En tragisk arbejdsulykke i Klamhuses bugnende fedevarebranche involverer to af lokalsamfundets faste støtter: den populære lokale religiøse leder Rabbi Birge Ben-Lønquist, i folkemunde kendt som Æ Jodlejøde, og den ikke mindre skattede Erna Bauning, tidligere pr. Auning, nu bordelmutter og indehaver af Klamhuse Folkebordel.
Arkivfoto: Rabbi Birge travlt beskæftiget med at certificere ægte brun Klamhuse Koshersalami.
“Den slags burde ikke kunne ske”, udtaler Laust Finkelstein, direktør for Klamhuse Kosherslagteri.
Som sædvanlig fredag eftermiddag var Rabbi Birge kommet forbi slagteriet for at certificere ugens produktion af koshersalami. Ved et uheldigt sammentræf befandt fru Bauning sig på samme tid i slagtehallen, hvor hun indsamlede ugens indkomst fra slagterne og deres glædespiger. Fru Bauning er en florissant dame omkring de 75 år, og det ser ud til, at Rabbi Birge har forvekslet hende med en udskåret oksehalvdel. Han har derfor uforvarende nedsænket bordelmutteren i den rituelle svovlsyre, hvori al kosher salami først marinerer, alt imens han efter en tusindårig tradition jodlede slagternes khaddish for at fremskynde renselsen.
Jan-Claude van Brabrand gør klar til at dykke i tønden med svovlsyre for at redde fru Bauning.
Heldigvis har den kendte lokale stuntman, Jan-Claude van Brabrand, sig i nærheden. Med sædvanlig resoluthed dykkede han ned i tønden med svovlsyre, der heldigvis kun havde nået at opløse de ydre ekstremiteter. Han reddede derved Erna Baunings liv og forhindrede en endnu større katastrofe.
Bordelmutter Bauning, noget formindsket af syrebadet,
sunder sig oven på oplevelsen.
“Men vi må klart lære af denne ulykkelige hændelse og indskærkpe større agtpågivenhed ved bordelpersonalets besøg i slagtehallen”, slutter direktør Finkelstein.
I mellemtiden låner Rabbi Birge en ny omgang svovlsyre hos sin kollega, præsten i Hedehusene.
Trafikkaos er sent i aftes opstået ved indfaldsvejene til Usseldrup efter rapporter om endnu en “apparition”, dvs. tilsynekomst af Nordvestjyllands skytsengel, St. Latrina, den Brune Madonna fra Usseldrup. Unge Abu W. Brunhammer beretter fra Nr. Usseldrup Bedehus:
“Jeg havde, som vanen er i Nordvestjyske Landbodrenges Præsidium, tilbragt torsdag eftermiddag på Erna Bavnings Folkebordel og var efter et par timers hårdt slid på vej tilbage til Bedehuset i en poist-coital følelse af opstemthed. Pludselig følte jeg en stingende smerte fra mine underpermissioner. Ganske rigtigt, det af Erna Bavnings glædespiger nys forkælede organ var ganske sort og udstødte uhumske, næsten djævelske dunster.”
“Jeg forsøgte at urinere i vejkanten, men smerten blev for stor, og jeg besvimede et kort øjeblik. Da jeg kom til mig selv, stod bøjet over mig det mest engleagtige væsen, klædt som en simpel landbopige fra fordums dage, men med en ring af brunt lys omkransende det medfølende og moderlige ansigt. Følg mig, og jeg vil bringe dig helbredelse, sagde den vederkvægende stemme.”
“I det samme satte Madonnaen munden til mit stakkels syge organ. Hendes fyldige, brune læber og ring i tungen føltes som læskende salve, og efter 5 minutters vederkvægende fellatering var al sygdom og sot forsvunden. Hvor bare tre landbodrenge er forsamlet med Ugens Rapports grå sider i mit navn, da er jeg iblandt Jer, trøstede St. Latrina, før apparitionen opløstes i en sky af svovlbrinte. Jeg løb tilbage til Bedehuset og meddelte alle de gode tidender, der nu er spredt over hele egnen.”
“Nordvestjyllands Brune Madonna var en vigtig del af folkelig religiøsitet, før reformationen, da bispen i Blodhavn indførte lussingestraf for tilbedelse af idoler”, udtaler teolog og folkemindeforsker Suliman Langballe fra KUK, Klamhuse Universitets Kursus. “Legenden vil have det, at en simpel bondepige, Frøken Latrina Perlehans, under et febrilsk feberbesøg på fællesdasset ved Klamhuse Brugsforening, på dassets gulv fandt en splint af Jesu Latrinbræt og samtidigt fik en vision om, at tabte områder i Jylland atter skulle være del af Kristenheden.”
“Frøken Latrina berettede i de kommende dage vidt og bredt om sin vision, i Usseldrup Bedehus, på Blodhavn Galgebakke, ved studiekredse i Feta Knøhls Lejebibliotek. Resultatet var, hvad historikere kender som Det Brune Korstog: den bevægelse af glædespiger, tyreinseminatorer, fækaliesorterere og andre fra samfundets bund, der under frøken Latrinas ledelse begav sig ad E39 mod Limfjordstunnelen med det formål at afsætte Sultanen af Gjellerupparken og udrydde de vantro i Brabrand.”
“Desværre kom Korstoget aldrig langt fra start, før skrupelløse bagmænd overfaldt karavanen, og de fleste deltagere endte deres dage på slavemarkedet i Brønderslev”, causerer Suliman Langballe. “Men i de kommende århundreder var der fra tid til anden beretninger om tilsynekomster af Klamhuses Brune Madonna, der kunne helbrede og lindre.”
“Det er velkomment og godt for turisme og handel, at Klamhuse-egnen nu oplever fornyet interesse på grund af St. Latrinas apparition”, udtaler fru Bwalia Mugabesgård, forkvinde for organisationen Brune Livs Betydning i Nordvestjylland.
“Men myndighederne bør henstille til, at de besøgende pilgrimme følger lov og orden og respekterer lokale borgeres privatliv. Da jeg i går gik på indkøb på Blodhavn Håndkøbsudsalg, blev jeg omgivet af en udenbys mængde, der forvekslede mig med St. Latrina og ville helbredes. En ulykkelig moder stak sit spædbarn med kolik ind mellem min fjerde og femte mavedelle i den tro, at det ville helbrede. Desværre skete der ikke andet end at ungen punkterede min gastroduodenale arterie med sine smertende mælketænder, så jeg i hast måtte fortrække til heksedoktoren på Klamhuse Nødlasaret,” sukker fru Mugabesgård.
Her fra redaktionen tilslutter vi os dette synspunkt. Fejring af et lokalt religiøst ikon er på sin plads, men stadig under ansvar for orden og sædelighed.
Nordvestjyske Landbodrenges Fællesråd går i offensiven
Flere hundrede nordvestjyske landbodrenge, samlet til kongres i Nørre Usseldrup Bedehus, har nu til formiddag vedtaget en resolution, hvori de kræver landsdelens bordelpriser sænket til en tredjedel eller derunder.
“Vi skal kunne besøge husdyrbordeller og folkebordeller til de samme priser, som vore fædre betalte, da de var i vores alder omkring 1990,” udtaler landboungdommens førstemand, 19-årige Abu W. Braunhammer.
Griselda Pirckow er tjenestgørende masturbatrice på Blodhøj Folkebordel. Hun kan ikke lastes for, at landbodrengenes lørdags- fornøjelser i de senere år er blevet næsten ubetalelige. Turister af svensk ekstraktion har hovedskylden.
“Mange af os er henvist til dårligt betalt arbejde på de små familiebrug, eller vi har en læreplads i fækalieindustrien og modtager kun nødtørftige lommepenge i tilgift til de daglige arbejdslussinger. Når vi efter en lang uges slid endelig når frem til bordellet, føles det som en urimelig ydmygelse, at adgangsbilletten er steget til 19 øre, og at den første behandling hos en ældre masturbatrice (eller på husdyrbordellerne: en usmurt ældre avlsged) koster 60 eller 65, i groveste tilfælde over 70 øre.”
“Alternativet til en rimelig imødekommelse af vore elementære krav kan blive noget, som ingen ønsker. En eksplosion, der vil lægge hele landsdelen øde.”
Abu W. Brunhammer, formand for Nordvestjysk Landbo- ungdoms Fællesråd, står i spidsen for protestbevægelsen.
Gratis adgang til parringsvilligt fjerkræ har gennem generationer været en af
landbodrengenes selvfølgelige rettigheder, men også her kniber det nu. “Hvad
er det, man gør imod os?” spørger hr. Brunhammer.
Søde lille mor, tusind tak for dit brev og det rene undertøj og de to stribede skjorter, du har lappet så fint for mig. Jeg fik pakken, lige inden vi sejlede fra Skagen.
Vi har det stadig fint om bord på galeasen “Sigrid af Svendborg”. Det vil sige, i disse dage ligger vi stille i havnen i Marseilles, så jeg har god tid til at skrive hjem. “Sigrid” har fået et hul under bovsprydet. Hun er jo en gammel skude, og skipper mangler vist nok penge til reparationen, så mens vi venter på besked, går vi i byen og oplever spændende ting.
Du kan være helt rolig, kære mor, jeg besøger ikke de slemme gader hernede ved havnen, men kommer næsten dagligt i den danske sømandskirke og har sammen med kordegnen været oppe i bjergene for at nyde udsigten over det blå Middelhav.
Hils dem alle sammen hjemme i Svendborg og fortæl dem, at Peder stadig har vind i sejlene.
Marseille, 11. august 1938
Hallo med dig, Benny, hundehoved og medslambert. Jeg håber dette brev når dig i Rotterdam. Hvis du stadig er der, så gå straks i land og tag toget til Marseilles. Her er billig rødvin, fisse og harmonikamusik i lange baner. Du skal ikke ligge ensom i køjen og gnide på din sjover som en anden abekat, når du kan få alt det gode i Marseilles.
“Sigrid” kommer nok aldrig mere ud at sejle, men så vil skipper og jeg lave hende om til et flydende bordel. Her er masser af piger, og vi kan indrette lastrummet til danselokale. Jeg har købt en harmonika for 125 franc, og en gammel tandløs musiker lærer mig at spille.
Kom så hurtigt, du kan, og det er en ordre.
Hilsner og håndslag fra din gode kammerat Peder
Marseille, 14. august 1938
Kære lille mor, så skriver jeg allerede igen. Du bliver nok forbavset over, hvad du hører: Din dreng er blevet skibsreder! Jeg har købt en andel i “Sigrid af Svendborg”, så skipper Larsen og jeg er nu partnere i den videre drift.
Vi har store planer med skibet, som skal blive her i Marseilles og være et besøgssted for turister. Her kan de se, hvordan danske sømænd lever, her vil være fællessang og smagsprøver på god dansk mad osv. Ind imellem vil vi sejle dem en lille tur ud af havnen. Det er en fantastisk plan, som vil give os en munter hverdag uden alt det slid og slæb, der følger med almindeligt sømandsliv.
Det, jeg håber på, er at du kan låne mig et lille beløb til startkapital. Jeg har jo ikke haft hyre i et stykke tid, og det vil være bedst, hvis du kan skaffe mindst 500 kroner og straks overføre dem fra banken i Svendborg til den danske konsul, hr. Harald Ibsen, Marseilles. Han hjælper os med planerne og er en fin og hjælpsom herre.
Hurtig hjælp er dobbelt hjælp, kære lille mor. Hvis det kniber med kontanter, må mormors sølvtøj sættes i pant. Pengene skal nok komme hjem til Svendborg, når din søn Peder er blevet en stor og holden mand.
Kærligste hilsner til alle derhjemme fra jeres Peder
Marseille, 11. september 1938
Hr. konsul Ibsen, gamle krybdyr!
Jeg skal gøre opmærksom på, at din ubetalte regning for rødvin, cognac, pastis og flutes med ansjospostej nu overstiger 1380 franc. Skipper Larsen og jeg har givet dig kredit i tiltro til, at du er en god dansk mand, men driften af “Sigrid” kræver penge i kassen hver dag, eller rettere: hver nat, så husk den store portemonnais, når du vil om bord næste gang.
Du skylder desuden to af pigerne, Lulu og Mitsou, adskillige hundrede franc hver, siger de. Smukke ord og sugemærker på inderlårene gælder ikke som betaling, og det burde du vide som gammel forhærdet luderkunde her i byen.
Jeg skal på det alvorligste minde om, at pigerne ikke må benyttes analt uden rigelig creme (eller margarine, hvis det foretrækkes). Vi har en gammel so ude forskibs, som du kan regere med efter behov, men Lulu og Mitsou skal behandles varsomt og med respekt, ellers mister vi disse to pragtluderes arbejdskraft. Er det forstået, hr. konsul?
Dette brev skal tages alvorligt.
Hilsner fra skipper Larsen og din hulkammerat Peder
Marseille, 30. oktober 1938
INDBERETNING til Det danske Udenrigsministerium. På given foranledning kan jeg oplyse, at hr. styrmand Peder Most, født 31. december 1914, er afrejst fra hovedbanegården i Marseilles i dag klokken 11.17. Jeg fulgte ham selv til toget og følte en stor lettelse, da jeg så det dampe nordpå.
Hr. Most har som omtalt i pressen lagt sig ud med underverdenen i Marseilles. Han har drevet forretninger af en art, der ikke kan beskrives uden at få papiret til at rødme. Lokale banditter gik forleden til modangreb, og så blev hr. Most trods al hans pral og stoltseren den lille. Han er i bedring efter de læsterlige prygl, han har modtaget, men en længerevarende syfiliskur bliver nødvendig. når han kommer hjem til Danmark.
Jeg har på statskassens regning betalt for en jernbanebillet på 3. klasse herfra og til den danske grænse i Padborg, alene for at få ham ud af Frankrig, hvor han har kastet skam over alle ranke og retskafne danskere.
Harald Rompuy-Ibsen, skibsmægler og dansk konsul
Paris, 1. november 1938
Kære Benny, gamle testikelsvinger. Håber dette brev når dig i New York. Du skal ikke, jeg gentager: ikke, springe i land og tage en hyre til Marseilles. Det er én stor luserede, fyldt med forbrydere og voldsmænd, såvel franskmænd som de arabere og andet indstrømmende pak og bærme, byen vrimler med. Også de stedlige danskere er overvejende svin og æreløse slubberter, kan jeg fortælle dig.
Du får hele historien, når vi en dag igen sidder over et krus øl i Hamborg eller Shanghai eller hvor det nu bliver. Lige nu har jeg brug for en håndsrækning. Kan du via rederiet sende 100 kroner til min gamle adresse i Svendborg, så er du stadig min bedste ven. Jeg tror ikke, mor har mere i kassen, så det bliver en mager tid for mig, indtil jeg igen kan stå til søs.
Min pik hænger i laser, og jeg kan ikke se ud af det venstre øje. Men vi havde det sgu alligevel meget sjovt i Marseilles, så længe det varede.
Hvis der bliver krig, går jeg straks i tysk tjeneste. Jeg vil være med til at trampe Frankrig og alle franskmænd ned i mudderet.
Liege, 2. november 1938
Kære søde lille mor
Så er din store dreng på vej hjemad. Du må ikke blive forskrækket, når du ser mig. Jeg har fået lidt skrammer og går midlertidigt med en klap for det venstre øje, men det skal nok snart blive godt igen. Skippers og mit eventyr i Marseilles sluttede lidt anderledes, end vi havde ventet og håbet, men det kan du alt sammen høre om, når jeg er i Svendborg fredag hen på eftermiddagen.
Du skal ikke sige til nogen, at jeg kommer. Heller ikke til hende den rødhårede i bagerbutikken, som har en mærkelig idé om, at jeg har friet til hende. Jeg har brug for nogle uger i fred og stilhed, inden jeg igen søger hyre.
Jeg kommer desværre hjem uden så mange penge på lommen, men harmonikaen har jeg med fra Marseilles, og du kan tro, jeg nok skal blive dygtig til at spille på den. Det kommer med tiden og øvelsen!
På gensyn, lille mor, og et kys på kinden fra din glade og ærlige dreng Peder
Ruben Vulva Peder Mosts bordel til søs 2. udgave, 1. oplag Approberet og finjusteret af Louis B. Knockel
Blodhavn katastrofen har slået verden med rædsel og har øjeblikkeligt medført hjælpeoperationer, donationer og medfølende vrøvl fra nær og fjern.
Manglen på boliger er skræmmende men hjælpen er nær, her ses Isengard Salzwaffel igang med at påfylde en tarmgasdreven pumpe, som let fjerner flere tusinde liter brunvarepulp i minuttet, så byggeriet kan komme i gang.
Gyllepumpe finder her ny anvendelse, anvendelse til buddingproduktion er også under overvejelse.
Højesteretssagfører enkefru Ellinor Papwürzt (97 år) har ufortøvet bragt krokodillesituationen under kontrol. Hun havde en gang en farm i Afrika.
Der dykkes i fækalieslammet efter forsvundne borgere, og de frivillige tvillinger Svend og Viggo Dellenakke har allerede fundet adskillige, også undvegne og papirløse ægtepar fra Holstebro. De fundne tilbydes rensning og yderligere rengøring i Lauenborg Badeland formedelst 3 kr. og 41 øre pr. kropsside.
Storslubberter, konsulenter og projektledere forsøger at udnytte kaos ved at fiske i rørt slam, men borgerværnet, under ledelse af Redaktør Knockel, har afdækket rænkespillet, og foranlediget bortskydning af de grimmeste eksemplarer. Her smukt illustreret af kunstneren og lyn-tegneren Hermod Hilleben.
Transportable bygninger af alle slags er på vej. Folk skal ikke frygte, at skulle sove under åben himmel.
Her ses det tarmgasinflatulerede slot doneret af Grev Poppe fra Lüneburger Heide. Det rummer let et par tusinde oldinge eller krøblinge af den lette forbenede type, hvis de stables pænt.
Tarmgas-slottet lander på Blodhavn eksercerplads, som nu er drænet og renset for det værste.
Her doneres et rullende svendestykke fra Skafotsnedkeriet i Klamhuse.
Førstemand Aske Mahogni (til højre i billedet) dirigerer fremdriften. Den nymalede topmodel fra snedkeriet fremføres sikkert til de nødstedte.
Nedenstående boligvehickel har deltaget i adskillige løb på Nürnbergringen i årenes løb, men konkurrenten, en mobil iskiosk og en knækket knastaksel, satte effektivt stopper for karrieren i 2007. Alt har en ende. Boligvehiklet vil nu finde anvendelse i Blodhavn.
Flytbart bordel fra Hamborg på vej over Usseldrup å – klar til brug. Der dufter af mange fornøjelige timer i dette rullevehickel.
Brugt harems-villa doneret af Abdullah bin Insane fra De Sybarittiske Emirater.
Emirens yndlingskamel (uden for billedet) er ved at trække bygningen ind på Blodhavn Nordstrand.
Udviklingen følges og vil blive afrapporteret til avisen øjeblikkeligt. Det vides, at iværksætteren Sverker Suhrströmming for tiden arbejder på et mobilt krematorium der også kan bruges som bageri, så den øjeblikkelige sult kan afhjælpes ad naturlig vej (certificeret økologisk).
Borgmester Knockel “The Master of Disaster”, hvis hovedkvarter er midlertidigt opslået i Blodhavn helårsbadekabiner, har både doneret lussinger, spareskillinger og et halvt ton lokalproduceret fiskebudding til operationens lokale deltagere.
Det var en mørk og stormfuld aften hen imod jul. Vinden peb om den frønnede gavl, og sjapsne dryppede gennem det halvrådne tag over Blodhøj Husmandsbordel. En lang kø af avlsbrugere, roearbejdere, fækalieomrørere og andre landproletarer stod i kulden udenfor med hænderne dybt, meget dybt i de hullede lommer.
Søster Slubberina gispede fra begge ender af sin overanstrengte organisme.
– Vi klarer ikke det næste døgn, sagde hun til søster Mabusa. – Vi holder ikke til det.
– Luk øjnene og tænk på pengene. Med tillægsydelser er det gennemsnitligt 1,31 kr. pr. færdigekspederet kunde. Kæmpestore julegaver i år.
Mabusa havde arbejdet som landboforeningsbogholderiassistent, inden hendes smukke ansigt og yppige figur bragte hende over i intimbranchen.
Det buldrede på døren. – Luk op for helvede, eller vi sprøjter i sneen! lød en dyb, rå stemme.
– Du tager de tre næste, jeg har fået en idé, sagde Slubberina.
– Jamen…
– Ikke noget jamen. Jeg er tilbage om et øjeblik!
Mabusa måtte klare fem kunder, heraf to stående til simultan ekspresafspilning, inden Slubberina gjorde tegn fra døren.
– Send den næste herind! hvislede hun mellem de røde læber.
Kapitel 2
Forrest i køen ved den sludpiskede dør stod ingen ringere end borgervæbningens overofficiant Lumbago Z. Knockel, sr., højt respekteret lokal hædersmand og vedvarende, men kritisk bordelkunde gennem mere end syv årtier.
– Kom indenfor, sagde Slubberina. – Denne vej til en stor overraskelse!
Mindre end et minut senere tumlede den ranke, skindmagre olding ud af bordellets bagdør med et savlende smil om sine tandløse gummer.
– Fantastisk! brølede han, da han kom om til kammeraterne i køen. – Aldrig overtruffet! Jeg gav hende otte øre i drikkepenge, og det er første gang siden 1971, jeg har været så rundhåndet!
Kapitel 3
Rygtet bredte sig ud over det vintersølede Nordvestjylland, og frem til juleaften herskede rasende travlhed på bordellet.
Omsider blev døren spærret af, og søstrene fik en gryde brun festbudding på bordet. Gavecigarer, dunke med blå drikkepetroleum og anden luksus omgav dem.
– Så er det på tide, du fortæller mig, hvad der foregår bag den dør, sagde Mabusa. – Vi har tjent flere penge i denne måned end i de 11 foregående tilsammen. Jeg har haft så travlt med kassen og vaskekludene, at det stadig svimler for mig. Hvordan er det muligt?
Slubberina åbnede den magiske dør og tændte et stearinlys. Hun trykkede på en knap, og dunkende, slaskende lyde bølgede rytmisk gennem bordelstuen.
– Gamle onkel Stürwolts lussingmaskine, som stod på loftet og samlede støv, forklarede hun med et smil om de knaldrøde læber. – Den skulle bare lægges ned og justeres en smule, så fungerer den som ekspreskopulationsautomat med efterfølgende koldtvandsoverbrusning. Og den giver også kunden et par smældende lussinger til farvel og tak.
– Vi skylder onkel Stürwolt evig tak, lød det fra en bevæget Mabusa, – og måske en cigar, hvis vi har flere tilbage efter nytår.
Slubberina slukkede for maskinen og vendte tilbage til julebordet.
– Nu har vi fortjent vores budding, sagde hun, – alle 19 kilo af den.
Irmgard Pulver Min erotiske ungdom, bind 1:8 2. udgave, 1. oplag Udgivet med støtte fra Landprostitutionsbranchens Fællesråd
Approberet og finjusteret af Louis B. Knockel
