SLUBBERTS RØV

Tilbage i 1955 forsvandt min grandonkel Harlo Hellmann Halunk sporløst i dansk farvand. Han var draget af sted i et ombygget badekar for at gemme sin formue for staten, så de ikke tog halvdelen og sendte de surt optjente penge til udlandet.

Pengene blev efter sigende begravet på en hemmelig lokation. Blandt værdierne skulle der ligeledes gemme sig den mytiske Rektalrubin som er Halunk-dynastiets æresklenodie.

Ved at grave i de halunkske annaler fandt jeg ud af hvor pengene og Rektalrubinen med stor sandsynlighed lå gemt. Skatten skulle befinde sig på den sagnomspundne klippeø kaldet Slubberts Rev, hvor indsejlingen blandt søfolk kendes som Slubberts Røv.

Som den eventyrlystne reporter, slægtsforsker og skattejæger jeg er, ville jeg prøve lykken og rejse ud for at finde skatten og opklare mysteriet om min grandonkel. Var han omkommet eller levede han stadig?

For at gå den kære Harlo i bedene, sejlede jeg ud i et specialkonstrueret badekar med metangasdrevet påhængsmotor. I bagagen havde jeg dykkergrej, graveredskaber, et par bæverpølsemadder, en flaske formaldehydlikør og lidt lokal litteratur til rejsen.

Ved at følge stjernerne som de gamle sømænd, tog det mig blot tre dage at sejle ud til det sagnomspundne Slubberts Rev og ind gennem den mørke fugtige Slubberts Røv. I dette hulrum i klippeøen fik jeg den første overraskelse.

I det algegrønne vand lå Harlos badekar med indtørret afføring på kanten. Han havde aldrig forladt klippeøen, og i badekarret fandt jeg en udstoppet pelikan. Jeg åbnede næbbet og her lå et sammenrullet stykke papir. Min krop dirrede af spænding mens jeg rullede papiret ud.

Det var et skattekort! Harlos optegnelser over formuens placering! Jeg gav mig selv en lussing for at få mit nervesystem til at slappe af. Skattejagten var i gang.

Hurtigt videre til næste afsnit!

Retur til avisens forside