Tag-arkiv: dendrofili

Udlejningsdrama: Hustyran okkuperer landbovilla

HalunkLOGO

Ægteparret Iver og Ragnhild Plump besluttede i sidste måned at leje deres gæsteværelse ud. Hvad kunne gå galt? Svaret er ALT.

De havde hængt en annonce op nede i Brugsen, og allerede et kvarter efter bankede det på døren. Manden på dørtrinet præsenterede sig som hr. From. Han sagde med det samme:

“De skal vide noget om mig. Jeg er fra Kæltringsø, men jeg er ikke som de andre. Mig vil De ikke mærke meget til.”

Ægteparret gav hr. From en chance og lod ham flytte ind. Han virkede harmløs, men de tog fejl, så forbandet fejl.

Hyggevilla

“Det gik op for mig, at vi havde begået vores livs største fejltagelse, da jeg åbnede barskabet,” lyder det fra en rystet Iver Plump. Synet der mødte ham var forfærdeligt. Alkoholen var forsvundet.

Hr. Plump konfronterede straks hr. From, men han svarede blot:

“Jeg er afholdsmand, så derfor må der ikke indtages alkohol i dette hus!”

Hr. og fru Plump gjorde gæsten opmærksom på, at det var deres hus og deres regler, men det var nyttesløst.

“De må respektere min livsstil,” svarede hr. From. Mareridtet var begyndt.

Det viste sig, at hr. From også var veganer. Han gik igennem hele køkkenet og spisekammeret. Æg, mælk, bøffer, bacon, kyllingelår og andre animalske produkter blev smidt ud på møddingen for at gøre plads til salat, gulerødder og rosenkål.

“Kød er ikke længere lovligt i dette hus!” fastslog hr. From. “Jeg laver husreglerne nu. Kaninfoder til alle. Ingen tobak, kaffe eller spiritus. Alle under dette tag skal have samme livsstil som mig, ellers bliver de straffet.”

Hr. From

Iver og Ragnhild Plump troede ikke, det kunne blive meget værre end det, men det blev det, for hr. From inviterede sine venner og familie til at flytte ind i huset. Alle veganske afholdsmænd – og dendrofile, som det snart viste sig.

“Samtlige af vores stueplanter blev forulempet,” fortæller Ragnhild Plump. “Det var skrækkeligt, men det var vores egen skyld. Det var jo os, der lukkede tølperen ind til at begynde med.”

Efter ugers chikane råbte hr. Plump:

“Ud af mit hus nu!”

“Deres hus? Ha! Det er vores hus nu,” lød svaret. Øjeblikket efter blev ægteparret sparket ud af deres eget hjem. Kæltringene beslaglagde simpelthen matriklen og placerede Kæltringefanen på taget.

Erhardsang

Det så sort ud for ægteparret, men slaget var ikke tabt endnu. Iver Plump havde nemlig fået en genial ide.

Han stillede en rejsegrammofon ude i forhaven og startede rædselsnummeret »Dybbøl mølle maler stadig«.

De ventede lidt og lod musikken gøre sin virkning. Skrig og jamren kunne høres inde fra huset, og snart strømmede forbryderne ud af døren og forsvandt mod horisonten i løb.

Borgervæbningen mener, at familien Plump måske har fundet den bedste forsvarsmetode til dato. Grammofonpladen med rædselsnummeret vil de næste døgn blive sat i masseproduktion og sendt ud til alle sognehjem.

SE OGSÅ:

HenvHalunkKÆLT01

 

Kalenderblad 11: Det Herrens år 1639

Det var en bagende varm dag i Møgeltønder. Alle i miles omkreds var i brunst, og unge frøken Mippi Koks var ingen undtagelse. Hendes lyster lå dog ikke hos de unge mænd i byen, men ude i naturen.

Hun hoppede glad gennem skoven for at finde noget at befamle. Mippi var i hopla og sang sin parringssang:

“Åh, jeg trænger til et træ,
Bumme-lumme-lum
jeg er elskovssyg i dag.
Bumme-lumme-lum
Jeg vil gnubbe, jeg vil gnide.
Jeg vil hoppe, jeg vil bide.
Jeg er byens dendrofil.
Bumme-lumme-lum
Jeg er byens dendrofil.”

Men just som hun svansede glad af sted snublede hun over noget og landede hårdt på jorden.

“Auv! Hvad var dog det?” udbrød hun overrasket.

Noget skinnende ragede op bag hende. Det var af guld.

Mippi var klar over at hun havde gjort sig en epokegørende opdagelse.

Strax gav hun sig i kast med at grave genstanden fri med sine små fingre. Det ene lag muld efter det andet blev fjernet og snart stod det klart, hvad det var for et artefakt hun havde fundet.

Hvem skulle dog have troet det? Tænk at Mippi Koks, en 16-årig landmandsdatter, ved et tilfælde havde fundet netop denne skat.

“Et sexlegetøj!” jublede hun. “Også endda i guld.”

Hun løftede den buede genstand i vejret og studerede guldhornet nøje.

“Det bliver verdens bedste sommer!” hvinede hun frydefuldt.

Et prægtigt egetræ foran hende fangede pludseligt hendes opmærksomhed. Det var det mest attraktive træ hun nogensinde havde set. Hun måtte forgribe sig på det omgående. Det nyfundne masturbationsinstrument måtte vente. Hun lagde det på jorden. Her kunne det ligge til hun var færdig med egetræet.

1639 ryger

“Nu kommer jeg!” hvinede hun og hev tøjet af. Hun omfavnede egetræet og kyssede og gramsede på stammen. Barken var dejlig ru.

Sådan stod hun i en halv time.

Hun blev brat revet ud af sin dendrofile trance, da flere mænd begyndte at råbe op.

“Det er mit!”

“Næh, du. Det er mit.”

Mippi slap egetræet og drejede om på stedet. Der stod en forsamling af arrige mandspersoner omkring guldhornet. Der var omkring tolv.

Mippi gik i panik. De ville tage den genstand som hun havde fundet. Man kunne da heller ikke have sine ting i fred.

Hun gemte sig bag en særdeles tiltrækkende busk og observerede.

En mand med fuldskæg greb hornet.

“Jeg nupper det. Ha ha!” Han løb ud af skoven. De andre fulgte efter ham med næverne knyttede.

“Kom tilbage, din snylter!”

Mippi skyndte sig efter dem nøgen og bitter:

“Hold jer væk fra mit sexlegetøj,” råbte hun. “Hvad skal jeg ellers hygge mig med om natten?”

De løb ud af skoven og endte på en roemark. Her blev manden med hornet væltet af de andre elleve herrer. Guldhornet landede et par meter fra ham.

De brølede i munden på hinanden.

“Det er mit!”

“Løgner!”

“Pamper!”

“Jeg så det først.”

Øjeblikket efter var der masseslagsmål. Der blev sparket, der blev slået, der blev spyttet, der blev trampet.

Rygtet spredte sig som en steppebrand. Flere og flere nysgerrige borgere kom forbi for at overvære kampen og heppe. Hver tilskuer blev dog hurtigt involveret i håndgemænget. Kvinder, børn og dyr deltog. Selv præsten var med.

Mippi sneg sig tættere på menneskeklyngen og tog guldhornet.

“Hi hi hi!” Hun løb og løb, men da hun var nået halvvejs hjem fik hun øje på et dragende birketræ. Gevæksten måtte misbruges øjeblikkeligt og sådan var det. Hun lagde atter guldhornet på jorden og sprang op på træet.

Da hun en time senere var færdig med sine eskapader, tændte hun en cigaret.

Hun tabte den ud af munden i samme sekund det gik op for hende, at guldhornet var forsvundet.

Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.

Forrige kalenderblad    <<<         >>>    Næste kalenderblad

Retur til forsiden