Tag-arkiv: Blodhavn

Økologiske fækalier kan nu kvalitetsmærkes

STORT SKRIDT FREMAD FOR NORDVESTJYSK BRUNVARE

Gennem flere århundreder har den nordvestjyske brunvarebranche ført an på alle fronter. Lokalt indsamlede, sorterede og forarbejdede fækalier er grundstammen i vor økonomi, vor beskæftigelse og vor fælles faglige stolthed.

Branchen tager nu et afgørende skridt ind i fremtiden. “Det grønne CNØ-mærkat vil vise kolleger og forbrugere i ind- og udland, at vi tænker økologisk og bæredygtigt,” erklærer kvalitetschef Ludolph Pungknockel, Klamhuse Brunvaremølle.


Foreløbig er en halv snes virksomheder tilsluttet ordningen. Louis B. Knockel har støttet udviklingsarbejdet med husholdningsfækalier af højeste kvalitet samt talrige arbejdslussinger og et kontant tilskud på kr. 19,63 til den oversøiske propagandaindsats.


“Hele landsdelen bakker op dag disse fremskridt,” erklærer den ranke 107-årige redaktør. “Ved næste offentlige folkestævne på Klamhuse Hede håber vi at kunne præsentere den unge svenske miljøaktivist, fr. Greta Brunfisk. Vi vil byde hende på smagsprøver og opfordre hende til at deltage i mudderbrydningen og de andre elskede brune sportsgrene.”

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Stormonument rejses på Nordvestkysten

FOLKET LØFTER I FLOK

Et sandstensmonument i 25 meters højde skal om få år pryde den jyske vestkyst nord for Blodhavn. Tre af det forløbne århundredes store personligheder vil her få det varige minde, de har fortjent.

“Vi har talt om det i nogen tid, og nu skal det være,” erklærer Fetus Rundknockel, formand for Monumentkomiteens forretningsudvalg. “Midlerne tilvejebringes gennem en række folkefester samt en indsamling af overskydende brunmasse fra især de turister, der benytter Blodhavn Nordstrand. De vil jo også i fremtiden få rig glæde af monumentet. Afgivelsen af fækalier vil i princippet ske frivilligt, men det ligger i sagens natur, at turister aldrig skal udfordre vor tålmodighed.”


Indsamlingen fik en smuk start ved lørdagens lussingdansant i Forsamlingshuset Purgatorium. 273 festglade medborgere festede i 4 1/2 time og udvekslede over 9000 gebyrbelagte lussinger, hvilket bragte stormonumentet 607,64 kr. tættere på virkeliggørelse.

“Vi fortsætter i den stil og glæder os som børn til at se landsdelens tre åndelige fædre bygget op til evige fremspring på vor vindblæste kyst,” erklærer hr. Rundknockel.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside




Byen rundt med doktor McTavish

Paa Jernbanelinien Blodhavn-Holstebro har man nu, i de nye Luxuspassagervogne indført særlige Hygge-Pladser for Folk med Afførings-Problemer. Det viser sig, at der er megen Rift om disse Pladser, da der ikke findes noget andet Toilet i Vognene.

Dommerkomiteen til Aarets nordvestjydske Flødebolle-Konkurrence er nu udpeget. 12 dedikerede Flødebolle-Kendere meldte klar til Indsats under stærk Medie-Bevaagenhed paa Blodhavn Raadhus, hvor der efterfølgende var Hygge og et Par Forfriskninger.

I Vuggestuen Grønærtetrolden, Blodhavn V, satser man saa meget paa Børnenes fysiske Trivsel, at der nu er ansat 2 Trænere til at varetage dette. Kombineret med sund Kost og frisk Luft vil dette om føje Aar resultere i en helt ny Befolkningsgruppe, der med den kække Fane vajende stolt kan føre Nordvestjylland ind i en muskuløs Fremtid.

Da Victor Vammelskaft sidste Aar arvede en ukendt Onkel, blev han pludselig en holden Mand og kunne gøre, hvad han ville. Han fik Raad til Bil, men savnede dog meget den grønne Mælkekasse paa Puch Maxi’en; en Kasse, han ikke kunne faa i den rette Størrelse til sin nye Mercedes. Det er Grunden til, at man i Blodhavns Gader kan se dette karakkteristiske Vehikel.

Mens Mændene i Blodhavn pukler paa Kontor og i Fabrik, har Konerne kastet sig over en ny Dille: Motorcykelkørsel. Den nystiftede Forening HFF (Husmødre for Fart) har faaet uhørt stor Tilslutning og forventes at overstige endog Blodhavn Vandtennisklubs Medlemstal.

Mere lødigt nyt fra samme kilde her

Retur til avisens forside

Nye oversøiske sejlruter fra Blodhavn

GIGANTISKE FREMSKRIDT FOR TURISMEN OG OS ALLE

Førstkommende fredag kl. 09.31 prc. bliver Blodhavn anløbet af “Global Adventurer”, verdens største og mest moderne krydstogtskib.

Turisterne kommer i land i hold af ca. 11.000 personer for at opleve lussingdans, mudderbrydning og andre lokale traditioner. De vil købe vore berømte, næsten splintfri fyrretræsdildoer og lignende souvenirs som knojern, spytbakker og nakkekamme af hønseknogler. Omsætning og folkeliv i havnen vil blomstre som aldrig før.

Skibets balance opretholdes meget omhyggeligt ved at tvinge alle passagerer ned på de undersøiske og to-tre andre nederste dæk og presse dem sammen langs en midterlinje, når bølgegang gør det nødvendigt. Overbygningen består i øvrigt mest af bølgepap og bambusfiber og vejer derfor ikke nær så meget, som den ser ud til.

Når “Global Adventurer” efter nogle muntre døgn skal videre, får vi lokale mulighed for at købe billet til Hjarnø i Horsens Fjord, Peenemünde i Østersøen og derefter et spændende krydstogt op ad de russiske floder. Priser fra kr. 291,24 for ståplads, kr. 386,32 for hængekøje i 24-personers kahyt.

NU OGSÅ FÆRGE TIL SYDVESTAFRIKA

Endnu et maritimt eventyr kan vi se frem til: Genåbning af færgefarten Blodhavn-Swakopmund (Namibia). Denne rute vil blive besejlet af et lidt ældre fartøj, som er ombygget til at imødekomme nutidens grønne og bæredygtige krav.

Færgen “Onan Lubbert” fremdrives dels af sejl, dels af to gigantiske skovlhjul, koblet til hundredevis af motionscykler, således at passagerernes muskelkraft døgnet rundt gør maksimal nytte. Af samme grund vil man på rejsen få en særligt nærende kost, baseret på foderroer, brun budding og sildehovedpostej. Sejltiden til Swakopmund vil, afhængigt af vind- og strømforhold, være tre til fire måneder.

Den Knockelske Erhvervsfond støtter begge projekter med kontante tilskud, udlån af feltmadrasser og et stort antal turistlussinger.

Vel mødt på kajen!

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

1. Ny Statue paa Galgetorvet

Borgmesteren i Blodhavn, Thormod Glock, staar overfor sit Livs vanskeligste Opgave: Skal han gaa af i Utide efter Cocain- og Voldtægtsskandalen paa de offentlige Toiletter i Svinestræde, eller skal han lade som ingenting og genopstille her i Valgaaret?

Han har som enhver ansvarlig Politiker valgt det sidste — og har for at styrke Populariteten ladet fremstille en af Fattighjælpens Nødkasse betalt Bronze-Statue af sig selv; kreeret af den lokale Billedhugger Marinus T. Veeg og nu klar til opstilling på byens traditionsrige Galgetorv.

“Jeg synes selv, den er vellykket. Den udstraaler Styrke og Beslutsomhed. Noget vi godt kan bruge mere af i Byraadet”, udtaler Borgmester Glock.

2. Direkte Flyvning til Vladivostock

Paa Blodhavn Flyveplads aabnedes i Gaar Aftes Formiddag den længe ventede Rute mellem Blodhavn og Vladivostock.

Da sidstnævnte By i aarevis har været et yndet Rejsemaal for mange Nordvestjyder, har man i NLPS (Nordvestjysk Luftpassagervehikelselskab) indset det nyttige i en Omlægning, da den gamle Rute med Mellemlandinger i Cairo, Pakistan, Himalaya, Cambodia og Hokkaido ikke syntes tidssvarende.

Men netop Mangelen paa Mellemlandinger kan maaske blive et Problem:

Den smukke reklameplakat er af hensyn til sommerens turisme affattet på tysk.

“Vi haaber det bedste. Vore DC3’ere “Dakota” er ikke sidste nye Modeller, men det er god og gennemprøvet Teknik siden 1935. Desuden har vi inddraget en Del af Passager-Kabinerne til extra-Benzintanke og forsynet Motorerne med tynd Olie; saa det vil kunne gaa”, udtaler Svend Aage Schlipström, Formand for Trafikpilot-Foreningen I Blodhavn. Man har endnu ikke hørt fra den Fredag først afgaaede Maskine, men et Radio-Telegram forventes inden Tirsdag Aften. 

3. Ny og bedre Skolemad

Paa Kjæltring Kommuneskole per Nr. Nederen har man nu besluttet, at Eleverne skal have eet godt Maaltid om Dagen.

“Vi bemærkede, at mange Elever virkede trætte, blege og uoplagte. Desuden stammer flere Børn fra fattige Familier — og dette ville betyde en Aflastning for Forældrene, der hellere vil bruge Foderet til Dyrene end deres Børn”, udtaler Skoleinspektør Poul Taersk Usling.

Ordningen træder i Kraft efter Nytaar og finansieres af Frelsens Hær og Kattens Værn, da baade Holstebro og Blodhavn Kommune har sagt nej, fordi alleledige Midler allerede er afsat til de aarlige Julefrokoster paa Raadhusene.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Prominent Forfatter besøger Blodhavn

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

NOTIFIKATION:

Paa nærværende Lørdag Aften Kl. 19.31 vil den verdensberømte amerikanske Forfatter-Plagiator, Ejvind Herningwej Jr. III, gæste Café Den flydende Lollænder i Blodhavn.

Her vil han berette om sine Kvaler m.H.t. Hang til Kvindelige Beklædningsgenstande, Røg, Spiritus samt oplæse fra sin Roman “Hvem runger Klunkerne for? — Glimt fra Madrid’s Gyder til Kroen i Nr. Nederen”.

Herningwej01

Dagen efter vil E.H. Jr. III, saafremt den foregaaende Aften ikke har været for anstrengende, gæstevisitere Den Røde Prut, hvor han vil oplæse Uddrag af sin seneste Novelle “Sneen paa Kjæltringhøj”, der af Kritikere er blevet betegnet som (Citat) Et Stykke Prosa helt uden for pædagogisk Rækkevidde.

VEL MØDT!

Herningwej02

I anledning af Herningwej Jr. III’s besøg har Nordvestjysk Landbibliotekarforbunds eksekutivkomité frigivet opskriften på en EH-drink, som alle litterært interesserede kan og bør nyde nu på lørdag:

Saften fra 4 kg koldpressede roetoppe
2 liter salmiakspiritus
1 liter Jolly Cola
Isterninger
En håndfuld friske høvlspåner til pynt og aromatisering
(Opskrift rækker til 4-5 personer)

SE OGSÅ:

Henv48GRATISKNALDROMANER

Retur til avisens forside

Højteknologisk ny styrtlatrin indviet på Blodhøj Strand

Crass Børsting LOGO

Et af den moderne verdens ni vidundere, en defækationsanstalt med 24 sidde- og ca. 180 ståpladser blev i går indviet af Louis B. Knockel, som under trompetledsagelse kl. 12.01 lod en fuldvægtig, mahognibrun ædelpølse styrte ned i det underliggende, halvautomatiske sorterings- og forarbejdningsanlæg.

offentligttoilet

Anstalten på Blodhøj Strand er projekteret og opført under ledelse af egnens unge opfindergeni Nathan Mandrik. Heste, geder og tvangsudskrevne turister sørger for trækkraft til maskineriet. Den højtliggende, tempelagtige afføringshal, de bærende stilladser og defækationsstativerne til publikum er udført i fyrretræ, for stativernes vedkommende nogenlunde splintfrit. I den geriatriske siddeafdeling er latrinåbningerne omgivet af kradsuldsforinger.

oldtidslatrin

– Dette vidunderligt sindrige anlæg kan forsyne vor egn med varme industrielle råvarer, husdyrfoder og brunt granulat til de buddinger, vi alle holder så meget af, sagde Louis B. Knockel. – Men først og fremmest vil synet af anstalten hver eneste dag fylde vore hjerter med stolthed, mens turister og andre tilløbende bliver indgydt den respekt, uden hvilken deres tilstedeværelse iblandt os ville være ubærlig.

SE OGSÅ:

HenvKANONTOILET

Retur til avisens forside

Kålpukkel i Nordvestjylland og to andre stærke billedreportager

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

De paa Grund af de fra Nord-Tyskland fejlagtigt importerede og i Nordvestjylland heraf følgende vildledende distribuerede enorme Kaal-Mængder, har givet Anledning til megen Ærgrelse og Hovedbrud blandt Kommunens Folk og Menigmand ikke mindst.

01

Især i Blodhavns Baggaarde, hvor Befolkningstætheden er stor, har man maattet ty til, efter danske Forhold, noget usædvanlige Forordninger, der har til Formaal at begrænse Latrin-Mængden i de offentlige Kloaksystemer og de i mange Baggaarde stadig installerede Retirader.

Herunder er det for en Periode paa foreløbigt een Uge tilladt en voksen Mand 3 Gange i Døgnet at besørge i sin egen Lejlighed — for derefter at nedkaste Afføringen paa taget af Cykelskuret eller andet ikke umiddelbart for øvrige Beboere tilgængeligt Sted. Naturligvis under Forudsætning af, at Indpakningen er udført paa forsvarlig Vis i tilpas holdbart Avispapir.

Den Tilsynsførende ved Natrenovationen i Blodhavn, Bruno Bommerlund, udtaler, at saasnart Kaal-Lagrene er ved at være udtømte, kan normale Tilstande genoprettes.
Derefter forestaar et større Oprydningsarbejde for Kommunens Folk og de private Grundejere.

02

Sømænd paa Landlov fylder i Blodhavns Gadebillede, og det lykkedes vor Fotograf at tage et “Snap-Shot” af denne djærve Gast ved Pier 1.

Han er en af de mange hundreder, der i disse Dage huserer vidt og bredt i By- og især Nattelivet; lige fra ‘Raadhuscaféen’ paa Torvet til ‘Mutter Babs’ i Svinestræde.

Denne stolte Repræsentant for den amerikanske Marine vil gerne forblive anonym, men kan dog oplyse, at han er tilknyttet Fregatten ‘John Holmes 2’, der er hjemmehørende i Philadelphia — og at han formodentlig har nordvestjyske Rødder paa sin Bedstefaders Side. Et kig på hans vejrbidte Ansigt gør denne Paastand yderst sandsynlig.

Flaadebesøget afsluttes Tirsdag i næste Uge, og Blodhavn bliver nok aldrig helt den samme igen efter dette interessante Visit og salte Pust fra Den Store Verden.

03

Paa Gaardejer Gaaserøds Gaard i Udkanten af Nr. Nederen, har Hønsegaardens Overvaagningskamera fanget disse foruroligende Billeder i Gaar Eftermiddag.
Gaaserød selv har ingen Forklaring paa hvordan den paa Billederne viste Genstand er havnet i Hønsenes Indelukke; hvorfra alle Høns i øvrigt er forsvundne og formodes indespærrede i Genstanden.

Eksperter fra Institut for Xenologi paa AU og Reportere fra UFO-Nyt er i Øjeblikket paa Vej mod det Nordvestjydske, men det er tvivlsomt om de naar frem inden Genstanden forsvinder igen: En lavfrekvent Brummen, blandet med svag Kaglen, høres fra det formodede Rumskib — hvilket ifølge Vindueskigger Gerda Gumserup fra Kjæltring Mark er Tegn paa snarlig Afgang.
Paa Redaktionen vil vi følge Udviklingen nøje.

SE OGSÅ:

HenvBjarlkramPØLSEFABRIK

Retur til avisens forside

 

 

Herreløse Hunde paa Samfundstjeneste

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

I Blodhavn har det kolossale Antal Cykel-Tyverier længe været et stort Problem. Politiet staar som vanligt magtesløse og paa bar Bund: Opklaringsprocenten er nu nede paa 0,07, og Forsikrings-Selskaberne bestormes dagligt af vrede og frustrerede Kunder, der har faaet frastjaalet en af deres kæreste Ejendele — og for mange deres eneste Transportmulighed bortset fra Apostlenes Heste.

Nu har en Kreds af private Borgere dannet en Forening, der gaar under Navnet “Cykelhunde-korpset”. Efter en storstilet Indsamling, og større Donationer fra Frelsens Hær og Kattens Værn, har man løskøbt et stort Antal i Nordvestjylland ved Dyreinternater indsatte herreløse Hunde, der nu udlaanes til alle interesserede Cykel-Ejere. Eneste Betingelse er, at man er Medlem af Foreningen.

Hundevagt

Overbetjent ved Blodhavn Politi, Lauritz M. Unkering, hilser Initiativet velkomment: “Det aflaster Politiets Arbejde i væsentlig Grad, og vi faar frigjort Ressourcer til langt mere vigtige Opgaver; saa som at fjerne Hjemløse fra Bænkene samt sørge for at Restauranter og de Handlende fortsat kan optage 3/4 af Fortovspladsen til deres Skilte, Varer og Udskænkning.”
Formanden for Foreningen, Brian Jimmi Ronnysen, er ogsaa fortrøstningsfuld:

“Vi oplever en stor Tilstrømning til Foreningen — og alle er enige om, at en Hund er langt bedre end selv den bedste forsikringsgodkendte Laas, der jo alligevel ikke hjælper mod mere organiserede Tyverierer, og saa er en Hund meget billigere i det lange Løb.”

SE OGSÅ:

HenvMcTavishLÆRERINDE2

Retur til avisens forside