I min families besiddelse har siden 1777 været at finde et kuriøst spinet af østprøjsisk fabrikat. Dette blev i sin tid givet min tip-tip-oldefar i bytte for et 3-personers støbejerns-defækationsstativ, af den berømte komponist Ludervicker von Bössendorfer, kendt for “Et Mellemstort Stykke For Luth og Lagkage” (1752-3).
Idet jeg for nylig har haft en besynderlig oplevelse med dette apparat, altså spinettet, gengives denne herunder, i billedledsaget verseform, til de ærede læseres generelle adspredelse, samt information.
I det Brune Værelse nys jeg fandt
Tre nodeark gemt i spinettet.
Albert Pick: “Den Tid Der Svandt”,
Og Schkiede: “Tågen Er Lettet”.
Det tredie ej navn eller titel bar;
Det gjorde mig noget bedrøvet…
Men hvem komponisten så end var,
Musikken skulle nu blive prøvet!
Og frem af det støvede gamle spinet
Snart vælded’ de sælsomste toner…
Det lød som en mand, der sad på toilet,
Efter 20 styk kokosmakroner.
Som tilkaldt fra mørkeste dødningevrå
Af dette, djævelske prælude,
To balder kridhvide mit øje nu så,
Defækerende mod min rude!
Hvad var dette væsen?; nu slog det en vind!
– Mine hænder fortsatte at spille –
Indtil i brunvare alt glas var smurt ind.
En latter lød; så blev der stille…
Mit vindue jeg nu rense vil
– Og guderne skal vide –
Fra nu jeg mig begrænse til,
at spille Pick og Schkiede!
—
Med ærbødige hilsener,
Deres ydmyge,
Hartmann
Nordvestjysk Poesiapprecieringssocietet af 1921 har ufortøvet belønnet
digteren Stahl-Eisenmann for disse smukke og manende vers.
Han tildeles de meget sjældne 7 Walmert af 6 mulige.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside