Knaldroman nr. 15

Mårfarroman

Dengang jeg var dreng, var der ikke højteknologisk legetøj og spændende tegneserier. Næ, da fordrev man tiden med at uddele øretæver til slubberter, der havde fortjent det.

Jeg husker specielt kampen i fangekælderen. Det må have været tilbage i 43. Efter en solid morgenmad bestående af kogte roer, begav jeres onkel Horatio og undertegnede os ud på heltetogt. Vi var begge klædt i vores fineste dress. Jeg med støvler og hat, jeres onkel i en orange gummidragt.

Kl. 06.00 prc. bragede vi ind i den tyske bunker. Vagterne slog vi ud per omgående, hvorefter vi deaktiverede den fækaliedrevne dommedagsmaskine og befriede jeres mormor fra jernburet. Det var hverdagskost. Disciplin og kaosforebyggelse var en yndet fritidsbeskæftigelse i vores unge år.

Jeg var stærk som bare pokker, kan jeg sige jer. Horatio havde ved et uheld vredet om på sin fod og jeres mormor nægtede at gå selv. Jeg måtte tage min tørn og bære begge ud af farezonen, samtlige 17 kilometer, men jeg tog det som et mandfolk.

Min højre hånd var frigjort, så mens jeg bar rundt på jeres slægtninge, kunne jeg samtidigt affyre bedøvende gummikugler mod fjender, der spontant sprang ud fra buskadser og krat.

Ja, jeg var også ung engang.

Jeres mormor var så taknemmelig at hun gav mig en æske kattetunger og skænkede mig tre døtre de efterfølgende år. Den yngste var jeres mor.

Senere lærte jeg mig selv at flyve ved at baske med ærmerne i en vinterfrakke. Hvis ikke frakken var blevet så tyndslidt, kunne jeg nok stadig have fløjet hen over by og land.

Det var tider dengang i min ungdom. Hører I efter, eller er I faldet i søvn?

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image