Tag-arkiv: Peckelfritz

Kalenderblad 8: Puddeldomptør Elfrida Peckelfritz

Gyldne kazoo Gylla logo 08

Blandt de nulevende kvinder, der har kastet et skær af ære og berømmelse over Nordvestjylland, er den klarest lysende vor kære, elskede, nu 101-årige puddeldomptør Elfrida Peckelfritz, f. Sneckelfritz.

Allerede som barn i husmandshjemmet på Klamhuse Hede lærte hun dyrene kunster. Familiens høns kunne ikke blot lægge æg, de dansede også les lanciers og andre komplicerede formationsdanse. Rotter og mus spillede fodbold, og geden Balduin havde næsten lært at køre på et-hjulet cykel, da den omkom i et jalousiopgør med en noget større naboged.

Kalender08 Puddel01

Det var dog først, da Elfrida gennem sit ægteskab med puddelkennelejer Gummert Peckelfritz, Blodhøj, fik adgang til en righoldig og diversificeret bestand af avlshunde, at hendes utrolige talent slog fuldt igennem og blev hendes levevej.

Hvem husker ikke de boksende pudler, de syngende pudler, de matematisk teoremdemonstrerende pudler eller den trup af udklædte pudler, der opførte Shakespeares ”Hamlet” på Stationspladsen i Nørre Usseldrup august 1948?

Kalender08 Puddel02

Elfrida og et udvalg af hendes elitedyr har med stor succes turneret i Mellemøsten, i det daværende Belgisk Congo og senest flere år i træk i Nordkorea, hvor hun blev tildelt Den Nationale Flagorden samt to ekstra foderrationer til hver af hundene.

Det er på høje tid, at vi lokalt viser Elfrida Peckelfritz en lignende ære. Eventuelle kommentarer vedrørende hendes ægtemands død under transport i en plomberet kassevogn sammen med 4 retarderede kongepudler vil straks blive bortcensureret, ligesom hentydninger til hendes forbindelse med den nordvestjyske husdyrbordelbranche ikke under nogen omstændigheder tillades.

Elfrida længe leve – så længe, at hun kan lære en eller flere sine pudler at spille på gylden kazoo!

Forrige kalenderblad                 Næste kalenderblad                    Retur til avisens forside