Nordvestjyske Landbodrenges Fællesråd går i offensiven
Flere hundrede nordvestjyske landbodrenge, samlet til kongres i Nørre Usseldrup Bedehus, har nu til formiddag vedtaget en resolution, hvori de kræver landsdelens bordelpriser sænket til en tredjedel eller derunder.
“Vi skal kunne besøge husdyrbordeller og folkebordeller til de samme priser, som vore fædre betalte, da de var i vores alder omkring 1990,” udtaler landboungdommens førstemand, 19-årige Abu W. Braunhammer.
Griselda Pirckow er tjenestgørende masturbatrice på Blodhøj Folkebordel. Hun kan ikke lastes for, at landbodrengenes lørdags- fornøjelser i de senere år er blevet næsten ubetalelige. Turister af svensk ekstraktion har hovedskylden.
“Mange af os er henvist til dårligt betalt arbejde på de små familiebrug, eller vi har en læreplads i fækalieindustrien og modtager kun nødtørftige lommepenge i tilgift til de daglige arbejdslussinger. Når vi efter en lang uges slid endelig når frem til bordellet, føles det som en urimelig ydmygelse, at adgangsbilletten er steget til 19 øre, og at den første behandling hos en ældre masturbatrice (eller på husdyrbordellerne: en usmurt ældre avlsged) koster 60 eller 65, i groveste tilfælde over 70 øre.”
“Alternativet til en rimelig imødekommelse af vore elementære krav kan blive noget, som ingen ønsker. En eksplosion, der vil lægge hele landsdelen øde.”
Abu W. Brunhammer, formand for Nordvestjysk Landbo- ungdoms Fællesråd, står i spidsen for protestbevægelsen.
Gratis adgang til parringsvilligt fjerkræ har gennem generationer været en af
landbodrengenes selvfølgelige rettigheder, men også her kniber det nu. “Hvad
er det, man gør imod os?” spørger hr. Brunhammer.
Rygekampagne fejrer triumfer overalt i Nordvestjylland
Dette års kampagne for udbredelse af tobaks- og anden rygning har fået en mildt sagt forrygende start. Kampagneleder Josias Lumbago-Larsen, overlærer gennem 62 år ved Nørre Usseldrup Eksamensskole, har efter blot en uge registreret flere end 200 friske nye cigardrenge.
– Kampagnen fortsætter på fuld kraft. Det er flere årtiers forsømmelighed, der skal indhentes, men nyt mod og forstærket optimisme må fylde vore hjerter, udtaler hr. Lumbago-Larsen.
Louis B. Knockel har støttet det opdragende arbejde med talrige lussinger og en gavmild donation af de lyngcigarer, som medlemmer af hans husstand traditionelt tilvirker hen over vinteren. Hertil kommer nu et storslået nytbidrag fra Knockel-familien. Den enbårne søn, Albert II Knockel, blev i morges kl. 05.37 udskrevet fra Svagbørnskolonien på Blodhøj og vil strakskaste al sin genvundne styrke ind på den sejrende side.
Med røg og gnister sprudende fra majspiben, og med håndfladerne smurt ind i lussingcreme, skal unge Albert fremme den gode sag overalt i hjemsognene. Hvis en ikke-rygende turist kommer inden for rækkevidde, vil han eller hun også straks få en håndspålæggelse.
– Når rygefrekvensen blandt de unge er tilbage på 1980-niveau, vil hr. Lumbago-Larsen og jeg overveje andre kampagner, udtaler Louis B. Knockel. – Masturbationsidræt, lussingdans, insektdressur og alle de øvrige sunde og fornøjelige fritidssysler, som den opvoksende slægt gennem århundreder har dyrket, skal fremmes og genoprustes.
SE HELE DEN RIGT ILLUSTREREDE KAMPAGNEPRÆSENTATION HER:
Højtærede og beundrede Herr Redacteur, vor uerstattelige Mentor
Da uoverstigelige Interessemodsætninger har lammet vor Pogeskole siden Paaske, sidste Aar, er det nu med en vis Tilfredsstillelse, at Sognets bedre Mænd har taget Sagen i egen, faste Haand.
Konflikten bundede i, at Degnen, der jo alle Tider har været Skoleholder, for nogle Aar siden, maatte antage en Hjælpelærer. Aarsagen hertil var Landalmuens uhæmmede Fertilitet. Af Interesse for, at den opvoksende Almue, i vore moderne Tider, ville være i stand til at stave sig frem til Forskellen paa Saasæd og Kali; paa forskellen mellem Benzin og Lampeolie etc. Gandske vist er der her i Sognet en udbredt Uvillie mod Tyendets læsefærdigheder, da saadant, erfaringsmæssigt kan føre til Studiet af underlødig, ja rent ud, subversivt Smuds. Men, i Fremskridtets Navn, gik vi med til en Udvidelse af Lærerstaben paa ikke mindre end 100%.
‘
Den nyansatte Hjælpelærer kom desværre fra én af de nærliggende, fordærvede Kjøbstæder, og medbragte nogle Forestillinger om egne Rettigheder. Tillod sig endog at tale om Ligeberettigelse og Kvindfolks særlige Talenter. Vor Degn, som er en godlidende Mand, greb ikke i Tide til Hasselkjæppen, den unge Flossie fremturede, og paa et Tudspunkt raabte Degnen: ”Saa lukker vi Skolen”!
Sognets bedre Mænd stod naturligvis hele Tiden bag Degnen, men ville dog nødigt gribe ind i denne Strid. Desuden har vi jo haft god Nytte af de ekstra Hænder, i vore Bedrifter.
Dog skønnede vi, at en uvildig Stemme maatte kunne gavne, saa vi sendte adskillige Gange de stridende Parter til Mægling hos Provsten i Ruds Vedby.
Dette førte til intet som helst, og da vi forleden, efter et godt Maaltid og et muntert Parti L´hombre hos Herr Schaffreund, drøftede fælles Anliggender, blev Pogeskolens Problem berørt. Det viste sig at der var fælles Fodslag om en rimelig Ordning:
1. Degnen har fortsat Magt til at lede og fordele Arbejdet i Pogeskolen
2. Hjælpelæreren skal til Punkt og Prikke følge sin Leders Anvisninger
3. Pkt. 1 og 2 kan fra Degnens side haandhæves ved Lussering eller med Hasselkjæp, dog ikke i Elevernes Paasyn. En vis Respekt for Lærerstanden bør trods Alt, opretholdes hos Børnene.
4. Under Lederens Beføjelser ligger uden Forbehold, valget af Undervisningsmateriel. Degnen har saaledes Ret og Plgt til, at fjerne og fremover undgaa Forekomsten af underlødigt, forargeligt og samfundsnedbrydeligt Materiale. Anvendelsen af Ferle, Ris og Spanskrør tilkommer alene Degnen, som hver Lørdag Eftermiddag skal disciplinere de skyldige. Hjælpelærerens Beføjelser indskrænkes til lettere Lussering, kniben i Kind etc.
5. Parterne underlægger sig ubetinget ovenstaaende pkt. 1-5.
Sign. Peer Degn Bjerg og Zenobia Innocentia
Da ovennævnte Selskab faktisk, udover gode Jagtkammerater og hvor Degnen, der er bekjent for sin formfuldendt Skjønskrift og for Fraværet af (graverende) Stavefejl, tilfældigvis var blandt Gjæsterne, ogsaa rummede det samlede Sogneraad, forsømte vi ikke, straks at beslutte ovenstaaende, hvorefter Tersløse Pogeskole gjenaabner næstkommende Mandag.
Vi vil forinden, godhedsfuldt sørge for, at Spindelvæv bortfejes, at Væggene kalkes og at der strøes nyt Gulvsand i Skolestuen.
I Haabet om, at De Herr Redacteur vil se med milde Øjne paa den Løsning vi er kommet frem til forbliver jeg deres hengivne
PS. Man kan forsikre Dem, Herr Redacteur, at den Fejl, at ansætte en kvindelig Hjælpelærer, ikke vil gjentage sig, i hvert Fald ikke de næste 40 – 50 Aar.
KNOCKELSK EXPRESBESVARELSE:
Allermest ærede hr. von Münchhaus, vor trofaste ven og velgører
Sjældent eller aldrig har jeg set en bedre pædagogisk nyhed. Samfundsgenopretning af denne art gavner os alle. Disciplineringen af den unge hjælpelærerinde vil blive stående som et eksempel for yngre lærerkræfter overalt i landet, også her i Nordvestjylland, hvor en disciplinær oprustning er bydende nødvendig inden turiststrømmen for alvor kommer skyllende.
Jeg glæder mig til at erfare mere om Tersløse-børnenes hurtige pensummæssige fremskridt i dagene og ugerne, der kommer.
En jublende erhvervs- og samfundsnyhed bringer nyt håb til vor landsdel: Opfinderen Jochum Caffemölles mekaniske elefant er efter 17 års udviklingsarbejde nu klar til indsats.
– Den vil for det første redde vor truede chokoladekageindustri, idet den ved normal drift frembringer mindst et halvt ton førsteklasses brun råvare i døgnet, udtaler Louis B. Knockel, der gennem de mange år har støttet arbejdet med ca. 45 kroner samt utallige retledende og opildnende præcisionslussinger. – Dernæst vil den bidrage til disciplineringen af turister, såvel de oversøiske som den tilstrømmende pøbel fra Holstebro.
Den mekaniske elefant fremdrives af et hold spejderdrenge, skjult rundt om i det vældige legeme. Optagelsesprøve til dette betroede arbejde finder sted på nordstranden i morgen kl. 06.11 til 07.14 prc. Alle familier med et eller flere drengebørn i alderen seks til 11 år har mødepligt.
Opfinderen og hans stab vil blive hædret ved et højbordsarrangement i Jøderup Forsamlingshus senere på måneden. Der serveres chokoladekage og gule ærter ad libitum. Tilmelding og forudbetaling (kr. 0,28 pr. person, oldinge og socialister kr. 0,35) til bladets kontor.
Efter denne festivitas og en ferie af 4 1/2 døgns varighed vil hr. Caffemölle hellige sig udviklingen af nye nordvestjyske terrænvehikler.
Man seer, at emsige saakaldte Politikere i det ellers saa beundrede Storsogn, forsøger nu, hvor et Valg stunder til, at kjøbe sig til Smaa- og Almuefolks Stemmer, ved at foregøgle disse, at et nyt Oldingehjem skulle kunne opføres for Sognets Penge. Den beskrevne uhørte Luksus kan jo kun lokke saadanne, som aldrig selv har betalt til det fælles Bedste, men som blot har været Nydere. Hvorfra skulle dog Midlerne til en saadan Overflod, oven i Kjøbet med døgnkjørende Orgelmusik, komme ?
Stemmefiskeri er jo nu, ikke blot et Problem i Storsognet, det hidtil beundrede og højt agtede Sæde for Disciplin, Sæd og Skik etc.
I mit jydske Exil hvor man foreløbigt kan være uset af diverse fiscale og andre Myndigheder (alle udnævnte og indsatte uden min Billigelse) har den tilstundende Valghandling, hvor ubemidlede, ikke jordejende og saagar Folk paa Sognets Forsørgelse gives Ret til at stemme, allerede sat sit Præg. Ikke mindst appelleres der til Kvinderne (som jo aldrig skulle have haft Stemmeret, deres notorisk lave uddannels- og lærdomsstade taget i Betragtning).
I Malt, Brørup, Bække, Læborg og andre Sogne agiteres energisk for Indførelsen af ”Heldagsskolen” De letbevægelige Kvinder finder dette Begreb tiltrækkende. Uden Smaafolk om Benene seer de bedste af dem sig selv i stand til, uden Forstyrrelse, at kunne arbejde endnu mere intenst for Hjemmets Forsyning, Pryd og renligholdelse.
De øvrige, som desværre nok er de fleste, seer snarere sig selv liggende paa chaiselongen, betragtende kulørte Afbildninger af en Tilværelse som kun opnaaes gjennen haardt Arbejde, Fødsel eller rigelig Arv.
De arme Børn ville om dette ryggesløse og uansvarlige Forslag vandt Tilslutning, Dagen lang være henvist til Varetægt af misliebige Seminarister, nødtørftigt oplærte i de nærliggende, fordærvede Kjøbstæder. Og Dette maa med alle Kræfter bekjæmpes!
Hvor hører vi Husbonds og Mandens Stemme? Hvad vil ske belangende Vogtning af Faar, Kalve og Grise? Ja selv Malkning vil lide slemt under Fraværet af de smaa flittige Hænder.
Her maa alle behjertede Mænd staa sammen og forhindre at Børnene, i hvert Fald Drengene, overlades til disse misliebige Seminaristers velbefindende. Disses subversive, modernistiske og til Tider anarkistiske Synspunkter er jo velbekjendte.
Deres tøjlesløse Adfærd skal ikke paaføres vore Børn og Unge. De fem timers Undervisning (om ugen) de allerede plages med, maa være alt nok.
Lad Forældrene opdrage deres Afkom til brave Jordejere og saadannes Hustruer, andre deres Børn til arbejdsomt Tyende og hold os for Himlens Skyld fri for det fordærvede, kjøbstadsinspirerede Degnevælde som tegner sig i Taagen.
Et ikke ubetydeligt Aspekt er ogsaa Lærerstandens Vilkaar. Hvorledes skal Pogeskolens Degn, hvis han den gandske Dag er optaget med Stok og Ferle, dog skaffe sig det nødvendige, supplerende Underhold, som hans beskjedne Huusdyrhold hidtil har bibragt ham?
Nærliggende var det naturligvis, at sætte et par Elever i sving, men Pogenes fravær fra den hjemlige Huusholdning og muelige Betjening af Degnens tilsvarende (omend beskjednere) ville gandske sikkert afføde Misstemning om ikke ligefrem Vrede i Hjemmene.
Da der, i vore sparsommelige Landsogne jo ikke kan være Tale om at ansætte mere Skolepersonel, maa al Tale og Vrøvl om “Heldagsskolen”, af tidligere anførte Aarsager samt ovenfor anførte, øjeblikkeligt og uigjenkaldeligt forstumme.
Her maa Skræp, vor trofaste Hasselkjæp,om nødvendigt synge, og ingen blødagtighed taales. Om fornødent, maa selveste Herr Redactøren tilkaldes (mod passende oeconomisk Compesation) for, paa rette Maade, at tirettevise og instruere den herboende Almue om pligter overfor Husstand, bedre Mænd og om Ansvaret for uvidende Kvinder.
Idet man udtrykker sin bedste Respect og Agtelse, medsender man sine bedste Ønsker for Familie, mangfoldige Paarørende, Huusdyr, Personel (saavel paa Loft som i Kjælder) Og ikke mindst til Dem, ærede og beundrede Herr Redacteur, fra
Sjældent eller aldrig har vi været mere enige. Raske og energiske børn, i særdeleshed drengebørn, kan udføre mængder af nyttigt arbejde i den tid, der nu ser til ud til at skulle stjæles fra dem.
I mine barndomsår (fra cirka det femte til det 13.) fungerede jeg som roearbejder, cykelbud, fækalieindsamler på strand og hede, og i løbet af et år sad jeg vel ikke i skolestuen i mere end 16-18 dage. Det var til gengæld lange dage under ihærdig læsning, fællessang og hasselkæppeprygl. Jeg kan fremdeles ordret gengive store dele af Meyers Vareleksikon, 1926-udgaven, som var vor mest anvendte (muligvis overhovedet den eneste) trykte lærebog.
Med meget arbejde og begrænset, men koncentreret læsning blev grunden lagt til mit lange livs uafbrudte fremgang og velstand.
Jeg ønsker Dem al mulig held og lykke med nedkæmpelsen af enhedsskolens kvindelige inspiratorer samt de kvindagtige seminarister af hankøn, der som druknende får driver med strømmen i retning af en dyb, fælles afgrund.
Den 91-årige drengeorganisationsfrontkæmper L.K. Schnotthans (afmærket med gul oval) får nu det tunge kørende skyts, som han og kammeraterne har samlet sammen til siden 1946.
Landsdelens og måske verdens ældste dreng, 91-årige Ludmand K. Schnotthans, formand for Nordvestjysk Drengedisciplinforbund siden stiftelsen i 1934, får nu efter årtiers marcherende og cyklende indsats sit eget tunge, motoriserede kampvehikel, som han, når det tidlige forår banker på, kan sætte ind mod sæsonens første turister.
Allerede kort efter Anden Verdenskrig forstod Ludmand og hans kammerater, at der var behov for moderne udstyr til nedkæmpelse af uønskede tendenser og aktiviteter blandt egnens gæster. En indsamling blev sat i gang, og ved forbundets 75-års jubilæumsfest i går fik Ludmand Schnotthans overrakt startkablet til et kæmpestort, kampklart disciplineringsvehikel.
Kampvognen har to måder at operere på: Dels kan den sende en stråle af omrørt, 55 grader varm fækaliemasse mod udvalgte mål, dels spreder den under kørslen en advarende regn af gylle ud over turistbefængte områder i ca. 200 meters omkreds.
Det terrængående køretøj er udviklet af bulgarske ingeniører og forventes at
kunne holde op til 6000 turister under kontrol døgnet rundt.
– Nu mangler vi kun de nødvendige driftsressourcer, sagde L. K. Schnotthans, da han i feststemning besteg jubilæumsgaven og skrævede over den indbyggede gylletank. – Men også disse vil kammeratskabet tilvejebringe i rigelige, dampende friske mængder. Lad mig straks vise et godt eksempel.
