Kategoriarkiv: Socialisme

Stalin observeret i Nordvestjylland efter 110 års fravær

WolleCavlingLOGO

Marskal Josef Vissarionovich Stalin, generallisimo af Den røde Hær, er for første gang i mindst 110 år igen observeret i Nordvestlylland. Handelsråd Moses Nwimbi, Gustenhuse Overdrev, forklarer:

I ugens løb har jeg rejst rundt med min kollektion af brunvareprøver til kunder i Nordvestjylland. I går indlogerede jeg mig for natten på Basses Kro i Thisted. Fra receptionen så jeg ud af øjenkrogen ind i slyngelstuen. Ved hjørnebordet sad fire mænd af østslavisk udseende, intenst optaget af et slag russisk rulette, alt imens de med stor lidenskab indtog te fra kroens samovar, smørkringle og grusisk cognac.

Jeg var ikke i tvivl om min opdagelse, og jeg henvendte mig med et jovialt slag i ryggen til den nærmeste af spillerne: “Skål i skuret Marskal Stalin, hvad bringer Generalissimoen denne vej?”

Marskallen bakkede på piben, lagde Makarov-pistolen med den ene patron fra sig, og skulle til at åbne munden. Men i det samme mærkede jeg kroejer Basses faste hånd på min skulder:
“ Nu går vi, selskabet vil ikke forstyrres”.

En sælsom slutning på en almindelig handelsrejse, afrunder handelsråd Nwimbi.

Stalin01

“Josef Vissarionovichs historie med og forkærlighed for Nordvestjysk kultur er kendt i historikerkredse, men måske ikke i den brede offentlighed,” vurderer dr. Aldi Ostrograd, docent i øststudier ved KUK, Klamhuse Universitets Kursus.

Ifølge Marskallen selv var det jyske kaffebord den eneste grund til, at han som ung overlevede de hårde år i Sibirien. Derudover var Josef Vissarionovich i årene 1908-1910 af Komintern udstationeret på Klamhuse Jernstøberi med det formål at uddanne sig i metallurgi og fækalievidenskab. Tilnavnet Stalin fik Marskallen først den dag, han i affekt forretede sin nødtørft i støberiets koksovn og derved uforvarende fandt den kombination af jern og afføring, der gav grundlag for det kendte Klamhuse-stål og hele Nordvestjyllands metallurgiske eventyr.

Stalin02

Desværre blev Stalin kaldt hjem til Skt. Petersborg kort efter, men flere prominente familier på egnen bærer marskallens gener den dag i dag, f.eks. sportsfamilien Stalin-Schleimhuber og den ikke mindre kendte naturistfamilie Stalin-Svendsen.

“Men vi må også her i Nordvestjylland anerkende vor del i det russiske folks tragedie. Vi kan se fra Stalins indberetninger til Komintern, at tidens behårde danske lokalpolitik har formet hans senere tænkning. Han omtaler rosende deportationen af Danmarks Sprognævn fra København K til Usseldrup og er imponeret af den fasthed, hvormed Told&Skat samt Statens IT blev tvangsforflyttet til henholdsvis Mørke, Jylland og Løsning.

Systemkritikere har i storværket Gulag Pøllehavet forfægtet det synspunkt, at det sovietiske system af arbejdselejre har rod i den ofte hårdhærdede måde, hvorpå entreprenør Habert Ghumimimann bød den lokale befolkning slavelignende forhold ved tvangsindustrialiseringen af Klamhuse Hede.

“Det er ok at være stolt af en statsmand med lokale forbindelser, men tiden er også til at se Marskallen i kritisk lys,” slutter Dr. Ostrograd.

Stalin03

Ikke et synspunkt, vi her på redaktionen er uenige i, men vi opretholder  vor begejstring over handelsråds Nwimbis opdagelse.

SE OGSÅ:

HenvHOESTFEST

Retur til avisens forside

SIDSTE NYT for mindst 100 år siden

Gammeldagske LOGO 01

Revolvermand SocDem22081917(Social-Demokraten 22. august 1917)

Kriminalitet 01 BT 30101917
(B.T. 30. oktober 1917)

Socialistoptøjer BerlAften 30101917
(Berlingske Aftenavis 30. oktober 1917)

Næsetyv BT 05121917
(B.T. 5. december 1917)

Russisk alkohol SocDem 10121017
(Social-Demokraten 10. december 1917)

From hingst JyllP 24121917
(Jyllands-Posten 24. december 1917)

Kraftig voldsmand JyllP 30121917
(Jyllands-Posten 30. december 1917)

Lovogorden JyllP 05011918
(Jyllands-Posten 5. januar 1918)

Nye navne SocDem 17011918
(Social-Demokraten 17. januar 1918)

Hospitalsvits SocDem 19011918
(Social-Demokraten 19. januar 1918)

Flæskeannonce JyllP 19011918
(Jyllands-Posten 19. januar 1918)

Mange flere af de gode gamle nyheder her
Gammeldagske LOGO 01

Hvis man vil læse komplette gamle aviser, kan det ske her:
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis

Retur til avisens forside

Gigantisk jernbanefremskridt: 1. klasse Holstebro-Blodhavn

Lokalbanen Holstebro-Klamhuse-Blodhavn KmbH har netop anskaffet nyt rullende materiel og kan nu tilbyde 1. klasses vogne til velhaversocialister og andre af de allermest krævende rejsende.

JernbaneNY01

Undervejs på den 34,8 km lange strækning (som under normale omstændigheder tilbagelægges i løbet af kun 2 t 17 min) kan passagerer med billet til 1. klasse købe lyngcigarer, drikke-petroleum og røgede fårepølser i naturtarm.

JernbaneNY03b

På afgangene kl. 07.11 og 17.19 fra Holstebro samt 12.04 og 21.03 fra Blodhavn vil det være muligt mod et beskedent ekstra gebyr at få lussingmassage af ansigter og underkroppe.

JernbaneNY02

“En 1. klasses vogn rummer maksimalt 36 personer mod ca. 400 i en 3. klasses vogn af samme størrelse.  Den højere billetpris og reklameværdien gør, at dette alligevel er en god investering og et bidrag til at sikre banens fremtid,” udtaler jernbanedirektør Puckelmacker.

SE OGSÅ:

HenvJERNBANENYT

Retur til avisens forside

Dartvados’ Undergang

Den Store Homoh-Ka’als Rejsning (Op Fra Dybet)

EisenmannDartvadosLOGO3

Kære Knockel, og alle d’herrer ærede læsere!

Eventyret er slut, det glorværdige ørige Dartvados er nu en saga blott.

Lad mig indledningsvis hurtigt berolige Dem allesammen: Min egen person, konsulatets uvurderlige erotiske postkortsamling, samt petriskålen med Orla Zinzüeghs DNA, er bragt i sikkerhed.

Medens De indtager fire til seks store glas beroligende drikkepetroleum, vil jeg fortælle Dem hele den grufulde og dramatiske historie.

Undergang01

Hele den autistiske negergeni-familie Onager omkom ulykkeligvis i den tragiske eksplosion på Undervandsbræksitgenerator 4, ved Dartvados’ Videnskabelige Institut Til Militærindustriens Fremme. Denne forfærdelige begivenhed efterlod ikke alene hele projektet i et limbo, men forårsagede også seismiske rystelser, hvorved primitive urkræfter blev frigivet fra havets bund.

Undergang02

Som forudsagt i den præ-historiske caraibiske voodoo-profeti, rejste Den Store Homoh Ka’al sig i al sin majestætiske rædselsvælde fra sin æonlange slummer i det mørke dyb. En ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og jeg fik ydermere på nogenlunde samme tid stjålet min velocipede fra konsulatets VIP-parkeringsplads. Det gigantiske monstrum (altså ikke vehiklet) blæste herefter en lyserød miasma ud over hele øen, inden det igen forsvandt sporløst i bølgerne. Da den opståede panik blandt befolkningen nogle timer senere var nedkæmpet ved hjælp af kraftige nationale disciplinærlusseringer, faldt der igen en slags ro over landet.

Undergang03

Dagen efter kunne det imidlertid konstateres, at hele øen var overrendt af gadeklovne i svømmefødder, bevæbnet med lavementspumper! Borgere blev væltet omkuld, fastholdt, og fik store mængder klovneserum injiceret rektalt.

Dette stred selvsagt imod ordensbekendtgørelsen, og vi måtte derfor udkommandere vore militærstyrker, for at få sat en stopper for dette uappetitlige og samfundsnedbrydende uvæsen. Desværre var der slet ingen respons fra vore normalt pålidelige negertropper, der enten havde taget flugten, eller med vold var blevet klovnificeret af den invaderende overmagt.

Undergang04

Jeg selv oplevede at blive fysisk overmandet af disse utilbørlige narre, og på uværdig vis kastet i fængsel, og derefter frataget mine lorgnetter, lommelærke samt barbérgrej. Dette var jo i sig selv helt uhørt og ganske uanstændigt, og disse vanvittige marxistiske bajadser skulle da så sandelig også komme til at fortryde deres handlinger. Dette kan jeg sige med sikkerhed, idet hele øen på min specifikke ordre for en måned siden blev systematisk mineret med bræksitsprængladninger – blot i tilfælde af noget lignende.

Undergang05

Ved hjælp af astrodefækatorisk selvaffyring sked jeg mig under et fingeret fængselsoprør over muren og ud i friheden, til min ventende bræksit-ubåd, som derefter fragtede mig helskindet hjem til Danmark. Det var ganske enkelt for farligt at opholde sig på øen, længere.

Undergang06

Men hvad med befolkningen? Skulle de herefter for stedse lide under dette groteske klovneregime, eller var det mere nådigt og humant, om jeg blot lod hele øen detonere…?

Beslutningen var let; jeg trykkede resolut og uden samvittighedskvaler på den røde knap, der for evigt og med et kæmpebrag udslettede Dartvados fra jordens overflade. Derefter satte jeg kursen mod min hjemstavn, vel vidende, at jeg i kraft af min uangribelige karaktér og mandsmod havde forhindret ubeskrivelige fremtidige menneskelige lidelser.

Undergang07

Hér ses jeg selv, netop tilbagevendt til Gustenhuse By, i centrum for den hjertelige modtagelse af min egen ydmyge person, foran H. G. Hoffmanns beværtning, i Store Kæfertstræde.

Undergang08

Efter et muntert drikkelag, inklusive gensidige velkomstlusseringer, var der traditionel nordjysk afslapning og cigarrygning i det grønne, blandt djærve mænd af den helt rette støbning.

Leve Gustenhuse! Leve Knockel! Leve Kongen! Og længe leve Danmark! (Hurra x 9 prc.)

Må det være mig tilladt hermed definitivt at afslutte mine meriter med nedenstående skønne strofer fra V. Røvlenbergs nationalepos “Mit Kære Gamle Land” (1920).

“Der findes jo klovne som ej vil os det godt;
De vandrer iblandt os, og siger “båt-båt”.
De kommer med strid og araberkomplot;
Blot nyde de vil, vor rabarberkompot.

Med alskens gøgl de altid prøve;
Fra vuggen did, de sutter røve.
Men i vort skjold de finde løve,
Og vi mod fjenden aldrig tøve!

– I mit kære gamle land.”

Ærbødigst,
fhv. Kgl. Konsul og Overborgmester (med meget mere),
Hartmann Stahl-Eisenmann,
Landstedet Krads Mølle,
Ådselsherred,
Gustenhuse Sogn.

Gratis addendum:
Hvordan det gik alle de øvrige, siden hen

Drengen Barfoed Ørlesen blev jo desværre glemt på Mars, da vi rejste hjem. Men der er vittterligt krummer i knøsen, og der er ingen som helst grund til at tro, han ikke skulle kunne klare sig alene, deroppe, endda på ubestemt tid.

Min kære korpulente negerven Ølmert Fap blev kvalt i flødeskumskager ved sin egen 112-års fødselsdagfest, men der er ingen grund til at begræde dette faktum, idet det var sligt han levede hele sit liv, og nøjagtigt sådan han selv ønskede at dø.

Dr. Heineken Sæbbelin gik bort efter længere tids kløe i næsen, der viste sig at skyldes, at en tarantel havde lagt sine æg i de store hulrum, medens han sov. Da der gik hul på æggene, myldrede de giftige små araknider ind i mandens hjerne, og tilføjede ham en dødelig dosis gift.

Koburn Pabst fra D.R.A.M. blev tilbudt, og accepterede på stedet, stillingen som reservejulemandsassistent i oliestaten Aber Dabei, hvor han dog stadig har sin første reelle arbejdsdag til gode.

Finkbine Nommsen druknede i sin maniske rengøringsildhu under den årlige rensning af konsulatets septiktank, som en pryd for sit fag, og et smukt eksempel til efterfølgelse.

Slari Bartfast rejste efter den vellykkede Mars-ekspedition selv på opdagelse i Verdensrummet, i en modificeret Nilfisk-støvsuger, og derom kan De jo passende læse, andetsteds.

Den elskelige hr. Tafatman Handy blev under sin offentlige friluftsmorgendefækation snigmyrdet bagfra med muskedonner af fætteren til Bjarne Hash, den postmoderne postnihilist og postmedarbejder Jerne Brast, der derefter rettede sit våben mod sig selv, skød ved siden af, ladede muskedonneren igen, og ramte, i andet forsøg. Hovedet er til dato stadig ikke fundet.

SE OGSÅ:

henveisenmanndaarekiste01

Retur til avisens forside

Globaliseret badestævne på Blodhavn Nordstrand

Gigantarrangementsreportage: Crass Børsting
Foto: Pomona Peckelwaffer m.fl.

Sommerens store turist-parringslejr på Blodhavn Nordstrand vil i år blive suppleret med et delvist overlappende internationalt badestævne samme sted.

Badest�vne01
Velklædte og muntre afrikanere er flokvis på vej til Blodhavn.

Tusinder af badende og kopulerende strandgæster fra hele verden vil i de dage og nætter, stævnet får lov at vare, fylde den nordvestjyske sommerluft med sang, latter og jubelskrig.

Badest�vne02
Holstebros socialistiske overklasse repræsenteres bl.a. af den
12-årige borgmesterdatter Hibiscus Hasselkäpp, der takket være
væksthormon 
kan deltage på lige fod med langt ældre badegæster.

– Øjeblikkelig tilmelding er nødvendig på grund af de genitalietatoveringer, der skal fungere som adgangstegn. Tatovørerne (to omskolede grovsmede, født hhv. 1929 og 1934) har jo kun en begrænset kapacitet, lyder det fra turistsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel.

Badest�vne03
Yngre masturbationsidrætsmænd under opsyn af deres tropsfører,
O.K. Stalin-Schleimhuber (kasketbærende).

– Jeg deltager personligt i overvågningen af de to festlige begivenheder, og jeg kan love, at der ikke vil blive sparet på kaskadelussingerne i de døgn, der kommer. Også et par højtydende lussingmaskiner vil være i drift langs kysten.

Masturbation vil som hovedregel være tilladt under stævnet, men naturligvis kun i de kontrollerede og gebyrbetalende varianter.

Badest�vne04
Blodhavn Nordstrand er i forvejen populær hele sommeren igennem,
og øjeblikkelig tilmelding må derfor anbefales.

SE OGSÅ:

HenvSEXUALKATASTROFE

Retur til forsiden

Brat omvæltning: Holstebro er faldet

HISTORISK DRAMA I DØGNAKTUELLE BILLEDER

En af dette årtusindes hidtil største begivenheder har fundet sted næsten uden varsel: Det socialistiske pamperstyre i Holstebro er faldet, og jævne, ranke nordvestjyder er nu ved magten.

Omvæltningen skete, da socialisterne inviterede den københavnske storpamper Lalle Birk Lallesen til et strategimøde om fortsatte slubbertstreger på luxushotellet Skumborg i Holstebros centrum.

“Da brast vor hårdt prøvede tålmodighed,” udtaler kloakpionerarbejder Bryan Yerngumme, Middelgade 19. “Vi telegraferede til vore venner og familiemedlemmer i Usseldrup Storsogn, og få timer senere var befrielseshæren på vej.”

Holstebro civilarmé

Holstebro fækaliebrand

Holstebro arbejdere

Holstebro socialistfører

Holstebro folkemasser

Holstebro drankere

Befrielsen er, hjulpet af glade smil, folkesang og lussinger, forløbet 99 procent fredeligt, og en samarbejdskomité af Holstebroborgere vil nu i fællesskab med vennerne fra Usseldrupegnen lægge retningslinjer for genrejsningen af den fordærvede storby. Gode forslag af enhver art kan afgives i debatfeltet herunder.

Overalt i byen festes der i morgen, og det er værd at bemærke, at Holstebros befrielse også giver genlyd uden for landets grænser. Et håb er tændt, og vor nordvestjyske folkepresse vil under knockelsk ledelse gøre alt for at holde dette håb flammende lokalt, nationalt og globalt.

Holstebro entertainer

Holstebro overgivelse

Tilbage til forsiden

Gigantisk lokal valgplakatparade

BRÆKKENDE NYT: Valgkampen har i 11. time taget en dramatisk vending, efter at fru Halma Peckelman, ægtehustru siden 1968 til storsognerådspolitiker Gülbert Peckelman (se plakat herunder) er flygtet fra hjem og pligter i selskab med sin hemmelige elsker, nabofamilien Gaffelwabers præmieavlspuddel Bingo.

Forholdet mellem de to har gennem længere tid været en offentlig hemmelighed i nabolaget på Klamhuse Hede. Borgervæbningen eftersøger dem overalt i  vore hjemsogne, og de vil kun få én kortfristet chance for at gøre holdt, når de antræffes.

Elskovspar

“Dette forstyrrer valgkampen, men får ikke lov at ødelægge den,” udtaler redaktør Louis B. Knockel. “Vi kan ikke nå at fjerne hr. Peckelman fra stemmesedlen, men han har afgivet bindende løfte om, at han vil træde tilbage straks efter stemmeoptællingen og overgå til et pensionistjob som frivillig ulønnet fækaliesamler på Blodhavn Nordstrand i turistsæsonen.”

“Liderlighed, griseri og fråds vil blive nedkæmpet, intert som eksternt, og man kan fortsat med sindsro sætte sit kryds ved liste P,” erklærer redaktør Knockel.

Herunder de aktuelle valgplakater med avisens og folkeflertallets sikre favorit placeret som nr. 10 nederst på siden:

1. Det solide, troværdige og traditionelle valg:

Valgplakat02

2. Et alternativt valg:

Alternativet valgplakat

3. Endnu mere alternativt:

Alterna Sanderhage

4. Dyrevennernes valg:

Valgplakat

5. Den knaldrøde mulighed:

23031141_10214944180503581_6765713366729531663_n

6. Mere socialisme for dem, der har råd:

Valgplakat03

7. Generel phremgang uden ideologisk dødvægt:

Phremgangspartiet

8. Kandidat med historisk stor troværdighed håber på støtte post mortem:

McKinley præsidentvalgplakat

9. Skal intellektualismen have en chance i Nordvestjylland? Vælgerne bestemmer!

Intellektuel plakat

10. Tilbage til den nordvestjyske jordoverflade. Familiens og landproletariatets spidskandidat Philbert Rundknockel, som her medgives vore varmeste anbefalinger:

Philbertplakat i ramme

SE OGSÅ:

HenvAngsteksplosion

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 24

DET HERRENS ÅR 2027

“Nu kommer de. Derude er de, banditterne. De har loven i ryggen, og lige om lidt er det dem, der bestemmer. Jeg styrter mig i Vesterhavet og drukner. Slut, færdig!”

Den gamle, men ranke mand kravlede tilbage på ladet af den cykel, der havde transporteret ham ud i nærheden af sognegrænsen.

“Retræte!” beordrede han sin søn, som leverede muskelkraft til pedalvehiklet. “Hurtig retræte over Klamhuse Hede! Vi skal til Blodhavn Ydermole, og der slutter rejsen.”

Det var den frygteligste dag i storsognerådsformand Lubbert Knockels 96-årige liv. Tarmgasballonkatastrofen i 1964 havde efterladt mærker på krop og sjæl, men den blegnede i sammenligning.

2027-01

De nordvestjyske hjemsognes selvstændighed og frihed var ophævet ved lov, og loven var trådt i kraft klokken 00.01 natten til i dag. Hassan bin Andersen, borgmester i Holstebro og formand for Muhammedanistisk-Socialt Tvangsparti var nu på march hen over sognegrænsen med sit følge af bureaukrater og pampere.

“Hurtigere!” brølede den gamle til sønnen, 67-årige Gylbert Knockel. “De sataner skal ikke få fornøjelsen af at fange mig i live!”

OTTE MINUTTER SENERE

Midt på heden måtte Gylbert sagtne farten. Strømme af sved sejlede ned over hans røde ansigt.

“Jamen, så holder vi her og får en drik vand,” sagde den gamle fra cyklens lad. “Så kan jeg også tage afsked med vore brave arbejdsnegere.”

Fire fuldvoksne sorte mænd havde i flere måneder gravet efter olie, guld, koprolitter og andre af de skatte, der kunne tænkes at ligge skjult i undergrunden. Foreløbig var fundene beskedne, men storsognerådet havde bevilget 420 daglønninger à kr. 1,77, så arbejdet fortsatte ufortrødent.

Et rundt, smilende hoved kom til syne over den senest gravede grøft.

“Howdydo, massa!” hilste arbejderen. “Spaden har lige ramt metal. Vil du se, hvad det er?”

Lubbert klatrede ned fra ladet. Negeren rakte ham en genstand, og Lubbert skrabede jord af den. Hans gamle øjne blinkede.

“Det ligner… det kunne være… men det er for utroligt til at være sandt.”

2027-02

Genstanden var på størrelse med en håndbold og skinnede blankt på de steder, hvor spaden havde skrabet mod den. Det var et bæger på en fod, og mens Lubberts højre hånd arbejdede, blev stadig mere af motivet synligt.

YDERLIGERE FIRE MINUTTER SENERE

“Det ligner en flidspræmie fra Landonanistisk Fællesforbund af 1889,” sagde han. “En sølvpokal, intet mindre.”

Men han vidste godt, at det var noget andet og meget ældre og mægtigere. Myten om den hellige gral havde levet på egnen i århundreder, og nu dirrede metalbægeret af sammensparet overnaturlig kraft. Der stod et sælsomt hvidligt tågeskær omkring det, og jorden rystede under Lubberts og de andres fødder.

“Hello boss, her er også olie! Olien vælder op af jorden!” lød et råb fra udgravningen, og yderligere to negere steg op til jordens overflade med sort, klæbrig masse omkring gummistøvlerne.

Lubbert løftede bægeret og rettede det mod øst, hvor fjenderne fra Holstebro var kommet til syne over en bakketop, nogle til fods, andre i motoriserede luxusvehikler.

En stråle af lys skød ud imod dem, fulgt af pludselig voldsom blæst. En skypumpe hvirvlede hen over heden, og tung regn ramte borgmester bin Andersen, mappemændene, imamerne og de kvindelige pampere i deres kække buksedragter. Lubberts næsebor fortalte ham, at det var en styrtregn af svinegylle, der sprøjtede ned over de uinviterede gæster.

Panikskrig og runddans blev efterfulgt af vild flugt i den retning, fjenderne var kommet fra.

2027-03x

Negrene dansede også, men det var en glædesdans.

“Olie, rigdom, fast arbejde!” jublede de.

“Bøf og bajer,” udråbte Lubbert. “Gris og snaps. Guf til alle, fest resten af dagen. Bring mig til Usseldrup rådhus, min dreng og lad det gå lidt rask!”

Gylbert havde fået nye kræfter, og ladcyklen høvlede hen over hjulsporet mod nord. I det fjerne anede man bagtroppen af de flygtende socialmuhammedanere.

Lubbert Knockel knugede den hellige gral mod brystet.”Den er bedre end en atombombe,” sagde han. “Næste gang, Holstebro erklærer krig, bliver der krig for alvor. Men nu skal vi feste!”

Forrige blad

Retur til avisens forside

2027-slutafsnit

 

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 20

DET HERRENS ÅR 1961

1961-berlin

Mel.: Jeg en gård mig bygge vil (A. Tegnér)
Tekst: W. Ulbricht og E. Honecker

Vi en mur os bygge vil,
der skal være pigtråd til.
Polizister går langs muren,
de har Schäfer med på turen.
Hvis du træder dem for nær,
si’r det bang fra et gevær.

Marx og Rosa Luxemborg
havde begge krøllet hår;
skal vi kommunister styre,
kræver det en flot frisure,
hvide skjorter, rød kultur
og en kæmpemæssig mur.

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 4

ÅR 44 FØR KRISTI FØDSEL

Julius Caesar strakte hals og lagde hovedet bagover, så hans barberslave Knockilus kunne fjerne de sidste gråhvide skægstubbe. Den hvinende skarpe kniv kildede hans adamsæble.

“Hvis det passede dig, Knockilus,” sagde han, “kunne du have skåret halsen over på mig hundreder af gange. Har den tanke aldrig strejfet dig, at du, en gammel slave af fjern og fremmed herkomst, kunne gøre det af med verdens mægtigste mand så nemt som sådan?”

Knockilus smilede.

“Aldrig, herre,” sagde han, mens han tørrede barberskum af diktatorens underansigt. “Du sparede mit liv på slagmarken ved Avaricum, jeg glæder mig hver morgen over at se dig gå hjemmefra som Roms mest velbarberede storherre.”

Caesar klappede den gamle slave på skulderen og lod en mønt droppe ned i hans hånd.

“Af sted til dagens gerning!” nynnede han, mens han, alene og ubevogtet som sædvanlig, vandrede gennem folkemylderet de få hundrede meter til senatet.

Et vanskeligt møde ventede ham. Hans forslag til ny knivlov, gældende for det indre Rom alle dage efter mørkets frembrud, skulle til debat og afstemning, og en fornemmelse sagde ham, at stemningen ikke var gunstig.

Mine talegaver må vinde sejren, tænkte Caesar. Ligesom jeg slog gallerne med sværdet i hånd og kunne hjembringe Knockilus og andet krigsbytte i ufattelige mængder, må jeg nu med ordets magt overbevise den romerske overklasse om, at der er for megen blodsudgydelse i nattelivet, og at en streng knivlov er nødvendig.

44fKr Cæsar

Caesar havde en hemmelighed: Han var blevet socialdemokrat. Siden nytår havde han fået gennemført en lov om progressiv beskatning af middelklassen, forhøjede dagpenge til arbejdsløse proletarer og migranter, gratis tandpleje i form af gummerydning med kølle samt sidst, men ikke mindst: Offentlige tilskud til obligatoriske gedeskindskondomer på de statskontrollerede bordeller.

Knivloven skulle blive kronen på hans politiske værk. Romerske ynglinge og brunlødede indvandrere skulle ikke længere trække kniv på diskoteker, dansebarer og i sidegaderne sent på natten, når promillen var høj og de unge sind i kog.

“God morgen, min ven Longinus og min ven Brutus!” råbte han, idet han sprang op ad trappen mod forsamlingen af senatorer. “Er vi friske? Skal vi have fåreøjesuppe og blå skumvin til frokost?”

“Nu!” lød svaret med et brøl fra Brutus, og i det samme blinkede solen i mindst en snes blanke knivsblade.

“Jamen dog,” sagde Caesar. “Er det en slags demonstration mod knivloven? Er I blevet splittertossede? Loven skal selvfølgelig ikke gælde for patriciere i fuldvoksen alder og ved højlys dag. Som det fremgår af paragraf 4, stykke 1 og 2…”

Han kom ikke længere. Det første stik var gået ind mellem to ribben, og sekundet efter fik han en kniv i ryggen. Og en til.

Caesar så rundt på de vrede ansigter, mens den ene skarpe kniv efter den anden borede sig gennem ham. Nu var det spidsen af en gylden daggert, som han i sin tid efter en sen middag på et pizzeria i Milano havde skænket sin unge ven Marcus Junius Brutus, der kom nærmere. Den stak, men ramte spændet på hans skulder ved det første usikre forsøg.

“Også du, min søn Brutus,” sagde han, da den svedende knivmorder omsider fik kontakt med kød og blod. Stik nr. 23 føltes som det mest dræbende af dem alle. Med sine allersidste kræfter og blodskum om læberne fremhviskede Caesar:

“Du skal arve min barberslave Knockilus. Han forstår at bruge en kniv.”

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside