Cigar-Banden 1:3 JAGTEN PÅ SONNY PALERMO

Stahl-EisenmannLOGO

Første del af trilogien om storforbryderen og skændselsmennesket Sonny Palermo

Cigarbanden 01 01

De mest opmærksomme og erindringsstærke læsere kan sandsynligvis erindre affæren om den fra en privatbolig i Gustenhuse forsøgt bortranede guldhoplanål, og den efterfølgende jumbeflugt, af supergangsteren Sonny Palermo.

Vehiklet blev tidligere på året fundet efterladt hesteløs uden for cyklesmed Ejsnings forretningslokaler. Det nagede mig selvsagt, at denne elendige nidding (altså ikke cyklesmeden!) på en så amatøragtig facon kunne undslippe retfærdigheden.

Cigarbanden 01 02

Sporet var koldt, men i kraft af vort effektive angiverkorps, modtog jeg forleden pr. brevdue et intimfotografi fra den fordærvede holstebroiske underverden. På billedet ses Sonny Palermo i festligt lag, blandt sine uhumske ligesindede.

“Når man skider ned i afgrunden, skider afgrunden tilbage!”
– V. Røvlenberg

Det ville jo udgøre en potentiel katastrofe, hvis en kriminel mastermind af Palermos kaliber fik held til at organisere alle de lallende idioter fra Holstebro, som vi så naivt gik og troede ikke længere udgjorde nogen særlig trussel for den hjemlige sognesikkerhed! Derfor rettede jeg øjeblikkelig henvendelse til chefen for den tophemmelige afdeling af ordensmagten i Gustenhuse.

Cigarbanden 01 03

Efter fortrolig samtale med hr. Pelle Duplo (som ses på ovenstående billede), stod det desværre soleklart, at budgettet pr. nuværende ikke råder over tilstrækkelige midler hvormed vi kunne  udkommandere Luger-Klubben af 1941, der for øjeblikket afvikler afspadsering, efter deres heroiske indsats, i forbindelse med likvideringen af den skånske latrinterrorist, “Bögfissan”, som ses til venstre på nedenstående billede.

Cigarbanden 01 04

Trods denne skuffelse gav jeg hr. Duplo mit æresord på, at jeg ikke helmer, før Sonny Palermo er komplet og aldeles neutraliseret, og alt efter behov omdannet til 4.-sorterings brunvare, til fordel for den kommende fyringssæson. Herefter tildelte jeg i al kammeratlighed hr. Duplo 26 knaldende afskedslusseringer, der desværre knækkede hans pibe, og forårsagede et 3-dobbelt kæbebensbrud, som Gustenhuse Invalidefond naturligvis hæfter for, in solidum.

Cigarbanden 01 05

Derfor er det blevet mig et personanliggende at infiltrere den holstebroiske betændte underverden, og i denne sags tjeneste har jeg således måttet undergå en total plastikkirurgisk makeover, ved Gack E. Lacksens kyndige, ikke specielt intoksikerede medarbejderstab. Jeg går nu undercover, og forventer selvfølgelig d’herrer ærede læseres udelte opmærksomhed, i de kommende 2 afsnit. Jeg garanterer Dem; De ikke vil blive skuffet! Nu er det nemlig blevet intet mindre end en æressag!

DRAMAET FORTSÆTTER HER:

HenvEisenCIGARBANDEN02klik

Retur til avisens forside

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image