Tag-arkiv: drama

Det store balancenummer

Attachemappen med de modbydelige underbukser stod lænet op ad havebordet med de tomme snapseflasker.

”Hvem er du?” sagde dværgen og stirrede på mig, da jeg trådte direkte ind i cirkuslejren i min forklædning.

”Jeg er den nye trapez-praktikant, Luki-Muki,” sagde jeg højt så alle kunne høre mig. ”Kan I ikke huske mig? Jeg har været her hele tiden? Jeg var bare ude og vride karkluden.”

”Undskyld, Luki-Muki,” svarede dværgen. ”Jeg har vist drukket for meget snabelvand.”

”Hey, praktikant!” råbte et slangemenneske. ”Det er dit job at rydde af bordet. Der er faktisk nogen der skal i gang med at fremføre et masturbationstrick i strakt arm. Det er jo ikke til at være der for tomme flasker.”

”Javel!” Jeg gjorde honnør og bevægede mig gennem den beskænkede cirkusflok. Det kunne ikke passe bedre ind i min plan. Jeg greb mappen og holdt den som en bakke som jeg satte de tomme snapseflakser ovenpå. Straks hoppede slangemennesket op på bordet og opmærksomheden var på ham.

Jeg listede væk fra Vammelmoses cirkuslejr med flaskerne balancerende på mappen. Hvis de væltede ville opmærksomheden blive rettet mod min person.

”HOV VENT,” kaldte sprechtallmeister Pølle. ”Hvor er mappen?”

Alle rettede blikket mod mig.

”Luki-Muki har taget den! Dræb ham!”

Spændingen er steget til det uudholdelige, og her kommer afsnit 8!

VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Retur til avisens forside

Camoufleret travetur nær tomrummet

Lige før middag i dag sneg jeg mig forbi de mange advarselskilte og kravlede under afspærringstapen.

Ingen borgere havde tilladelse til at nærme sig området, så jeg måtte tænke kreativt. Jeg forklædte mig som et af skovens dyr og listede mig gennem Vammelmose frem mod søen. Først stirrede mændene i gummihabitterne, den benløse videnskabsmand og negertrioen på mig, men så blev de tilsyneladende overbevist af min dyreimitation. Jeg havde også øvet mig hele natten.

Jeg gik omkring mens jeg tog billeder, og optog lyde gennem mine mikrofoner. Jeg har senere transskriberet hele den samtale jeg nåede at optage.

Rakman Elpotto: ”Tænk at alle hoppede på den.”

Bibob: ”Det kan da være lige meget hvis Pølle ikke kommer med den gravemaskine. Han sagde at han ville være her klokken 11.05 præcis.”

Lula: ”Måske sidder han i kø.”

Wavadetduh: ”Ved latrinerne? Der er sgu da ingen kø på vejene. Bare han gider skynde sig, så vi kan få fat i den ekstremt hemmelige genstand vi leder efter.”

Mand i uniform: ”Gutter … Jeg synes den hjort står meget stille. I tror vel ikke at den lytter med?”

Rakman Elpotto: ”Kræet kan sgu da ikke forstå hvad vi siger.”

Mand i uniform: ”Jeg tror nu at jeg skyder den alligevel for at være på den sikre side.”

Wavadetduh: ”Gør du det. Jeg er haft lyst til kebab hele dagen…”

Som De, kære læser, kan høre var jeg nødsaget til at flygte fra stedet. Men jeg fik brugbare informationer med. Vi ved nu at det sorte hul er det rene humbug. Personerne her har lavet et gigantisk bluffnummer for at få fingrene i noget der ligger begravet på stedet, siden de skal bruge en gravemaskine. Med svar kommer der nye spørgsmål.

Hvem er hele denne flok i virkeligheden? Hvad skal de have gravet op? Hvem er den mystiske Pølle med gravemaskinen? Vil det hele tage en uventet drejning?

Hr. Nidding Halunk følger op på sagen, klik straks videre til
VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Retur til avisens forside

Til julefest med Fede-Niels 20:24

FedeNjulxx

20. december 2026

På Halunkenborg var gæsterne mødt frem til den længe ventede julefest. Døren til gildesalen gik op og ind kom baronen af Halunkenborg, Baryl Nidding Halunk i egen høje, tynde person. Han svingede pegefingeren og orkesteret gik i gang med klaver, trompet og saxofon.

Baronen: Nu’ det tid et kalas,
fest og sang og julespas!
Jeg har taget festtøj på,
glatbarber’t fra top til tå!

Kor: Fra top til tå!

Baronen steppede med sine skinnende laksko hen ad langbordet til saxofonsoloen.

Baronen: ”Tag og spis, min kære ven
maden ryger sikkert op igen.
For vi spiser plantemad,
snup en sjus så bli’r du glad.

Kor: Så bli’r du glad!

Musikken stoppede og baron Nidding Halunk stillede sig for enden af bordet.

“Velkommen! Som I alle ved bliver det en kødfri jul i år. Men for et par dage siden fik jeg leveret en flæskesteg fra min ven Niels Vector Pungknockel. Er det ikke smukt?”

Folk i salen jublede.

”Han kunne desværre ikke selv deltage i aften, men…”

Døren bragede op og Fede-Niels tumlede ind i salen. Svedig, forpustet og savlende. Taxachaufføren havde kørt rundt med ham i noget der føles som dage. Fede-Niels måtte til sidst springe ud af vognen og tage resten af rejsen på de fede ben.

”Der er han jo alligevel. Velkommen til, Niels!”

Niels forsøgte at råbe vagt i gevær. Hele bygningen skulle evakueres, men han var forpustet. Ikke et eneste ord kunne han frembringe.

Baronen fortsatte sin tale:

”Men som jeg var ved at sige… bare fordi jeg er baron behøver jeg jo ikke opføre mig som en kommunist, og spise kødet selv, mens folket lider. Jeg har derfor doneret flæskestegen til en kødtrængende familie i lokalområdet, familien Zwiebelkäse. De har lidt nok. I dag spiser vi plantebøf med oprejst pande. Min butler har sat en grøn rædselssteg i ovnen. Den vil blive skamstegt i håb om at branketheden vil overdøve den sjælenedbrydende grøntsagssmag.”

“Bravo!” råbte gæsterne.

”Lad os alle sende en kærlig tanke til familien Zwiebelkäse, der i dette øjeblik hygger sig med en ægte flæskesteg. Skål.”

I det fjerne lød et gigantisk brag.

”Franko, Bebba, børnene … åh, nej…” Fede-Niels måbede og besvimede midt på dansegulvet.

Er familien Zwiebelkäse gået op i røg? Er Fede-Niels endt i koma, og hvornår dukker plantefarsen op?

Følg med når det hele spidser til i næste afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Klon-fadæse: Halunks taglejlighed eksploderet

LOGO Epilog

I dag på slaget 13.00 eksploderede Baryl Nidding Halunks taglejlighed inklusive inventar. Baryl Nidding Halunk er med et brag degraderet til hjemløs.

Ifølge et pålideligt vidne på stedet, entrerede tre forbrydere, der lignede Baryl Nidding Halunk på en prik, boligen på Blodhøj.

”De kravlede ind gennem et åbent vindue med en håndfuld sorte luberter tilkoblet et æggeur. Et minut senere forlod de bygningen,” fortæller slagterlærling Gandalf Rasmussen og tilføjer: ”De var lige kommet ud på gaden da den ene sagde at han havde glemt sin madpakke. Så de kravlede alle tre tilbage gennem vinduet. Ti sekunder senere eksploderede hele taglejligheden.”

Heldigvis er Baryl Nidding Halunk stadig indlagt og alle beboerne i resten af komplekset var på arbejde, så ingen kom til skade, bort set fra en uheldig flok duer der holdt fagligt møde på tagryggen. De sprødstegte fjerkræ blev hurtigt indsamlet og solgt i slagterbutikken på den anden side af gaden.

Taglejlighed

Baryl Nidding Halunk er overrasket over episoden men er ikke sådan at slå ud, selvom hans hjem og ejendele er pulveriseret:

”Det er naturligvis en uheldig situation, men jeg stod alligevel til at flytte,” udtaler den gæve unge Baryl Nidding Halunk. ”Den gode nyhed er, at vi nu kender den mentale tilstand på mine kloner. Hvis de alle sammen rummer samme lave intelligenskvotient, vil det blive en overkommelig opgave at nedlægge dem i fremtiden.”

Vi, Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, har tænkt tilbage til den skæbnesvangre konfrontation ved det veganske bageri. Ifølge vores kalkule er der i alt 19 Halunk-kopier tilbage. Størstedelen så vi blive bortsprængt eller knust under fragmenterne fra det veganske bageri.
Og eftersom den ene bagmand Æghardt von Päp er flygtet fra arresten er det ikke svært at gætte hvem der i fremtiden vil lede de 19 kopier ad den kriminelle sti.

”Jeg skal nok tage mig af den sag, når jeg er fuldt restitueret,” udtaler Baryl Nidding Halunk.

Den ranke unge Halunk udskrives i morgen og flytter til en hemmelig adresse der er opført i samarbejde med videnskabsbrødrene Kræn og Kyrill Kahllun.

FØLG HELE DRAMAET FORFRA:

HenvHALUNKDRAMA 1

Retur til avisens forside

 

Den udødelige Halunk

HalunkLOGO

HALUNK-MYSTERIET AFSNIT 8:8

Ærede læsere, ærede redaktør og kollegaer. Jeg lever!

Jeg skriver dette fra min hospitalsseng, hvor jeg i disse timer bliver taget under kærlig behandling med varm roesuppe og medicinske lussinger. Alle troede jeg var død, men det er ikke tilfældet.

Landscape

Landscape

Men hvordan kan man overleve et fald ned i kogende lava, spørger De sikkert. Lad mig forklare! Svaret er ganske simpelt.

Det var slet ikke mig der kæmpede mod Grobrian Halunk på toppen af Mount Bruno. Det var en af mine overlevende kopier. Jeg vidste at en sidste nævekamp mod Grobrian var uundgåelig, så jeg udtænkte en snedig plan. Mens Edmund og Storbjørn placerede eksplosiverne ved kopimaskinen i kælderen trak jeg en af mine kloner til siden og hypnotiserede ham til at tro at han var mig og sendte ham af sted for at stoppe den ondsindede Grobrian. Derefter sneg jeg mig ud af bagdøren og tog flugten.

Jeg vidste at Grobrian var den teatralske type og ville udkæmpe det endelige opgør på Mount Bruno, og kampen ville ende nede i den blive kogende, boblende lava. Var jeg selv taget derop havde jeg været død.

En gennemtænkt plan, hvis jeg selv skal sige det. De undrer Dem sikkert over hvorfor jeg så befinder mig i en hospitalsseng.

Ser De, på vejen væk fra det veganske bageri snublede jeg over en død mink og styrtede ned ad en bakke. Det gav mig en mindre hjernerystelse, et blåt øje og en forstuvet ankel. Men jeg lever.

Jeg vil gerne sige tak til mine kollegaer for at redde mig og resten af Nordvestjylland fra en grufuld skæbne. Havde Edmund og Storbjørn ikke vist denne forbløffende konduite, var sognet blevet angrebet en Halunk-hær anført af min gale dobbeltgænger.

Nordvestjylland er atter trygt.

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3        Afsnit 4       Afsnit 5       Afsnit 6      Afsnit 7

SE OGSÅ:

HenvHALUNKDRAMAepilog

Retur til avisens forside

En kamp til døden

LOGO7

Denne saga får måske ikke den lykkelige slutning som vi havde håbet på.

Storbjørn Snus og jeg prajede en taxa og fulgte efter Baryl og Grobrian der havde sat kursen opad den nordvestjyske vulkan, Mount Bruno. Vi var langt bag dem men jeg kunne se i kikkerten hvordan de to herrer tacklede hinanden og atter kom i slagsmål.

Idet vi nåede op til toppen var kampen på sit højeste. Der var øretæver i luften.
”Jeg er Dem overlegen Baryl Nidding Halunk!” råbte Grobrian. ”Jeg vil tilintetgøre Dem og alt hvad De står for! Ha, ha ha, ha ha ha!”

”Ikke på min vagt,” svarede den gæve unge Baryl. ”Jeg vil til hver en tid tage sådan en slubbert som Dem med i faldet!”

Kamp02

Rivalerne sloges på kanten af vulkanen. De endte på et sofamøbel der var blevet efterladt af østeuropæiske turister. Så skete det vi frygtede. Vi kunne ikke nå at gribe ind.

Til vores skræk så vi begge skikkelser vælte ned i det varme vulkandyb hvor de lev kogt i den boblende lava. Storbjørn tabte sin pibe af forskrækkelse.

Ingen ville kunne overleve sådan et fald ned i dette glødende helvedesdyb. Bedrøvede kørte vi tilbage til Bladhuset for at berette om vores kollegas bortgang.

Kan dette virkelig være enden på Baryl Nidding Halunk? Er alt håb ude? Er hele den nordvestjyske folkepresse fortabt?

Efter stærkt folkeligt pres er 8. og sidste afsnit nu tilgængeligt her

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3        Afsnit 4       Afsnit 5      Afsnit 6

Avisens forside

 

Halunk-hæren

LOGO5

Vi havde fundet vores højtrespekterede kollega. Nu skulle han reddes! Vi sneg os ind på matriklen over aspargeshegnet, men her fik vi et chok.

Baryl Nidding Halunk stod lige foran os. Men vi havde jo set ham i vinduet for kun et øjeblik siden. Snart var vi omringet af over 200 identiske Baryl Nidding Halunker. Kopier af vores stjernereporter. Men hvordan kunne det lade sig gøre? Hvad var dette for et ondsindet komplot?

Flokken angreb os, men det lykkedes at løbe ind i bygningen og låse døren. Vi fortsatte op til tredje sal hvor vi fandt en fængselscelle. Her blev den ægte Baryl Nidding Halunk holdt fanget. Han sad bagbundet på en stol foran vinduet. Inden vi befriede vi ham, sikrede vi os at det var den ægte Baryl, ved at stille ham et spørgsmål som kun han kendte svaret på.

”33 centimeter,” svarede han. Det var ham! Vi havde fundet ham.

Halunk-kloner2

Den ægte Halunk forklarede herefter hvad hele sagen drejede sig om:

”Kahllun-brødrene byggede for et stykke tid siden en organisk kopimaskine som viste sig at være en katastrofe. Brødrenes kopier eksploderede. De destruerede derfor opfindelsen,” forklarede den unge Halunk og tilføjede:

En pamper har fået fingrene i Kræn og Kyrills optegnelser og arbejdstegninger til den organiske kopimaskine, og bygget en større, bedre og mere velfungerende udgave.”

”Hvem står bag?”

”Min dobbeltgænger, naturligvis. Grobrian Halunk.”

I ekspresfart videre til næste afsnit

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3       Afsnit 4       Afsnit 6       Afsnit 7

Avisens forside

Hjælp fra det hinsides

LOGO3

Mens Storbjørn Snus analyserer prøverne har jeg, Edmund Totenschlager, valgt at tage drastiske metoder i brug. Jeg har sat mig i forbindelse med Nordvestjysk Åndemanerselskab. Denne sag er større end som så.

Lederen af denne gruppe af spirituelle mennesker hedder Lord Langhalm og han havde vigtige informationer at formidle.

Lord Langhalm

Jeg rakte ham Halunks noter og hans portrætfoto og Lord Langhalm gik straks derefter i en så dyb trance at han tømte blære og tarm på stedet. Han åbnede gabet og messede et spådomsvers:

”En, to tre, fire fem,
denne sag er slem,
Halunk er her og der og alle vegne,
på bjergets top og bag en bregne.
Og skurkekongen tror han er Gud,
Stop ham inden tiden rinder ud.”

Lord Langhalm kastede herefter op og selvantændte spontant. Jeg og de andre i lokalet fik ham hurtigt slukket med en fyldt natpotte.

Jeg tog hjem til Bladhuset måske mere forvirret end da jeg tog af sted. Hans spådom stillede endnu flere spørgsmål end den besvarede.

Jeg måtte lægge hjernen og mine underbukser i blød.

Videre til  Afsnit 1      Afsnit 2      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6      Afsnit 7

Retur til avisens forside