Prominent Forfatter besøger Blodhavn

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

NOTIFIKATION:

Paa nærværende Lørdag Aften Kl. 19.31 vil den verdensberømte amerikanske Forfatter-Plagiator, Ejvind Herningwej Jr. III, gæste Café Den flydende Lollænder i Blodhavn.

Her vil han berette om sine Kvaler m.H.t. Hang til Kvindelige Beklædningsgenstande, Røg, Spiritus samt oplæse fra sin Roman “Hvem runger Klunkerne for? — Glimt fra Madrid’s Gyder til Kroen i Nr. Nederen”.

Herningwej01

Dagen efter vil E.H. Jr. III, saafremt den foregaaende Aften ikke har været for anstrengende, gæstevisitere Den Røde Prut, hvor han vil oplæse Uddrag af sin seneste Novelle “Sneen paa Kjæltringhøj”, der af Kritikere er blevet betegnet som (Citat) Et Stykke Prosa helt uden for pædagogisk Rækkevidde.

VEL MØDT!

Herningwej02

I anledning af Herningwej Jr. III’s besøg har Nordvestjysk Landbibliotekarforbunds eksekutivkomité frigivet opskriften på en EH-drink, som alle litterært interesserede kan og bør nyde nu på lørdag:

Saften fra 4 kg koldpressede roetoppe
2 liter salmiakspiritus
1 liter Jolly Cola
Isterninger
En håndfuld friske høvlspåner til pynt og aromatisering
(Opskrift rækker til 4-5 personer)

SE OGSÅ:

Henv48GRATISKNALDROMANER

Retur til avisens forside

2 tanker om "Prominent Forfatter besøger Blodhavn"

  1. wolle C-O.

    Hele det læsende Nordvestjylland ser frem til Papa Herningvejs snarlige besøg. Brugsen i Klamhuse har hjemført ekstra paller med absinthe, hajfiskekroge og Gertrud Steins salve mod skægpest. Særligt imødeses Papas optræden på Gustenhuse Store Scene, hvor ham sammen med en anden lokal favorit, gartner Søren Rygeklump Petersen, vil oplæse sit digt “Den gamle mand og Haven”.

    Svar
    1. admin Forfatter

      Jeg og alle andre nordvestjyder, der har lært alfabetet så nogenlunde at kende, skælver af begejstring. Spørgsmålet er nu kun, hvor mange let påklædte teenagere, hr. Herningvej forventer at se danse foran pulpituret, og om han vil være tilfreds med 40-45 stykker.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image