VOR VEN, HR. BARYL NIDDING HALUNK HAR GJORT DET IGEN!
Anmeldelse (6 stjerner af 6 mulige)
Baryl Nidding Halunk:
RAKKELPOTS RUBINER
Spændingsroman
Tag med på en højdramatisk skattejagt efter to rubiner, der minder om blodrøde svesker. Vor helt, storreporteren Halunk, er på eventyr med sine hjælpere, professor van Dango, ekspert i brun magi, samt den alkoholiske pilot og dansktopsanger Edmund.
De chartrer flyet Dinglebob og lander i det tropiske rige Langtpokkerivold, hvor Halunk bliver udsat for voodoo-tortur og meget andet slemt. Skurke af forskellig størrelse og intelligens dukker frem, og gådens opklaring har relation til den Rakkelpot-slægt, der som bekendt har plaget Halunk og os andre gennem generationer.
Indiana Jones har aldrig oplevet noget så stærkt som handlingens klimaks, og den fortjener Hollywood-filmatisering. Ender det godt? Det skal ikke røbes her, men romanen anbefales på det allervarmeste. Den er fortalt med det boblende, barokke humør, som kendetegner alt, hvad hr. Halunk oplever og beskriver.
Denne nye seks-stjernede roman kan hentes øjeblikkeligt som e-bog fra Saxo boghandel. Link her:
https://www.saxo.com/dk/rakkelpots-rubiner_ebog_9788740979886
Retur til avisens forside