Tidligt i morges fik boelsmand Raadvil Kallun en uhyggelig oplevelse, da han fra sin rønne på Klamhuse Mark kl. 05.30 var på vej mod sin øde beliggende hamsterparringsstation ca. en halv mil fra hjemmet.
Han hørte en fremmed, lavfrekvent brummen i luften, og i daggryets svage lys kunne han konstatere et flyvende objekt omkring 300 alen væk. Genstanden bevægede med stor hastighed ca. 100 alen over jorden i afsøgende bevægelser.
Raadvil Kallun hastede efter opdagelsen til Blodhavn og alarmerede borgervæbningens kommandant, Hakon Jerngumme IV, som med fire mand fra korpsets udrykningsstyrke drog til Arsenalgården og rekvirerede det nødvendige sporingsudstyr.
“Vi fæster vor lid til lidt ældre, velafprøvet mekanisk udstyr, og ikke moderne elektronik, som i egnens fugtige klima ofte får funktioneringsfejl,” udtaler kommandanten og fortsætter:
“Hvis objektet igen kommer ind over sognegrænsen, vil alle midler blive taget i brug for at få det neutraliseret. Jeg har her stor tillid til landbefolkningen, som jo oftest er bevæbnet, og jeg har givet carte blanche til øjeblikkelig ildåbning ved visuel kontakt. Skulle det glippe, vil anden forsvarskæde, som består af grovkalibrede tarmgaskanoner, blive aktiveret med ødelæggende ildkraft til følge. Vi skal vide at byde alt invasivt pak trods!” afslutter kommandant Jerngumme.
Borgervæbningens skrappeste drenge gik iført specialekonstruerede gummidragter ind i bygningen der på kort tid er omdannet til en tåget dommedagsagtig hule af magtløshed og fordærv.
Operationen var tilrettelagt ned til mindste detalje og tog kun 4,5 minut. Underbukserne blev med en avanceret tang løftet fra betongulvet og lagt i en blyindfattet attachemappe. Da udrykningsteamet kom ud af bygningen blev mappen lagt ind i en panseret mandskabsvogn og fragtet til en hemmelig adresse i Nordvestjylland hvor underbukserne i fremtiden vil befinde sig.
”Jeg kan ikke udelukke at der vil blive forsket i de underbukser for at finde ud af hvad praktikanten har spist siden han kan producere en så altødelæggende tarmgas som der her er tale om,” udtaler holdleder Wildmann Rynkestaal.
Klamhuse Kokainlager vil fortsat være ude af drift de næste to måneder. Først da vil bygningen være sikker nok at betræde. Rillepeter Rakkelpot er stadig eftersøgt og kan se frem til en astronomisk bøde for tabt arbejdsfortjeneste, samt en dobbeltlussing fra hver af de 1.412 medarbejdere.
Avertering efter kyndige voldsmænd og anden bærme har givet et overvældende resultat. Ansøgningerne er nærmest strømmet ind. Langt de fleste må desværre allerede ved grovsorteringen kasseres, mange på grund af manglende kvalifikationer, men en del også på grund af tekstuel uforståelighed i selve ansøgningen.
”Vi fordrer naturligvis ikke universitetsniveau i dansk retsskrivning”, påpeger redaktør Louis B. Knockel, ”men flere af ansøgerne har end ikke formået at stave deres navn rigtigt! Det er desværre en situation, vi ser oftere og oftere, hvilket utvivlsomt må tilskrives en socialistisk og efterladende undervisningspolitik kombineret med en total mangel på edukativ, fysisk revselse.”
Heldigvis er der blandt de mange ansøgninger enkelte lyspunkter. Sognet har således netop indgået en 2-årig kontrakt med voldsduoen Gröfaz og Nidheyz Ballezlau, som i øvrigt er far og søn.
Begge er eksaminerede voldsmænd fra Ostpreussicher Schmerzensinstitut og har en årrække udøvet deres profession i blandt andet Holstebro og Struer, men har af personlige og juridiske årsager foretrukket at flytte deres aktiviteter hertil, ikke mindst på grund af vort sogns restriktive udleveringspolitik.
”Vi er meget glade for, at aftalen er faldet på plads”, udtaler Borgervæbningens kommandant, Hakon Jerngumme IV. ”Vi er overbevist om, at vi kan give Ballezlau’erne kam til deres hår her på egnen. De er begge eksaminerede voldsmænd og har efterfølgende løbende videreuddannet sig inden for området.”
“Gröfaz har blandt andet diplom i dyremishandling og stokkeprygl, mens sønnen Nidheyz har specialiseret sig i trusler på livet og knojern for viderekomne. Han er også meget kulturelt interesseret og skal her til foråret til optagelsesprøve som tambourmajor i Masturbantgarden.”
I morges brød vi, med borgervæbningens og hr. Knockels velsignelse, ind i Halunks taglejlighed på Blodhøj for at lede efter spor. Og spor fandt vi.
Baryl Nidding Halunk har arbejdet på at opspore bagmanden bag Kæltringsø og Guldhamsterens Orden, ærkerivalen og dobbeltgængeren Grobrian Halunk, der i flere år har spredt rædsel under sit alias Doktor Kæltring-Karlsen.
Havde Baryl fundet frem til Grobrian? Vores mavefornemmelse siger ja.
Storbjørn og jeg gennemgik hurtigt Baryls notater. I disse skriverier lader det til at Baryl var ved at undersøge en mistænkelig adresse beliggende bag Urinkraftværket. Vi kørte straks derud og opdagede en efterladt virksomhedsbygning. Udenfor holdt et vehikel med påskriften: Brunt og Godt.
Til vores skuffelse var stedet mennesketomt. Men hele vehiklets interiør var fyldt med fækalierester og brødkrummer og vigtigst af alt fandt vi Baryls personlige kuglepen. Storbjørn Snus der har en forfinet lugte- og smagssans er disse timer ved at analysere disse afførings- og brødprøver, så vi kan komme tættere på at opklare mysteriet.
Det meddeles netop nu, at Blodhavn, Klamhuse, Nørre Usseldrup og de omkringliggende sogne i disse timer er blevet invaderet af Kæltringerne. Vi undervurderede vores fjende.
Kæltringsø kolliderede som beregnet med Blodhavn ved solnedgang, hvor Borgervæbningen ventede tålmodigt på, at fremmede soldater skulle springe fra Kæltringsø til Blodhavn, men intet skete.
I stedet hørtes der motorlarm bag os. Kampfly i hobetal kom flyvende og kastede fækaliebomber mod byen. Og op ad jorden kravlede kæltringer, der havde gravet flere kilometer lange tunneller. Det viser sig også, at flere soldater har forklædt sig som træer og dyr.
Et snedigt bagholdsangreb. De havde sendt Kæltringsø mod os som en afledningsmanøvre, mens de kunne angribe fra alle andre vinkler.
Kæltringerne begyndte straks at kaste æg på bygningerne, vikle toiletpapir om alt og tømme tarmen på parkerede vehikler.
Flere begyndte også at forgribe sig på træer og buske. En samling af skrigende kæltringe har allerede ødelagte mange græsplæner ved at bore forplantningsorganerne ned i jorden.
Der erklæres nu undtagelsestilstand. Befolkningen anbefales at barrikadere sig inden døre, men de, der kan slås, bør yde al den modstand, de kan.
– Hej Børge, hej Nobbert! Så er det lige straks ud i terrænet på vintermanøvre!
– Det kan du satme tro, det er, lød svaret fra den nærmeste af de to kulderystende landproletarer. De stod foran Nørre Usseldrup Bedehus, iført hjelme og vadmelskofter med påsyede grads- og duelighedstegn. Åndedrættet dampede fra deres mundtøj. Morgenhimlen var jerngrå, temperaturen minus tolv.
Lalle Birk Lallesen smilede halvvejs op til ørerne. Gennem måneder havde han prøvet at blive medlem af Nørre Usseldrup Borgervæbning, men det var ikke nemt for en professionel pamper, der talte tv-dansk og aldrig havde haft et regulært job.
Men Lalle blev ved. Et af hans få bemærkelsesværdige karaktertræk var stædighed. Han ville med i den borgervæbning. Det var her, man mødte uforfalskede nordvestjyder med hår på brystet, typer som Børge Brækhage og Nobbert Nossehund, der sammen med deres kammerater og forfædre gennem generationer havde værnet sognegrænsen og sørget for lov og orden på Usseldrup-egnen. Personligt gik Lalle ind for åbne grænser og planlagde en fremtid som overpamper ude i den store verden, men først skulle han støbe sit folkelige fundament, og et gruppefoto med Børge og Nobbert og de andre efter endt manøvre ville være et betydeligt aktiv.
Flere var kommet til, og udstyr blev hentet op fra bedehusets kælder. Børge Brækhage bandt en orangefarvet, reflekterende vest om Lalles overkrop.
– Kan jeg ikke få en lidt flottere uniform? spurgte pamperen.
– Til næste år, hvis du holder så længe.
Lalle smilede rutinemæssigt. Han måtte skifte beklædning, inden der skulle tages billeder.
– Den vej, sagde Nobbert Nossehund og pegede mod Usseldrup Galgebakke. – Og det foregår i løb!
Lalle fik et dunk i ryggen og satte i luntetrav. Jeg skulle have deltaget i planlægningsmødet i aftes, tænkte han, men når der nu var gratis pampermiddag med champagne på Hotel Decadence i Holstebro… tja, så måtte man jo vælge.
Han gispede op ad den stejle bakke. Hvor blev de andre af? Og hvor var fjenden?
Pflumpf! lød det nær hans højre øre. En bombe var fløjet forbi ham og klaskede nu ind i den frosne bakkeside. Gullig damp og brunt pladder sprøjtede fra nedslagsstedet. En umiskendelig stank af latrin bredte sig.
Lalle snurrede rundt. Seks fækaliekanoner var rettet mod ham. Tunge drøn lød dernede fra, og i næste sekund havde hans orangeklædte brystkasse taget mod den første fuldtræffer. Han væltede bagover, mens beskydningen fortsatte. Hundredevis af kilo omrørt, stinkende pladdermasse slog ned over ham. De brune klatklager sejlede gennem den kolde luft og ramte med uhyggelige, tungt plutrende lyde. Hver anden gang var det hans krop eller hoved, der blev tilsølet.
I den hårde frost varede det ikke længe, før brunkagerne størknede og begyndte at danne skorpe. Lalle lå under et frostpanser af organisk lava, da borgervæbnerne kom trampende op mod ham.
– Det klarede du sgu rigtig pænt, sagde Børge Brækhage. – Nu mangler du kun urinprøven, så er du aspirantmedlem med en halv stjerne på skulderen til næste år.
– Urinprøven?
En metallisk zippende lyd fra 24 lynlåse fortalte ham, hvad den prøve gik ud på.
I ly af natten kunne Blodhavn Borgervæbning lydløst omringe Peckelgren-palæet på Blodhøj Bakkevej, og da ekscersersergent Walburg Gaffelhage kl. 06.14 lod kommandofløjten lyde, sattes angrebet ind fra alle sider.
Skrig og jammer lød fra palæets natteforvågede, forsoldede og besudlede publikum, efterhånden som borgervæbnerne kæmpede sig gennem lokalerne og ryddede op i svineriet.
Gennem måneder er den brede befolknings forargelse vokset. Nat efter nat har man hørt tummel og musik, når turister, heriblandt talrige Holstebro-velhavere, sammen med en sørgelig skare af depraverede lokale, hengav sig til illegalt spil, uorganiseret masturbation, indtagelse af importeret spiritus og andre kardinalforbrydelser.
Udskejelsernes bagmand, brunvaresorterer Gimbert Birk Lallesen, yngre broder til den berygtede storpamper Lalle Birk Lallesen, var ikke til stede på lokaliteten. Ifølge hans nærmeste er han på vej til Damaskus i selskab med avlskalkunerne Babs og Anja.
Et retsligt opgør af hidtil uset strenghed venter såvel hr. Birk Lallesen som hans personel og de på stedet pågrebne drankere, masturbanter og hasardspillere.
Følgerne af denne mindeværdige nat på Blodhøj vil blive fulgt og nøje refereret i avisen.
SAMFUNDSVIGTIG INDKALDELSE > SE TØLPERTILMELDING LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN
Sommerens festivalaktivitet stunder til, og vi ved allerede nu, at tusinder af turister vil strømme mod Nordvestjylland, mange af dem suspekte og subversivt sindede individer.
Uden titusinder af lussinger til de fremmødte vil vort lokalsamfund bryde sammen, og Klamhuse Borgervæbning søger derfor frivillige, der kan deltage i lussering og anden afretning af folkemasserne.
“Udover selve Borgervæbningen har vi frivillige korps af blandt andet husmødre og strandsexualitetsinspektører, og vore velfungerende lussingmaskiner og pryglomater vil naturligvis også køre i døgndrift,” udtaler oberst Hassan Gylbert, som ved siden af sit hverv i væbningen er transplantationskirurg på Klamhuse Husmandshospital. “Men det er ikke nok. Vi skal ud, hvor folk samles i trængsel, og klaske dem grundigt igennem.”
Voksne, slagkraftige nordvestjyder kan møde til praktisk og teoretisk prøvning ved Brugsens gavl de næste tre onsdage klokken 18.34 prc. Arbejdet er ulønnet, men der vil under tjenesten blive serveret flæskesuppe og ved slutningen af hver vagt en spølkum blå drikkepetroleum.
SIDSTE NYT: STORTØLPERTILMELDING FRA GUSTENHUSE
Det er med stolthed at Gustenhuse Tølperforening hermed har den fornøjelse at kunne meddele Deres ærede person, at vor ydmyge organisation stiller til rådighed for den fornemme og almennyttige opgave en velberedt og overrislet 30-mandsdeling bestående af:
alle med minimumsrang af Sogneskiderik af 3. kl., og under kyndig ledelse af delingsfører, Overtølper og hædersmand Dütmärsck von Schwindelkerl, som De muligvis kender af omtale fra strejkeblokadenedskydningerne ved Gustenhuse Kæledyrsaflivningsanstalt, i julen 1953.
Vel mødt i sommerlandet, og, som det jo så smukt lyder i vor kære, gamle forenings indmarchsang:
“En Tølpermand er au courant, charmant, galant, er han, iblandt, Hurra! Hurra! Hurra!
Thi Tølperånden er bastant, Lusseres skal enhver lussant! I dag, i dag, i dag.”
Et stadig øget turistpres på sognegrænserne nødvendiggør, at Klamhuse Borgervæbning nu oprustes ekstraordinært og i stort omfang. En skibsladning afrikanske hjælpetropper gik tidligt i morges i land fra transportskibet M/F Swakopmund, og optræningen til nordvestjysk kampindsats blev straks indledt.
“Hvad jeg ser, er ranke og muntre unge soldater. Førsteklasses materiale. De har spøg og sang på læben, men kan også bruge kølle og kniv. Nu gælder det skydetræning og terrænøvelser,” udtaler eksercersergent Bulmer Kwalmwaffel, Vester Usseldrup.
Vor hæderkronede lokale milits styrkes ligeledes med tiltrædelse af en ny øverstkommanderende. Efter to års ihærdig aktiv tjeneste og kontinuerlig videreuddannelse er den fire-årige premierløjtnant Hans Albert Schnotthans forfremmet til oberst og dermed såvel operativ som administrativ chef for rygraden i det nordvestjyske territorialforsvar.
“Det er en handlekraftig og effektiv ung officer, der nu træder frem i første række,” siger den nyudnævntes karriererådgiver, advokat L. Frisckhans. “Han har allerede rigeligt fortjent den 60-årige ansættelseskontrakt og de efterfølgende pensionsrettigheder, som begge parter i går skrev under på.”
Udnævnelsen markeres lørdag morgen på Klamhuse Hede med kiksekage, hindbærsaftevand og 12 himmelskud fra borgervæbningens fækaliekanon.
I storreportageserien ‘Kendte borgere i Sognet’ fortælles her om udvalgte medlemmer af familien Porcus- Andersen:
Fisnik Porcus-Andersen, tidligere imam, nu medlem af borgerværnet og Blodhavns frimurerloge (stormester af 4. grad) , har efter indtagelse af 300 g kogt bulmeurt, 4 hestepilsnere og udførelsen af det schröderske ritual, udviklet en ny indvielsesdramaturgi til logen. Til dette formål har han opdraget og dresseret Olfert. Olfert har tidligere gået med post. Ritualet skal gøre landpøbelen interesseret i et weekend-medlemskab af logen.
Logebrødrene har anerkendt Fisnik som en fornyer og innovator af første orden.
Allerede da Fisnik var barn erkendte han de åndelige forbindelser mellem svin og menneske. Venner for evigt var ikke blot en talemåde. Øffe gjorde senere karriere ved Klamhuse kafferisteri som smager, men endte ved en fejl som helstegt pattegris under brunvarefestivallen i Blodhavn 83. Det var efter at Øffe have doneret sin hårpragt til en parykmager, og efterfølgende desværre ikke blev genkendt på vejen hjem i bussen.
Fisnik fik en ny ven og ses her som ung på sommerferie i DDR 1987 hos onkel Hubert. Her hilser han kækt familien.
Fisniks mor Philomena Porcus-Andersen (født Spiegeleier) lærte den kildrende fornemmelse af frihed og forbindelsen til det indre svin at kende, ved de daglige rideture på familiesoen Lamis.
Hun blev i littererære kredse kendt for det filosofiske 3 binds storværk “Min kamp – Ornekastrering ved jævndøgn” , en allegori over H.C. Andersens liv i Slagelse.
Fisniks søster Fatima blev kunstner på dressurområdet, og hendes 2 trøffelgrises næser vakte beundring og misundelse i flere brancher. Sammen har de vundet konkurrencen ‘snus en grænseoverløber’ flere gange. Man skal aldrig være for fin til lidt svineri siger Fatima.
Fætter Edward, tidligere udstationeret i Bruxelles som lobbyist for bademåttebranchen, træner her grisen Mustafa som drosche.
Især under Blodhavn Brunvarefestival hvor al busdrift af sikkerhedsårsager er indstillet, har Mustafa haft meget arbejde, både med personhjemtransport og med at slæbe hestepilsnere til musikken.
