Mandagens mesterskab i Nordvestjysk Nævekamp på Nørre Usseldrup Nævekamparena, udviklede sig dramatisk eftersom den lokale reporter Baryl Nidding Halunk fik knust 92 procent af sit legeme.
Nordvestjysk Nævekamp blev i år afholdt for første gang og er en kampsport uden regler. Dog må skydevåben ikke benyttes.
Den unge Halunk meldte sig til stævnet uden at kende identiteten på sin modstander, hvilket han erkender ikke var en gennemtænkt ide. Halunk skulle nemlig kæmpe 15 runder mod pappresser Gnidrik Tungballe.
Den første runde klarede Halunk glimrende. Han fik uddelt flere velplacerede lussinger på sin modstanders flæskede krop, samt et enkelt cirkelspark.
I anden runde valgte Gnidrik Tungballe dog at sætte sig på den spinkle journalist, hvilket pulveriserede hele hans krop. I det øjeblik var kampen slut og vinderen var fundet.
”Jeg har det fint omstændighederne taget i betragtning. Når mine knogler er helet, skal jeg bare have masser af kalk og genoptræning,” forklarer den ukuelige Halunk fra sin hospitalsseng via morsekode med øjenlågene. Han beroliger os alle med at han stadig fortsætter sit journalistiske arbejde, da højrehånden blot blev forstuvet.
Ærede læsere, ærede redaktør og kollegaer. Jeg lever!
Jeg skriver dette fra min hospitalsseng, hvor jeg i disse timer bliver taget under kærlig behandling med varm roesuppe og medicinske lussinger. Alle troede jeg var død, men det er ikke tilfældet.
Landscape
Men hvordan kan man overleve et fald ned i kogende lava, spørger De sikkert. Lad mig forklare! Svaret er ganske simpelt.
Det var slet ikke mig der kæmpede mod Grobrian Halunk på toppen af Mount Bruno. Det var en af mine overlevende kopier. Jeg vidste at en sidste nævekamp mod Grobrian var uundgåelig, så jeg udtænkte en snedig plan. Mens Edmund og Storbjørn placerede eksplosiverne ved kopimaskinen i kælderen trak jeg en af mine kloner til siden og hypnotiserede ham til at tro at han var mig og sendte ham af sted for at stoppe den ondsindede Grobrian. Derefter sneg jeg mig ud af bagdøren og tog flugten.
Jeg vidste at Grobrian var den teatralske type og ville udkæmpe det endelige opgør på Mount Bruno, og kampen ville ende nede i den blive kogende, boblende lava. Var jeg selv taget derop havde jeg været død.
En gennemtænkt plan, hvis jeg selv skal sige det. De undrer Dem sikkert over hvorfor jeg så befinder mig i en hospitalsseng.
Ser De, på vejen væk fra det veganske bageri snublede jeg over en død mink og styrtede ned ad en bakke. Det gav mig en mindre hjernerystelse, et blåt øje og en forstuvet ankel. Men jeg lever.
Jeg vil gerne sige tak til mine kollegaer for at redde mig og resten af Nordvestjylland fra en grufuld skæbne. Havde Edmund og Storbjørn ikke vist denne forbløffende konduite, var sognet blevet angrebet en Halunk-hær anført af min gale dobbeltgænger.
Omdannelsen af gamle nordvestjyske landbofamilier til en ny, turist- og
eksportorienteret tilværelse som negere skrider frem med større hastighed,
end selv de mest optimistiske havde ventet.
– I denne uge passerer vi et antal af 200 nordvestjyder, der kan betragte sig
selv i spejlet og se en smilende fuldblodsafrikaner, fortæller overkirurg
J.J. Gramhus-Breckhofte, Klamhuse Husmandshospital.
Behandlingen sker ved indbørstning med sværte og efterfølgende montering
af hovederne i presseforme, som giver dem de autentiske faconer.
– Vi er nu i gang med at udvikle en arabicerende behandling og har over 30
fagorganiserede arbejdere fra gummiindustrien på venteliste. Flere af dem vil
gerne samtidig have deres heste og hunde omformet til kameler, fortæller
overkirurgen, der har videregivet denne specialopgave til sin videnskabelige
kollega, dr.med.vet. Haburi Bözzelmann.
Efter at sidste års arbejdsklimamåling på organiserede nordvestjyske virksomheder viste et resultat på 98,74 procent totalt glade og tilfredse arbejdere (fem krydser af fem mulige i samtlige rubrikker), var det ventet, at en vis tilbagegang måtte følge. Det kunne vel ikke blive bedre.
Men jo, det kunne det. “Vi er netop færdige med optællingen og statistikberegningen af dette års 11.416 udfyldte skemaer,” oplyser Lazlo Judassen, storsognets chefbogholder gennem en menneskealder, “og det exceptionelt storslåede resultat er 99,08 procent 5/5-karakterer.”
Overalt i landsdelen bekræftes glæden og tilfredsheden.
“Vi møder smilende om morgenen, og vi går smilende herfra 15 timer senere,” siger brunvareminearbejderne på Blodhøj, som her trækker i de obligatoriske gummierede overalls.
Arbejdet i minen foregår under vedvarende taktfast fællessang. Midt på dagen (efter 7 timer og 21 minutters indsats) holdes en 18 minutters nødtørfts- og frokostpause.
Når den disciplinansvarlige formand ud på aftenen har pebet i afgangsfløjten, bliver dagens højestydende arbejder belønnet med en flaske gul hestepilsner, som han nedsvælger, mens kammeraterne jubler og applauderer, inden de går hjem i glad forvisning om, at alt vil gentage sig, når de stempler ind i morgen tidlig.
Ikke kun det manuelle arbejde præges af højt humør og berettiget stolthed. Også udøverne af de moderne, uddannelseskrævende erhverv lyser af glæde, når man antræffer dem i den travle hverdag. Her er det laboratorieforstander Gylbert Waffelhage, der inddamper frisktappet turisturin til brug i Klamhuse Kraftværk. “Når lysene tændes derhjemme, og lillemor sætter en muldvarp eller et par måger til langtidsstegning i vores elektriske ovn, kan jeg fortælle hende, at det er mit arbejde, der gør dette tekniske mirakel muligt.”
Pleje- og sundhedssektoren summer af tilfredshed. Vagthavende gynækolog Walfrida Gruhs (bag skrivebordet), Klamhuse Husmandshospital, har netop givet en af hospitalets vaskeriarbejdere, fr. Julla Gimpelsen (forrest m/cigaret) grønt lys til en erotisk badeferie i de nordnorske fjorde. “Det er vort fælles håb, at Julla vender hjem i besvangret tilstand, og når dette er konstateret, vil flaget gå til tops over arbejdspladsen.”
Men hvad siger de tilvandrende arbejdere, som lokkes af landsdelens høje lønninger og gode fremtidsmuligheder? “Jeg startede for fire måneder siden ved kadaverkværnen på Vester Usseldrup Kødfoderfabrik, og nu er jeg afdelingsingeniør med ansvar for daglig disciplinering af 120 medarbejdere, såvel hvide som sorte og mellembrune,” fortæller hr. Mbongo Axelsen (nr. 3 fra højre). “En sådan karriere havde ikke været mulig i mit hjemland, Nigeria.”
Lad os afrunde dette lille udpluk af mange tusinde mulige jublende udsagn med en tilkendegivelse fra hr. Fridolin Giffelfritz, som i en alder af kun 17 år gør karriere i herremodebranchen. “Min indtægt overstiger nu kr. 5,46 om ugen, tøj og sko ikke medregnet, og jeg er netop optaget som aspirantmedlem i Slubbertlogen på Blodhøj. Hvad skal jeg i Holstebro, London eller New York? Alt er muligt her, hvor jeg hører til og kan føle mig hjemme.”
Landsbytossens lokalredaktion i Blodhavn dannede her til morgen rammen om et dramatisk optrin, da en velvoksen bolværksmatros, formentlig stærkt påvirket af drikkepetroleum, gik løs på lokalredactør Tidevand.
Årsagen til angrebet var angiveligt, at det dagen forinden var lykkedes Jørn Tidevand ved hjælp af avanceret nanoteknologi at decimere de ansattes løn til det rene ingenting, og med tilbagevirkende kraft at tilbagekalde alle lønninger med tillæg og godtgørelser fra 2014. Det skete under henvisning til, at glæden ved arbejdet jo bærer lønnen i sig selv, og at de ansatte således skylder Tidevand et klækkeligt beløb.
Det formodes dog, at det, der fik bægret til at flyde over, var, at det var lykkedes Tidevand at afhænde to af redactionens ældste cykelbude til Blodhavn Trædemølle A/S. Salgsprisen var deres skrotningsværdi, opgjort efter dagsnoteringen på kødgranulat.
Til afløsning for de to ansatte Tidevand sin svoger Ricardo Kinderprügler, der til daglig er både formand, næstformand, kasserer og selvudnævnt æresmedlem i og af MC-klubben ”Blodhævn”.
Videnskabelig baggrund
Reduktionen af medarbejdernes løn skete ved hjælp af en sindrig konstruktion, bestående af to fækaliedrevne og parallelforbundne partikelacceleratorer. Professor Dunkelholm fra Blodhavns Videnskabelige Fakultet må modvilligt indrømme, at her er tale om nanoteknologi på et endog meget højt plan.
”Vi ved endnu ikke, hvor han har teknologien fra, men mit gæt går på, at Tidevand har gode forbindelser til autonome brunvarekredse i Holstebro, og henter sin inspiration herfra,” udtaler en tydeligvis misfornøjet professor. ”Det ser mørkt ud for os seriøse videnskabsfolk på BVF, hvis det får lov at fortsætte,” slutter han.
Lokalredaktøren ikke ønsket at udtale sig til lokalredaktøren, altså til sig selv, om forløbet. Han henviser til, at konflikten endnu til dels er uløst.
Slubberten fra i morges er dog ekspederet videre til Klamhuse Husmandshospital, hvor han vil blive underkastet nødvendig akut amputationskirurgi.
Fra hovedredaktionen i Nr. Usseldrup udtaler Louis B. Knockel sin fulde støtte til hr. Tidevand:
“Her har vi en rank, retsindig, begavet og uhyre flittig ny medarbejder, som vil kaste sandhedens lys over alle tænkelige tildragelser i Blodhavn by og omegn samt i Fleskum Herred, hvorfra han hidrører. At han tillige nedbringer omkostningerne må skrives på plussiden. Jeg forudser et mangeårigt, på alle måder givtigt samarbejde og har derfor tildelt hr. Tidevand et ekstraordinært tantième på kr. 3,39 samt en balje omrørt husholdningslatrin, klasse 1B, til såvel erhvervsmæssig som privat anvendelse.”
Traditionen tro vil redaktør Louis B. Knockel en af de nærmeste dage underkaste sig den årlige amputationskirurgiske opstramning på Klamhuse Husmandshospital, hvor overkirurg J.J. Gramhus- Breckhofte personligt vil føre kniven over det statelige, gråhvide knockelske legeme.
– Kampagnen for forårsamputationer er i fuld gang, og jeg støtter som altid med et godt eksempel, oplyser redaktøren.
– Flere af mine legemsdele har udvist svigtende påpasselighed og lydighed hen over vinteren, og nu må disse tentakler disciplineres til probat afskrækkelse for de tilbageblivende.
Blandt de legemsdele, der i år vil blive fjernet til roden, er hele den knockelske avlsudrustning, som vil blive erstattet af en naturtro, hjemmefra tilvirket og næsten splintfri fyrretræscylinder med indboret gennemløbsslange og ventil. Herunder monteres to hårdkogte hønseæg i fjedrende ophæng af rødfarvet gummi.
ADDENDUM: HOSPITALSREVYVISE
Doktor Ussing har sendt signalet:
Afgang til Husmandshospitalet.
Her kan patienten, mens han tæller til 10,
opleve ganske avanceret kirurgi.
Vi skærer kyndigt i alle organer
(og der er flere, end patienten aner).
Vi er dygtigere end slagteren med bowler,
når det gælder om at splitte knogler.
Ører får farve, og tænder får blegning,
patienten får en passende regning.
Nogle danser herfra med smil,
andre bæres til det sidste hvil.
(Fra personalerevyen “Knæk og bræk” med sygeplejeelev Gunilla Agderstierne som sangsolist, akkompagneret af 1. reservelæge Gideon Mabuse på damporgel)
