MØD DEM OG SE, HVEM DER VINDER DEN HØJESTE HÆDER!
Retur til avisens forside
Landsbytossens gyldne kazoo: 24 ædle nominerede
Skriv et svar
Tag-arkiv: hæder
Kalenderblad 2: Forfatteren Mambert Mango
Den lokale forfatter Mambert Mango nomineres hermed til Den Gyldne Kazoo for sin virkelyst og sit flyvske sind. Den produktive forfatter har beriget lokalsamfundet med overlødig litteratur siden han begyndte at skrive som 2-årig i 1934.
Hr. Mango er kendt for sin samfundskritiske tekster, sine hyppige toiletbesøg, sine stive fingre og sit gigantiske høreapparat, fremstillet af brødrene Kahllun.
Selv om han både er tunghør, har en massiv synsnedsættelse og lider af kronisk kirkehoste, har han alligevel bedrevet at udgive mere end 8.000 bøger på Forlaget Mellemkød, hvor han selv har aktiemajoriteten.
Han er god mod dyr, i særdeleshed sin førerhund, Bærlinda, som han i maj måned indgik ægteskab med. Mambert Mango er uundværlig for det litterære miljø i Nordvestjylland. Han er en æresborger, der bør og skal forgyldes.
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside
Kalenderblad 22: Rankmann Rakkelpot
De undrer Dem sikkert over, hvorfor et medlem af den dybt irriterende og på alle måder rædselsfulde Rakkelpot-familie skulle være værdig til at modtage en hæderspris så prestigefyldt som Den Gyldne Kazoo, men det forholder sig sådan at Rankmann Rakkelpot slet ikke er på samme plan som sin familie.
Rankmann Rakkelpot (f. 1967) er nemlig modsat sine i alt 517 nulevende og enerverende slægtninge både høflig, virkelysten, ansvarsfuld og venligsindet. Han er med andre ord Rakkelpot-dynastiets sorte får.
”Vi hader Rankmann,” siger alle Rakkelpotfamiliemedlemmerne jeg har talt med den sidste uge. ”Han er irriterende. Rankmann skal ha’ bank, mand!”
Rankmann er flittig til at uddele lussinger til medborgere med kolde kinder, og han har doneret mere en 90 kilo afføring af egen fabrikat til byens skoler og oldingehjem. Han er en stjerneborger.
Efter flere undersøgelser viser det sig at Rankmann Rakkelpot har en højere intelligens-kvotient og en mere lind afføring end andre med navnet Rakkelpot. Det er noget ganske særligt når en enkelt person kan irritere verdenshistoriens mest irriterende familie.
Forrige kalenderblad Næste kalenderblad Retur til avisens forside
Enkefru Hybbelbank hædret af Borgervæbningen
Det var en stolt og glad enkefru Amalie Hybbelbank, der i aftes modtog Blodhavn Borgervæbnings æresmedalje i depleteret fækalium.
I forbindelse med Blodhavn Borgervæbnings årlige gallafest om bord på hangarskibet HMS Knockel, blev den nu 93-årige enke efter Hybbelbank den Ældre, født Grimstrup, hædret for ægteparrets indsats under besættelsen. Det var opfindelsen af den geniale og lydløse viskelædersål, som Hybbelbank under stor personlig risiko og megen hemmelighedskræmmeri, udviklede i starten af 1941. Internationale eksperter mener, at var den blevet sat i produktion og fordelt til de allierede tropper, ville krigen efter al sandsynlighed allerede havde været forbi i 1943.
Hybbelbank den Ældre var klar over opfindelsens potentielle muligheder og udtænkte en dristig plan for, hvorledes disse geniale såler kunne komme på de rette støvler. Ad snørklede omveje nåede pakken således via Thorshavn frem til det Britiske Konsulat i Buenos Aires, hvor pakken lå uåbnet frem til 1947. Sålerne er i dag udstillet på Imperial War Museum, London – i en montre sammen med ingeniørsoldat Walters særlige gamacher med sølvspænder.
Der gik i midlertid ikke længe, før civile skoproducenter anede mulighederne i de tykke lydløse såler og producerede dem under navnet “Sneakers”. Dette faldt Hybbelbank den Ældre så meget for brystet, at han resolut låste sig inde i kvistværelset, hvor han surmulede i samfulde 2 uger. Frem til sin død i 1988 nægtede han overhovedet at kende noget som helst til viskelædersåler, og harkede og hostede vedvarende, hvis nogle bragte emnet på bane.
Da det Amerikanske Forsvarsministerium i 1967 til hans hæder gav en mindre strækning af en å i Jackson County, Iowa, navnet “Hubbel Slough”, lod han fuldstændig uimponeret.
Ved medaljeoverækkelsen i aftes indledte husmandssanger Jolbert II Grüde ceremonien ved at fremføre Amazing Grace på en til lejligheden selvkonstrueret sækkepibe. Herefter holdt Aage Hvistelpurk, kommitteret for Borgervæbningen, en gribende tale, der med udgangspunkt i de puniske krige for altid vil stå som et referencepunkt af topmålt verbalt spilfægteri og løjerlige kontrafaktiske hypoteser.
Da talen endelig var slut, blev en tydeligvis berørt Amalie Hyppelbank under stående applaus kaldt på scenen, hvor overfænrik og delingsfører Jens Frimodt von Gyldenkerne højtideligt fastgjorde medaljen i depleteret fækalium på hendes frakke.
Ceremonien blev behørigt afsluttet med, at von Gyldenkerne afsang en hjemmekomponeret hyldesthymne til fr. Hyppelbank, der blev voldsomt rørt, dog ikke værre, end at en serie lykønskningslussinger fik hende på højkant igen.
SE OGSÅ: