Det vil selvfølgelig være utaknemmeligt og en direkte fornærmelse ikke at nominere mine to kollegaer og redningsmænd Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, der i fællesskab opklarede sagen om min forsvinden.
Disse to personligheder satte alt over styr for at bringe mig sikkert hjem, så jeg kunne fortsætte mit virke som opsøgende og dybdegående reporter.
Desuden plejer de at give mig opkvikkende lussinger under 23-timers vagterne på Bladhuset når almindelig kaffe og pervitin-tabletter ikke er tilstrækkeligt.
Jeg skylder disse to herrer alt. At nominere dem til Den Gyldne Kazoo er en god start. Edmund og Storbjørn deler i forvejen skrivebord, tandtråd og cigarer så de kan sagtens dele denne fyrstelige pris.
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside