Tag-arkiv: halunkske skat

Alt er sovset ind i brunt

1 svar

HALUNKENBORG RAMT AF FÆKALIESYNDFLOD

Grundet et eksploderet gæstetoilet på tredje sal er en syndflod af fækalier skyllet ned gennem det historiske Halunkenborg slot, og gjort lokalerne ubrugelige. Alt er ødelagt og baronen står over for et større byggeprojekt for at genoprette de tidligere så fyrstelige gemakker. En trist ulykke der udspiller sig i kølvandet på et dødsfald i familien.

”Først går grandonkel Harlo bort via flishugger og nu styrter Halunkenborg i grus. En ulykke kommer sjældent alene,” udtaler baron Halunk. Trods den stinkende tragedie er han alligevel ved godt mod.

”Det er selvfølgelig en ærgerlig situation, men intet af inventaret har affektionsværdi. Størstedelen af løsøret har jeg fået foræret eller fundet til spotpris på loppemarkeder omkring i sognet, så det skal nok gå. Vigtigst af alt, er familieklenodiet, Rektalrubinen ikke skyllet væk i den brune flod. Det havde været en tragedie,” udtaler baron Halunk.

Hvad angår Baryl Nidding Halunks boligsituation er han ligeledes optimistisk.

”Jeg har allerede drøftet situationen med redaktør Knockel og han er i færd med at trække i trådene for at finde en midlertidig taglejlighed, som jeg vil kunne flytte ind i, mens håndværkerne arbejder på et forstærket Halunkenborg,” udtaler baronen som tilføjer at håndværkerne estimerer at byggeprojektet vil nå sin afslutning om fem års tid.

SIDSTE NYT: Ikke en ulykke

Det er nu kommet frem at der slet ikke er tale om et uheld på gæstetoilettet, men et planlagt angreb på Halunkenborg. Gartneren så en bøvet lemmedasker med filtret hår og læderjakke stikke af fra stedet på en tunet knallert.

”Det lignede en Rakkelpot. Det halvliderlige smil og den irriterende gangart er ikke til at tage fejl af,” udtaler gartneren Albert Råkost-Rasmussen.

Efter denne oplysning er Baryl Nidding Halunk ikke i tvivl om hvad motivet for denne handling er.

”Det er tydeligt at man ønskede at lave en afledningsmanøvre, så man ubemærket kunne snige sig ned i det halunkske skatkammer og stjæle Rektalrubinen, men det kommer man ikke langt med. Jeg har gemt den et mørkt og fugtigt sted, og så taler vi ikke mere om det.”

En fantomtegning er netop blevet udarbejdet i samarbejde med Råkost-Rasmussen og ansigtet skinner af ren, rå rakkelpotsk irritation.

Har De brugbare oplysninger bedes De venligst kontakte borgervæbningen eller avisen, så vi kan komme til bunds i denne spegede sag.

SE OGSÅ:


Retur til avisens forside

Jagten på den halunkske skat 7:8

Skriv et svar

HalunkLOGO

LØSE STEN OG TARMGAS

”Hvad er der sket?” spurgte jeg min grandonkel.

Harlo gik rundt i cellen med hænderne på ryggen:

”Jeg var på vej hjem i 1955. Badekarret var klar, men så blev jeg antastet af en flåde med rakkelpotske opdagelsesrejsende. Jeg gemte rubinen af vejen inden de kom til mig, men kortet fik de. Pengene fik de. I alle disse år har de holdt mig fanget og tvunget mig til at se dem ødsle mine penge bort. De har skudt alle mine penge ind i bjerghotellet her bare for at irritere mig. Der kommer ingen kunder, for ingen ved at hotellet eksisterer.”

”Det var da forfærdeligt!” udbrød jeg. ”Vi må væk fra Slubberts Rev omgående.”

”Men hvordan?”

Afs 7 hul i mur

”Bygningen er opført af familien Rakkelpot, ergo er det noget klamphuggeri. Der må være en brist et sted.”

Vi besigtigede hele værelse 69.

”Aha,” sagde jeg. ”Løse sten.”

Flere store sten i muren bag sengen kunne man rokke ved. Vi havde dog ikke kræfter nok til at skubbe dem fra hinanden.

Så kom jeg i tanke om dingleribsene i min lomme. Jeg tog kun et par stykker denne gang i munden.

Abrupt mærkede jeg presset i underlivet. Jeg blottede min bag og satte den mod muren. Jeg gav slip og flatulerede med så voldsom kraft at stenene blev skubbet ud af sit leje så der kom et hul i muren.

”Bravo,” sagde Harlo og kravlede gennem hullet.

”Lad os komme væk herfra,” hviskede jeg.

Afs 7 badeværelse

Vi kom ud i et tomt baderum med afføring op ad væggene og loftet og listede ud på gangen, der var fyldt med opløste gnaverkadavere. Der var banditter i alle retninger, så vi søgte op mod taget. Den eneste løsning var svævebanen.

Hvordan skal dette drama ende? Fluks videre til sidste afsnit!

Afsnit   1      2      3      4      5      6

Retur til avisens forside

Jagten på den halunkske skat 6:8

1 svar

HalunkLOGO

MANDEN PÅ VÆRELSE 69

Jeg blev fragtet gennem hotellet ned mod værelse 69. Døren blev åbnet og jeg blev skubbet ind i lokalet. Henne i skyggerne sad allerede en anden fange.

”Her kan du sidde og tænke lidt over tingene til du gider at samarbejde. Du skal finde den Rektalrubin til os når vi siger det til dig. NÅ!” Døren smækkede og låsene smældede.

”Pokkers også. Jeg var ikke forberedt på alt det her. Troede bare det skulle være en ordinær skattejagt. Stille og fredeligt.”

Harlo afs 6

Den lille buttede mand i sengen drejede sig om. Hans tangcigar glødede i halvmørket. Han rejste sig op og jeg genkendte hans hvalrosansigt.

Jeg tabte underkæben. Harlo Hellmann Halunk levede endnu.

”Grandonkel?!”

Hvad der videre sker? Flux videre til næste afsnit!

Afsnit  1      2      3      4      5

Retur til avisens forside

Jagten på den halunkske skat 4:8

Skriv et svar

HalunkLOGO

EN ORDENTLIG HÅNDFULD DINGLERIBS

Jeg blev smidt ud i naturen med en skovl, en fodlænke og en ombygget metaldetektor der efter de indfødtes udsagn kunne opspore rubiner.

”Find Rektalrubinen eller vi vender vrangen ud på Deres tarmsystem!” skreg en stor mand i lændeklæde. Så gik potraklerne hen til deres bål for at lave snobrød og foretage hidsig masturbation.

Potrakler

Jeg gik rundt i området som deres slave og søgte efter rubinen. Kunne det passe at de havde fundet pengene og spist dem? Det håbede jeg virkelig ikke.

Jeg passerede en rund, sort tingest. Da jeg kom nærmere gik det op for mig hvad det var. En peberfrugt. Men ikke en almindelig chili. Det var en Sort Lubert. Den største jeg nogensinde havde set i mit liv. På størrelse med en sømine. Hvis den selvantændte ville den med stor sandsynlighed rive hele Slubberts Rev fra hinanden. Den skulle jeg ikke puffe til ved et uheld. Med bankende hjerte passerede jeg den naturskabte tikkende bombe og fortsatte min søgen.

Dingleribs

Jeg søgte og gravede og blev mere afkræftet. Min sult gnavede og jeg tog derfor en håndfuld brune bær der hang og glinsede på en krøllet busk. Jeg stoppede en håndfuld i lommen og en anden håndfuld i munden. For sent gik det op for mig at det var dingleribs. Mit tarmsystem boblede og jeg skød tarmgas ud med så voldsom kraft at jeg slog en saltomortale og blev slået bevidstløs da jeg ramte jorden.

”Ligger du her og sover, din lille lort?!” råbte en potrakkel. Han hev mig på benene. ”Jeg tror vist det er på tide at du taler med vores høvding!” Han fjernede min fodlænke og slæbte mig gennem landsbyen op til den store bygning. Hotel Store Bob. Han havde hele følget med.

Hotel Bob

Nu sad jeg virkelig i suppedasen og kunne bare afafvente høvdingens straf.

Fluks videre til næste afsnit!

Afsnit 1        Afsnit 2        Afsnit 3         Avisens forside

 

Jagten på den halunkske skat 3:8

Skriv et svar

HalunkLOGO

POTRAKLERNES STRAF

Da jeg vågnede var jeg halvnøgen og bundet fast til en penisskulptur i en mindre landsby med hytter bygget af grove fækalier. De indfødte, de såkaldte Potraklere, havde taget mig til fange og gav mig skridtprygl og våde fingre i ørerne.

De viftede med skattekortet og fortalte mig at de allerede havde fundet pengene. Sedlerne havde de spist som salat og mønterne havde de hældt i havet for sjov.

De havde dog aldrig fundet Rektalrubinen. Den måtte være gemt et andet sted på øen. Kortet var derfor ubrugeligt.

Store Bob

”Du er vores fange nu. Du skal lede efter rubinen for os. Nat og dag! Når du finder den sælger vi den på det sorte marked. Fortjenesten vil blive delt imellem os. 92 procent til os, 1 procent til dig og syv procent som offergave til vores gud, Store Bob.”

Et urimeligt forslag, men torturen var for hård. Jeg kunne ikke holde til det mere.

”DET ER EN AFTALE!” hylede jeg.

Fluks videre til næste dramatiske episode

Føljetonens første del           Føljetonens anden del         Retur til avisens forside

 

Jagten på den halunkske skat 1:8

Skriv et svar

HalunkLOGO

SLUBBERTS RØV

Tilbage i 1955 forsvandt min grandonkel Harlo Hellmann Halunk sporløst i dansk farvand. Han var draget af sted i et ombygget badekar for at gemme sin formue for staten, så de ikke tog halvdelen og sendte de surt optjente penge til udlandet.

Pengene blev efter sigende begravet på en hemmelig lokation. Blandt værdierne skulle der ligeledes gemme sig den mytiske Rektalrubin som er Halunk-dynastiets æresklenodie.

Ved at grave i de halunkske annaler fandt jeg ud af hvor pengene og Rektalrubinen med stor sandsynlighed lå gemt. Skatten skulle befinde sig på den sagnomspundne klippeø kaldet Slubberts Rev, hvor indsejlingen blandt søfolk kendes som Slubberts Røv.

Rev HER

Som den eventyrlystne reporter, slægtsforsker og skattejæger jeg er, ville jeg prøve lykken og rejse ud for at finde skatten og opklare mysteriet om min grandonkel. Var han omkommet eller levede han stadig?

For at gå den kære Harlo i bedene, sejlede jeg ud i et specialkonstrueret badekar med metangasdrevet påhængsmotor. I bagagen havde jeg dykkergrej, graveredskaber, et par bæverpølsemadder, en flaske formaldehydlikør og lidt lokal litteratur til rejsen.

Harlo

Ved at følge stjernerne som de gamle sømænd, tog det mig blot tre dage at sejle ud til det sagnomspundne Slubberts Rev og ind gennem den mørke fugtige Slubberts Røv. I dette hulrum i klippeøen fik jeg den første overraskelse.

I det algegrønne vand lå Harlos badekar med indtørret afføring på kanten. Han havde aldrig forladt klippeøen, og i badekarret fandt jeg en udstoppet pelikan. Jeg åbnede næbbet og her lå et sammenrullet stykke papir. Min krop dirrede af spænding mens jeg rullede papiret ud.

Det var et skattekort! Harlos optegnelser over formuens placering! Jeg gav mig selv en lussing for at få mit nervesystem til at slappe af. Skattejagten var i gang.

Hurtigt videre til næste afsnit!

Retur til avisens forside