Tag-arkiv: nyvalg

Landarbejdere vælger kæmpestor formand

DAGSTELEGRAM MED FEM BETAGENDE REPORTAGEBILLEDER

Hundredevis af ranke nordvestjyske landarbejdsmænd, daglejere og husmænd, organiseret i Nordvestjysk Landarbejderfællesskab af 1887, samledes nu til formiddag på Klamhuse Bytorv for at vælge ny formand efter Hartmut Bøffelmuhles alt for tidlige død som 97-årig.

Hr. Bøffelmuhle havde beklædt den ærefulde post siden 1964 og kunne havde siddet på tronstolen længe endnu, hvis ikke en pludselig gebisulykke var indtruffet, mens han nød et måltid brun kryddergullasch.

Kasketpåbud01
Syngende medlemmer på vej fra begravelsespladsen ind mod Klamhuse bymidte.

Ny formand
Formandskandidat Lupo Lupus-Larsen havde medbragt sit yngste barnebarn og vandt ved håndsoprækning med 303 stemmer over Bob IV Flabert, der måtte nøjes med 94.

Mand rider på gris svin
Bob IV Flabert rider hjemad over Vester Usseldrup Hede efter det skuffende resultat. “Jeg frygter, at forbundets medlemmer har forvekslet fysisk størrelse med åndelige og intellektuelle egenskaber, og at det kan blive skæbnesvangert for den nordvestjyske landbefolkning.”

Byggeri penthouse 2
Den nyvalgte formands tjenestebolig bliver udbygget med en ekstra etage.

Vester Usseldrup vandrerhjem
Lejligheden på første sal skal ligeledes moderniseres. Indtil dette er gennemført, vil hr. Lupus-Larsen forrette sin nødtørft udendørs.

SE OGSÅ:
 henvarbejdsglaede

Retur til avisens forside