MØD DEM OG SE, HVEM DER VINDER DEN HØJESTE HÆDER!
Retur til avisens forside
Den lokale forfatter Mambert Mango nomineres hermed til Den Gyldne Kazoo for sin virkelyst og sit flyvske sind. Den produktive forfatter har beriget lokalsamfundet med overlødig litteratur siden han begyndte at skrive som 2-årig i 1934.
Hr. Mango er kendt for sin samfundskritiske tekster, sine hyppige toiletbesøg, sine stive fingre og sit gigantiske høreapparat, fremstillet af brødrene Kahllun.
Selv om han både er tunghør, har en massiv synsnedsættelse og lider af kronisk kirkehoste, har han alligevel bedrevet at udgive mere end 8.000 bøger på Forlaget Mellemkød, hvor han selv har aktiemajoriteten.
Han er god mod dyr, i særdeleshed sin førerhund, Bærlinda, som han i maj måned indgik ægteskab med. Mambert Mango er uundværlig for det litterære miljø i Nordvestjylland. Han er en æresborger, der bør og skal forgyldes.
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside
Det lykkedes tidligere på året i al hemmelighed den paranormale arbejdsgruppe “Bæ og Fæ” (BOF) at frembringe fysisk brunvare, alene ved anvendelse af tankens kraft.
Mediet, den lokalkendte landstryger Charlie Madsen, nu også kendt som “Manden Der Tænker Fækalier”, fik under et af de af den højtærede hr. teknologiprofessor Staniol Lakmussen kyndigt ledede eksperimenter et tilsyneladende lødigt stykke brunvare til at fremkomme ud af den blå luft.
Desværre kan videnskabsfolkene konstatere, at dette nye stof har en halveringstid på ganske få brøkdele af et sekund, hvorfor det nærmest omgående forsvinder igen, efterladende en mindre behagelig lugt, og man har endnu ikke fundet frem til en metode, hvormed denne yderst ustabile substans stabiliseres.
Det må dog betragtes som noget af en sensation, at vi nu som det første sogn i verdenshistorien med succes har udført en parapsykologisk brunvarematerialisation, og æren herfor tilfalder naturligvis først og fremmest C. Madsen, som hermed nomineres til Landsbytossens Gyldne Kazoo MMXXI.
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside
Videnskabsbrødrene Kahlluns lillesøster, den begavede og smukke Kalinka, nomineres til Den Gyldne Kazoo. Årsagen er ikke hendes høje intellekt og opfindsomhed, men derimod den dybt erotiske dans hun spontant udførte til et julegilde i Klamhuse Forsamlingshus sidste søndag.
Kalinkas dans vakte stor begejstring hos både mænd og kvinder. Flere af de ældste gæster hævder at den yndige frøkens æggende bevægelser har kureret deres impotens. Nordvestjysk Oldingeråd applauderer derfor denne nominering.
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside
Hermed nomineres hr. Okker Gokker til den højeste nordvestjyske hæder. Unge Okker er den nyligt tiltrådte formand for KFUM, Klamhuses Fællesskab af Unge Masturbanter, en post han overtog fra nyligt afdøde kaptajn Gylbert Onan.
Derudover er hr. Gokker en travl iværksætter, der fra amtmandens satspulje har fået bevilget et kontant beløb stort 37,74 kr. til oprettelse af netbutikken “Okker Gokkers Gummi”, der snart vil sælge selvbesmittelsesudstyr til hele Nordvestjylland.
Den Gyldne Kazoo vil være kronen på den unge mands foreløbige karriere. Han blev sidste år kåret som Nordvestjyllands bedste fløjspiller, og efter kaptajn Onans død fungerer han også som KFUM’s spillende træner.
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside
Blandt de nulevende kvinder, der har kastet et skær af ære og berømmelse over Nordvestjylland, er den klarest lysende vor kære, elskede, nu 101-årige puddeldomptør Elfrida Peckelfritz, f. Sneckelfritz.
Allerede som barn i husmandshjemmet på Klamhuse Hede lærte hun dyrene kunster. Familiens høns kunne ikke blot lægge æg, de dansede også les lanciers og andre komplicerede formationsdanse. Rotter og mus spillede fodbold, og geden Balduin havde næsten lært at køre på et-hjulet cykel, da den omkom i et jalousiopgør med en noget større naboged.
Det var dog først, da Elfrida gennem sit ægteskab med puddelkennelejer Gummert Peckelfritz, Blodhøj, fik adgang til en righoldig og diversificeret bestand af avlshunde, at hendes utrolige talent slog fuldt igennem og blev hendes levevej.
Hvem husker ikke de boksende pudler, de syngende pudler, de matematisk teoremdemonstrerende pudler eller den trup af udklædte pudler, der opførte Shakespeares ”Hamlet” på Stationspladsen i Nørre Usseldrup august 1948?
Elfrida og et udvalg af hendes elitedyr har med stor succes turneret i Mellemøsten, i det daværende Belgisk Congo og senest flere år i træk i Nordkorea, hvor hun blev tildelt Den Nationale Flagorden samt to ekstra foderrationer til hver af hundene.
Det er på høje tid, at vi lokalt viser Elfrida Peckelfritz en lignende ære. Eventuelle kommentarer vedrørende hendes ægtemands død under transport i en plomberet kassevogn sammen med 4 retarderede kongepudler vil straks blive bortcensureret, ligesom hentydninger til hendes forbindelse med den nordvestjyske husdyrbordelbranche ikke under nogen omstændigheder tillades.
Elfrida længe leve – så længe, at hun kan lære en eller flere sine pudler at spille på gylden kazoo!
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside
Jeg nominerer hermed hr. opfinder Peder Velosi til Den Gyldne Kazoo.
Som årelang leverandør af to- og trehjulede pedaldrevne vehikler til Gustenhuse Sognebevæbning og Den Nordkoreanske Folkerepublik, har hr. Velosi for længst gjort sig fortjent til en ærespris for sit imponerende virke. Hensynet til sognebesparelser og miljø har altid været hr. Velosi yderst magtpåliggende, hvilket har givet sig udtryk i en mindre teknologisk revolution: Build Back Smaller.
Hr. Velosi demonstrerer på ovenstående billede den allernyeste model, til brug ifm. moderne trafikal ordenshåndhævelse og krigsførelse: En bærbar minicykle i 100% bæredygtig og brandsikker kompaktbrunvare.
Det er hr. Velosis vision, at vi ved anvendelse på verdensplan af denne nye model på sigt helt kan eliminere væbnede konflikter, fordi det vil tage tropper så lang tid at ankomme til fronterne, at de i mellemtiden har glemt, hvad det overhovedet var, striden egentlig handlede om…
Nu er muligheden til stede for at udtrykke vor store taknemmelighed for denne geniale mands enorme indsats for at skabe en bedre verden! For, som V. Røvlenberg jo udtrykte det, i sin moderne digtsamling “Væltepeterens Maskinbarbari” (1909):
“Hvem kan fiske foruden stang,
Og hvem kan ro uden årer?
Hvem kan stille sin skidetrang,
Uden at fælde tårer?”
Ærbødigst,
Hartmann Stahl-Eisenmann
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside
For et omsiggribende rengøringsprojekt på Latrinskolen nomineres rengøringsfunktionær Lancelot Larsen til prisen.
Den 90-årige herre fik ansvaret for at rengøre Latrinskolen efter et uheld, der gjorde bygningen uegnet til undervisning. Lancelot Larsen tog opgaven på sig og gik i gang.
Uheldigvis mistede han begge arme i en stangtennisulykke og har derfor måtte rengøre hele bygningen og dens interiør ved hjælp af tungen. Dette har forlænget rengøringsprocessen en smule, men efter 21 års flid har han nu endelig slikket den sidste flade ren, og Latrinskolen kan genåbne til glæde for unge og gamle.
Lancelot Larsen er en folkehelt.
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside
TIl den ultimative kazoo-hæder nomineres herved fløjtetønden Victorius Nødtørft. Victorius drev i land fra Dogger Banke i 1867, og har lige siden utrætteligt bevogtet indsejlingen til Blodhavn Marina.
Mangen er den industrifisker fra Hanstholm eller yachtskipper fra Monaco, der har måttet vende om i indsejlingen grundet Nødtørfts hæmoridehyl og simultane varselsskud med ethyl mercaptan.
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside
Et stoltere, ædlere familiebillede end dette kan næppe tænkes: Nordvestjysk Landslubbertloges mangeårige ærespræsident, fækaliemægler Lumbago Puckelmeier og hans sønner, der alle har udmærket sig som lussing- og/eller masturbationsidrætsmænd.
De 7 raske drenge er opstillet fra venstre efter alder, og lad mig i korthed præsentere:
Magnum, nordvestjysk mester i lommebillard 1989-96, 1999, 2005-07
Laskert, semiprofessionel omrejsende lussingartist
Prums, brunvaregastronom og opvisningsmasturbant siden 1990’erne
Jason, fækalieassurandør og spillende træner i Klamhuse Masturbation Dynamos
Gyffe, allround-gøgler, kondomklovn og eksplosionsdefækant
Nasser, flokkens intellektualist, forfatter til bogen ”Spil med begge hænder”
Pubert, fækaliecigarfabrikant, lussingtjener i landslubbertlogen
Og endelig deres stolte fader:
Lumbago Fläskert Puckelmeier, født 1923, opvokset på Klamhuse Hede, frivillig på Østfronten 1941-44, selvstændig brunvare- og husdyrsuppevirksomhed siden 1951, herskabeligt bosiddende i Villa Lumbago, Blodhøj
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside