Tag-arkiv: kartoffelpukkel

Kålpukkel i Nordvestjylland og to andre stærke billedreportager

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

De paa Grund af de fra Nord-Tyskland fejlagtigt importerede og i Nordvestjylland heraf følgende vildledende distribuerede enorme Kaal-Mængder, har givet Anledning til megen Ærgrelse og Hovedbrud blandt Kommunens Folk og Menigmand ikke mindst.

01

Især i Blodhavns Baggaarde, hvor Befolkningstætheden er stor, har man maattet ty til, efter danske Forhold, noget usædvanlige Forordninger, der har til Formaal at begrænse Latrin-Mængden i de offentlige Kloaksystemer og de i mange Baggaarde stadig installerede Retirader.

Herunder er det for en Periode paa foreløbigt een Uge tilladt en voksen Mand 3 Gange i Døgnet at besørge i sin egen Lejlighed — for derefter at nedkaste Afføringen paa taget af Cykelskuret eller andet ikke umiddelbart for øvrige Beboere tilgængeligt Sted. Naturligvis under Forudsætning af, at Indpakningen er udført paa forsvarlig Vis i tilpas holdbart Avispapir.

Den Tilsynsførende ved Natrenovationen i Blodhavn, Bruno Bommerlund, udtaler, at saasnart Kaal-Lagrene er ved at være udtømte, kan normale Tilstande genoprettes.
Derefter forestaar et større Oprydningsarbejde for Kommunens Folk og de private Grundejere.

02

Sømænd paa Landlov fylder i Blodhavns Gadebillede, og det lykkedes vor Fotograf at tage et “Snap-Shot” af denne djærve Gast ved Pier 1.

Han er en af de mange hundreder, der i disse Dage huserer vidt og bredt i By- og især Nattelivet; lige fra ‘Raadhuscaféen’ paa Torvet til ‘Mutter Babs’ i Svinestræde.

Denne stolte Repræsentant for den amerikanske Marine vil gerne forblive anonym, men kan dog oplyse, at han er tilknyttet Fregatten ‘John Holmes 2’, der er hjemmehørende i Philadelphia — og at han formodentlig har nordvestjyske Rødder paa sin Bedstefaders Side. Et kig på hans vejrbidte Ansigt gør denne Paastand yderst sandsynlig.

Flaadebesøget afsluttes Tirsdag i næste Uge, og Blodhavn bliver nok aldrig helt den samme igen efter dette interessante Visit og salte Pust fra Den Store Verden.

03

Paa Gaardejer Gaaserøds Gaard i Udkanten af Nr. Nederen, har Hønsegaardens Overvaagningskamera fanget disse foruroligende Billeder i Gaar Eftermiddag.
Gaaserød selv har ingen Forklaring paa hvordan den paa Billederne viste Genstand er havnet i Hønsenes Indelukke; hvorfra alle Høns i øvrigt er forsvundne og formodes indespærrede i Genstanden.

Eksperter fra Institut for Xenologi paa AU og Reportere fra UFO-Nyt er i Øjeblikket paa Vej mod det Nordvestjydske, men det er tvivlsomt om de naar frem inden Genstanden forsvinder igen: En lavfrekvent Brummen, blandet med svag Kaglen, høres fra det formodede Rumskib — hvilket ifølge Vindueskigger Gerda Gumserup fra Kjæltring Mark er Tegn paa snarlig Afgang.
Paa Redaktionen vil vi følge Udviklingen nøje.

SE OGSÅ:

HenvBjarlkramPØLSEFABRIK

Retur til avisens forside