Klamhuse Maskinsmedie, som tidligere på året præsenterede den første store industrielle lussingmaskine, står nu klar med et nyt teknisk fremskridt til styrkelse af egnens erhvervsliv: En omkringkørende fækaliekoger, der også kan gøre tjeneste som suppekøkken.
Maskinen er bygget op om en cylindrisk beholder, der kan rumme 1600 liter frisk fækaliemasse. Omkring beholderen fyres med lyngtørv og halmbriketter, så de værdifulde råvarer kan bringes frem til den industri, der skal viderebearbejde dem, i rygende varm tilstand.
Efter en rask rengøring kan vognen om aftenen og i ferieperioder fungere som suppekøkken. Den tænkes indsat ved sommerens store idrætsstævner, ligesom svenske og andre turister ved Blodhavn Strand vil blive påbudt at købe hver en liter kødsuppe i døgnet fra beholderen.
Vognen er konstrueret af harpunskytte Bennie Krastus, Blodhavn, i samarbejde med egnens førende restauratør og mesterkok, hr. Ludhorst Poppelkrage, Brunmølle Udflugtskro. Den Knockelske Familiefond har støttet arbejdet med et stort antal opmuntrende lussinger og flere hundrede liter råfækalier til forsøgskørslerne.
SE OGSÅ: