Man seer, at emsige saakaldte Politikere i det ellers saa beundrede Storsogn, forsøger nu, hvor et Valg stunder til, at kjøbe sig til Smaa- og Almuefolks Stemmer, ved at foregøgle disse, at et nyt Oldingehjem skulle kunne opføres for Sognets Penge. Den beskrevne uhørte Luksus kan jo kun lokke saadanne, som aldrig selv har betalt til det fælles Bedste, men som blot har været Nydere. Hvorfra skulle dog Midlerne til en saadan Overflod, oven i Kjøbet med døgnkjørende Orgelmusik, komme ?
Stemmefiskeri er jo nu, ikke blot et Problem i Storsognet, det hidtil beundrede og højt agtede Sæde for Disciplin, Sæd og Skik etc.
I mit jydske Exil hvor man foreløbigt kan være uset af diverse fiscale og andre Myndigheder (alle udnævnte og indsatte uden min Billigelse) har den tilstundende Valghandling, hvor ubemidlede, ikke jordejende og saagar Folk paa Sognets Forsørgelse gives Ret til at stemme, allerede sat sit Præg. Ikke mindst appelleres der til Kvinderne (som jo aldrig skulle have haft Stemmeret, deres notorisk lave uddannels- og lærdomsstade taget i Betragtning).
I Malt, Brørup, Bække, Læborg og andre Sogne agiteres energisk for Indførelsen af ”Heldagsskolen” De letbevægelige Kvinder finder dette Begreb tiltrækkende. Uden Smaafolk om Benene seer de bedste af dem sig selv i stand til, uden Forstyrrelse, at kunne arbejde endnu mere intenst for Hjemmets Forsyning, Pryd og renligholdelse.
De øvrige, som desværre nok er de fleste, seer snarere sig selv liggende paa chaiselongen, betragtende kulørte Afbildninger af en Tilværelse som kun opnaaes gjennen haardt Arbejde, Fødsel eller rigelig Arv.
De arme Børn ville om dette ryggesløse og uansvarlige Forslag vandt Tilslutning, Dagen lang være henvist til Varetægt af misliebige Seminarister, nødtørftigt oplærte i de nærliggende, fordærvede Kjøbstæder. Og Dette maa med alle Kræfter bekjæmpes!
Hvor hører vi Husbonds og Mandens Stemme? Hvad vil ske belangende Vogtning af Faar, Kalve og Grise? Ja selv Malkning vil lide slemt under Fraværet af de smaa flittige Hænder.
Her maa alle behjertede Mænd staa sammen og forhindre at Børnene, i hvert Fald Drengene, overlades til disse misliebige Seminaristers velbefindende. Disses subversive, modernistiske og til Tider anarkistiske Synspunkter er jo velbekjendte.
Deres tøjlesløse Adfærd skal ikke paaføres vore Børn og Unge. De fem timers Undervisning (om ugen) de allerede plages med, maa være alt nok.
Lad Forældrene opdrage deres Afkom til brave Jordejere og saadannes Hustruer, andre deres Børn til arbejdsomt Tyende og hold os for Himlens Skyld fri for det fordærvede, kjøbstadsinspirerede Degnevælde som tegner sig i Taagen.
Et ikke ubetydeligt Aspekt er ogsaa Lærerstandens Vilkaar. Hvorledes skal Pogeskolens Degn, hvis han den gandske Dag er optaget med Stok og Ferle, dog skaffe sig det nødvendige, supplerende Underhold, som hans beskjedne Huusdyrhold hidtil har bibragt ham?
Nærliggende var det naturligvis, at sætte et par Elever i sving, men Pogenes fravær fra den hjemlige Huusholdning og muelige Betjening af Degnens tilsvarende (omend beskjednere) ville gandske sikkert afføde Misstemning om ikke ligefrem Vrede i Hjemmene.
Da der, i vore sparsommelige Landsogne jo ikke kan være Tale om at ansætte mere Skolepersonel, maa al Tale og Vrøvl om “Heldagsskolen”, af tidligere anførte Aarsager samt ovenfor anførte, øjeblikkeligt og uigjenkaldeligt forstumme.
Her maa Skræp, vor trofaste Hasselkjæp,om nødvendigt synge, og ingen blødagtighed taales. Om fornødent, maa selveste Herr Redactøren tilkaldes (mod passende oeconomisk Compesation) for, paa rette Maade, at tirettevise og instruere den herboende Almue om pligter overfor Husstand, bedre Mænd og om Ansvaret for uvidende Kvinder.
Idet man udtrykker sin bedste Respect og Agtelse, medsender man sine bedste Ønsker for Familie, mangfoldige Paarørende, Huusdyr, Personel (saavel paa Loft som i Kjælder) Og ikke mindst til Dem, ærede og beundrede Herr Redacteur, fra
DEN KNOCKELSKE BESVARELSE:
Meget ærede hr. von Münchhaus
Sjældent eller aldrig har vi været mere enige. Raske og energiske børn, i særdeleshed drengebørn, kan udføre mængder af nyttigt arbejde i den tid, der nu ser til ud til at skulle stjæles fra dem.
I mine barndomsår (fra cirka det femte til det 13.) fungerede jeg som roearbejder, cykelbud, fækalieindsamler på strand og hede, og i løbet af et år sad jeg vel ikke i skolestuen i mere end 16-18 dage. Det var til gengæld lange dage under ihærdig læsning, fællessang og hasselkæppeprygl. Jeg kan fremdeles ordret gengive store dele af Meyers Vareleksikon, 1926-udgaven, som var vor mest anvendte (muligvis overhovedet den eneste) trykte lærebog.
Med meget arbejde og begrænset, men koncentreret læsning blev grunden lagt til mit lange livs uafbrudte fremgang og velstand.
Jeg ønsker Dem al mulig held og lykke med nedkæmpelsen af enhedsskolens kvindelige inspiratorer samt de kvindagtige seminarister af hankøn, der som druknende får driver med strømmen i retning af en dyb, fælles afgrund.
Deres hengivne
SE OGSÅ: