Sprængstoffer som rektalt rusmiddel

PoppeLOGOnyt02

NY FORUROLIGENDE TENDENS

En kedelig og ikke ufarlig tendens breder sig med lynets hast i sognet blandt den ubefæstede ungdom. Problemet skyldes uden tvivl tilløbende ros og pøbel udenfor pædagogisk rækkevidde fra Holstebro og andre nordvestjyske metropoler.

Det har altid her på egnen været kutyme at indsamle naturens milde gaver såsom bær, nødder og frugter i vore vidtstrakte hedeområder, ligesom mange fouragerer på strandene efter døde, opskyllede havdyr, alt sammen til gavn for både økonomi og folkesundhed.

Men nu er denne symbiotiske tilstand muligvis truet, efter det er rygtedes, at strande og klitområder omkring Blodhavn stadig bugner af gamle landminer fra krigens tid. Det daværende sogneråd nedlagde forbud mod minerydning for selv at få fingre i de ikke ubetydelige værdier, som lå begravet i sandet.

Imidlertid er unge mennesker med en vis kemisk viden nu begyndt at indsamle og udvinde sprængstoffer fra minerne for at benytte dem i rusmiddelmæssig øjemed.

Rusmiddel01

De gamle, delvis forvitrede miner opsamles og koges i store kar, hvorefter trotylekstraktet efter filtrering inddampes og anvendes, blandet med industrikartoffelmel, i suppositorier til rektalt brug, hvilket skulle give en kraftig, opkvikkende rus og højt aktivitetsniveau jvf. begrebet “krudt i røven”.

Tidl. pionerunderkorporal Hylbert Krampfhöft udtaler:

“Jeg må på det kraftigste fraråde disse aktiviteter! Primært på grund af de økonomiske konsekvenser for de lokale handlende, som går glip af avancen på salg af traditionelle, lokale rusmidler, men også på grund af den mentale påvirkning, brugen af disse piller har. Vi har her i sognet i høj grad brug for alle upåvirkede hjerneceller! Hvis man skal nævne en positiv konsekvens ved rusmidlet ville det være, at detonatorerne i minerne ofte er intakte, hvilket medfører, at kogningen tit medfører en kraftig eksplosion, så kogeholdets aktiviteter ikke fremover er et problem.”

Rusmiddel02

Sognerådet overvejer at forbyde al færdsel på de berørte arealer. Overtrædelse vil medføre henrettelse ved kindhest.

Redaktionel fodnote: De ærede læsere vil bemærke, at hr. Poppes portræt over reportagen fremtræder i en mere moden og magtfuld udgave, end vi er vant til. Avisledelsen har fundet det betimeligt at præsentere denne højværdimedarbejder, som han fortjener at se ud.

SE OGSÅ:

HenvPoppeTROTYLDØDSDOM2

Retur til avisens forside

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image