JUBELTEKNOLOGISK STORKORRESPONDANCE FRA HR. STAHL-EISENMANN
I lyset af den yderst penible og lykkeligvis nyligt overståede Gustenhusbande-
For at undgå konsekvenserne af fremtidige uhensigtsmæssige indemuringer, hvad enten disse måtte være blevet udført med fuldt overlæg, eller gennem drukkenskab, fri- og søvnmureri, eventuelle misforståelser og/eller forglemmelser, er hr. Staniol Lakmussen fremkommet med en ny metode involverende udtagelige mursten. Konceptet, som i øjeblikket dog hviler i teoristadiet, baseres ganske enkelt på den simple udeladelse af mørtel, hvorved murens bestanddele bliver at fjerne manuelt, som på dette billede:
Yderlige eksperimentering med denne geniale og banebrydende idé, der jo som udgangspunkt fordrer en lokalisoleret ophævelse af tyngdekraftens love, finder i øjeblikket sted i Gustenhuse Teknologiske Eksperimentarium, hvorfor eventuelle interesserede besøgende venligst bedes tie stille og holde behørig afstand. Der vil blive opstillet mobile fælleslatriner, prospektkortstativer og en forfriskningsbod med gul hestepilsnerudskænkning samt traditionelt nordvestjysk lussingslotteri.
For at modvirke potentielle kranielle skader fra diverse faldende objekter i det offentlige rum, har værnemager Vedkun Mejetlidth udviklet en prototype af hovedbeskyttelse, som forleden blev demonstreret af filipensudtrykker Akney Stridenstrøm med sit yngste tipoldebarn Ursula ved sin side.
Den åbenlyse ulempe ved prototypen af denne opfindelse består naturligvis i, at bæreren placerer sig selv i en komplet ulussabel tilstand, hvilket naturligvis udgør en designmæssig udfordring.
I selvforsvarsmæssigt øjemed er de ansatte på Gustenhuse Ældremedborgerbordel blevet udstyret med bastante og effektive slagvåben, gjort i kompakt brandresistent ædelbrunvare.
Gunhild Honoré (i forgrunden til venstre) udtaler : “Disse er ubetinget de bedste køller, vi nogensinde har fået!”
Således forventes det, at der i fremtiden ikke vil forekomme flere uønskede situationer med fulderikker, overopstemte festnegre, eller modvillige betalere til gene for virksomhedens ærlige og samfundsnyttige drift.
Til undgåelse af farlige vehikelpåkørsler har opfinder og merskumspibeudkradser Been Beensen Brächer udviklet det sensationelle Kunstige Tredieben, som ifølge opfinderens egne nøjagtige beregninger, uanset vehikeltype eller hastighed, skulle kunne reducere risikoen for benbrud med præcis 33 1/3 procent. Dette udelukker desværre ikke totalt faren ved disse tragiske og komplet unødvendige medborgerkollisioner, men er et væsentligt skridt på vejen mod den totale eliminering af færdselsrelaterede ulykker.
Herunder ses resultatet af en kontrolleret testpåkørsel i Øvre Nedergade, hvor vægter Larmo Rasselschlüssel (afbildet med frue), poserer ved siden af det just påkørte KT-1; bemærk i øvrigt den intakte affjedring, som vidner om opfindelsens gennemsolide og chokabsorberende konstruktion. Det tilstræbes ydermere at gøre opfindelsen mekanisk selvgående, således at den er i stand til automatisk ved hop at forlade kørebanen, hvorved eventuelle uønskede efterpåkørsler undgås.
Hr. Rasselschlüssel var komplet uskadt og forventes snarligt at udføre sit natlige hverv som normalt, efter et obligatorisk lægecheck, inklusive 35 opkvikkende dobbeltlusseringer, et stort krus perlende blå drikkepetroleum, samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, stor kr. 0,02.
Til beskyttelse af sognets betragelige antal manepæle har Gustenhuse Tølperforening foreslået en døgnturnusordning for medlemmerne, hvor man qva. frivillig indsats pr. skiftehold sætter en konstant vagtpost på hver pæl, således at fremtidige ophivninger forhindres, eller som minimum bevidnes, med henblik på eventuel senere retsforfølgelse.
Herover illustreres en ganske overbevisende demonstration af den nyudtænkte plan. Gustenhuse Sogns regnskabsmanipulationsafdeling har kalkuleret, at det på sigt vil betyde en anselig besparelse i udgifterne til nyexorcismer og provstligt certificerede gennedmaninger, samt et fra assurandørsvindelforeningen ikke nærmere specificeret, men dog betragteligt beløb i undgået tab for ødelagt indbo, som følge af poltergeistaktiviteter.
Det har i det hele taget ikke skortet på kreativiteten i de små futuristiske opfinderhjem i Gustenhuse Sogn på det seneste, og vi bringer her med stolthed et par af de seneste sensationelle nyskabelser, der imidlertid endnu ikke er blevet klart defineret med hensyn til egentlig anvendelse.
Den Omvendte Hat er udviklet af Festnegerforeningens kasserer S. Oldesen-Pjadtmickel.
Herover tvangsmades en patient med maltose. Dette projekt med den foreløbige arbejdstitel “Natpotteindholdsgenanvendelsestubetragt” er opfundet og demonstreret af overlæge Gack E. Lacksen samt assistent, Gustenhuse Sindssvageanstalt.
Alternative forslag og konstruktive kommentarer modtages med glæde!
Med innovative hilsner,
Deres forblivende, ydmyge og respektfulde tjener,
Oversogneborgmester H. Stahl-Eisenmann.