Tag-arkiv: Grobrian

Den udødelige Halunk

Skriv et svar

HalunkLOGO

HALUNK-MYSTERIET AFSNIT 8:8

Ærede læsere, ærede redaktør og kollegaer. Jeg lever!

Jeg skriver dette fra min hospitalsseng, hvor jeg i disse timer bliver taget under kærlig behandling med varm roesuppe og medicinske lussinger. Alle troede jeg var død, men det er ikke tilfældet.

Landscape

Landscape

Men hvordan kan man overleve et fald ned i kogende lava, spørger De sikkert. Lad mig forklare! Svaret er ganske simpelt.

Det var slet ikke mig der kæmpede mod Grobrian Halunk på toppen af Mount Bruno. Det var en af mine overlevende kopier. Jeg vidste at en sidste nævekamp mod Grobrian var uundgåelig, så jeg udtænkte en snedig plan. Mens Edmund og Storbjørn placerede eksplosiverne ved kopimaskinen i kælderen trak jeg en af mine kloner til siden og hypnotiserede ham til at tro at han var mig og sendte ham af sted for at stoppe den ondsindede Grobrian. Derefter sneg jeg mig ud af bagdøren og tog flugten.

Jeg vidste at Grobrian var den teatralske type og ville udkæmpe det endelige opgør på Mount Bruno, og kampen ville ende nede i den blive kogende, boblende lava. Var jeg selv taget derop havde jeg været død.

En gennemtænkt plan, hvis jeg selv skal sige det. De undrer Dem sikkert over hvorfor jeg så befinder mig i en hospitalsseng.

Ser De, på vejen væk fra det veganske bageri snublede jeg over en død mink og styrtede ned ad en bakke. Det gav mig en mindre hjernerystelse, et blåt øje og en forstuvet ankel. Men jeg lever.

Jeg vil gerne sige tak til mine kollegaer for at redde mig og resten af Nordvestjylland fra en grufuld skæbne. Havde Edmund og Storbjørn ikke vist denne forbløffende konduite, var sognet blevet angrebet en Halunk-hær anført af min gale dobbeltgænger.

Nordvestjylland er atter trygt.

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3        Afsnit 4       Afsnit 5       Afsnit 6      Afsnit 7

SE OGSÅ:

HenvHALUNKDRAMAepilog

Retur til avisens forside

En kamp til døden

Skriv et svar

LOGO7

Denne saga får måske ikke den lykkelige slutning som vi havde håbet på.

Storbjørn Snus og jeg prajede en taxa og fulgte efter Baryl og Grobrian der havde sat kursen opad den nordvestjyske vulkan, Mount Bruno. Vi var langt bag dem men jeg kunne se i kikkerten hvordan de to herrer tacklede hinanden og atter kom i slagsmål.

Idet vi nåede op til toppen var kampen på sit højeste. Der var øretæver i luften.
”Jeg er Dem overlegen Baryl Nidding Halunk!” råbte Grobrian. ”Jeg vil tilintetgøre Dem og alt hvad De står for! Ha, ha ha, ha ha ha!”

”Ikke på min vagt,” svarede den gæve unge Baryl. ”Jeg vil til hver en tid tage sådan en slubbert som Dem med i faldet!”

Kamp02

Rivalerne sloges på kanten af vulkanen. De endte på et sofamøbel der var blevet efterladt af østeuropæiske turister. Så skete det vi frygtede. Vi kunne ikke nå at gribe ind.

Til vores skræk så vi begge skikkelser vælte ned i det varme vulkandyb hvor de lev kogt i den boblende lava. Storbjørn tabte sin pibe af forskrækkelse.

Ingen ville kunne overleve sådan et fald ned i dette glødende helvedesdyb. Bedrøvede kørte vi tilbage til Bladhuset for at berette om vores kollegas bortgang.

Kan dette virkelig være enden på Baryl Nidding Halunk? Er alt håb ude? Er hele den nordvestjyske folkepresse fortabt?

Efter stærkt folkeligt pres er 8. og sidste afsnit nu tilgængeligt her

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3        Afsnit 4       Afsnit 5      Afsnit 6

Avisens forside

 

Grobrian og hans grib

Skriv et svar

LOGO6

Med hinandens hjælp begav vi os ned i bageriets kælder hvor vi fandt den organiske kopimaskine der stadig spyttede Halunk-kopier ud i højt tempo. Her placerede vi en rygsæk fyldt med den eksplosive peberfrugt Den Sorte Lubert, så vi kunne tilintetgøre maskinen.

Vi forlod stedet i hast og kunne til vores glæde se den veganske bygning blive bortsprængt.

Kopimaskine bortsprængt

Kopimaskinen og klonerne var blevet tilintetgjort, men glæden var kort. Fra en bygning et stykke væk kom bagmændene løbende ud. De var blevet forstyrret i deres frokost.

Vi stod ansigt til ansigt med Grobrian Halunk og hans sammensvorne, den korrupte spurvedrontegrib, Æghardt von Päp.

Grobrian  Æghardt3

Baryl og Grobrian endte straks i håndgemæng, mens Æghardt von Päp baskede med vingerne og gik til angreb på os andre. Kampen var hård og lang. Fuglen fik hakket mig på tuden og var lige ved at bringe mig til tavshed. Heldigvis bed Storbjørn Snus fuglen i benet og jeg kunne sparke ham ned, lægge ham i håndjern og foretage en civil anholdelse.

Pludselig opstod der motorstøj bag os.

Den ondsindede bagmand Grobrian Halunk stjal min motorcykel og flygtede fra gerningsstedet.
Baryl Nidding Halunk handlede hurtigt og sprang på en efterladt cykel og satte efter ham. Han ville ikke lade ham undslippe. Det endelig opgør var lige om hjørnet.

Strakt videre til næste sindsoprivende afsnit

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3       Afsnit 4      Afsnit 5

Avisens forside