Tag-arkiv: drama

Klon-fadæse: Halunks taglejlighed eksploderet

LOGO Epilog

I dag på slaget 13.00 eksploderede Baryl Nidding Halunks taglejlighed inklusive inventar. Baryl Nidding Halunk er med et brag degraderet til hjemløs.

Ifølge et pålideligt vidne på stedet, entrerede tre forbrydere, der lignede Baryl Nidding Halunk på en prik, boligen på Blodhøj.

”De kravlede ind gennem et åbent vindue med en håndfuld sorte luberter tilkoblet et æggeur. Et minut senere forlod de bygningen,” fortæller slagterlærling Gandalf Rasmussen og tilføjer: ”De var lige kommet ud på gaden da den ene sagde at han havde glemt sin madpakke. Så de kravlede alle tre tilbage gennem vinduet. Ti sekunder senere eksploderede hele taglejligheden.”

Heldigvis er Baryl Nidding Halunk stadig indlagt og alle beboerne i resten af komplekset var på arbejde, så ingen kom til skade, bort set fra en uheldig flok duer der holdt fagligt møde på tagryggen. De sprødstegte fjerkræ blev hurtigt indsamlet og solgt i slagterbutikken på den anden side af gaden.

Taglejlighed

Baryl Nidding Halunk er overrasket over episoden men er ikke sådan at slå ud, selvom hans hjem og ejendele er pulveriseret:

”Det er naturligvis en uheldig situation, men jeg stod alligevel til at flytte,” udtaler den gæve unge Baryl Nidding Halunk. ”Den gode nyhed er, at vi nu kender den mentale tilstand på mine kloner. Hvis de alle sammen rummer samme lave intelligenskvotient, vil det blive en overkommelig opgave at nedlægge dem i fremtiden.”

Vi, Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, har tænkt tilbage til den skæbnesvangre konfrontation ved det veganske bageri. Ifølge vores kalkule er der i alt 19 Halunk-kopier tilbage. Størstedelen så vi blive bortsprængt eller knust under fragmenterne fra det veganske bageri.
Og eftersom den ene bagmand Æghardt von Päp er flygtet fra arresten er det ikke svært at gætte hvem der i fremtiden vil lede de 19 kopier ad den kriminelle sti.

”Jeg skal nok tage mig af den sag, når jeg er fuldt restitueret,” udtaler Baryl Nidding Halunk.

Den ranke unge Halunk udskrives i morgen og flytter til en hemmelig adresse der er opført i samarbejde med videnskabsbrødrene Kræn og Kyrill Kahllun.

FØLG HELE DRAMAET FORFRA:

HenvHALUNKDRAMA 1

Retur til avisens forside

 

Den udødelige Halunk

HalunkLOGO

HALUNK-MYSTERIET AFSNIT 8:8

Ærede læsere, ærede redaktør og kollegaer. Jeg lever!

Jeg skriver dette fra min hospitalsseng, hvor jeg i disse timer bliver taget under kærlig behandling med varm roesuppe og medicinske lussinger. Alle troede jeg var død, men det er ikke tilfældet.

Landscape

Landscape

Men hvordan kan man overleve et fald ned i kogende lava, spørger De sikkert. Lad mig forklare! Svaret er ganske simpelt.

Det var slet ikke mig der kæmpede mod Grobrian Halunk på toppen af Mount Bruno. Det var en af mine overlevende kopier. Jeg vidste at en sidste nævekamp mod Grobrian var uundgåelig, så jeg udtænkte en snedig plan. Mens Edmund og Storbjørn placerede eksplosiverne ved kopimaskinen i kælderen trak jeg en af mine kloner til siden og hypnotiserede ham til at tro at han var mig og sendte ham af sted for at stoppe den ondsindede Grobrian. Derefter sneg jeg mig ud af bagdøren og tog flugten.

Jeg vidste at Grobrian var den teatralske type og ville udkæmpe det endelige opgør på Mount Bruno, og kampen ville ende nede i den blive kogende, boblende lava. Var jeg selv taget derop havde jeg været død.

En gennemtænkt plan, hvis jeg selv skal sige det. De undrer Dem sikkert over hvorfor jeg så befinder mig i en hospitalsseng.

Ser De, på vejen væk fra det veganske bageri snublede jeg over en død mink og styrtede ned ad en bakke. Det gav mig en mindre hjernerystelse, et blåt øje og en forstuvet ankel. Men jeg lever.

Jeg vil gerne sige tak til mine kollegaer for at redde mig og resten af Nordvestjylland fra en grufuld skæbne. Havde Edmund og Storbjørn ikke vist denne forbløffende konduite, var sognet blevet angrebet en Halunk-hær anført af min gale dobbeltgænger.

Nordvestjylland er atter trygt.

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3        Afsnit 4       Afsnit 5       Afsnit 6      Afsnit 7

SE OGSÅ:

HenvHALUNKDRAMAepilog

Retur til avisens forside

En kamp til døden

LOGO7

Denne saga får måske ikke den lykkelige slutning som vi havde håbet på.

Storbjørn Snus og jeg prajede en taxa og fulgte efter Baryl og Grobrian der havde sat kursen opad den nordvestjyske vulkan, Mount Bruno. Vi var langt bag dem men jeg kunne se i kikkerten hvordan de to herrer tacklede hinanden og atter kom i slagsmål.

Idet vi nåede op til toppen var kampen på sit højeste. Der var øretæver i luften.
”Jeg er Dem overlegen Baryl Nidding Halunk!” råbte Grobrian. ”Jeg vil tilintetgøre Dem og alt hvad De står for! Ha, ha ha, ha ha ha!”

”Ikke på min vagt,” svarede den gæve unge Baryl. ”Jeg vil til hver en tid tage sådan en slubbert som Dem med i faldet!”

Kamp02

Rivalerne sloges på kanten af vulkanen. De endte på et sofamøbel der var blevet efterladt af østeuropæiske turister. Så skete det vi frygtede. Vi kunne ikke nå at gribe ind.

Til vores skræk så vi begge skikkelser vælte ned i det varme vulkandyb hvor de lev kogt i den boblende lava. Storbjørn tabte sin pibe af forskrækkelse.

Ingen ville kunne overleve sådan et fald ned i dette glødende helvedesdyb. Bedrøvede kørte vi tilbage til Bladhuset for at berette om vores kollegas bortgang.

Kan dette virkelig være enden på Baryl Nidding Halunk? Er alt håb ude? Er hele den nordvestjyske folkepresse fortabt?

Efter stærkt folkeligt pres er 8. og sidste afsnit nu tilgængeligt her

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3        Afsnit 4       Afsnit 5      Afsnit 6

Avisens forside

 

Halunk-hæren

LOGO5

Vi havde fundet vores højtrespekterede kollega. Nu skulle han reddes! Vi sneg os ind på matriklen over aspargeshegnet, men her fik vi et chok.

Baryl Nidding Halunk stod lige foran os. Men vi havde jo set ham i vinduet for kun et øjeblik siden. Snart var vi omringet af over 200 identiske Baryl Nidding Halunker. Kopier af vores stjernereporter. Men hvordan kunne det lade sig gøre? Hvad var dette for et ondsindet komplot?

Flokken angreb os, men det lykkedes at løbe ind i bygningen og låse døren. Vi fortsatte op til tredje sal hvor vi fandt en fængselscelle. Her blev den ægte Baryl Nidding Halunk holdt fanget. Han sad bagbundet på en stol foran vinduet. Inden vi befriede vi ham, sikrede vi os at det var den ægte Baryl, ved at stille ham et spørgsmål som kun han kendte svaret på.

”33 centimeter,” svarede han. Det var ham! Vi havde fundet ham.

Halunk-kloner2

Den ægte Halunk forklarede herefter hvad hele sagen drejede sig om:

”Kahllun-brødrene byggede for et stykke tid siden en organisk kopimaskine som viste sig at være en katastrofe. Brødrenes kopier eksploderede. De destruerede derfor opfindelsen,” forklarede den unge Halunk og tilføjede:

En pamper har fået fingrene i Kræn og Kyrills optegnelser og arbejdstegninger til den organiske kopimaskine, og bygget en større, bedre og mere velfungerende udgave.”

”Hvem står bag?”

”Min dobbeltgænger, naturligvis. Grobrian Halunk.”

I ekspresfart videre til næste afsnit

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3       Afsnit 4       Afsnit 6       Afsnit 7

Avisens forside

Hjælp fra det hinsides

LOGO3

Mens Storbjørn Snus analyserer prøverne har jeg, Edmund Totenschlager, valgt at tage drastiske metoder i brug. Jeg har sat mig i forbindelse med Nordvestjysk Åndemanerselskab. Denne sag er større end som så.

Lederen af denne gruppe af spirituelle mennesker hedder Lord Langhalm og han havde vigtige informationer at formidle.

Lord Langhalm

Jeg rakte ham Halunks noter og hans portrætfoto og Lord Langhalm gik straks derefter i en så dyb trance at han tømte blære og tarm på stedet. Han åbnede gabet og messede et spådomsvers:

”En, to tre, fire fem,
denne sag er slem,
Halunk er her og der og alle vegne,
på bjergets top og bag en bregne.
Og skurkekongen tror han er Gud,
Stop ham inden tiden rinder ud.”

Lord Langhalm kastede herefter op og selvantændte spontant. Jeg og de andre i lokalet fik ham hurtigt slukket med en fyldt natpotte.

Jeg tog hjem til Bladhuset måske mere forvirret end da jeg tog af sted. Hans spådom stillede endnu flere spørgsmål end den besvarede.

Jeg måtte lægge hjernen og mine underbukser i blød.

Videre til  Afsnit 1      Afsnit 2      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6      Afsnit 7

Retur til avisens forside

 

Retten er sat: Rædselsrullepølse arresteret

HalunkLOGO

TREDJE OG SIDSTE AFSNIT AF KRIMINALDRAMAET

En større politiaktion blev i nat sat i værk for at arrestere storforbryderen Rulle-John der i flere uger har terroriseret borgerne og i ekspresfart har opbygget et kriminelt imperium i den nordvestjyske underverden.

Kampvogne, et mandskab på 500 mand, samt den regerende mester i armbrydning Bob Fläkkert, rykkede ind på den nedlagte dildofabrik, hvor mafiosoen har holdt til de sidste døgn i selskab med sit slæng af bornholmske lejesoldater.

Kidnapning02

Metangasgranater blev kastet gennem vinduet og armbryderen pryglede rullepølsen i en sådan grad, at den til sidst lå slap og afkræftet på cementgulvet.

Til alles glæde var den kidnappede Helga Brattröffel uskadt og ved godt mod. Hun havde følgende kommentar:

”Mit fangenskab har ikke kun været en dårlig oplevelse. Jeg har fået et indblik i mafiametoder og ser hele denne måned som en form for erhvervspraktik,” lød det fra den kvikke unge pige der nu kraftigt overvejer at gå ind i politik, så hun kan udøve kriminalitet uden at blive retsforfulgt.

Rullejohn

Af hensyn til Rulle-Johns farlighed vil han ikke fængsles i en gummicelle på Fort Olfert, men derimod blive sendt til pålægsfabrikken hvor han vil blive skiveskåret og i fremtiden indgå i de nordvestjyske feltrationer samt i frokostordningen i de lokale børnehaver, samt oldingehjem.

”Rulle-John har været en stor belastning for samfundet, så nu får han muligheden for at gavne det i stedet. Og alle vil få et stykke med Rulle-John. Der bliver nok til alle. Det garanterer jeg,” siger en talsmand fra byretten.

DRAMAETS TO FØRSTE AFSNIT:

HenvHalunk FAMILIE KOMPRIMERET

HenvHalunkPØLSEFAMILIE

Retur til avisens forside

 

 

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 13:25

Et skrig fra slottets indre kunne høres helt op i tårnværelset.

“Det er bare Fridolph, der får lidt ekstra prygl,” konstaterede komtesse Gylla.

“I har jeres særlige omgangsformer her,” svarede Willy Best, grevefamiliens advokat. “Det er en af grundene til, at jeg føler mig så voldsomt tiltrukket af dig, lille Gylla.”

“Så meget, at du vil skifte fornavn til Bob,” kurrede komtessen. “Så bliver du min dejlige, farlige Bobwillymand, ikke sandt? Skal vi se, hvor det fører til?”

“Ja tak,” gryntede advokaten. “Gerne med det samme.”

Gylla pegede på en dør, prydet med et rødt hjerte af pap. “Denne vej,” sagde hun.

Komtessens tårn indeholdt det forgemak, de stod i, samt hendes mest intime rum, et boudoir med en lyserød himmelseng. På den anden side af sengen var der udgang til en styrtlatrin højt over Knockelborgs voldgrav.

“Willybob,” sagde hun. “Hvis du nu til en start tager tøjet af, vil jeg lige duppe mig bag ørerne med rosenparfume, hente et stearinlys, og så er jeg hos dig om 21 et halvt sekund.”

Dr. Best smed i ekspresfart habitten og det stribede undertøj. Hans legeme var lasket og behåret, og et bleggult lem stod skildvagt under advokatmaven. Mellem hans balder sad en plasticprop med et rødt alarmblink, som måtte tjene et eller andet helbredsmæssigt formål.

Gylla hørte himmelsengens tangmadras knase under mandens nøgne krop samtidig med, at hun fandt bilnøglen i hans lomme.

“Tihi!” pippede hun.

Siden Gylla var lille, havde hun sprunget op og ned ad Knockelborgs trapper, og i løbet af sekunder var hun fremme ved det parkerede advokatvehikel i slotsgården.

Motoren startede planmæssigt. Dr. Bests transportmiddel var en king size rustvogn med skrivebord, computer, vådservietter og andet advokatudstyr omme bagi, hvor kisterne engang havde stået.

Gylla havde kun nået et par timers undervisning hos kørelærer Abdul Muhammed i Vollsmose. En forlygte blev knust, og det tunge, sortblanke vehikel fik nogle skrigende skrammer hen ad højre flanke, idet hun slingrede ud gennem slotsporten, men hun nåede op til landevejen og trykkede på speederen.

Kurs mod Holstebro. Hun kendte endnu ikke diskotek “Wankers 101”, hvor hendes elskede Bob Rakkelpot havde sin natlige gerning som dørmand, men hun glædede sig til at se det. Hun fløjtede en glad melodi, mens speedometernålen passerede 120 og 130.

(Fortsættes her)

Hyrevognsdramaet, 2. og sidste del

HalunkLOGO

Vinden var bidende kold og markerne golde, men selv om alt virkede håbløst, måtte jeg komme hjem i levende live.

Jeg havde gået omtrent fem kilometer, da jeg stødte på det første livstegn. Et slidt muldyr ved navn Rasputin.

Jeg overtalte kræet til at befordre mig ind til den nærmeste by, hvis jeg til gengæld ville skaffe det arbejde i Nordvestjylland.

Dyret bragte mig gennem det faretruende land, og jeg endte til sidst ved en rasteplads, hvor vogn 13 ½ stod parkeret. Den falske taxachauffør stod uden for bilen i færd med at bedække et frodigt egetræ. Manden var dendrofil og kunne tydeligvis ikke stå for fristelsen, da han så det prægtige træ.

Mens skurken forgreb sig på planten, sneg jeg mig ind i bilen og informerede borgervæbningen om hele situationen gennem hyrevognens kommunikationsanlæg. Dernæst gemte jeg mig i bagagerummet.

Da den ækle herre var færdig med sine befamlinger, satte han sig ind i vognen og kørte tilbage til Danmark uden viden om den blinde passager.

Borgervæbningen ventede på forbryderen, da han nåede frem til Nørre Usseldrup. Han var dog ikke så let at fange. De næste to timer er nu kendt som den mest halsbrækkende biljagt i dansk i historie.

Biljagt

Han drønede gennem byen, over markerne og rundt på sognevejene mens jeg blev slynget rundt i bagagerummet. Udrykningskøretøjer satte jagten ind på bæstet, men han var for hurtig og for snedig. Til sidst fik borgervæbningen ram på vogn 13 ½ med et velrettet skud fra en fækaliekanon. Bilen roterede ubarmhjertigt mange gange og endte i en grøft.

Ordensmagten kom styrtende hen til vraget for at arrestere forbryderen og redde mig ud. Den kriminelle havde brækket begge arme og slået ti tænder ud, mens jeg selv slap med et par skrammer og et blå øje.

“Der er krig på vej. Bare vent!” skreg pamperen, før han blev kørt væk i et salatfad.

Mon han taler sandt? Burde vi opruste hr. Knockel?

KNOCKELSK BESVARELSE OG UDSKRIVNINGSORDRE

Svaret er et ubetinget ja. Denne hyrevognspamper er uden tvivl forbundet med de fjendtlige kræfter, som De, hr. Nidding Halunk, tidligere så tappert har opsøgt, afsløret og til dels nedkæmpet.

Mobiliseringsordrer er udgået, og opstilling af krigsmateriel foregår i disse timer. Detaljer kan naturligvis ikke røbes, men til brug for landsdelens fækalieartilleri må alle nordvestjyder nu aflevere al tilgængelig brunvare, såvel den i hjemmene oplagrede som de friske kilotons, der befinder sig i kroppene. Tiden er inde, kampen må kæmpes, nu!

SE DRAMAETS FØRSTE DEL HER:

HenvHalunkHYREVOGN01

Hr. Nidding Halunk havner i drabeligt hyrevognskomplot

HalunkLOGO

Første del af et nordvestjysk stordrama

I flere uger har en ondsindet hyrevognschauffør hjemsøgt sognevejene. Den mystiske slambert samlede uskyldige borgere op fra gaden og chikanerede dem på alle tænkelige måder. Slynglens identiteten var umulig at fastslå, og hyrevogn nr. 13½, som han benyttede, var ikke registreret hos noget taxaselskab.

Hyrevogn01

Passagererne blev først udsat for en mareridtsagtig høj starttakst, tilfældige sidegebyrer og jammerlig musik. Derefter blev de indsmurt i pladdermasse og strudsefjer og værst af alt tvangsindlagt til at lytte på kedsommelige og meningsløse anekdoter. Efter endt tortur blev de sat af i en øde vejkant, hvorfra de kunne gå hele vejen hjem.

Jeg kunne ikke lade forbryderen slippe af sted med sine ugerninger, men der var kun én måde at stoppe ham på: Jeg måtte forklæde mig som turist og køre med.

Hyrevogn02

I Klamhuse Nord stillede jeg mig parat med bøllehat, skjorte og en rejsekuffert. Der var bid med det samme. Vogn 13½ standsede foran mig.

“Skal De med?” hvislede chaufføren vammelt.

Jeg nikkede og satte mig ind i vognen.

“Hvor skal De hen?” hostede han.

“Bare rundt om hjørnet,” svarede jeg og pegede.

Banditten trådte gaspedalen i bund, og før jeg vidste af det, var jeg havnet i Rumænien.

“De skal af her, hr. Nidding Halunk,” grinede banditten, før han skubbede mig ud af automobilet. “Jeg skulle hilse fra Doktor Kæltring-Karlsen!”

Pokkers, det var en sammensværgelse.

Chaufføren var naturligvis hyret af Doktor Kæltring-Karlsen til gøre en ende på avisens storjuniorkorrespondent, så kæltringerne atter kunne chikanere og ødelægge Nørre Usseldrup uden forstyrrelser.

Med hvinende dæk stak forbryderen af og efterlod mig i det ubarmhjertige rumænske ingenmandsland.

HenvHalunkHYREVOGN02

Forstoppelsesmaskinen

Kfrgelogo03

Otto og jeg sneg os ud af cellen. Jeg bedøvede de to vagter med et nakkeslag til hver, og vi satte kurs mod doktorens gemakker. Han var ude på noget væmmeligt. Kunne mærke det i bugen.

Inden vi bragede ind i hans kammer, fremdrog jeg fra kufferten mine mekaniske hjælpemidler. Jeg iførte mig en skudsikker beskyttelsesdragt med påmonteret rygraket og tog mit urinskydevåben frem. I bæltet havde jeg tre Sorte Luberter. Nu skulle manden standses.

Forstoppelsesmaskine

Hungrende efter retfærdighed sparkede jeg døren op. Doktor Kæltring-Karlsen sad gnæggende ved siden af en gigantisk maskine.

“Jeg tænkte nok, at De ville komme, hr. Nidding Halunk,” udbrød han. “Men De kan intet stille op. Min plan er storslået. Først bortførte jeg vædderen for at ramme Bladhuset følelsesmæssigt. Nu, hvor Deres medarbejdere er svækket af sorg og nervechok, går jeg videre til næste fase: Kollektiv forstoppelse!” grinede den maskerede slubbert.

Kæltringen havde installeret et forfærdeligt maskineri, der ved hjælp af koncentrerede radiobølger kunne give et helt sogn forstoppelse i al evighed. Og apparatets løb pegede direkte mod Nørre Usseldrup-egnen.

“Deres forbrydelser vil blive straffet!” svarede jeg abrupt.

Manden grinede og trak i håndtaget, der satte apparatet i gang.

beskyttelsesdragt1

Undertegnede måtte handle hurtigt. Jeg greb samtlige tre Sorte Luberter og slyngede dem mod forstoppelsesmaskinen. Den eksploderede og satte rummet i brand.

“Pokkers!” hylede skurken.

Jeg sparkede ham i forplantningsorganet og løb sammen med Otto ud gennem færgens gange. Flere kæltringer angreb os, men jeg skød dem ned på stedet med kogende urin.

I samme sekund vi kom op på dækket, aktiverede jeg rygraketten og holdt fast i Otto Kranborg. Vi fløj mod Blodhavn Midtermole og landede foran en jublende folkemængde.

Havnepøbel

I horisonten forsvandt Kæltringsfærgen under vandoverfladen. Jeg var ikke overrasket. Færgen var en kamufleret ubåd.

Min mavefornemmelse fortæller mig, at det ikke er sidste gang, vi ser noget til den vederstyggelige Doktor Kæltring-Karlsen og hans kumpaner fra Kæltringsø.

DRAMAETS TO FØRSTE AFSNIT:

HenvHalunkKÆLTRINGSFÆRGE01

HenvHalunkKÆLTRINGSFÆRGE02

Tilbage til forsiden