INTERNATIONAL IDRÆTSDYST SAMLER HUNDREDER AF TOPYDENDE DEFÆKANTER
Jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Ludmilla Peckelgren m.fl.
Når dagslyset i morgen bryder frem over Klamhuse Hede, vil en hel verden via telegrammer, radio og ikke mindst den nordvestjyske lokalpresse have sin opmærksomhed rettet mod de kolonner af ranke unge mænd og kvinder, som marcherer ind fra øst, taktfast syngende og med en stålsat vilje til at sætte nye sensationelle fækalierekorder.
Hvem lægger den længste, hvem yder den højeste vægt, hvem frembringer den smukkeste og mest helstøbte faconfækalie?
Sagkyndige dommere vil følge præstationerne på nærmeste hold, og publikums jubel vil ombølge vinderne, efterhånden som deres resultater bliver opmålt og bekendtgjort.
Den Knockelske Ernæringsfond af 1938 støtter stævnet med et kontant tilskud på kr. 8,39 og vil ved afslutningsfesten uddele Albert Knockels Mindemedalje i eloxeret aluminium til den idrætsmand eller -kvinde, der i forhold til sin kropsvægt har ydet den tungeste præstation.
SE OGSÅ:
Fantastisk!
Så kan cykling og fodbold godt lægge sig!