige medarbejderskare. De fleste er dog allerede i gang med opsamling ude i terrænet af fragmenteret brunmasse og andet organisk materiale, som kan nyttiggøres.
– Jeg vil støtte denne indsats med tusinder af lussinger, lover Louis B. Knockel. – Vi fortsætter i døgndrift, indtil brunvaresituationen atter er normal. Alle gode kræfter, herunder en nyudviklet mekanisk elefant, sættes ind for at redde såvel eksporten som forsyningen af det lokale marked.
En af Blodhavns mest markante pragtejendomme tvangssælges nu til højestbydende. Det drejer sig om storpamperen Lalle Birk Lallesens sommerpalæ, som kreditorer og skadelidte nordvestjyder vil realisere for at dække de tab, pamperens eksploderende fækalier har påført dyr, mennesker og inventar.
Hr. Birk Lallesen har benyttet palæet både som feriebolig og til politiske stævner for sine stramt disciplinerede tilhængere. Der er sovepladser til ca. 200 liggende eller over 500 stående gæster. Styrtlatrin med næsten rustfri defækationsstativer på alle etager, komprimeringsanlæg og urinkraftværk i kælderen. Førsteklasses køkkenfaciliteter og ca. 400 kvm rekreativ losseplads i baghaven.
Palæet udbydes gennem liebhavermæglerfirmaet Dansk Aristokratisk Boligformidling. Seriøse bud over 800 kr. afgives senest mandag morgen kl. 06.47 til certificeret stormægler Lambert Skodhorst, tlf. Holstebro 27 Y.
Propagandamateriale fra den seneste valgkamp viser sig nu at udgøre en alvorlig trussel mod helbred og velfærd i Nordvestjylland. Det drejer sig om de tørvalsede fækalier, der blev husstandsomdelt som led i hr. Lalle Birk Lallesens kampagne.
Flere tons fækalier, frembragt af hr. Birk Lallesen, hans familie og nærmeste politiske støtter, blev uddelt i fladvalset form, mange af disse brune skiver forsynet med kandidatens underskrift. De fleste indgik i husholdningernes almindelige konsum, men i en del nordvestjyske hjem har man stadig de knastørre politikerbrunkager i brug til forskellige formål.
En af egnens ranke gamle stormænd, gummivareinspektør Jolbert Schneckelfritz, Blodhøj, anvendte gennem længere tid en Lallesen-fækalie som bogmærke. Da han forleden ved sengetid smækkede en egnshistorisk bog sammen, eksploderede fækalien, og idet Schneckelfritz slyngede bogen fra sig, flammede den op. Inden han fik hentet vand, var den halvt opbrændt.
– Det var et uhyggeligt øjeblik, fortæller hr. Schneckelfritz, – og jeg måtte efterfølgende berolige min samlever, kongepudlen Lola XVII Klamhuse, med en nervepille, udrørt i kold rombudding.
Avisen erfarer, at flere andre tilfælde af eksplosioner og ildsvåde er forekommet under omgang med den unge politikers brunvare. Et fornuftigt råd må være, at man overhælder tilbageværende eksemplarer af propaganda-fækalierne med vand og derefter graver dem ned. Ønsker man som overbevist Birk Lallesen-tilhænger at beholde valgkampmaterialet, skal det opbevares på et brandsikkert sted, uden for rækkevidde af børn, kvinder eller husdyr.
