Tag-arkiv: afrikanere

Afrikanske hjælpetropper og ny oberst

BORGERVÆBNINGEN OPRUSTER I HIDTIL USET OMFANG

Et stadig øget turistpres på sognegrænserne nødvendiggør, at Klamhuse Borgervæbning nu oprustes ekstraordinært og i stort omfang. En skibsladning afrikanske hjælpetropper gik tidligt i morges i land fra transportskibet M/F Swakopmund, og optræningen til nordvestjysk kampindsats blev straks indledt.

Foto fjernet

“Hvad jeg ser, er ranke og muntre unge soldater. Førsteklasses materiale. De har spøg og sang på læben, men kan også bruge kølle og kniv. Nu gælder det skydetræning og terrænøvelser,” udtaler eksercersergent Bulmer Kwalmwaffel, Vester Usseldrup.

Borgervæbningsoberst

Vor hæderkronede lokale milits styrkes ligeledes med tiltrædelse af en ny øverstkommanderende. Efter to års ihærdig aktiv tjeneste og kontinuerlig videreuddannelse er den fire-årige premierløjtnant Hans Albert Schnotthans forfremmet til oberst og dermed såvel operativ som administrativ chef for rygraden i det nordvestjyske territorialforsvar.

Borgervæbningsoberst02

“Det er en handlekraftig og effektiv ung officer, der nu træder frem i første række,” siger den nyudnævntes karriererådgiver, advokat L. Frisckhans. “Han har allerede rigeligt fortjent den 60-årige ansættelseskontrakt og de efterfølgende pensionsrettigheder, som begge parter i går skrev under på.”

Udnævnelsen markeres lørdag morgen på Klamhuse Hede med kiksekage, hindbærsaftevand og 12 himmelskud fra borgervæbningens fækaliekanon.

SE OGSÅ:

HenvKANONTOILET