Tag-arkiv: Stahl-Eisenmann

Racernyt: Moselig Syes Om Til Læderjakker

Stahl-EisenmannLOGO

Den længe med spænding ventede åbningsgalla ved Gustenhuse Saltsø Speedway er nært forestående!

Racernyt01

Til fordel for de mange tilmeldte til vort store gymkhana på Saltsøen, har vi i samarbejde med Gustenhuse Egnsmuseum besluttet at inddrage og anvende alle vore udstillede moselig i produktionen af souvenir-læderjakker til fordel for de glade motorentusiaster.

Billede 3 (15)

Der forventes således travlhed i den kommende tid på systuen “Vi Dem Beklæder – I Lak Og I Læder”, hvor moseligene, efter nænsom opklipning og flåning, vil blive modificeret til flotte læderjakker i alle størrelser, med nitter og valgfrie rygmærker, som på dagen vil kunne erhverves i boderne. Interesserede bedes notere, at der foreløbig er tale om begrænsede oplag, indtil vi har modtaget svar på vor henvendelse til Nationalmuseet.

Racernyt03

Arrangementet varetages af Godthåb MC, under ledelse af den meget ærede hr. Jonathan “Rejen” Angekok, der forsikrer os, at det ikke kommer til at gå stille af, hvorfor vi har indkaldt alle Tølperforeningens medlemmer til assistance ved eventuelle masseslagsmål og brandstiftelser, under begivenheden, der kun vil være åben for synligt tatoverede mænd over 11 år.

Racernyt04

Entré bliver kr. 0,76, og cykelkæder kan købes ved indgangen. Alkoholkonsumption og tobaksrygning er påbudt på det allerskarpeste. Manglende overholdelse heraf vil medføre øjeblikkelig gennempryglning, afklædning, overpisning og derpå bortvisning.

Der vil blive opstillet bordeltelt med udskænkning og spækbuffet, og al opkastning, urinering og defækation foregår ved slamhullet bag Rigssalen. Vel mødt, og rigtig god fornøjelse!

Med ærbødige hilsener,
Hartmann Stahl-Eisenmann

Morgencomplet

Retur til avisens forside

Gustenhuse Saltsø solgt til Grønland

Stahl-EisenmannLOGO

Det er mig en stor glæde at kunne informere avisens ærede læsere om det netop overståede salg af Gustenhuse Saltsø, til vore noble rigsfæller i nord.

Saltsø01

Vort store ressourceholdige og naturskønne areal overgår således pr. førstkommende mandag kl. 08:47prc., til de glade købere, det hovedrige og motorsportsbegejstrede grønlandske familiedynasti Sikkesak Tupilak Harly-Davidsen, hvis væsentligste medlemmer ses på nedenstående fotografi.

Saltsø02

Det er meningen, at de eskimoiske racerentusiaster skal omdanne saltsøen til en regulær væddeløbsbane, samt opføre en rigssal på lokaliteten, som allerede er blevet navngivet “Rigssal Le Mans”. Her vil der blive serveret kaffe og andre flydende substanser, og der vil hver anden lørdag i vinterhalvåret desuden blive diverteret med spontan konebyt, langspyt, trommedans og harpunbanko.

Saltsø03

Vi kan således i fremtiden opleve storslåede vehikeldrevne sportsbegivenheder på den gamle saltsø, der desværre aldrig har kunnet gøres rentabel, bl.a. på grund af den stadigt manglende indbetaling for storleverancer af natriumklorid til Jan Mayen. Altså øen, ikke manden. Det er af mig vurderet som værende mere lønsomt at sælge saltsøen, fremfor vha. liggasballonen at angribe Jan Mayen militært, med henblik på inkassovirksomhed, så derfor har vi ydmygt takket ja til det generøse grønlandske tilbud.

Saltsø04

Herover ses på ladet af bedemand K. A. Dauers trækvogn, og foran den fremmødte pøbel, opråber hr. Skrigwald Råbesen offentliggøre det store salg, der vil tilføre sogneøkonomien et ikke nærmere specificeret provenu, der først vil blive indberettet, efterat  jeg selv personligt og uden indblanding af nogen art har gennemgået økonomien i detaljen.

Med ærbødige hilsner, Deres loyale
Hartmann Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannLUSSINGFARVEL

Retur til avisens forside

Enorm kugle af brunvare skydes mod syd

Stahl-EisenmannLOGO

Kære Knockel og alle ærede læsere!

Så foreligger endelig resultatet af vor storstilede fækalieindsamling.

Drønnert01

Under kyndig supervision af hr. Bob Drønnert blev den indsamlede brunvare inddelt, afvejet og optalt efter alle kunstens regler, inklusive pryglestrafansvar ved over 1,7%s afvigelse, prc.

Drønnert02

Desværre, og til stor personlig skuffelse, oplevede vi undervejs blandt vort frivillige spejderkorps diverse forsøg på smårapseri af de indsamlede ressourcer. Som vist på nedenstående foto, var der imidlertid ingen pardon over for disse uforskammede knøse, der efter bastant ørevridning, fodpumpning og elektrisk chok, omgående tilbageleverede det flydende guld til rette, og værdigst trængende.

De skyldige er desuden pr. ds.d. overgået til skoleskibet Rædselsskonnertens bemanding, for de næste 25 år, med mulighed for forlængelse indtil 387 år.

Drønnert03

Men derudover forløb indsamlingen til største tilfredsstillelse. Brunvaren overgik til kyndig forarbejdning hos vor betroede medarbejder i Skide Spande, hr. Adbert Dyppert.

Drønnert04

Herefter blev den resulterende, kompakte storkugle af fækalium manuelt transporteret hele vejen til Gibraltarklippen af Nordjyllands største bæ-skubber, den navnkundige cirkusmedarbejder, hr. Stärchmann-Jørgensen.

Drønnert05

Fra dette optimale affyringssted var det herefter en formalitet vha. blide at afsende vort bidrag til gavn for vore brune brødre i syd.

Drønnert06

Beklageligvis landede vort velgørende missil direkte ovenpå Al-Kapoun Moskeen under fredagsbønnen, hvilket har medført, at Bob Drønnert muligvis ved et senere tidspunkt vil overveje at informere det Europæiske Parlament om behovet for en eventuel justering af gibraltarbliden.

“Vore ædle hensigter må være tilstrækkelig forklaring og undskyldning for de uheld, der kan ske undervejs,” erklærede hr. Drønnert, inden han gik til festmiddag sammen med de øvrige medlemmer af indsamlingskomiteen.

Med ærbødig hilsen,
Hartmann Stahl-Eisenmann

Denne mesterkorrespondance belønnes øjeblikkeligt. Fra avisens hovedkontor er afsendt en værdipakke med mønsterbrunt indhold:

Cigarkasse Stahl

SE ABSOLUT OGSÅ:

Henv Verden 14072019

Retur til avisens forside

Storslået velgørenhed: Giv en bæ til Afrika!

Stahl-EisenmannLOGO

En kort sommerbulletin i anledning af Gustenhuses storstilede dør-til-dør fækalieindsamling til fordel for vore afrikanske brødre (og søstre).

Negerbøsser01

Alle i sognet opfordres til at tømme alle depoter i den gode sags tjeneste! Lad al den ferske, nordjyske brunvare, fra folk såvel som fæ, overgå til det ædle formål, og udvis stor generøsitet overfor vore indsamlere, når det ringer på Deres dør næstkommende søndag klokken 12:22, prc.

'Madam, could I sell you a collection of encyclopedias that you’ll probably never read?'

Skulle De være lovligt forhindret, instrueres De hermed til forsvarligt at deponere Deres bidrag i en forseglet pose på dørtrinnet. Løs brunvare vil blive opsamlet for bidragyders regning, og tilfældigt spredt eller udsmurt og nedtrådt brunvare vil blive opskrabet og derefter indført gennem brevsprækken på den pågældende adresse, iht. Gustenhuse Velgørenhedsselskabs ordensbekendtgørelse af 1823.

De er også velkommen til at indsende deres donation med De Brune Bude, blot de holder Dem for øje, at der vil gå op til 128 dage, før deres forsendelse ankommer til sorteringsterminalen.

Negerbøsser03

Hånlige tilråb og fornærmende gestikulationer mod medlemmer af vort indsamlerkorps vil omgående blive besvaret med pistol- eller bøsseskud.

På forhånd tak for Deres velvillige samarbejde!

Venligst, Hartmann.

SE OGSÅ:

HenvEisenmannSKOLEMAD

Retur til avisens forside

Det Defækerende Genfærd På Krads Mølle

Stahl-EisenmannLOGO

I min families besiddelse har siden 1777 været at finde et kuriøst spinet af østprøjsisk fabrikat. Dette blev i sin tid givet min tip-tip-oldefar i bytte for et 3-personers støbejerns-defækationsstativ, af den berømte komponist Ludervicker von Bössendorfer, kendt for “Et Mellemstort Stykke For Luth og Lagkage” (1752-3).

Idet jeg for nylig har haft en besynderlig oplevelse med dette apparat, altså spinettet, gengives  denne herunder, i billedledsaget verseform, til de ærede læseres generelle adspredelse, samt information.

Genfærd01

I det Brune Værelse nys jeg fandt
Tre nodeark gemt i spinettet.
Albert Pick: “Den Tid Der Svandt”,
Og Schkiede: “Tågen Er Lettet”.

Genfærd02

Det tredie ej navn eller titel bar;
Det gjorde mig noget bedrøvet…
Men hvem komponisten så end var,
Musikken skulle nu blive prøvet!

Genfærd 03

Og frem af det støvede gamle spinet
Snart vælded’ de sælsomste toner…
Det lød som en mand, der sad på toilet,
Efter 20 styk kokosmakroner.

Genfærd 04

Som tilkaldt fra mørkeste dødningevrå
Af dette, djævelske prælude,
To balder kridhvide mit øje nu så,
Defækerende mod min rude!

Genfærd 05

Hvad var dette væsen?; nu slog det en vind!
– Mine hænder fortsatte at spille –
Indtil i brunvare alt glas var smurt ind.
En latter lød; så blev der stille…

Genfærd 06

Mit vindue jeg nu rense vil
– Og guderne skal vide –
Fra nu jeg mig begrænse til,
at spille Pick og Schkiede!

Med ærbødige hilsener,
Deres ydmyge,
Hartmann

7 W

Nordvestjysk Poesiapprecieringssocietet af 1921 har ufortøvet belønnet
digteren Stahl-Eisenmann for disse smukke og manende vers.
Han tildeles de meget sjældne 7 Walmert af 6 mulige.

SE OGSÅ:

HenvEisenmannDANSKFILM

Retur til avisens forside

Dartvados’ Undergang

Den Store Homoh-Ka’als Rejsning (Op Fra Dybet)

EisenmannDartvadosLOGO3

Kære Knockel, og alle d’herrer ærede læsere!

Eventyret er slut, det glorværdige ørige Dartvados er nu en saga blott.

Lad mig indledningsvis hurtigt berolige Dem allesammen: Min egen person, konsulatets uvurderlige erotiske postkortsamling, samt petriskålen med Orla Zinzüeghs DNA, er bragt i sikkerhed.

Medens De indtager fire til seks store glas beroligende drikkepetroleum, vil jeg fortælle Dem hele den grufulde og dramatiske historie.

Undergang01

Hele den autistiske negergeni-familie Onager omkom ulykkeligvis i den tragiske eksplosion på Undervandsbræksitgenerator 4, ved Dartvados’ Videnskabelige Institut Til Militærindustriens Fremme. Denne forfærdelige begivenhed efterlod ikke alene hele projektet i et limbo, men forårsagede også seismiske rystelser, hvorved primitive urkræfter blev frigivet fra havets bund.

Undergang02

Som forudsagt i den præ-historiske caraibiske voodoo-profeti, rejste Den Store Homoh Ka’al sig i al sin majestætiske rædselsvælde fra sin æonlange slummer i det mørke dyb. En ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og jeg fik ydermere på nogenlunde samme tid stjålet min velocipede fra konsulatets VIP-parkeringsplads. Det gigantiske monstrum (altså ikke vehiklet) blæste herefter en lyserød miasma ud over hele øen, inden det igen forsvandt sporløst i bølgerne. Da den opståede panik blandt befolkningen nogle timer senere var nedkæmpet ved hjælp af kraftige nationale disciplinærlusseringer, faldt der igen en slags ro over landet.

Undergang03

Dagen efter kunne det imidlertid konstateres, at hele øen var overrendt af gadeklovne i svømmefødder, bevæbnet med lavementspumper! Borgere blev væltet omkuld, fastholdt, og fik store mængder klovneserum injiceret rektalt.

Dette stred selvsagt imod ordensbekendtgørelsen, og vi måtte derfor udkommandere vore militærstyrker, for at få sat en stopper for dette uappetitlige og samfundsnedbrydende uvæsen. Desværre var der slet ingen respons fra vore normalt pålidelige negertropper, der enten havde taget flugten, eller med vold var blevet klovnificeret af den invaderende overmagt.

Undergang04

Jeg selv oplevede at blive fysisk overmandet af disse utilbørlige narre, og på uværdig vis kastet i fængsel, og derefter frataget mine lorgnetter, lommelærke samt barbérgrej. Dette var jo i sig selv helt uhørt og ganske uanstændigt, og disse vanvittige marxistiske bajadser skulle da så sandelig også komme til at fortryde deres handlinger. Dette kan jeg sige med sikkerhed, idet hele øen på min specifikke ordre for en måned siden blev systematisk mineret med bræksitsprængladninger – blot i tilfælde af noget lignende.

Undergang05

Ved hjælp af astrodefækatorisk selvaffyring sked jeg mig under et fingeret fængselsoprør over muren og ud i friheden, til min ventende bræksit-ubåd, som derefter fragtede mig helskindet hjem til Danmark. Det var ganske enkelt for farligt at opholde sig på øen, længere.

Undergang06

Men hvad med befolkningen? Skulle de herefter for stedse lide under dette groteske klovneregime, eller var det mere nådigt og humant, om jeg blot lod hele øen detonere…?

Beslutningen var let; jeg trykkede resolut og uden samvittighedskvaler på den røde knap, der for evigt og med et kæmpebrag udslettede Dartvados fra jordens overflade. Derefter satte jeg kursen mod min hjemstavn, vel vidende, at jeg i kraft af min uangribelige karaktér og mandsmod havde forhindret ubeskrivelige fremtidige menneskelige lidelser.

Undergang07

Hér ses jeg selv, netop tilbagevendt til Gustenhuse By, i centrum for den hjertelige modtagelse af min egen ydmyge person, foran H. G. Hoffmanns beværtning, i Store Kæfertstræde.

Undergang08

Efter et muntert drikkelag, inklusive gensidige velkomstlusseringer, var der traditionel nordjysk afslapning og cigarrygning i det grønne, blandt djærve mænd af den helt rette støbning.

Leve Gustenhuse! Leve Knockel! Leve Kongen! Og længe leve Danmark! (Hurra x 9 prc.)

Må det være mig tilladt hermed definitivt at afslutte mine meriter med nedenstående skønne strofer fra V. Røvlenbergs nationalepos “Mit Kære Gamle Land” (1920).

“Der findes jo klovne som ej vil os det godt;
De vandrer iblandt os, og siger “båt-båt”.
De kommer med strid og araberkomplot;
Blot nyde de vil, vor rabarberkompot.

Med alskens gøgl de altid prøve;
Fra vuggen did, de sutter røve.
Men i vort skjold de finde løve,
Og vi mod fjenden aldrig tøve!

– I mit kære gamle land.”

Ærbødigst,
fhv. Kgl. Konsul og Overborgmester (med meget mere),
Hartmann Stahl-Eisenmann,
Landstedet Krads Mølle,
Ådselsherred,
Gustenhuse Sogn.

Gratis addendum:
Hvordan det gik alle de øvrige, siden hen

Drengen Barfoed Ørlesen blev jo desværre glemt på Mars, da vi rejste hjem. Men der er vittterligt krummer i knøsen, og der er ingen som helst grund til at tro, han ikke skulle kunne klare sig alene, deroppe, endda på ubestemt tid.

Min kære korpulente negerven Ølmert Fap blev kvalt i flødeskumskager ved sin egen 112-års fødselsdagfest, men der er ingen grund til at begræde dette faktum, idet det var sligt han levede hele sit liv, og nøjagtigt sådan han selv ønskede at dø.

Dr. Heineken Sæbbelin gik bort efter længere tids kløe i næsen, der viste sig at skyldes, at en tarantel havde lagt sine æg i de store hulrum, medens han sov. Da der gik hul på æggene, myldrede de giftige små araknider ind i mandens hjerne, og tilføjede ham en dødelig dosis gift.

Koburn Pabst fra D.R.A.M. blev tilbudt, og accepterede på stedet, stillingen som reservejulemandsassistent i oliestaten Aber Dabei, hvor han dog stadig har sin første reelle arbejdsdag til gode.

Finkbine Nommsen druknede i sin maniske rengøringsildhu under den årlige rensning af konsulatets septiktank, som en pryd for sit fag, og et smukt eksempel til efterfølgelse.

Slari Bartfast rejste efter den vellykkede Mars-ekspedition selv på opdagelse i Verdensrummet, i en modificeret Nilfisk-støvsuger, og derom kan De jo passende læse, andetsteds.

Den elskelige hr. Tafatman Handy blev under sin offentlige friluftsmorgendefækation snigmyrdet bagfra med muskedonner af fætteren til Bjarne Hash, den postmoderne postnihilist og postmedarbejder Jerne Brast, der derefter rettede sit våben mod sig selv, skød ved siden af, ladede muskedonneren igen, og ramte, i andet forsøg. Hovedet er til dato stadig ikke fundet.

SE OGSÅ:

henveisenmanndaarekiste01

Retur til avisens forside

Pis-Vagn er død (en ajle-elegi)

Eisenmann og Fap LOGO

Det er sørgeligvis netop kommet os for øre, at vor gamle vestjydske bonkammerat Pis-Vagn ikke er mere.

I forbindelse med afviklingen af Vagns jordiske efterladenskaber, har man konstateret, at manden end ikke tilnærmelsesvis besad kongens mønt, hvorfor vi nu anstændigvis anmoder om offentlighedens hjælp til at berede vor ven en nobel jordefærd.

Derfor opfordres avisens ærede læsere til at investere hver kr. 0,02 i følgende støttesingle, således at Vagn kan blive stedt til hvile på proper og miljømæssigt bæredygtig facon næstkommende torsdag på Gustenhuse Kødvarefabrik, kl. 07:47prc.

Ære være Vagns minde, og her er melodien, alle synger med på:

PisVagn fællessang

PisVagn01

Jeg er pisker,
I Skide Spande;
Den ajleste af strande.
Fra mit lille piskerhus,
Kan jeg høre skrævets brus,
Og vestenvindens sus…

PisVagn02

Ak, men pisset kom på ration,
Og mine prutter røg på auktion,
Så nu har jeg kun minderne tilbage…
Om de go’e, gamle dage…

Da jeg ku’ blande…
Pis
I Skide Spande…

PisVagn03

Mange timer og minutter,
Imedens at fiskerne de prutter,
Der var væde i mit sind…
Når den stride vestenvind
Sprøjted’ tyndskid mod min kind.

PisVagn04

Ak, men pisset kom på ration,
Og mine prutter røg på auktion,
Så nu har jeg kun minderne tilbage…
Om de go’e, gamle dage…

Da jeg ku’ blande…
Pis
I Skide Spande…

(Interludium harmonicum – De opfordres til at indtage en halv flaske snaps og tygge en skrå, medens De lusserer Deres kone, børn samt husdyr)

PisVagn05

I min sjæl er jeg fisker.
Alle kalder mig pissevisker.
Nok en stryger ind om land…
Dog længes jeg her fra min strand,
Hen mod det gule vand…

PisVagn06

Ak, men pisset kom på ration,
Og mine prutter røg på auktion,
Så nu har jeg kun kinderne tilbage…
Og de go’e, gamle dage…

Da jeg ku’ blande…
Pis
I Skide Spande…

PisVagn07

Ak, men pisset kom på ration,
Og mine prutter røg på auktion,
Så nu er der kun kvinderne tilbage…
Oh, de go’e, gamle dage…

Da jeg ku’ blande…
Pis
I Skide Spande..

Overskuddet ved denne støttesang doneres næsten ubeskåret til Pis-Vagns begravelsesfond. På forhånd tak for deres generøse bidrag!

(sign.) Hartmann Stahl-Eisenmann & Ølmert Fap

SE OGSÅ:

HenvBØRNEOPDRAGELSESKAMPAGNE

Retur til avisens forside

Jubelnyt i særklasse: Marstur fuldført

EisenmannDartvadosLOGO3

Herunder følger den med spænding imødesete rapport om min rejse til Mars, som jeg håber avisens tusindtallige læserskare vil få fuld fornøjelse af.

Marsretur01

Efter vor lange rejse, samt vellykkede landing, kunne vi som forventet konstatere, at planeten Mars’ overflade mestendels udgøres af en trøstesløs og gold ørken. Atmosfæren er tynd og indeholder en gasart, der har nogenlunde samme lugt som opkast. Det var derfor begrænset hvor lang tid vort forskerhold under ledelse af professor Tantalus Onager havde, til at tage de nødvendige prøver, og gøre eventuelle videnskabelige opdagelser.

Marsretur02

Det lykkedes dog hurtigt hr. Onager at konstatere, at det tynde lag af støv, der dækker planeten, er et helt nyt grundstof, som jeg derefter omgående navngav bræksit. Nogle meter under overfladelaget stødte vi desuden på hårdt bræksit, som den unge prøveindsamler Barfoed Ørlesen, som ses på billedet til højre, herefter sattes til at udtage stykker af med sin medbragte lommekniv.

Marsretur03

Imedens videnskabsfolkene arbejdede, gik jeg og den resterende besætning på opdagelse. Få hundrede meter fra vort eget landingsmodul fandt vi i vraget af det tarmgasdrevne rumfartøj Prutnik resterne af den forulykkede sovjetrussiske kosmonaut Dmitri Hovski-Snovski (1874-1982), som vi medbragte på hjemrejsen, og under kredsløbet om Jorden nedkastede over Sibirien, sammen med et gavekort på 100 dobbelte kondolencelusseringer, som deres nuværende statsoverhoved er yderst velkommen til at indløse, ved personlig henvendelse på mit konsulatkontor, åbent hver 3die fredag i sommerhalvåret, mellem kl. 11:47-12:24prc.

Marsretur04a

Den tapre kosmonaut Hovski-Snovski (til højre), og hans skæbnesvangre rumskib.

Marsretur05

Til vor endnu større forbløffelse fandt vi senere på vor vandring en ensomt beliggende, skurlignende konstruktion ude midt i ødemarken. Hvad kunne mon dette være? Havde der eksisteret indfødte intelligensvæsner på Mars, eller havde andre intelligensvæsener besøgt stedet før os? Den sidste tanke var en kende bitter, men nu var vi her jo, og så var det bare med at finde ud af så meget som muligt under vort kortvarige ophold. Inde i skuret fandt vi nede i en fordybning nogle kunstværker, som vi straks transportede tilbage til Hartmann-1 for nærmere analyse.

Men hvem er portrætteret på disse tavler, vist herunder? Er det primitive guder fra en svunden civilisation, eller afdøde højtstående personer i et socialt hierarki? Det eneste vi ved med sikkerhed er, hvad vi kunne læse på bagsiderne.

Marsretur06a
Ronald Fusk og Martin Brormand stod der.

Marsretur07
Kaj Foch-Offstat og Herman van Rumpe-Øje.

Denne kolossale etnografiske opdagelse eliminerer enhver tvivl om eksistensen af liv  andetsteds i rummet, og må forventes som minimum at indbringe Gustenhuse Amatørarkæologisk Selskabs årlige flidspræmie på kr. 2,66.

Marsretur08

Men vi skulle jo også nå hjem til finalen i Negerfaktor 2019, så vi pakkede alt vort grej, startede løfteraketterne og satte kurs mod Jorden. Vi oplevede et mindre uheld under landingen, hvor dog heldigvis kun 13 af vore 21 besætningsmedlemmer omkom som følge af fladtrykning. Langt værre var det, at min pålidelige gamle spadserestok knækkede. Men efter oprydningen samt en times spontane velkomstlussinger og almindelig folkejubel, kunne vi med lettelse kalde D.R.A.M.s storstilede projekt en total og ubetinget succes, over hele linien.

Dartvados længe leve! Hurra x 9 prc. Og så det lange: Hurraaaaaaaaaaaah!

Marsretur09

På billedet ses jeg ved Statsministeriet på Dartvados, hvor jeg ved en ceremoni modtog Marstur-Batørkorset af 1. Grad i 24 karat guld, med brillianter, samt 10 flasker Jamaica-rom.

I min takketale citerede jeg i al beskedenhed fra mit eget populistiske manifest fra 1927 “Fra Enevælden Til Almenvellet – Og Tilbage Igen (Hurtigst Muligt)”, idet vi jo må erkende, at alle væsentlige beslutninger om vor livsførelse hér på planeten skal og bør træffes af de allerbedste iblandt os, og ikke af alle mulige papirnussere, bureaukrater, socialister, proletarer eller landsbytosser (d’herrer ærede læserne dog ikke inkluderet).

Derefter lod jeg min gode ven hr. Ølmert Fap lussere samtlige øvrige tilstedeværende 8 gange (dobbeltlusseringer til medlemmerne af regeringen), inden vi tog tilbage til konsulatet for at slappe af med vore 76 kvindelige husassistenter, og nyde al den herlige spiritus. Hjem, kære hjem.

Marsretur10

Vi håber i øvrigt gennem diverse forædlingsprocesser at kunne omdanne hårdt bræksit til anvendelse i militærindustrien, eller minimum som alternativ eller supplement til brunvare. Mere herom følger ved snarligste lejlighed.

SE OGSÅ:

HenvHalunkPHALLOS14

Vilde tislege i Tisvildeleje (syng-med-version)

Ølmert Fap LOGO

Mens hele verden venter på en desværre forsinket Mars-rapport om hr. Stahl-Eisenmanns tilbagevenden fra planeten, sender jeg til orientering en i konsulens personlige arkiv nygjort sensationel opdagelse: Den oprindelige tekst fra kendingsmelodien til den forsvundne Orla Zinzüegh-film “Vilde Tis-Lege I Tisvildeleje”, samt diverse yderst sjældne still-billeder fra selvsamme zootropiske mesterværk.

Melodien (der trods alt ikke blev væk) kan herunder høres indsunget, med uoriginal tekst, af enkefru Biva Skeel:

Eisenmann Tissesang video

Den oprindelige tekst (af V. Røvlenberg) får vi her. Alle ranke nordvestjyder rejser sig og synger med:

Eisenmann tissesang01v

Et stjernetegn, en tarm der skreg!
Der’ ild i månen, den er altså nærmest, hvad man kalder tolv…
Dér sidder du,  hér ligger jeg,
Urologisk, men der er den forskel: Du er varm, og jeg er kold…
En liter pis eller to,
Dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh jeg hvor jeg vil!

Eisenmann tissesang02

Mit hoved finder du hér, kælent på skrå…
Ååh hvor du, ihh hvor du, uuh hvor du må!
Det haster, det haster!
Ellers urinen du på en anden splasker!
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh hvor jeg vil!

Eisenmann tissesang03

Mit sind er stemt for negersang!
Der kan ikke siges nok om kærlighed,
og hvad der følger med…
Hvad mener I? Om nok engang?
Vi’ sgu’ nok af disse katastrofebørn,  der atter ta’r afsted…
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor vi, ihh hvor vi, uuh jeg hvor vi vil!

Eisenmann tissesang04

De boede langt væk fra hér, nu må de gå!
Ååh hvor de, ihh hvor de, uuh hvor de må!
De jamrer, de jamrer…
Jamen, bare det er dem vi rammer!
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor vi, ihh hvor vi, uuh hvor vi vil!

(Interludium, hvorunder De og Deres familie efter behov tømmer Deres blærer i Deres forhåndenværende tyendes munde, efterfulgt af serier af gurglende jubellussinger).

Eisenmann tissesang05

En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh jeg hvor jeg vil!
Mit hoved finder du hér, kælent på skrå…
Ååh hvor du, ihh hvor du uuh, hvor du må!
Det bli’r ikke klammer’…
Ja, bare det er munden hér du rammer!
En liter pis eller to,
dét må der til!
Ååh hvor jeg, ihh hvor jeg, uuh jeg hvor jeg vil!

SE OGSÅ:

HenvEisenmannNEGERFAKTOR

Retur til avisens forside

 

Endnu en pragtdonation til husmandsbiblioteket

Ølmert Fap LOGO

Efter jubelnyheden om Louis B. Knockels generøse og højlødige bidrag til den nordvestjyske folkeoplysningssag, er netop indgået følgende depêche fra hr. hurtigløber Tønnes Tønnessen:

Fapvers Tønnesen

Vi vil gerne yde vort personlige medbidrag til den noble sag, og sender hermed pr. instruktion fra hr. Stahl-Eisenmann et upubliceret digt af V. Røvlenberg, fra konsulatets privatsamling.

Alle oprethavsmæssige rettigheder, og deraf følgende indtægter, forventet kr. 0,17 årligt, overgår herefter til bibliotekets drift. Samtidig overtager biblioteket samtlige lusseringsforpligtelser i forbindelse med for sen aflevering af udlånt materiale.

Af kuriøs litterær interesse skal det oplyses, at gårdsanger Kurt Stejfer i 1950 uden tilladelse, og for egen vindings skyld, lod teksten plagiere i en komplet uhensigtmæssig retning, hvorfor han juleaften 1963, kl. 23:48 prc., udenfor gårdlatrinen på ukendt lokation i Bjerringbro Nordvestkvarter, blev nedskudt uden skånsel med muskedonner af surrealisten Bjarne Hash.

Først den ledsagende musik:

Lille pige 3

Herefter de donerede strofer. Alle opfordes til at synge med, i takt og god ro og orden:

Fapversebog01

Fapversebog03

Og nu solo, medens De skænker Dem og Deres familie et stort glas gul hestepilsner og tænder Deres cerut:

Fapversebog04

Efter 24 jubelråb: Retur til avisens forside