I strandkanten ved Blodhavn var unge såvel som gamle i dag samlet med kun én tanke i hovedet: Hævn.

– Nu er tiden inde, udbrød redacteur Louis B. Knockel. – Der skal betales tilbage med renters rente. Kæltringsø må få tilbage af samme skuffe og med samme grovhed som den, vor ranke og rettænkende unge reporter blev udsat for.

Bag ham stod løsningen. En maskine, som vor dygtige lokale opfinder Nathan Mandrik i uger havde arbejdet på at færdiggøre. Det værst tænkelige afstraffelsesmaskineri i dansk historie: Tugtebotten.

Det otte meter høje revselsapparat er udstyret med slidstærke stålnæver, der kan udføre millioner af destruktionslussinger, samt urinstrålekanoner og et ustoppeligt mundtøj, der slynger spydigheder og sjofelheder ud som spredehagl.

Louis B. Knockel inspicerede den færdige pladedækkede hævngigant med et tandsmil, der næsten var større end på hans egen bryllupsdag. Efter at have testet affjedringen råbte han begejstret:

– Bravo! Kæltringerne vil få sig deres livs største forskrækkelse!

Tugtebotten blev trukket op og marcherede knirkende gennem Vesterhavets kolde vand med kursen sat mod Kæltringsø i en kompromisløs hævneskapade. Bifaldet fra de mange tilhørere klaskede i takt med kolossens målrettede bragende skridt.

Nu er der intet andet at foretage sig end at vente.

Et højtaleranlæg installeret i Tugtebottens hjernebark vil konstant gjalde en kampsang mod vore fjender. Slagsangen er indspillet af Nørre Usseldrup Børnekor og vil fylde kæltringerne med skræk og rædsel.

Melodi: Vi er børn af sol og sommer

I får vores hævn at føle,
offensiv mod Kæltringsø.
Åh, det hjælper ej at trygle,
I har skabt et dårligt ry.
I får prygl af en bersærker,
Tugtebot gi’r spark og klø.
Der bli’r blå og gule mærker,
ned med nakken, Kæltringsø!

Tugtebotten forventes at nå frem til Kæltringsø ved midnat. Den vil bogstaveligt talt tage øboerne på sengen.

FØLG HELE SAGAEN OM KÆLTRINGSØ HERFRA: