Tag-arkiv: syndflod

Blodhavnkatastrofen: Hjælpen er på vej !

StürwoltLOGO

Blodhavn katastrofen har slået verden med rædsel og har øjeblikkeligt medført hjælpeoperationer, donationer og medfølende vrøvl fra nær og fjern.
Manglen på boliger er skræmmende men hjælpen er nær, her ses Isengard Salzwaffel igang med at påfylde en tarmgasdreven pumpe, som let fjerner flere tusinde liter brunvarepulp i minuttet, så byggeriet kan komme i gang.

Hånddreven gyllepumpe

Gyllepumpe finder her ny anvendelse, anvendelse til buddingproduktion er også under overvejelse.

Højesteretssagfører enkefru Ellinor Papwürzt (97 år) har ufortøvet bragt krokodillesituationen under kontrol. Hun havde en gang en farm i Afrika.krokodilletæmmer

Der dykkes i fækalieslammet efter forsvundne borgere, og de frivillige tvillinger Svend og Viggo Dellenakke har allerede fundet adskillige, også undvegne og papirløse ægtepar fra Holstebro. De fundne tilbydes rensning og yderligere rengøring i Lauenborg Badeland formedelst 3 kr. og 41 øre pr. kropsside.
brunvaredykkere

Storslubberter, konsulenter og projektledere forsøger at udnytte kaos ved at fiske i rørt slam, men borgerværnet, under ledelse af Redaktør Knockel, har afdækket rænkespillet, og foranlediget bortskydning af de grimmeste eksemplarer. Her smukt illustreret af kunstneren og lyn-tegneren Hermod Hilleben.
execution-by-cannon

Transportable bygninger af alle slags er på vej. Folk skal ikke frygte, at skulle sove under åben himmel.
Her ses det tarmgasinflatulerede slot doneret af Grev Poppe fra Lüneburger Heide. Det rummer let et par tusinde oldinge eller krøblinge af den lette forbenede type, hvis de stables pænt.Tarmgas slot

Tarmgas-slottet lander på Blodhavn eksercerplads, som nu er drænet og renset for det værste.

Her doneres et rullende svendestykke fra Skafotsnedkeriet i Klamhuse.
Førstemand Aske Mahogni (til højre i billedet) dirigerer fremdriften. Den nymalede topmodel fra snedkeriet fremføres sikkert til de nødstedte.

Nedenstående boligvehickel har deltaget i adskillige løb på Nürnbergringen i årenes løb, men konkurrenten, en mobil iskiosk og en knækket knastaksel, satte effektivt stopper for karrieren i 2007. Alt har en ende. Boligvehiklet vil nu finde anvendelse i Blodhavn.
Rullehus2

Flytbart bordel fra Hamborg på vej over Usseldrup å – klar til brug. Der dufter af mange forøjelige timer i dette rullevehickel
Der dufter af mange fornøjelige timer i dette rullevehickel.

Brugt harems-villa doneret af Abdullah bin Insane fra De Sybarittiske Emirater.
Emirens yndlingskamel (uden for billedet) er ved at trække bygningen ind på Blodhavn Nordstrand.
strandvilla

Udviklingen følges og vil blive afrapporteret til avisen øjeblikkeligt. Det vides, at iværksætteren Sverker Suhrströmming for tiden arbejder på et mobilt krematorium der også kan bruges som bageri, så den øjeblikkelige sult kan afhjælpes ad naturlig vej (certificeret økologisk).

Borgmester Knockel “The Master of Disaster”, hvis hovedkvarter er midlertidigt opslået i Blodhavn helårsbadekabiner, har både doneret lussinger, spareskillinger og et halvt ton lokalproduceret fiskebudding til operationens lokale deltagere.

SE OGSÅ:

HenvButtheadSYNDFLOD