Klon-fadæse: Halunks taglejlighed eksploderet

LOGO Epilog

I dag på slaget 13.00 eksploderede Baryl Nidding Halunks taglejlighed inklusive inventar. Baryl Nidding Halunk er med et brag degraderet til hjemløs.

Ifølge et pålideligt vidne på stedet, entrerede tre forbrydere, der lignede Baryl Nidding Halunk på en prik, boligen på Blodhøj.

”De kravlede ind gennem et åbent vindue med en håndfuld sorte luberter tilkoblet et æggeur. Et minut senere forlod de bygningen,” fortæller slagterlærling Gandalf Rasmussen og tilføjer: ”De var lige kommet ud på gaden da den ene sagde at han havde glemt sin madpakke. Så de kravlede alle tre tilbage gennem vinduet. Ti sekunder senere eksploderede hele taglejligheden.”

Heldigvis er Baryl Nidding Halunk stadig indlagt og alle beboerne i resten af komplekset var på arbejde, så ingen kom til skade, bort set fra en uheldig flok duer der holdt fagligt møde på tagryggen. De sprødstegte fjerkræ blev hurtigt indsamlet og solgt i slagterbutikken på den anden side af gaden.

Taglejlighed

Baryl Nidding Halunk er overrasket over episoden men er ikke sådan at slå ud, selvom hans hjem og ejendele er pulveriseret:

”Det er naturligvis en uheldig situation, men jeg stod alligevel til at flytte,” udtaler den gæve unge Baryl Nidding Halunk. ”Den gode nyhed er, at vi nu kender den mentale tilstand på mine kloner. Hvis de alle sammen rummer samme lave intelligenskvotient, vil det blive en overkommelig opgave at nedlægge dem i fremtiden.”

Vi, Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, har tænkt tilbage til den skæbnesvangre konfrontation ved det veganske bageri. Ifølge vores kalkule er der i alt 19 Halunk-kopier tilbage. Størstedelen så vi blive bortsprængt eller knust under fragmenterne fra det veganske bageri.
Og eftersom den ene bagmand Æghardt von Päp er flygtet fra arresten er det ikke svært at gætte hvem der i fremtiden vil lede de 19 kopier ad den kriminelle sti.

”Jeg skal nok tage mig af den sag, når jeg er fuldt restitueret,” udtaler Baryl Nidding Halunk.

Den ranke unge Halunk udskrives i morgen og flytter til en hemmelig adresse der er opført i samarbejde med videnskabsbrødrene Kræn og Kyrill Kahllun.

FØLG HELE DRAMAET FORFRA:

HenvHALUNKDRAMA 1

Retur til avisens forside

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image